Fremtidig organisering af ledelse på det kommunale fritidsområde (10-17 år)

Der er udarbejdet et høringsforslag til fremtidig organisering af ledelse på fritidsområdet (10-17 år).

Høringsfrist:

17. juni 2022
Indsendt af:
Caspar Elo Christensen
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Forældrerepræsentanterne i forældrebestyrelsen i fritidsklynge G, Fritidscenter Vanløse
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Den foreslåede struktur underminerer medinddragelsen Forældrerepræsentanterne i forældrebestyrelsen i fritidsklynge G, Fritidscenter Vanløse, er stærkt bekymrede for forslaget om at etablere en fritidsklynge Vesterbro, Valby, Brønshøj/Vanløse som vil skulle dække et så stort geografisk område og repræsentere 2-3.000 unge fra meget forskellige lokalområder og skoledistrikter. Som forældrebestyrelse er vi allerede nu udfordret af, at det er svært at rekruttere forældre til forældrebestyrelsen, hvis arbejde opleves som fjernt og løsrevet fra den virkelighed som de enkelte forældres børn befinder sig i. Samtidig er indflydelsen i bestyrelsen udvandet af at arbejdet i vidt omfang er reduceret til marginal indflydelse på hvordan en konstant strøm af detaljerede, centralt besluttede planer skal udmøntes indenfor stadigt snævrere rammer. Der efterlades således i forvejen ikke megen plads til reel lokal medindflydelse. Dette billede vil kun blive forværret i den foreslåede endnu større administrative enhed. Vi er således ekstremt bekymrede for at kompleksiteten i Fritidsklynge Vesterbro, Valby, Brønshøj/Vanløse bliver for stor og at de lokale perspektiver fra lokalområderne ikke vil blive hørt. Der vil være et ekstremt stort spænd i forældresamarbejdet i den nye fritidsklynge, som kommer til at bestå af mange lokale forældreråd, men vil opleve at de fleste beslutninger for de unge skal træffes i en forældrebestyrelse, der ikke nødvendigvis har et godt og tæt lokalkendskab til de bydele som de lokale fritidscentre er beliggende i. Samtidig har forældrebestyrelsen været vidne til de udfordringer som udskiftningen af de lokale ledere med team koordinatorer uden ledelses ansvar har afstedkommet. I klynge G har vi taget konsekvensen og arbejder på at få erstattet nogle af team koordinatorerne med ledere. Vi frygter at den nye større organisation vil bidrage til nedprioriteringen af den lokale beslutningskompetence. I forlængelse heraf er forældrerepræsentanterne bekymrede for hvordan forældre overhovedet vil kunne vælges ind i forældrebestyrelserne, når de unge reelt er tilknyttet Ungeværk for hele København, og ikke registreres som brugere i de enkelte Ungeværk. Samlet set er det svært at få øje på de gode argumenter for at gennemføre den foreslåede omstrukturering. I vores øjne, vil det blot accelerere en i forvejen bekymrende udvikling væk fra den værdifulde lokale forældre-, unge- og medarbejderinddragelse, som er selve livsnerven i et velfungerende fritidstilbud.
Læs høringssvar fra Caspar Elo Christensen
Indsendt af:
Mie Wiene Estrup
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Forældreråd, Fritidscenter indre Valby
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr. ”Fremtidig organisering af ledelse på fritidsområdet (10-17 år)” I forældrerådet fra Fritidscenter indre Valby, vil vi gerne støtte op om Enhedslistens 2. forslag til alternative modeller (model 2): ”At det i en ny model kan være muligt for de enkelte fritidsklubber ikke at være organiseret i en fritidsklynge men i stedet eksempelvis som selvstændige institutioner i et netværk med andre selvstændige institutioner, hvis man ønsker det lokalt, der så samarbejder på både bydækkende og på bydels niveau.” Vi ønsker lokal forankring og beslutninger taget tæt på, og med medbestemmelse fra, de børn som beslutningen vedrører. Vi skal i forældrerådet ikke sidde og beslutte om en institution langt væk fra vores egne børns klub/fritidsordning skal på flere ture, ej heller er det hensigtsmæssigt at der er så mange forgrenede led fra øverste ungechef ned til børnene, da baggrunden for beslutningen således ikke tages nær praksis og af folk ’med hænderne i bolledejen’. Derfor vil vi gerne tilbage til en mere selvstændig/lokal struktur, så hver klub og fritidsordnings pædagoger og ledere, sammen med deres lokale forældreråd kan tage beslutningerne vedrørende deres børns fritidstilbud. På den måde ville vi mene der også ville komme større opbakning og tilslutning fra både børn og forældre i lokalområdet. Derudover kan der nemmere etableres bedre og større samarbejde mellem institutionerne og lokale fritidstilbud og -foreninger. Det er simpelthen det der giver bedst mening.
