Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Administrationsgrundlag for Udeservering

Administrationsgrundlaget fastsætter principper og kriterier for udeservering i byen

Høringsfrist:

24. august 2023
Indsendt af:
Nyhavn Erhvervsforening
Dato: 22. juli 2023
Svarnummer:
1026
Virksomhed / Organisation :
Nyhavn Erhvervsforening
By:
Kbh K
Postnr.:
1051
Nyhavn Erhvervsforening, der repræsenterer restauranterne og erhvervsdrivende i Nyhavn, har følgende bemærkninger til punkterne der blev truffet beslutning om den 22. maj 2023:    1. Flerårige tilladelser Beslutning:3-årige tilladelser Vi støtter op om dette forslag Vi mener, at grundet den meget langsomme og tunge proces, der er kommet i sagsbehandlingen hos KK i arbejdet med tilladelser, vil det give god mening med flerårige tilladelser. Herved vil der spares en særdeles opslidende ansøgningsproces hvert år, som trækker ressourcer hos erhvervslivet. Vi støtter forslaget for flerårige tilladelser.   2. Åbningstider for udeservering: Beslutning: Lukketid kl. 22:00 søndag til torsdag og 24:00 fredage og lørdage. Metropolzone, Kødbyen og Nyhavn (uændret) til kl. 02:00. Vi mener, at dette oplæg er ødelæggende for byen som metropol og som en by med kant i international klasse. Ved tidligere lukketider, vil vi se samme tendens som under covid-19, hvor festen og udelivet fortsætter under ukontrollerede forhold i byens rum. Ved at holde de nuværende tider for lukning af udeserveringer, vil man holde gæsterne under kontrollerede forhold, hvor både larm, renhold og rygning vil være restaurationens/beværtningens ansvar. Dermed vil niveauet for gener holdes nede. De forkortede lukketider vil give store problemer for planlægning af seatning for restauranterne. Det vil begrænse både mulighederne for borgerne for at spise ude sent, og for restauranterne for at have muligheden for at have to aften seatings. Ved lukketid kl. 22:00 skal servering stoppe langt tidligere da der også skal være tid til nedpakning. For nogle af de større udeserveringer vil der allerede skulle startes nedpakning kl. 21. Det vil være en stor indskrænkning tidsrummet, hvor der kan serveres. Hvis aftenservering starter kl. 18 vil bordet formodentlig kun kunne benyttes til en middagsservering. Mange danskere - og turister med - ynder at spise sent, og de lange sommeraftner har gjort dette muligt. Med tidligere lukketider vil denne særlige københavnske oplevelse ikke længere være mulig. Vi støtter derfor ikke ændring af tider for lukning af udeserveringer.   3. Genindførsel af gebyr for udeservering: Beslutning: Der skal indføres et gebyr for udeservering, der dækker alle omkostninger til administration, kontrollen med overholdelse af tilladelser mv., og at forvaltningen skal forelægge en indstilling til Borgerrepræsentationen med oplæg til endelig fastsættelse af taksten. Vi mener ikke dette er fremmende for byens udvikling og liv. Ved at udeserveringer er gratis skabes der mere økonomisk frirum til at investere og holde udeserveringerne pæne og indbydende. Derudover giver det alle restaurationer mm. mulighed for at skabe områder, hvor byens brugere og beboere har mulighed for at sidde ude – noget ikke alle steder ellers ville have mulighed for at have, skal de sætte omkostninger før gæstens/kundens oplevelse. Gebyrer vil mindske mulighederne fro etablering af udeservering i mindre besøgte områder, hvilket vil medføre at byen bliver mindre levende. Vi støtter derfor ikke gebyr for udeserveringer.   4. Fremkommelighed på smalle fortove: Beslutning: Der skal ændres praksis for udeservering på smalle fortove, således at der skal være fri passage på minimum 0,8 m, svarende til bredden på en kørestol, bortset fra gågader og promenader, hvor det generelle vejareal er egnet for fodgængere. Vi mener, at dette pt. ikke er det store problem i København, og at de steder, hvor der ikke 0,8 m på fortovet, er steder hvor der i forvejen er en naturlig brug af gaden til forbipasserende grundet ingen eller meget lav trafik (f.eks. Store Strandstræde). Vi støtter derfor ikke dette forslag.   5. Håndhævelse: Beslutning: Fortsat øget håndhævelse Vi støtter forslaget om øget håndhævelse, da dette vil sørge for at byens æstetik og fremkommelighed holdes.   6. Opmærkning af arealer til udeservering: Beslutning: Der skal indføres opmærkning ved udeservering i hele byen og at omkostningerne ved dette dækkes af gebyret for udeservering. Vi mener ikke at der skal pålægges gebyr for udeserveringer, og ser derfor heller ikke dette forslag som et vi kan støtte. Derudover så vil det virke skæmmende på byen med optegninger/opmærkninger på belægning. Under Covid-19 så vi også at diverse opmærkninger ikke blev vedligeholdt, og det derfor så lurvet ud i byrummet med slidt opmærkninger. Derudover burde opmærkninger ikke være nødvendige, da mål tydeligt fremgår på tilladelser og derfor både restaurationer/KK/håndhævere er bevidste om og har adgang til disse oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Vi støtter ikke op om opmærkning af udeserveringer.  
