Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bryggervangen - lokalplanforslag
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg ejer en lejlighed i området omkring Bryggervangen og ønsker hermed at udtrykke min bekymring i forbindelse med det planlagte byggeprojekt. Selvom jeg anerkender behovet for udvikling i byen, har jeg nogle alvorlige bekymringer vedrørende projektets potentielle konsekvenser for min bolig og nærområdet.
Først og fremmest vil en opførelse af bygninger på 5-6 etager i en karé-form sandsynligvis forringe det nuværende udsyn fra min lejlighed, et udsyn som ellers er noget af det jeg værdsætter mest og anser som en stor værdi. Derudover er jeg bekymret for, at den lange byggeperiode vil påvirke livskvaliteten hos beboerne i området, med støj og trafikale gener, samt muligvis føre til et fald i værdien af min ejendom, som jeg har investeret i.
Jeg vil derfor gerne opfordre til, at kommunen nøje overvejer projektets indvirkning på eksisterende boligejere, herunder mulige forringelser af udsyn og ejendomsværdi. Ydermere vil jeg bede om, at der lægges en plan for at minimere byggeperiodens længde og gener, samt at trafikale ændringer tager hensyn til beboernes daglige færdsel.