Oprettet: 29. oktober 2018
Svarnummer:
6

Indsendt af

Berit Storm Frøding

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Dette handler ikke om at være imod at Bella Center videreudvikler deres messe- og konference faciliteter, det er godt for bydelen at Bella Centeret er der til at trække turister og københavnerne til området. Men man kan undre sig over at Københavns Kommune finder det ok at reducere yderligere på antallet af parkeringspladser til et på nuværende tidspunkt allerede hårdt presset område. Senest her i weekenden hvor der var bogmesse og samtidig Anders Matthesen i Royal Arena, var det nærmest ikke til at komme til for ulovligt parkerede biler. Vi er opmærksomme på, at Københavns Kommune ikke er ansvarlig for andre bilisters moral. Men vi er bekymret for, at en løsning IKKE er at reducere antallet af parkeringspladser. I lokalplanen er der planlagt en yderligere reducering på 1.300 parkeringspladser i forhold til tidligere lokalplaner, er det virkelig i orden at der er 1 parkeringsplads pr. 200 m2 etageareal, er det ambitiøst nok, når nu vi gerne vil Bella Centeret. Vi i nærmiljøet er allerede hårdt belastet af uvedkommende parkering, vi frygter at dette vil blive endnu værre, når pladserne bliver reduceret, og man samtidig bygger ekstra meget beboelse, hvor alle skal have en plads, særligt i weekenden hvor alle måske er hjemme, og der samtidig er arrangement i Bella Centeret. Endvidere er der de trafikale til- og frakørselsforhold som allerede nu altså før byggeriet ved Bella Center er startet er dybt kritisable, det er ofte, at man holder i kø til og fra motorvejen, både fra Ørestads Boulevard, Center Boulevard og ikke mindst daglige lange køer på Vejlands Allé. Endvidere er der placeringen af parkeringshusene i og omkring Bella Centeret, det virker uambitiøst og underligt, at placere disse parkeringshuse inde i midten af byggeriet, hvorfor ikke sikre en god yderligere placering, hvor trafikken nemmere kan afvikles fra, sådan at man ikke skal til og fra via den i forvejen tætte bebyggelse. Det kan godt være, at man har lavet en aftale med Royal Golf med henblik på reservering af parkeringspladser til Bella Center, men folk har en tendens til at vælge at gerne ville parkere tæt på fx indgang, og med den nye indgangs placering i øst, har man svært ved at forestille sig at de mennesker som i forvejen har taget bilen, ønsker at placere denne ved golfbanen. Vi syntes, at man skal genoverveje antallet af parkeringspladser, og skifte en eller flere bebyggelse ud med parkeringshuse, kom nu, folk tager ikke cykler og metro, de tager det transportmiddel som er nærmest og nemmest, det burde i vide nu.