Læs høringssvar fra Nyhavn Erhvervsforening
Indsendt af:
Stine Kyhn
Dato: 22. juli 2023
Svarnummer:
1025
By:
Stenløse
Postnr.:
3660
Udeservering er en del af hvad der gør København særligt. Man kvæler den danske kultur hvis man kvæler natte- og aftenlivet. 
Læs høringssvar fra Stine Kyhn
Indsendt af:
Anna Hvidemose
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1024
By:
København K
Postnr.:
1350
Byen lever af den gode stemning og det er bare herligt, at der er plads til alle og at den vokser 
Læs høringssvar fra Anna Hvidemose
Indsendt af:
Magnus Dengsø
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1023
By:
København
Postnr.:
2150
Drop forbuddet, Tim Sørensen er enig.
Læs høringssvar fra Magnus Dengsø
Indsendt af:
Mathilde sand
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1022
By:
København S
Postnr.:
2300
Byen lever af liv og god stemning! Lad udeservering blive længere end til 22. 
Læs høringssvar fra Mathilde sand
Indsendt af:
Jon Iver Rustad
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1021
By:
Hamar Norge
Postnr.:
2312
Ja til en levende hovedstad, også om aftenen.
Læs høringssvar fra Jon Iver Rustad
Indsendt af:
Esben
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1020
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Udeserveringen er kritisk for den fantastiske energi der gør sommer-københavn til det fantastiske sted det er!
Læs høringssvar fra Esben
Indsendt af:
Line Jakobsen
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1019
By:
Nordhavn
Postnr.:
2150
Drop forbuddet mod udeservering kl. 22!    
Læs høringssvar fra Line Jakobsen
Indsendt af:
Emilie
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1018
By:
København nv
Postnr.:
2400
Det kommer æk til at ske!!!
Læs høringssvar fra Emilie
Indsendt af:
Mie
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1017
By:
København K
Postnr.:
1104
Fra drukmareridtet i Ny Adelgade (dvs. det, der for 10 år siden var en ganske almindelig gade med beboelse og blandet erhverv, men som i dag er omdannet til ét stort gadeværtshus), følger hermed en støtte til høringssvar nr. 1013
Læs høringssvar fra Mie
Indsendt af:
Alex H
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1016
By:
København
Postnr.:
2300
København skal være en by for alle, men alt det unikke og fantastiske ved København er ved at blive taget fra os af BR. Den bliver ikke for alle, hvis dette forslag bliver trumfet igennem. Så bliver den kun for de rige og for alle dem, der burde bo på landet eller et andet stille sted. København er for de levende - det er det danske og udenlandske turister kommer og elsker København for. Det skal ikke bare være en stille lille regelby, det er ikke meningen med en metropol. København skal vibrerer, være levende og kunne høres. Det er derfor vi har valgt at bo i byen. København var frygtelig under corona, hvor lignende regler midlertidigt blev indført. Det er en kæmpe lærestreg om, at det ikke er det københavnerne vil. Vi vil kunne bruge byen, leve i byen og nyde byen. Lad den blive ved med det. Gør det i stedet nemmere - forlæng serveringstidspunkterne, gør det nemmere at få en bevilling, gør områderne større. Please, lad vær med at tage den sene udeservering fra os og gøre områderne mindre. København skal være for alle, ikke kun dem, der burde bo i Esbjerg eller Nordsjælland. Vi har valgt at bo i København for at nyde alt det, den kan byde på, på godt og ondt. Vi bor småt, fordi vi bruger byen. Vi nyder godt af de mange forskellige og mangfoldige tilbud i byen, som man ikke har, hvis man bor i et stort hus på landet. Det er det kompromis man indgår, når man vælger at bo i København. Lidt larm i gaden er en præmis for at bo i en metropol, sådan er det i hele verden. Hvis det afvikles, som det her forslag er igang med, er København ikke længere den by, som folk elsker.
