Høringssvar vedrørende Krimsvej tillæg 2 - lokalplan 425-2

Oprettet: 16. oktober 2016
Svarnummer:
45

Indsendt af

Preben Jensen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Vi blev på borgermøde 15/9 orienteret om ændringer i lokalplanen for Krimsvej-området. Det fremgik, at Arkitektgruppen havde fejlvurderet muligheden for at bruge Baltic's gamle fabriksbygning ved opførelse af ny boligblok. Denne fejlvurdering af, må man formode, et kompetent byggefirma bliver tilsyneladende brugt som undskyldning for at bygge højere og tættere på Strandvejen end vist i eksisterende lokanplan. Dette vil være til stor gene for os som beboere i Standtårnet, da det fjerner noget af den udsigt vi allerede har betalt for. Københavns kommune anmodes derfor om at fastholde oprindelige byggehøjder og byggelinjer. Endvidere blev "bunkeren" (område C) præsenteret. Her fastholder kommunen til min store forundring den oprindelige udlægning til erhverv, selvom alle ved selvsyn kan se at det ikke har været muligt at tiltrække erhverv til Strandtårnet og Strandkanten. NPV har derimod en plan for området som vil konvertere området C til rækkehuse. Det vil medføre langt færre parkeringsgener for de eksisterende beboere, og kunne fint kompensere for det tab af boliger som en fornuftig udnyttelse af Baltic grunden indebærer. Jeg skal derfor anmode kommunen om at konvertere område C i lokalplanen til boligbebyggelse. Venlig hilsen Preben Jensen