Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 30. oktober 2024
Svarnummer:
36

Indsendt af

Christine Cordsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Jeg er meget bekymret for forslaget om at lukke for indkørsel til Brønshøj Kirkevej fra Frederikssundsvej.

Det vil betyde, at langt flere bilister skal dreje ved Holcks Plads, hvor sigtbarheden især om aftenen er meget dårlig, blandt andet fordi der holder mange biler (ulovligt) parkeret for at hente take away fra Jagger på hjørnet, og fordi cyklister kommer med meget høj fart ned af bakken fra Brønshøj Torv.

Samtidig vil det formentlig betyde mange flere biler på Præstegårds Allé, hvor der ligger flere børneinstitutioner og derfor naturligt færdes mange børn både gående og på cykel. I forvejen kører mange med alt for høj hastighed på Præstegårds Allé.

Jeg håber virkelig, at den del af projektet bliver skrinlagt, og at der kan findes en anden måde at løse de problemer på Brønshøj Torv, som omlægningen af busstoppestedet for nogle år siden åbenbart har medfødt.