Høringssvar vedrørende Holmbladsvænge - Lokalplan nr. 547

Oprettet: 30. december 2016
Svarnummer:
13

Indsendt af

Aase Dybart

Virksomhed / organisation

Beboerrepræsentationen Matr. 432 af Amagerro

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Udlejningsejendommen Matr. 432 af Amagerbro er beliggende Store Møllevej 2-10, i den del af Møllelængen, der ligger nærmest Amagerbrogade og umiddelbart overfor de påtænkte ungdomsboliger.

Ejendommen Møllelængen er som byggeri karakteriseret ved at være en ejendom, der ikke er bygget som en klassisk karrébebyggelse, men derimod som en lang smal bygning beliggende langs Uplandsgade (og Store Mølle Vej) på hele stykket fra Amagerbrogade til Vermlandsgade.

Det betyder at ejendommen har en forside og en bagside – men ikke private friarealer, eller roligt beliggende rum mod en gård. Den side af ejendommen, der vender mod Uplandsgade og de påtænkte ungdomsboliger er ”bagsiden” – altså den side, hvor soveværelser er beliggende. Her har lejlighederne altaner.

I boliger, der atypisk, selv for et tæt bebygget område i København, ikke har fælles friarealer, bliver muligheden for at anvende altaner helt afgørende. Hvilket er vanskeligt i sommerperioden med varelevering til Kiwi i de timer, hvor der er sol på altanerne, og støj fra forbipasserende, som beskrevet nedenfor, i aften- og nattetimerne.

Idet rum mod Uplandsgade primært anvendes til soveværelser, har man her de samme behov som i andre boliger: nemlig behov for muligheden for at åbne vinduer i sommerperioden, når man skal sove. Altså oftest om aftenen og natten.

Som nævnt i en række af de høringssvar I har modtaget, er støj allerede en udfordring.

Uplandsgade er karakteriseret ved en række forhold, der giver støjgener. Varelevering til Kiwi fra 05.00-13.00 alle ugens dage, støjende vejbelægning, megen trafik osv. Og ikke mindst trafik til og fra Øresundskollegiet. Kollegiet ligger umiddelbart bag Uplandsgade.

Her ligger ifølge Kollegiernes Kontor 928 boliger. Beboet af unge mennesker, hvor de fleste færdes på cykel og gående. Den naturlige vej hjem, når man bor på kollegiet, eller skal besøge nogen der, går ad Amagerbrogade og Uplandsgade.

Dette er uproblematisk om dagen – og meget problematisk i de sene aftentimer og om natten. Især i sommerperioden, hvor behovet for åbne vinduer er stort. Her er på alle ugens nætter trafik af unge, der tager ophold i gaden neden for vores vinduer i kortere eller længere perioder. Snakker, råber, synger.

Har det dejligt, men larmer forfærdeligt.

For de unge studerende har jo ikke samme arbejdstider, som størstedelen af samfundet. Mange har måske endda fri i store dele af sommerperioden. Med det støjniveau dette allerede giver i Uplandsgade, kræver det ikke stor fantasi at forestille sig, hvordan resultatet bliver, hvis 87 (eller flere?) små boliger i Amagerbrogade 23 - 25 og Uplandsgade 2, målrettet studerende, skal have fælles tagterrasse.

Når man bor i en lille bolig uden private friarealer, vil man oftere søge mod fælles friarealer.

Når så mange beboere skal dele så få og små friarealer – og de så ovenikøbet placeres så resten af området kan nyde godt af lyden. Ja, så har man opskriften på et lokalområde, der ikke kommer til at fungere. For selvfølgelig vil man opholde sig på tagterrassen, når vejret er godt, det er jo det, den er der til.

Og selvfølgelig vil man opholde sig der, i den tid, man nu har mulighed for det. Også når man har en anden døgnrutine end ikke-studerende. Det er forudsigeligt og forståeligt.