Læs høringssvar fra Alex H
Indsendt af:
Ane Skovsted
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1015
By:
København V
Postnr.:
1658
Forslaget er rigtig godt og med til at sikre en god balance mellem forskellige grupper i København. Der skal være plads til alle. København skal - og kan med forslaget - stadig være en festlig by, men festlighederne må ikke fortrænge borgere og grupper, som bruger byen på en anden måde.  Det virker også som en god måde at tilnærme København til andre storbyer i Europa, som også har begrænsninger for udeservering.  Som beboer i et af brokvartererne i København er jeg glad for, at der er liv, fest og mennesker på gaden også sent på aftenen. Men det er også vigtigt for mig at kunne færdes trygt, sove om natten og i det hele taget bevæge mig rundt og være i min lejlighed uden at være tvangsindlagt festdeltager med larm, glasskår og andre gener til langt over de almindelig sengetid. Forslaget kan fungere som et godt kompromis, der forhåbentlig giver plads til alle og sikrer, at København fortsætter med at være en blandet by med tilgængelighed for alle samfundsgrupper.
Læs høringssvar fra Ane Skovsted
Indsendt af:
Kim G Hansen
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1014
By:
København V
Postnr.:
1650
Lad os få lukket ned for spiritusbevillingerne i København. Hvis folk vil drikke sig fulde kan de gøre det hjemme hos sig selv. Og luk udeserveringen om aftenen. 
Læs høringssvar fra Kim G Hansen
Indsendt af:
Mathilde Walter Clark
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1013
By:
Kbh K
Postnr.:
1311
De allerede indkomne høringssvar siger en del om hvad det er der er løbet af sporet i København i de seneste 5-7 år. Mange svar spejler 1:1 de råb vi beboere i Indre By og i de indre dele af brokvartererne kan høre mens vi prøver at få lidt nattesøvn så vi kan komme op og være virksomme: "Vi skal booze!" og "LET THE CAFÉS LIVEEEEEE" og "levvvvv" og "leg med fissen" og "Beer rocks!!!" Man må formode de pågældende svar skal forstås som et "nej tak" til forslaget om at rykke festen indenfor kl 22 på hverdage. Andre mener at den sene udeservering skal bevares "fordi Marcus er en fucking nice bartender" og fordi "Marcus er sød". Nogle synes at tro at forslaget ligefrem går ud på helt at "lukke" udeserveringen, og ikke et forsøg på at imødekomme folk uden samme snævre opfattelse af hvad det vil sige at have "liv i byen". En borger fra Køge mener det vil "dræbe København", en borger fra Nexø at det vil "ødelægge  dansk kultur", og flere mener ligefrem at det vil "ødelægge" deres ungdom hvis ikke de kan få deres øl serveret udenfor efter klokken 22 på hverdage i København.    Det er også et klart nej tak, forstår man, til forslaget fra borgere i Helsingør, Birkerød, Glostrup, Solrød Strand, Rødovre, Hvidovre, Ballerup, Ølstykke, Holbæk, Ishøj, Vedbæk, Holte, Hørsholm, Allerød, Roskilde, Korsør, Viby, Odense, Egtved og Hobro. I omegnskommunerne, og resten af landet, i Malmø og endda i Oslo opfattes det efter alt at dømme som en frihedsret at kunne nyde uindskrænket udeservering i København, som én skrev: "24/7". En herre fra Frederiksberg mener det er "moralsk forkert" og "en del af vores ret som frie borgere at kunne nyde servering udenfor så meget vi vil". En  herre fra Herlev fremfører at det er "en folkeret at kunne sidde udenfor og nyde en øl på en bar". I Skovlunde synes man at "22 er for tidligt i indre københavn". I Valby og Hvidovre håber man at "klubberne er åben til efter kl 02". I Rødovre siger man: "Ik luk før kl 03". Fra Helsingør lyder opfordringen: "Man skal huske at hygge!". En borger i Valby kalder forslaget "en forbrydelse mod Den Danske Hygge." En borger i Holbæk mener ikke der er noget mere "fantastisk" end "pulsen og livet i en storby sent en sommeraften". En