Oprettet: 5. april 2019
Svarnummer:
48

Indsendt af

Anne Eriksson

Postnr.

1422

By

København K

Høringssvar

Dette er en indsigelse mod lokalplanforslaget. Som beboer i den almene BoVitaafdeling langs Trangraven, synes jeg at det er besynderligt at lokalplanen indefatter hele Trangravens vandareal, da vi som afdeling er ejer af kajarealet på den ene side. Det er uklart i forslaget hvad dette betyder for os og da vi er økonomisk ansvarlige for kajen, kan vi risikere at blive begrænsede i vores muligheder ved nødvendig istandsættelse, da et lokalplanforslag har opsættende virkning. Jeg mener at grænsen for området skal ændres til enten at slet ikke omfatte Trangravens vandareal eller til at gå midt i Trangraven, sådan som det er markeret i forhold til Papirøen. Jeg gør også indsigelse mod at der i området ved Kuglegården skal tillades udeservering og lignende, som kan betyde øget støjniveau i nattetimerne. Lejlighederne i vores bygning er orienterede sådan, at stort set alle soveværelser vender ud mot Trangraven, og derfor vil øget støj om natten genere rigtigt mange beboere, herunder mange børnefamilier.