Oprettet: 29. oktober 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

Berit Storm Frøding

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Hermed skal der laves indsigelse på byggetætheden, og den etablering som ikke appelerer til interaktion med resten af Ørestad, men mere fremstår som et fæstningsværk hvor byggetætheden og facadeetablering så tæt på Ørestads Boulevard, at der ikke engang der er tænkt på grønne områder eller andet indbydende. Facaden kommer til at fremstå som en mur imellem den etablerede gamle del af Ørestad og det nye Bella kvarter. Det vil være klædeligt at åbne op og indbyde til anvendelsen frem for at skærme af og bygge alt for tæt, så man føler man går inde i folks stuer. Vi må indrømme at vi med etableringen af så mange boliger vil være i gang med at skabe en nutidig ghetto. Særligt når man tænker på, at man i de fleste ghettobyggerier nemlig river ejendomme ned, for at skabe lys og luft, så går Bella Centeret i den anden retning og skaber, mørke, tæthed, og uambitiøs arkitektonisk islæt, det kan man altså gøre bedre. Vi anbefaler at hele planen for byggeriet genovervejes, og at der skabes tanke om lys, luft og liv, i langt større udstrækning. Endvidere håber vi på at de butikker, caféer og andet som bliver etableret, får rimelige forhold, og at deres husleje ikke sættes urimeligt højt, som man har set andre steder i Ørestad, er det virkelig svært at skabe liv i sådanne områder, hvis man ikke er behjælpelig i starten. Vi vil gerne at udviklingen og forholdene følges tæt af kommunen, sådan at vi ikke bare laver en ny problem bydel.