borger, der selv har valgt at bosætte sig i "Kongens Lyngby", synes det er "en del af charmen ved at bo i byen at man kan høre glade mennesker sidde og nyde en øl på gaden". I Holte kaldes forslaget "ny-puriatisme" af en borger som er bekymret for "turisyerne" og for "dem der rejser 1.5 time for at hygge sig, for at møde nye mennesker, nye romancer". Hvis ikke man fortsat tilgodeser de behov som hurtigt bliver ret tydelige når man læser høringssvarene igennem, vil det have "konsekvenser". Én truer med udelukkende at tage i byen på Frederiksberg, en anden (fra organisationen "Druk") med at flytte til udlandet. Det er åbenbart ikke nok at de fortsat kan få udendørs servering i Metropolzonen, Nyhavn og Kødbyen frem til klokken to om natten.    Mange argumenterer i deres høringssvar for at København er en "metropol" og sammenligner med "andre europæiske storbyer" idet man åbenbart antager at udeserveringsreglerne i storbyer som for eksempel Berlin, Rom, Paris og Amsterdam er mindre restriktive end de beskedne forslag der nu stilles. Man bekymrer sig for at turisterne vil udeblive hvis ikke dem fra Glostrup og Holte kan få serveret øl i de københavnske gader til ud på de små timer. Men faktisk er ingen af de andre europæiske storbyer indrettet med henblik på at en begrænset gruppe frit kan opdyrke og udleve en uindskrænket udendørs fest- og drukkultur. I Berlin rykker festen indenfor klokken 22, i Rom er "pubcrawls" forbudt, ligesom det ulovligt overhovedet at indtage eller sælge alkohol i det offentlige rum efter klokken 22. Faktisk er det—i et forsøg på at komme larmende og forstyrrende turisme til livs—blevet ulovligt så meget som at spise en pizzaslice på pladser og trapper og ved fontæner og monumenter, fordi den type spisning ofte medfører indtag af alkohol, og indtag af alkohol ofte fører til—nå ja, de forhold man kan opleve i de indre-københavnske gader efter klokken 22, langs havnebassinerne, på pladser og i parker. I Paris slutter udendørs serveringen kl 22 alle dage, der må ikke spilles musik, og det er desuden ulovligt at indtage alkohol på gaden i store dele af byen, i parker og langs Seinen. Jeg kan tilføje at man uden at ryste på hånden overfor caféejere og deres publikum i 2021 indførte et forbud, ikke bare i Paris, men i hele Frankrig, mod brug af de varmelamper der ellers har holdt kunstigt liv i udendørsservingen i vinterhalvåret. Den ansvarlige politiker, Barbara Pompili, har kaldt de opvarmede terrasser på restauranter og caféer for "en økologisk afvigelse" og fremført at "vi kan ikke køre med aircondition i gaderne i midt på sommeren når det er tredive grader udenfor, og vi kan heller ikke opvarme terrrasser midt om vinteren blot fordi det er behageligt at drikke sin kaffe udenfor". I Amsterdam er det forbudt at drikke, støje, urinere og smide affald i det offentlige rum, fordi "Amsterdam is for everyone" og ikke kun for de drikkende, støjende og urinerende. Det udendørs alkoholindtag er begrænset til autoriserede udskænkningssteder, hvis udendørstilladelser varierer sommer og vinter og efter område, og i følge NL Times har man indført "blacklists"—med særlig tilladelse til brug af fotos og personlige data—på 137 udskækningssteder, hvor gæster med problematisk adfærd kan blive udelukket i op til to år.    Andre europæiske storbyer kort sagt indført meget mere vidtgående tiltag end nærværende forslag for at skabe balancerede byer, hvor almindelige mennesker også har mulighed for at føre en nogenlunde almindelig tilværelse. Det er blandt andet det der gør disse byer så attraktive for turister. Byer hvor de lokale selv har lyst til at være og udfolde deres dagligliv, byer med ægte lokalmiljø, er ganske enkelt spændende at besøge. Men det kommer selvfølgelig an på hvilken form for turisme man er interesseret i at tiltrække i København. Der findes mange slags turisme (prøv bare at googl: "party destinations"), der vil altid være nogen der synes at Sunny Beach og Ibiza er det fedeste. Hvis der er turister der fravælger København fordi de ikke kan få serveret øl udendørs en tirsdag aften klokken 23.30, vil der til gengæld være andre turister som vil finde en by indrettet efter mere balancerede principper mere attraktiv.    