Oprettet: 16. september 2016
Svarnummer:
68

Indsendt af

Janie Strüwing

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Som engageret i Islands Brygges Lokalråd vil jeg koncentrere mig om et par punkter, der vedrører denne bydel Det er vigtigt for os på Bryggen, at det understreges, at "forskriften" gælder for samtlige udendørs arrangementer, der benytter forstærket lyd i form af musik og/eller højttalerspeak. Det bør gøres fuldstændigt klart ved ændring af titlen fra ”Forskrift for udendørs m u s i k arrangementer” til ”Forskrift for udendørs a r r a n g e m e n t e r” for at kunne omfatte alle udendørs arrangementer med forstærket lyd. Varigheden af arrangementer i Havneparken er sat til maksimalt 3 timer både i udkastet til den opdaterede forskrift som i den gældende forskrift. Dette er acceptabelt, men der er givet dispensationer til gene for de nærliggende boliger, f. eks.til Rebel Street Food 18.– 20. august (op til 7 timers varighed). Dansescenen: Hvordan vil man sikre, at beboerne tæt på den påtænkte Dansescene ikke bliver udsat for generende larm? Hvordan vil man sikre, at dansescenen ikke ender som endnu et opholdssted for larmende pirat-fester? 200 kvm gulv med tag over er stærkt indbydende både i sommernatten og på andre årstider I øvrigt henviser jeg til det omfattende svar fra borgergruppen "Bryggen for alle" Med venlig hilsen, Janie Strüwing