Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 3. november 2024
Svarnummer:
46

Indsendt af

Jakob Djursby Andresen

Postnr.

2700

By

København

Høringssvar

Jeg vil gerne udtrykke min støtte til punkt fem i 'Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej', som vil forbedre trafiksikkerheden på og ved Brønshøj Torv. Det er tilfredsstillende, at der nu tages konkrete skridt til at øge sikkerheden i dette område, som længe har været præget af farlige trafikforhold.

Vi har i længere tid forsøgt at få kommunen til at adressere den tunge og gennemkørende trafik, der skaber usikre forhold på Brønshøj Kirkevej for både beboere og trafikanter (gående, cyklende, kørende), Det vil således være en kærkommen og nødvendig forbedring, hvis gennemkørende smutvejs-trafik på Brønshøj Kirkevej reduceres som en del af dette initiativ.

Gennem årene har vi oplevet farlige situationer på grund af høj hastighed og tung trafik. Sidste uge parkerede vi (mod sædvane) bilen ud til vejen om aftenen. Bilen blev samme aften påkørt uden nogen form for ansvarstagen fra den anden part. Disse oplevelser understreger behovet for at reducere gennemkørende trafik og øge sikkerheden på vores vej.

Jeg håber at Københavns kommune gør alvor af at højne sikkerheden samtidig med, at der tænkes i en større helhedsorienteret trafikal løsning, så problemerne ikke skubbes videre til næste vej.