Oprettet: 4. januar 2019
Svarnummer:
3

Indsendt af

Anne Mette Kristensen

Virksomhed / organisation

Metroselskabet

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Metroselskabet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Det er ikke klart i hvilket omfang påvirkningen af materielle goder -mere specifikt tunnelerne til den nyanlagte Cityring - indgår i vurderingen. Metroselskabet skal foreslå, at dette emne medtages i afgrænsningen. Det er ved gennemlæsning ikke lykkedes at finde den tabel 1, som skulle rumme afgrænsningen af indholdet i den kommende miljøkonsekvensrapport. Metroselskabet antager, at oplysningerne fremgår af afsnit 2.2.1. Det fremgår ikke eksplicit om påvirkning af NATURA2000 områder kan udelukkes og om en sådan vurdering er foretaget som en del af screeningen eller vil indgå i miljøkonsekvensrapporten. For at undgå tvivl om en senere tilladelses gyldighed skal Metroselskabet anbefale, at der skabes klarhed om dette punkt. Her tænkes specifikt på spildevandsudledningens påvirkning af område 143 i driftsfasen.