Spørgsmålet er så, om det overhovedet er hensigtsmæssigt at etablere ungdomsboliger med en placering, hvor man ikke kan skabe de friarealforhold, der er rimelige og nødvendige for beboerne, uden at skabe en situation, der genererer urimelige støjgener for de omkringboende?

Det, der ikke er forståeligt, er, at Københavns Kommune med al den erfaring, det giver at være planmyndighed, ikke kan forudsige, at éen tagterrasse til minimum 87 boliger vil give andre effekter end private tagterrasser ved f.eks. familieboliger.

Og resultatet er netop forudsigeligt.

Men til gengæld svært at leve med for de omkringliggende boliger, der uskærmet vil skulle agere baggrund til støj fra den fælles tagterrasse.

Det, der slår os ved det foreslåede lokalplanforslag er, om man i Københavns Kommunes Center for Byplanlægning har set på ungdomsboligernes placering og kontekst – sådan lidt ovenfra?

I fugleperspektiv er det tydeligt, at boligerne ville havne i et nærområde, der netop er karakteriseret ved mange boliger for unge. Som endda kan bryste sig af Danmarks største kollegie, Øresundskollegiet med 928 boliger. Og også et kvarter med meget ældre byggeri med meget store lejligheder. Almindelige familieboliger og ældrevenlige boliger er det til gengæld mere end småt med.

Vi frygter, at der med endnu flere boliger tilegnet unge, vil ske det, at beboersammensætningen får overbalance og vælter. Og undrer os kraftigt over, at man ved etablering af boliger med elevator ikke ser på hvilke typer af mennesker, der kunne have behov for sådanne boliger – og hvordan det passer ind i bydelens beboersammensætning som helhed.

Det er vores ønske at bydelen udvikles, men at den udvikles på en måde, der tilgodeser muligheden for at bo i bydelen hele livet – og ikke kun som ung.

Vi savner et helhedsorienteret perspektiv i den byudvikling, der foreslås i lokalplanforslaget. Og efterlyser at I efterlever Københavns Kommunes boligpolitik, hvorom I skriver følgende i lokalplanforslaget:

”København vokser med 100.000 nye indbyggere frem mod år 2027 i følge de seneste prognoser. Det forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende.

Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes ind. København skal vedblive at være en tryg by, hvor man kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet. Byrum skal have høj kvalitet med plads til aktiv udfoldelse.”

Hvor er mangfoldigheden i at bygge flere ungdomsboliger, et sted hvor der et minuts gang væk ligger 928 kollegieboliger – også målrettet studerende? Det er ikke udtryk for en vægtning af at området skal have en bæredygtig beboersammensætning. Og er det socialt bæredygtigt, at det som ældre er vanskeligt at bo her, fordi lejlighederne enten er for store eller mangler elevator og tilgængelighed - eller begge dele? Hvordan skal familier med almindelige indkomster bo i området, hvis der kun er studieboliger og meget store (og dyre) boliger?

Er det social balance?

Og miljøet for de beboere, der allerede bor i området – hvor er bristepunktet for hvor megen støj de skal bære?

Vi er af den opfattelse, at en lokalplan der giver mulighed for mange små ungdomsboliger med fælles tagterrasse ikke er det byplanmæssigt rigtige valg for ejendommen Amagerbrogade 23 - 25 og Uplandsgade 2.

Hvis man alligevel ønsker en sådan lokalplan, vil vi på det kraftigste advare mod at der etableres fælles friarealer i form af fælles tagterrasse, som foreslået. Der må arbejdes med løsninger, der fungerer bedre for nærområdet.

Beboerrepræsentationen i Matr. 432 af Amagerbro indgår gerne i en dialog om, hvordan den tidligere erhvervsbygning ombygges og genanvendes på en måde, der er en gevinst for området som helhed og i overensstemmelse med Københavns Kommunes ønske om at føre en balanceret boligpolitik.

Få nyt om høringer

Abonnér