Det mest konstruktive forslag i høringssvarene fra barpublikummet og deres støtter er at københavnerne bare kan flytte ud af byen. Efter samme logik kunne man opfordre folk fra Lyngby og Hvidovre til at kræve deres sene udendørsservering i Lyngby og Hvidovre. Men der er noget der tyder på københavnerne gør netop det: Fytter ud af byen—og også at det er en ganske bestemt gruppe, nemlig dem der har råd til det. I hvert fald er den gennemsnitlige årsindkomst hos dem der flytter ud i følge "Status på København 2022" 64.000 kroner højere end hos dem der flytter til. Så selvom København stadig har flere tilflyttere end fraflyttere, er der et ganske stort nettotab forbundet med dem der vælger at flytte: "fraflytterne har en samlet disponibel indkomst der er næsten 2 mia. kr. større end tilflytterne". Måske er det folk der har brug for at komme op og være produktive med noget andet end at drikke shots i Gothersgade? Ifølge Danmarks Statistik er den absolut største aldersgruppe i København de 20-29-årige, og andelen af borgere over den alder er støt faldende tiår for tiår. Kun ti procent af københavnerne er over tres. Det efterlader en gennemsnitsalder på 36 år—seks år lavere end i resten af landet. Til sammenligning er gennemsnitsalderen i Paris 42 år, i Amsterdam og Rom 43 år og i Madrid og Berlin 46 år, alle steder hvor det vægtes at man både kan bo og arbejde. I følge "Status på København 2022" er der i København "relativt få jobs der er besat af kommunens egne borgere". Den interne arbejdsstyrke ligger på under 55%. Man kan selvfølgelig argumentere for at København fortsat skal indrettes med henblik på at tilfredsstille behovene hos den gruppe indbyggere der er flest af og lade den sene udendørs udskænkningsbusiness fortsætte as usual. Spørgsmålet om det er den slags by vi ønsker. Den grænseløst succesfulde "Gang i byen"-kampagne som har prioriteret Horestas medlemmer og deres publikum har været med til at skabe en ikke særlig divers by som det er blevet stadigt vanskeligere at færdes i for dem der ikke primært er her for at deltage i den udendørs fest. En borger fra Hvidovre, som i sit høringssvar beskriver sig som "en meget social pige, som tit nyde en god drink eller øl efter arbejde med mine veninder", argumenterer for at det vil gøre "Københavns gader mindre trykke"—og at det i hvert fald vil gøre lige præcis hende mindre tryg at skulle gå hjem hvis ikke udeserveringen fortsætter til klokken 24 en mandag aften. Men Københavns gader ikke kun er til for de sociale piger fra Hvidovre. Som illustration kan jeg fortælle om den aften jeg var i biografen i Indre By med en ældre ven som bor på Nørrebro. Han var på cykel, men da vi kom ud af biografen var der ingen steder han kunne foretage den simple handling at sætte sig op på den og cykle hjem. Råben, smadrede flasker, kaos, grupper af fulde mennesker der ramlede ind i ham (han er dårligt gående). Vanvidskørsel op ad Strøget. Just another night i Indre By. Jeg måtte følge ham en lang omvej gennem byen, helt ud til hjørnet af Borgergade og Sølvgade før han endelig kunne sætte sig op og cykle hjem. Jeg var i det mindste glad for at han ikke var gået i biografen alene. Siden er han holdt op med at gå i biografen om aftenen overhovedet.    