Høringssvar vedrørende Trafikplan for Indre Nørrebro

Oprettet: 17. december 2018
Svarnummer:
87

Indsendt af

Tommy Jensen

Virksomhed / organisation

AB Wesselsgade 22

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg finder at det er en god ide at lukke for gennemkørende trafik i kvarteret. Jeg vil gerne påklage ideen om at bruge Wesselsgade som hovedtrafikåre for at lede biler både fra og til Baggesensgade. Vi der bor i gaden har prøvet at forklare de personer der har lavet planen at deres idè om at bruge gaden til at føre trafik rundt i kvarteret er dødfødt. Wesselsgade er den eneste gade i området der er forsyningsgade og parkering for biler for hele tre husrækker, to i Wesselsgade og så hele Peblingedoseringen. Det medfører at gaden ofte er totaltspæret af lastbiler der leverer varer, håndværkere der aflæsser materialer samt kraner, stilladsbiler vejarbejde - PT er hele gaden spærret af et fjernvarmearbejde der har stået på i flere uger. Det er knapt muligt at komme frem til fods. Selv på "Normale" dage tvinges cyklister op på fortovene af skraldebiler mm. Dette medfører at de enten skal trække op til 100 meter da det ikke er muligt at komme ud på gaden igen pga. parkerede biler, eller at man som de fleste gør, vi kender alle travlheden med børn der skal afleveres og arbejde der skal nås, tvinges til at køre ulovligt på fortovet. Det er bare rigtigt dårligt tænkt og udført og virker som om at man bare skulle have en vej at føre bilerne rundt i kvarteret da planen ellers ikke kunne gennemføres. Noget de komplicerer det hele er at der skal opføres en rende til afledning af regnvand gennem Korsgade ved krydset af Wesselgade og Korsgade skal der pga. koterne laves nogle overføringsløsninger der gøre hjørnet svært passabelt. Den eksakte løsning kendes endnu ikke. Men det vil være næsten umuligt for blokvogne og kraner og større lastbiler at passere. Der har allerede været tilfælde hvor forvildede køretøjer ikke kunne vende og nærmest hang fast. Jeg mener at man skal holde Wesselsgade lukket måske gerne med passerbare pullerter. Trafikken skal fra Baggesensgade ledes ud til Stengade, der er meget mere egnet til trafik. MVH Tommy Jensen AB Wesselsgade 22

Materiale: