Høringssvar vedrørende Kirkebjerg Skole - lokalplan 461

Oprettet: 17. juni 2011
Svarnummer:
3

Indsendt af

Mette Rohrberg Andersen

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Ang. endnu en udvidelse af Kirkebjerg skole i Vanløse. Vi har modtaget en fin brochure omkring byggeriet. men der mangler en meget væsentlig ting: Trafikken! Jeg kan ikke se at der er lavet en plan for hvordan vejene omkring skolen, bliver lavet til skoleveje. Trafikken til og fra skolen og andre af institutionerne er massiv om morgenen og om eftermiddagen, hvor børn skal hentes og bringes. 500 flere elever betyder endnu mere trafik. Det igen betyder endnu flere gener for beboerne i området. Vores biler bliver ridset og sidespejlene bliver ødelagt igen og igen. Samt et stort slid på veje, som vi beboere, skal vedligeholde. Det er påpeget mange gange, både fra beboere og fra Kirkebjerg skole at trafikforholdene ikke er i orden. Jeg mener ikke at planen for udvidelsen er færdig, før at KBH's kommune har lavet en plan for trafikken. Samt at KBH's kommune har overtaget ansvaret for vejene omkring skolen og de får status som skoleveje, som de reelt er og så vejene kan leve op til kommunens egen målsætning om at der skal være sikker adgangsveje til skoler. Planen giver kun flere gener og øget udgifter til beboerne som har ansvaret for vedligeholdelse af vejene, da de har status som privat fælles veje. Det er ikke acceptabelt og derfor mener jeg ikke at planen kan godkendes i sin nuværende form.