Så hvis vi ønsker en by for forskellige mennesker, herunder erhvervsaktive der er beskæftiget i andre typer af erhverv end bar- og restaurationsdrift, familier med skolebørn, kørestolsbrugere, ja, sågar mennesker der er over 60 år gamle er de forslag der stilles om at lukke ned for udeserveringen klokken 22—i det mindste i hverdagene—en god begyndelse. Det virker også indlysende rimeligt at de barer og restauranter som har en kommerciel intereesse i udeserveringen selv skal dække omkostningerne for administration, tilsyn og forvaltning via et gebyr for selvsamme udeserveringstilladelse, fremfor at sende regningen videre til de borgere der skal leve med generne fra den. Det troede jeg faktisk allerede var tilfældet, og det støder ærlig talt min retfærdighedssans nu at vide, at vi beboere—der her i vores kvarter omkring Borgergade i årevis har kæmpet for at få kommunen til at håndhæve de regler kommunen selv har sat—åbenbart i al den tid selv har betalt for de mangelfulde og stort set uvirksomme tilsyn der har været, og ikke de restauratører der har drevet forretning på at bryde reglerne igen og igen. Og igen og igen og igen. Helt indlysende er det også at der skal sættes begrænsninger på den kommercielle udnyttelse af det der skal forestille at være offentlige fortove, så borgerne kan komme frem og tilbage til aktiviteter der ikke kun handler om at spise og drikke. Forslaget om at restauranter og barer "minimum" skal efterlade 0,8 meter fri passage så kørestolsbrugere også kan bruge byens fortove (sammen med folk der bruger gangstativ eller stok), burde forlængst have været indført som et minimum. Ja tak også til forslaget om opmærkning ved udeservering. De gældende regler, i det omfang der er nogen, virker ikke. De tre restauranter der ligger i vores karré fik først tilladelse til udeservering to år efter de havde påbegyndt den. Nu er vi nået dertil hvor der uden videre placeres stole med ventende gæster foran vores vores port og dækkes borde op ude midt på vejen så der kan blive plads til endnu flere gæster end dem der fylder fortovet op. Beboerne i vores karré kan ikke komme frem og tilbage til deres hovedør, ikke gå udenom på vejen, og ikke låse sig ind deres gård for at stille deres cykler uden først—med tunge indkøbsposer på styret—at skulle bede et selskab om at rejse sig med deres Aperol Spritz og spaghettiretter så de kan komme ind i deres hjem. "Giv et praj"-appen har også vist sig lige så virkningsløs som den såkaldte "dialog" og "Fest med respekt"-plakaterne (hvad havde man forestillet sig?). En synlig opmærkning vil i det mindste gøre det enkelt og let for alle at se hvor reglerne overholdes og hvor de overtrædes.    Til alle jer i Borgerrepræsentationen der skal tage stilling til forslagene om ændringen i administrationsgrundlaget, og som tænker: "Der skal da være liv i byen", og "vil man have sove om natten må man flytte på landet" og "vi skal ikke begrænse det frie (restaurations)erhverv" osv, vil jeg gerne opfordre til at gå en tur genem indre by efter klokken 22 en torsdag, fredag eller lørdag. Du kan for eksempel gå ned ad Vestergade eller Strøget og videre ned ad Skindergade, hvor drugdealers kører vanvidskørsel i loop op ad Strædet og rundt og rundt og rundt i store sort-glinsende drugdealer-biler på sjette-syvende år, fordi der —takket være "Gang i byen"-kampagnen og intet politi—er et støt og stabilt kundeunderlag. Så kan du gå videre op ad Købmagergade, ned ad Sværtegade, videre ad Grønnegade (som for otte-ti år siden var en hyggelig gade med lokalmiljø a la de europæiske storbyer vi gerne vil sammenligne os med) og videre hen ad Gothersgade mod Kongens Nytorv. Tag eventuelt din gamle mor med. Og spørg dig selv—og hende—om det virkelig er den by I gerne vil vise frem for turisterne? Har du lyst til at dine børn skal vokse op her? Er det den by du selv ønsker at være i? Også når du bliver 46, 56 og 66?