Læs høringssvar fra Mie Wiene Estrup
Indsendt af:
Flemming Klysner Nielsen, Klyngeleder
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
På vegne af LokalMED, Fritidscenter Vanløse, klynge BV-G
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fremtidig organisering af ledelse på det kommunale fritidsområde (10-17 år) Sagsnummer 2022-0023772   På vegne af LokalMED i Fritidscenter Vanløse (Klynge G)   Fritidsklynger er en god organisering, men lav dem ikke for store! Som udgangspunkt vurderer LokalMED at en løsning med en fælles organisering af fritidscentrene i Københavns Kommune i fritidsklynger giver god mening i forhold til samarbejde og faglig udveksling mellem fritidscentre i nærliggende bydele. Vi er dog meget opmærksomme på de udfordringer som klyngestrukturen i vores bydel siden fritidsreformen i 2016 og organiseringen af Klynge E har givet os, og i forslaget der er til høring, er det planen at vores fritidscenter skal indgå i en endnu større klynge. Forslaget der er til høring, er baseret på kun at skabe 3 fritidsklynger i hele Københavns Kommune. At skabe klynger bestående af fritidscentrene ser vi generelt som en meningsfuld organisering, men vi er meget bekymrede for størrelsen af de foreslåede klynger fordi der i forslaget ikke er afsat penge til mere end 3 klyngeledere. Vi ønsker at der er opmærksomhed på følgende specielt i forhold til den foreslåede klynge Vanløse-Valby-Vesterbro:   Nærværende ledelse og LokalMED-samarbejde Vi er stærkt bekymrede for forslaget om at etablere en fritidsklynge hvor det samlede antal børn og unge er 2.000-3.000. (Vi har i vores skønnede børne-/ungetal allerede taget højde for at klyngen vil bestå af de kommunale fritidscentre i Vanløse og Valby, men ikke de selvejende fritidscentre på Vesterbro.) 2.000-3.000 er et væsentligt højere børnetal end dagtilbudsklyngerne der har et politisk vedtaget loft på omkring 750 børn. Vi er bekymrede for at de mange matrikler i de enkelte fritidscentre giver en for stor kompleksitet i de foreslåede klynger. 19 adresser i vores foreslåede klynge er mange adresser/afdelinger sammenlignet med dagtilbudsklyngerne. Det giver en stor kompleksitet i forhold til at medarbejdere, forældre og børn kan opleve tilstedeværende ledelse på adresserne. Der vil blive et ekstremt stort spænd i ledelsesstrengen mellem klyngelederen og 5-6 pædagogiske ledere som endvidere skal samarbejde med teamkoordinatorer/pædagoger med ledelsesfunktion på hver af de 19 matrikler som igen har hver sin personalegruppe. På samme måde vil der blive et ekstremt stort et spænd mellem medarbejderne på de 19 matrikler og deres 2-3 repræsentanter i LokalMED. Det kan være relevant at der peges på løsninger ift. hvordan LokalMED-samarbejdet og kommunikationen kan organiseres så den opleves som stærk og relevant i en klynge som den foreslåede for Vanløse-Valby-Vesterbro, hvis medarbejderne på de 19 adresser skal opleve at blive set og hørt.   Samarbejde om børnesager Det er vigtigt at snitfladerne mellem områdecheferne og den nye ungechef organiseres så samarbejdet mellem skoler og fritidscentre ikke forringes (fx stærkt samarbejde, ressourcecenter og løbende kontakt). Det skal være tydeligt hvilke leder KL eller PL refererer til i forhold til sager med børn og unge med behov for en særlig indsats, således at indsatsen ikke falder mellem to stole (områdechefer og ungechef).   Vi anbefaler en organisering med flere end 3 klynger Vi anbefaler at der i den fremtidige organisering af ledelse på det kommunale fritidsområde arbejdes i den retning som ændringsforslag 1 på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 4. maj 2022 (ÆF1) allerede signalerer: ”[...] en ny fleksibel model, der har en bedre sammenhæng med områdeorganiseringen i BUF, og hvor antallet af de fritidsklynger, der evt. måtte oprettes, kan være flere end de tre, som forvaltningen lægger op til”.   Med venlig hilsen, LokalMED i Fritidscenter Vanløse (Klynge G)
Læs høringssvar fra Flemming Klysner Nielsen, Klyngeleder
Indsendt af:
Mette Weje Østergaard
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Forældreorganisation - KFO
By:
København V
Postnr.:
1665
KFO takker for muligheden for at deltage i denne høring og vi står som altid til rådighed for yderligere oplysninger, spørgsmål og uddybninger.  Venlige hilsner på vegne af KFO Mette Weje Østergaard
Læs høringssvar fra Mette Weje Østergaard
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. fremtidig organisering af ledelse på fritidsområdet (10-17 årige). 
