Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Hermed indsendes der bemærkninger vedrørende lovforslag 6, der omhandler lukning
af indkørslen til Brønshøj Kirkevej fra Brønshøj Torv og løsningsforslag 7, der
omhandler ændringer af de trafikale forhold ved Holcks Plads
Vi vil gerne starte med at meddele, at vi anerkender indsatsen for at bedre
trafiksikkerheden på Frederikssundsvej, og de overvejelser I har gjort i lokaludvalget
omkring det.
Vi tænker også at en højresvingsbane ved Holcks plads vil kunne forbedre forholdene
der, da der i forvejen er et udsat sted.
Dog finder vi det dybt kritisabelt, hvis indkørslen til Brønshøj Kirkevej lukkes, som
der foreslås, da det vil medføre øget trafik på Holcks Plads. Det er et af de steder,
mange skolebørn går, når de skal gå fra Brønshøj skole og over til SFO’en, som
ligger på hjørnet af Holcks Plads og Præstegårds Allé.
Samtidig ser vi det også som ekstra uheldigt, at det vil medføre øget trafik på specielt
Præstegårds Allé, som i forvejen har tung trafik. Lokaludvalget anerkender endda
selv i beskrivelsen, at det vil medføre øget trafik på Holcks Plads (og dermed også
Præstegårds Allé), i form af blandt andet omvejstrafik.
Vi frygter flere uheld, og specielt risiko for højresvingsulykker ved både ind- og
udkørslen fra Holcks Plads og til Frederikssundsvej, idet vi bemærker, at det ikke er
mange år siden, der var en højresvingsulykke med dødelig udgang på netop samme
sted.
En øget omvejstrafik vil gøre et i forvejen svært overskueligt t-kryds endnu mere
sårbart overfor sådanne ulykker.Som beboere på Præstegårds Allé, finder vi det stærkt uhensigtsmæssigt at belaste
Holcks Plads – og dermed også den del af Præstegårds Allé med så megen yderligere
trafik – og vi finder af den årsag forslaget uacceptabelt, hvorfor vi hermed skal
meddele vores indsigelse mod forslaget.