Læs høringssvar fra Mathilde Walter Clark
Indsendt af:
Camilla Sørensen
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1012
By:
Holbæk
Postnr.:
4300
Elsker København som fri og hvorfor gøre den til provins!
Læs høringssvar fra  Camilla Sørensen
Indsendt af:
Johanne Fischer
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1011
By:
København
Postnr.:
1620
Fuck nej. Det ødelægger København 
Læs høringssvar fra Johanne Fischer
Indsendt af:
Helena Bang-Udesen
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1010
By:
København
Postnr.:
2200
Drop forbuddet mod udeservering kl. 22
Læs høringssvar fra Helena Bang-Udesen
Indsendt af:
Mathilde Højgaard Jensen
Dato: 21. juli 2023
Svarnummer:
1009
By:
København Ø
Postnr.:
2100
drop forbuddet mod udeservering kl. 22!
Læs høringssvar fra Mathilde Højgaard Jensen
Indsendt af:
Noah Zea Larsen
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1008
By:
København
Postnr.:
2400
Vi skal ku gå i byen og hyg så lang tid vi har lyst. Hvorfor skal en masse dumme klager gå ud over en del personer som godt kan finde ud af at opføre sig ordentlig!? Det sgu får unfair!
Læs høringssvar fra Noah Zea Larsen
Indsendt af:
Sis Pus
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1007
By:
Ringsted
Postnr.:
4100
Hej mor
Læs høringssvar fra Sis Pus
Indsendt af:
Rasmus Skaaning
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1006
By:
Ringsted
Postnr.:
4100
Selvfølgelig skal vi have lov til at hygge os i bymidten efter kl. 22! 
Læs høringssvar fra Rasmus Skaaning
Indsendt af:
Sif Sylvester Bang
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1005
By:
København N
Postnr.:
2200
Udendørsservering ja tak!!
Læs høringssvar fra Sif Sylvester Bang
Indsendt af:
Henrik
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1004
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvis I lukker udeservering dør København. Det er meget nemt. I kvæler sjælen.
Læs høringssvar fra Henrik
Indsendt af:
Noah Zea Larsen
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1003
By:
København
Postnr.:
2400
Høringssvar
Læs høringssvar fra Noah Zea Larsen
Indsendt af:
Emily Jo Troelstrup
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1002
By:
Nordvest
Postnr.:
2400
Det har stor betydning for livet i København at man kan sidde ude og nyde de lyse sommeraftner og det dejlige byliv der nu engang er i København.
Læs høringssvar fra Emily Jo Troelstrup
Indsendt af:
Line
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1001
By:
København
Postnr.:
2100
.
Læs høringssvar fra Line
Indsendt af:
Birgitte Bruun
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
1000
By:
København
Postnr.:
1055
Midt i “ Vi skal kunne feste hele natten” stemningen, vil jeg minde om, at vi, der bor i gader med cafeer udenfor eller overfor vores lejligheder, kan ikke holde til larmen , hylene, rygerne, der står udenfor efter lukketid og råber og skriger den halve nat. Vi generes af konstante taxi i tomgang og lastvogne, der 7 dage om ugen leverer mad og drikkevarer. Dertil kommer druk og råb og larm, så vi ikke kan sove eller have åbne vinduer. At lukke cafeer kl. 22 ville være stort fremskridt- med mindre Kommunen ønsker, at vi til sidst presses ud af byen?
Læs høringssvar fra Birgitte Bruun
Indsendt af:
Per Selvaer
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
999
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Vi er vild med udeswrvering ndtil kl 23:00, det skal der da fortsettes med!
Læs høringssvar fra Per Selvaer
Indsendt af:
Tor Helge Strømberg
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
998
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Jeg er vild med udeservering til 23. Det må fortsette!
Læs høringssvar fra Tor Helge Strømberg
Indsendt af:
Anita Selvær
Dato: 20. juli 2023
Svarnummer:
997
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Det er en viktigt fir kulturlivet at holde åpent den ekstra timen.
Læs høringssvar fra Anita Selvær

Sider