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Hanne Brusch
Dato: 17. juni 2022
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Fritidsklynge Nørrebro Bispebjerg
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar fra ledelsesteam og MED udvalg i Nørrebro Bispebjergs Fritidsklynge I Fritidsklyngen på Nørrebro Bispebjerg understøtter vi, at der indstilles til en fortsættelse af klyngestrukturen i kommunale klynger, da vi efter det første halve år sammen, oplever det som en stærk organisering, der er med til at styrke området. Vi har hurtigt fundet et fællesskab, hvor en sammenlignelig opgave portefølje binder os sammen. Det kommer blandt andet til udtryk i forhold til muligheder for tværgående samarbejde, vidensdeling, forskellig erfaring med øvrige samarbejdspartnere og ikke mindst i vores tilfælde, erfaringen fra forsøgsordningen i Smedetoften, som langt hen ad vejen er så tæt på at være et færdigudviklet Ungeværk, som det er muligt. Vi har gennem en årrække oplevet, at klubberne, som en del af dagtilbudsklyngerne, har været mindre i fokus, men med visionen for ”Det Gode Fritidsliv” og den store inddragelsesproces, har vi oplevet, at klubområdet kan – og skal - udvikles til gavn for byens store børn og unge. Med vores fritidsklynge har vi fået mulighed for at højne den faglige kvalitet i de tilbud, som de store børn og unge på Nørrebro/Bispebjerg har så meget brug for, i en tid, hvor vi ser, at flere store børn og unge er i mistrivsel, oplever ensomhed, angstproblematikker mm. At arbejde med store børn og unges udvikling og trivsel kræver at vi har et velorganiseret samarbejde med mange aktører og her bliver organiseringen af fritidsklyngerne helt central. Forslaget om tre kommunale fritidsklynger, hvor de alle spænder over to områder, ser vi som en stor og kompleks ledelsesopgave. I arbejdet med ”Det Gode fritidsliv”, har man fokuseret på de 14-17-årige, som allerede har muligheden for at bruge hele byens tilbud – fremover visualiseret med ”Ungeringen”. Langt de fleste børn i vores fritidscentre og klubber er 10-13 år og medlemmer i en specifik lokal fritids- og juniorklub, dér hvor de bor. Størstedelen af fritidscentrenes opgaver er lokalt forankret og i samspil med lokale samarbejdspartnere, herunder folkeskoler.   Vi anbefaler at man fastholder fem fritidsklynger, så der fortsat er en lokal forankring i hvert af BUF’s fem områder, således at fritidsklyngen refererer til samme ledelsesstreng som områdernes øvrige klynger og skoler. Hvis Fritidscenter Ydre Østerbro tilknyttes NB’s Fritidsklynge resulterer det i en kompleks organisering, da børnene i det fritidscenter bor i et andet område og går på skoler i et område, der har et andet ledelsesophæng.   Ungechef I bilag 2 i høringsmaterialet fremgår 6 hovedpointer, der beskriver fritidsklyngeledernes opgaver. De 6 hovedpointer omhandler alle, hvordan man med fritidsklyngeorganiseringen og fritidsklyngelederen skal styrke arbejdet omkring store børn og unge. Fritidsklyngelederen har en anden funktion end dagtilbudsklyngelederen, idet vedkommende både skal arbejde med klyngens interne organisering, ledelse og udvikling samt det eksterne samarbejde på ungeområdet. Det er vores vurdering at denne funktion aflaster områdecheferne i en sådan grad, at der ikke er behov for en ungechef. Klyngelederne er langt tættere på den konkrete opgaveløsning og kender lokale behov og udfordringer. Vi anbefaler derfor, at man fastholder fem lokale fritidsklyngeledere, så ledelsen er tæt på børnene, fremfor at oprette en ungechef stilling. Ledelsesspænd på fritidsområdet Fritidsklyngerne er anderledes end dagtilbudsklynger, idet fritidscentrene har mange børn og medarbejdere på mange matrikler ift. til antallet af pædagogiske ledere. Antallet af pædagogiske ledere på fritidsområdet er derfor ikke sammenligneligt med 0-6 års området. Som det fremgår i høringsmaterialet, vil der være et ledelsesspænd, hvor de pædagogiske ledere i gennemsnit vil have 3-4 matrikler hver.  Samtidig er tidsrammen for nærværende ledelse i klubber i et væsentligt mindre tidsrum end i 0-6 års institutioner, hvor åbningstiden typisk er 50 timer ugentligt. I FK, JK og UK er åbningstiden mellem 25 og op til 40 timer (ved udvidet åbningstid) ugentligt, samtidig med, at de pædagogiske ledere ifølge forslaget i gennemsnit har ledelsesansvar for 3 matrikler. Da ledelsesspændet er stort, bør der ikke reduceres fra fem til tre fritidsklyngeledere under en ungechef, da vi ønsker mest mulig ledelse tæt på opgaven med de store børn og unge.   