Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. maj 2015
Svarnummer:
930

Indsendt af

Tine Flyvholm

Virksomhed / organisation

Garvergården forældre

Postnr.

1619

By

København V

Høringssvar

Til Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Børne- og Ungdomsudvalget. Jeg er mor til Vilas som går i 1.D på Tove Ditlevsens Skole og på Garvergårdens fritidshjem. Jeg ønsker at appellere til Forvaltningen og Udvalget om IKKE at nedlægge vores fritidshjem, som det pt. er intentionen i Forvaltningens forslag. Nedenfor ses min holdning og alternative forslag ift. "Overgangsperioden" (såfremt målet om ét stort 448-børns fritidshjem fastholdes) samt min holdning og alternative forslag til "Den fremtidige løsning" (som jeg ikke mener bør være et stort 448-børns fritidshjem). A) Overgangsperioden: Forvaltningen konkluderer selv i sit forslag, at mulighederne for organisering af fremtidens fritidstilbud tilknyttet TDS skal "undersøges nærmere", fordi der ikke er nogen umiddelbar løsning på, hvordan der kan skaffes plads til 448 børn på/ved TDS. Da vi for to år siden skulle tage stilling til fritidstilbud kunne vi kun vælge mellem en plads på den nyåbnede KKFO på Tove Ditlevsen, hvor elverne fra tre af de fire nystartede 0. klasser skulle indskrives og Garvergården, hvor en enkelt af årgangens klasser skulle indskrives. Pta farerne for, at D-klassen aldrig ville blive lige så godt integreret med de andre klasser på årgangen, som jo alle ville lære hinanden at qua KKFO'en; så var der aldrig tvivl i vores sind. Vilas skulle IKKE på en stor institution med 120 fritidshjemsbørn - ej heller en institution uden en historie, garvet ledelse, loyale, engagerede, dedikerede pædagoger, stor legeplads og masser af traditioner. Alt det finder man nemlig på Garvergården - et fritidshjem med SÅ meget omsorg og varme overfor det enkelte barn, for gruppen og overfor os forældre. Et sted der giver afbræk i en i forvejen lang skoledag på TDS' matrikel og især kan tilbyde den ro og det nærvær en særligt sensitiv dreng, som min søn er, har brug for. Jeg mener derfor, at man skal lade både Saxogården og Garvergården fortsætte uændret mens disse undersøgelser (og evt. fremtidigt nybyggeri) pågår. Hvis man - som Forvaltningen foreslår - stopper indskrivningen på Saxogården vil dette fritidshjem blive "udvandet" indtil der til slut kun sidder 1 voksen og 12 børn! Det er ikke en holdbar model for hverken børn, pædagoger og forældre! Jeg mener, at de nuværende frit-grupper og normeringer på Saxo og Garver (40 børn + 60 børn) bør fastholdes indtil man er klar med den (pt. uafklarede) fremtidige løsning og kan flytte alle 100 børn sammen. Således skal ingen børn fra den fælles Saxo-Garver gruppe flyttes førend pladserne er klar til alle 100 børn. Alt andet vil være i direkte strid med Forvaltningens egne løfter om, at "ingen børn og voksne flyttes førend de nye lokationer er klar". B) Den fremtidige løsning: Forvaltningen fremhæver selv at der skal være mulighed for at vælge blandt _flere_ tilbud i fremtiden. Hvis der etableres ét stort fritidstilbud ved TDS med 448 pladser forsvinder denne valgmulighed fuldstændigt. Eneste alternativ vil reelt set være at vælge privatskole. Jeg mener, at man bør bevare mangfoldigheden og valgmuligheden, hvilket vil styrke folkeskolen, som en skole for alle. Jeg appellerer til, at man bevarer de nuværende fritidshjem, som netop giver mulighed for at vælge lille, mellem eller stort fritidshjem - i erkendelse af, at børn (ligesom voksne) har forskellige behov og at vi ikke alle trives i de samme rammer! Jeg mener, at man bør beslutte en fremtidig model, hvor både Saxogården og Garvergården kan fortsætte som i dag (40 + 60 børn) - eller alternativt, at de 2 fritidshjem organiseres som ét samlet fritidstilbud med 100 børn. Det vil sikre valgmuligheden, og er trods alt bedre end Forvaltningens forslag om 448 børn! I håbet om, at I folkevalgte politikere vil tage jeres ansvar alvorligt og bevare sund fornuft i denne så vigtige sag for hele vores selvforståelse som en nation der tager børns trivsel, leg og læring alvorligt ved at tilbyde dem anstændige rammer for det institutionsliv, som vores moderne samfund gør til et livsvilkår for dem. Som en viis kvinde engang sagde: Det tager kun et øjeblik at fælde det store, flotte egetræ - men hundreder år for at få et lige så flot tilbage. Med ønsket om Forvaltningens og Udvalgets forståelse. De bedste hilsner Tine Flyvholm