Fritidscenter Nørre Fælled I Høringsforslaget er der lagt op til, at klubben på Nørre Fælled skole på sigt, skal integreres i fritidsklyngen, når en renovering giver mulighed for det. Vi kunne have et ønske om, at der bliver taget hensyn til det pædagogiske aspekt i valg af tidspunkt. Vi er tidligt i fasen med opbygningen af fritidsklyngen og jo tidligere, vi kan få Nørre Fælled med, des mere integreret vil de kunne blive - og opleve sig - i klyngen. Det faglige fundament, vi er i gang med at udarbejde, ville lederen af Nørre fælled kunne være med til skabe og komme med input til, frem for at skulle annektere det på et givent tidspunkt, som bliver fastsat på baggrund af renovering. I fritidsklyngen er der allerede andre klubber, der ligger integreret på en skole og én, der står overfor en renovering – de kan have gavn af hinanden. De unge i fritids- og juniorklubben fra Nørre Fælled kan få præsenteret muligheder i diverse Ungeværker i samarbejdet indenfor klyngen, så vi derved lettere kan skabe det gode overgangsarbejde sammen.   Afrunding og opsummering Vores fritidsklynge er kommet godt fra start og udviklingen af fritidstilbuddene understøttes af den nye organisering. Fritidsklyngerne har både en intern og en ekstern ledelsesopgave samt en lokal og en bydækkende. De 10-13-årige børn i fritids- og juniorklubberne har medlemskab i lokale fritidscentre og klubber. Det er derfor lokalt, at vi har størstedelen af vores berøringsflader og samarbejdspartnere. Fritidsklyngelederne kan og skal i samarbejdet på tværs af byen sikre det bydækkende perspektiv for byens 14-17-årige. Det vil være en kompleks organisering, hvis fem fritidsklyngeledere reduceres til tre under ledelsen af en ungechef. I mange sammenhænge vil der være behov for både at inddrage og samarbejde med flere områdechefer og ungechefen. Konstruktionen vil resultere i tab af ledelsesreference lokalt. Da vores klubber og fritidscenter har mange børn, medarbejdere og matrikler, skal ledelsen være tæt på opgaven omkring de store børn og unge.   Med venlig hilsen MED-udvalg og ledelse Fritidsklyngen Nørrebro/Bispebjerg
Læs høringssvar fra Hanne Brusch
Indsendt af:
Forældrerådet Fritidscenter Christianshavn & Indre by
Dato: 16. juni 2022
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
Fritidscenter Christianshavn & Indre by (FCIC)
By:
København K
Postnr.:
1355
Høingssvar fra forældrerådet for Fritidscenter Christianshavn & Indre by   Vi er bekymrede for, at der i den fremlagte model, ikke er fokus nok på den nære ledelse (Pædagogisk ledelse & FC ledelse). Vi oplever at klyngestrukturen centraliserer og ensretter Fritidscentrenes klubtilbud - herunder at pædagogiske- og FC ledere vil bruge for meget tid på at forholde sig til møder omkring klyngeleder/klyngen i stedet for det nære ledelsesarbejde. At der skal bruges for meget tid omkring klyngestruktur, der ikke nødvendigvis er relevant for aktuelt Fritidscenter.   Vi tænker, at det bør overvejes ,at indtænke anderledes organiseringsformer såsom, at fokus bør være på de enkelte fritidscentre med hver sin FC leder/PL leder. Så den nære ledelse har primærfokus på relevante samarbejdspartnere, og på den måde sikre det meget brede klubtilbud for byens børn og unge.   Ved at indtænke en anden organiseringsform med 15-16 Fritidscentre, vil det kunne sikre decentrale tiltag, som giver mening i praksis / nærområde. Herved sikres optimal udbytte af økonomi i forhold til at kunne indtænke eksempelvis at kerneydelser løftes i de enkelte FC / afdelinger, så PL / FC leder har mere tid til den nære ledelse og samarbejde med forældre, medarbejdere og interessenter. Ligeledes ville det kunne have en positiv effekt, at alle FC/PL ledere fra hvert Fritidscenter ville kunne referere direkte op til en ungechef. Den model ser vi ville kunne medvirke til et bredere og mere varieret klubtilbud, samt udviklingsrum til gavn for både medarbejdere, børn, unge, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Vi tænker, at det giver et bedre grundlag for at skabe en bred repræsentation opad i systemet, så en Ungechef kan navigere på et fyldestgørende grundlag og med en meget større inddragelse af forældre og medarbejdere igennem FC ledere/PL ledere hvilket vi tror vil styrke klubtilbud i endnu højre grad.   De enkelte fritidscentre har i forvejen rigtigt mange samarbejdspartnere i form af mange skoler både offentlige, og frie grundskoler, foreningsliv, fritidsorganisationer, KKFO, SFO, SSP. klubbydelssamarbejde o.m.a. Dette gør at det ikke nødvendigvis giver mere ro og optimalt udbytte, at være endnu flere fritidscentre slået sammen i en klyngestruktur.   En stærkere lokal / decentral ledelse vil kunne fokusere mere på samarbejdet med skolerne i nærområdet. Vi ser således, at der er hele klasser hvor f.eks. 80 - 90 % af medlemmerne fra 6 klassetrin der melder fra på klubtilbuddet. I en række tilfælde er det hverken i skolen, barnets, forældrenes og da slet ikke i KK's interesse. For at ændre dette kræver det, at den lokale FC/PL ledelse har tid til arbejdet i nærområdet og med de aktuelle samarbejdspartner.   Efter en periode med omstruktureringer, corona og sammenlægninger er det vigtigt, at der er en periode med ro omkring fritidscentrene og dette bør indtænkes i et reformspor fra KK's side.   Vi tænker, at en ungechef bør kunne mestre at håndtere ledelse for15-16 FC /Pl ledere samt ungdomsskole  
Læs høringssvar fra Forældrerådet Fritidscenter Christianshavn & Indre by
Indsendt af:
Claire Stevens-Lekfeldt
Dato: 16. juni 2022
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
På vegne af forældrerepræsentanter i forældrerådet Fritidscenter Østerbro Nord
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra forældrerådet Fritidscenter Østerbro Nord Generel bekymring om klyngestrukturen Blandt forældrerepræsentanterne er der en generel bekymring vedrørende antallet af ledelseslag fra det pædagogiske personale op til ungechefen. Klyngelederen refererer opad i systemet og leder de enkelte centerledere, hvilket kan medføre, at der pålægges de lokale centerledere opgaver ud over den daglige drift og udvikling. Ekstra opgaver til centerledere vil alt andet lige medføre et fravær af ledelsen i den daglige drift, og at det pædagogiske personale i perioder som følge heraf også pålægges ekstra opgaver. Det tager i sidste ende tid og ressourcer fra kerneopgaverne og modarbejder et princip om nærhed. Et princip, der ligger forældrene meget på sinde, og i øvrigt også står anført i Københavns Kommunes seneste strategi på ungeområdet. Vi hører om procedurer og forretningsgange, der forekommer bureaukratiske og ufleksible ift. en effektiv daglig drift af fritidscentrene. Det være beslutninger om indkøb, der skal cleares med klyngelederen eller kommunikation fra centerledere til områdechefen, der skal foregå via klyngelederen. Det er umiddelbart svært at gennemskue, hvordan klyngestrukturen i dagligdagen kommer de unge til gode.   Særlig bekymring ved overgangen fra 5 til 3 klynger Som forældre har vi en opfattelse af, at personalet i fritidsklubben er gået til omstruktureringen i 2022 med gåpåmod og lyst til at gøre noget godt for de unge. Omorganiseringer tager dog tid og ressourcer, når de skal udvikles, når de skal gennemføres og når de skal ordentligt forankres. Organiseringen i 2022 var en forsøgsordning, men ikke desto mindre har den kostet tid og ressourcer. Fysisk tid og ressourcer, men også mental tid og mentale ressourcer. Den samme tid og de samme ressourcer, der skal bruges til at skabe nærhed og fællesskab for vores børn. En ændring af klyngestrukturen nu fra 5 til 3 klynger, forekommer som et spild af ressourcer og som en forringelse af kvaliteten af fritidstilbuddet for vores unge. Det vil medføre endnu større afstande fra klubgulvet til rådhuset og betyde, at der skal findes ny tid og nye ressourcer. Vi er som forældre bekymrede for hvor mange ressourcer til omstruktureringer, der er tilbage hos personalet. Da rekruttering i forvejen er svær til dette område, er det vores overbevisning, at vi skal passe på det gode personale vi har. Igen, hvor er benefit for de unge? I kommunens ungestrategi omtales det, at man prøver at fremme en ’forenkling’.  I høringsforslaget fremhæves samarbejdet mellem BUF og SOF. I 2022 har klyngerne fulgt områdeinddelingen for BUF. Ændres klyngestrukturen til 3 klynger, vil der være ét geografisk område for klyngerne, et andet for BUF og et tredje for SOF. Dette kan næppe betegnes som en forenkling, tværtimod. Hos forældrerepræsentanterne vækker det bekymring, især da nævnte samarbejde i særdeleshed er vigtigt for de mindre ressourcestærke familier og unge, der måske står i en sårbar situation og har behov for tværgående indsatser og samarbejde. Logikken er ærgerligt nok svær at gennemskue, ikke mindst i en tid, hvor der nationalt er fokus på etableringen af kommunale ungeindsatser og tiltag på tværs af forvaltninger. Med forslaget, der er til høring, vil den enkelte klyngeleder, med en klyngestruktur på 3 klynger, skulle styrke de strategiske og samarbejdsmæssige tiltag på tværs i kommunen, mens vedkommende navigerer på tværs af 3 forskellige geografiske områdeinddelinger. Efterfølgende skal fritidscenterlederne implementere de strategiske tiltag i praksis og lave tiltag og indsatser for de unge på tværs af 3 forskellige områdeinddelinger. Dette finder vi uhensigtsmæssigt kompliceret, og det virker ikke umiddelbart befordrende for at udvikle mere kvalitet, nærhed og fællesskab i vores institutioner. I forældrerådet håber vi, at omstruktureringerne i fremtiden sættes på pause. Da vores børn gik i børnehave kom de første klynger, da de gik i fritidshjem rykkede fritidshjemmene ind under skolen og nu ændres klyngestrukturen igen. En omstruktureringspause vil medføre, at pædagoger og pædagogiske ledere kan få rum til at skabe et fritidstilbud, der tiltrækker og fastholder de unge, der efter corona har haft sværere ved at se pointen i at skulle på klub. Når de unge først har meldt sig ud af klubben, vil de blive endnu sværere at trække ind i Ungeværk og andre kommunale tilbud. Er klyngestrukturen den foretrukne struktur i kommunen, foreslår vi at organiseringen i de 5 klynger fra 2022 fastholdes i 2023 og frem.
Læs høringssvar fra Claire Stevens-Lekfeldt
Indsendt af:
TRIO og alle medarbejderne i Fritidscenter Christianshavn & Indre by
Dato: 16. juni 2022
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Fritidscentre Christianshavn & Indre by
By:
København K
Postnr.:
1355
Høringssvar fra medarbejdere og TRIO i fritidscenter Indre By og Christianshavn (FCIC)   Vi skal i høringssvaret forholde os til det der er fremlagt (Fremtidig organisering af ledelse på det kommunale fritidsområde) og kan komme med til forslag til andre måder at organisere på”.   Bekymringer i forhold til at organiseres som fritidsklynger.   Det vil på ingen måde være gavnligt at lægge flere opgaver på færre ledere. Vi er i fritidscenter FCIC stærkt bekymrede for, at det kun vil føre til mindre tilstedeværelse af ledere, som vi allerede oplever er stærkt overbebyrdede af mødeaktivitet og administrative opgaver.   Der er en grænse for hvor store man kan blive, hvis man skal sikre kvaliteten i det nære. At lægge endnu flere opgaver på færre mennesker (ledere) giver ikke mening, hvis man ønsker kvalitet i den pædagogiske opgave. Hvis ledelsen kommer længere væk fra medarbejderne, forringer det arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.   Vi har som personalegruppe en bekymring for at ledelsen kan risikere at blive delt op og det ønsker vi ikke.   Vi kan ikke se meningen i at klyngeledere og pædagogiske ledere rykker endnu længere væk fra medarbejderne og hverdagspraksis i institutionerne end de allerede er. Nærledelse er det vi oplever fungerer bedst i praksis. Der er brug for, at den pædagogiske ledelse har tid til at sikre en tryg og tydelig pædagogisk ramme ude i institutionerne, så de pædagogiske processer sikres og den pædagogiske ledelse har tid til at fordybe sig og udvikle den pædagogiske praksis, sammen med det pædagogiske personale ude i institutionerne. Det er med tilstedeværelse og nærvær i praksis vi sikrer de pædagogiske rammer for børnene (ikke med øget mødeaktivitet og administration).   Bekymring for hvad det vil betyde for vores faglighed at skulle rykke sammen og blive endnu større.   Det er det nære, tætte, overskuelige der gives udtryk for er det vigtigste for både børn, forældre og pædagoger.   FCIC ønsker at de penge der skal bruges på omstrukturering til fritidsklynger, i stedet bruges på at udvikle de allerede eksisterende fritidscentre.   Det giver ikke mening at ændre på strukturen af fritidscentre der allerede er brugt tid og ressourcer på at bygge op. Koordineringsarbejdet over endnu flere bydele vil, som vi ser det, kræve meget mere koordination end der allerede er og vil tage meget tid fra børnene.   Vi har en bekymring for, at vi med den nye omstrukturering som fritidscenter vil blive delt op, Vi har siden 2016 lagt et kæmpe arbejde i at få et velfungerende samarbejde på tværs op at stå i FCIC og vi kan være meget bekymrede for at dette vil blive ødelagt.   Vi ønsker fokus på kvalitet i det pædagogiske arbejde lokalt   Vi ønsker fokus på at ledere og pædagoger skal forholde sig til kerneopgaven og pædagogikken i det nære. Det er i det nære og tætte vi ser, at både ledelse og pædagogisk personale kan sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde.   Vi oplever, at det der virker i praksis er, at de pædagogiske opgaver løses lokalt med de lokale skoler og lokale foreninger. Der er stor forskel på de forskellige bydele og de pædagogiske opgaver der skal løses. Det er i arbejdet omkring barnet i det lokale miljø vi kan levere kvaliteten i den pædagogiske opgave. Vores forældre giver allerede udtryk for, at de ønsker fokus på det nære.   Konstante omstruktureringer skaber usikkerhed og procestræthed   Fritidscentrene er allerede store og sammenlagt af flere omgange indenfor kort tid. Konstante forandringer skaber usikkerhed blandt medarbejdere. Usikkerhed om hvor man som personale skal være, på hvilke vilkår, og hvilken kvalitet og pædagogiske muligheder, man fremadrettet kan tilbyde børnene og de unge.   Konstante omstruktureringer skaber samtidig en afmatning i forhold til at skulle sadle om og forholde sig til nye rammer og systemer. Der er allerede en kæmpe procestræthed fra medarbejdernes side. Og træthed i forhold til at tiden skal bruges på møder og administration frem for arbejdet med børnene. Der har været mange forandringer de sidste år. Og hver gang der sker en forandring, skal medarbejderne omstille sig, forholde sig til nye rammer og systemer som gør at man som medarbejdere stopper op i sit arbejde. Det lammer organisationen (det sikrer mulighed for topstyring). Men det skaber også manglende motivation til at planlægge langsigtet og medfører medarbejdere der "brandslukker" i stedet.   Det er demotiverende som medarbejder årligt at skulle ændre retning og det kan ses i kvaliteten af den pædagogiske planlægning.   Ro og kontinuitet i rammerne for det pædagogiske arbejde er med til at sikre medarbejdere der trives smitter af på børnene og de unge og sikrer en høj kvalitet i vores fritidstilbud.     Vi er stærkt undrende overfor, at vi oplever så stor en afstand imellem de beslutninger der administrativt besluttes oppefra i forhold til de behov der reelt er i den pædagogiske praksis. Vi har et stort ønske om at de folk der sidder og træffer beslutninger i forvaltningen, får det som obligatorisk krav at inddrage de ledere og medarbejdere der er helt tæt ved praksis.( Medarbejdere/PL, FC ledere)  
Læs høringssvar fra TRIO og alle medarbejderne i Fritidscenter Christianshavn & Indre by
Indsendt af:
Medarbejderne i Fritidscenter Østerbro Nord
Dato: 16. juni 2022
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Fritidscenter Østerbro Nord
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra medarbejderne i Fritidscenter Østerbro Nord   Medarbejderne i Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) første prioritet for den fremtidige organisering er at være et selvstændigt fritidscenter med egen drift.    Medarbejderne i Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) undre sig over endnu en ny organisering. Bevidste om, at 2022 var et forsøgs år, men havde alligevel ikke forestillet sig, at der efterfølgende ville komme så radikalt et forslag om organiseringen for 2023. Hele FCN’s personalegruppe er for dette år gået til opgaven med det for øje, at denne struktur ville blive den nye organisering og at det var små justeringer som skulle til i 2023.  Til gengæld er vi positive over, at man fra politisk side har sat klubberne på dagsorden, i eller uden for klynger. Det er ligeledes vores opfattelse, at beslutningen med en ungechef er godt for vores område og håber derved, at fokus fortsat vil være med denne beslutning. Derfor vil vi udover vores første prioritet som selvstændigt fritidscenter, pege på den nuværende klyngestruktur, altså klynge K.    I den nuværende klynge, klynge K, har vi brugt mange mandskabstimer og ressourcer på at få alle formelle opgaver på plads. Vi har som personalegrupper etableret et godt og brugbart netværk til hinanden, hvor pædagogik, vidensdeling og nye tiltag allerede er godt i gang. Vi har udarbejdet fælles politikker og praksisser så det fælles arbejde med vores børn og unge kan få det maksimale output. Vi er kede af, at det store arbejde og engagement ikke resulterer i en permanent organisering og har svært ved at se, hvad vores børn og unge vil få ud af endnu en ny strukturel forandring.    Derudover skal man ikke underkende, at vi som medarbejdere har en stor faglig stolthed og har valgt vores arbejde ud fra opgaven, hvor demografi og kultur er et bevidst tilvalg. Vi er bekymrede over fastholdelse af medarbejdere ved igen at blive kastet ud i en omstrukturering. Det nye forslag har allerede haft en negativ effekt, hvor motivation og arbejdsgejst er i bund. Det er vigtigt at kigge lidt tilbage på de sidste par år for at forstå, hvad vi som fritidscentre har været igennem. Corona pandemiens konsekvenser gør, at vi stadigvæk arbejder på at få vores medlemmer tilbage i klubberne. Den store forandring fra ungdomsklub til ungeværk, er i fuld gang med at bliver opfundet og implementeret, samtidige med den midlertidige organisering. Vi er positivt stemt overfor forandringer, men har også brug for stabilitet og arbejdsro for at kunne skabe et godt udviklende fritidstilbud for vores medlemmer.    For flere medarbejdere er det en psykologisk belastning med udsigten til endnu en ny organisering. Det skaber unødigt kaos, som i værste fald kan gå udover kerneopgaven. Det kan øge sygefraværet og være svært at fastholde kollegaer.    Større organisationer med færre ledere, giver mindre indflydelse ud i de forskellige enheder. Oplevelsen på nuværende tidspunkt er, at for at kunne navigere i en så store organisationer som ledere, er strømlining en nødvendighed, hvor pladsen til særkende er svær. I det nye forslag skal 3 klyngeledere varetage medarbejdere og pædagogiske leders interesse. Det er svært at se hvordan tillidsdagsorden og ønsket om mere nærværende ledelse kan lade sig gøre. Dette vil blive endnu mere udfordret ved en reducering af 5 til 3 klyngeledere.   Med venlig hilsen Medarbejdere i FCN  
Læs høringssvar fra Medarbejderne i Fritidscenter Østerbro Nord
Indsendt af:
Rasmus Schmidt
Dato: 16. juni 2022
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Klynge A Amager
By:
København S
Postnr.:
2300
  Høringssvar omkring den fremtidige organisering af ungeområdet i København Fra Klynge A Amager I høringsmaterialet er der nogle afgørende nye tiltag, som her vil blive kommenteret: Klynger Ny klyngestruktur/antal klynger/Fysisk afstand ledelsesstrukturen 1 klynger Der har været snakket om andre organisationsformer end klynger. På Amager har vi i mange år haft en klynge med fokus på 10 – 18 års området. Vores erfaring er, at dette har været en ubetinget fordel, både i forhold til vores fokus på fagligheden omkring denne alder, men også i forhold til at udvikle en systematik og kontinuitet i børne- og ungearbejdet. Dette eksempelvis i forhold til vores trivselsværktøj, som er en videreudvikling af TOPI og i forhold til klubbydelsplanen – hvor vi i mange år har haft et fælles blik på aktiviteter, indsatser og projekter og fælles evaluering af samme. Der er en meget stor værdi i at møder og sparring har ét fokus, samtidig med, at det, at vi har fire fritidscentre i en klynge, giver mange muligheder for at samarbejde på tværs til gavn for de unge.   Ny klyngestruktur/antal klynger Forslaget til antal klynger og deres sammensætning virker som noget der godt vil kunne fungere. Vi er på Amager vant til store afstande, og det hindrer hverken det gode samarbejde eller den lokale tryghed for de unge. Om der skal være tre, fire eller fem klynger må afhænge af en konkret vurdering omkring bæredygtighed, ledelsesspænd og økonomi.   Ledelsesstrukturen I forhold til ledelsesstrukturen er der knyttet en ungechef til de kommende fritidscenterklynger. Dette for at sikre by dækkende koordination mm. På Amager har vi i mange år arbejdet tæt sammen med områdechefen i opbygningen af ungearbejdet. Dette har haft en stor styrke, da han sikrer den lokale forankring og har kompetencer over for både skoler, institutioner og klynger. Vi kan have en bekymring for at man med en ungechef prioriterer by dækkende koordinering over den lokale forankring som vi er meget afhængige af i hverdagen, både i forhold til overgange og i arbejdet med udsatte unge/netværksmøder mm. Det synes som om at der kommer en længere kommunikationsstreng i forhold til kontakten med eks. skolerne. Det vil kræve en særlig opmærksomhed at sikre dette samarbejde, som jo også er en del af grundlaget for ”Det gode fritidsliv”   En by dækkende koordinering af aktiviteter og ungeværker vil kunne varetages af klyngelederne.  
Læs høringssvar fra Rasmus Schmidt
Indsendt af:
Britt Petersen
Dato: 15. juni 2022
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
LFS
By:
københavn Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra LFS
Læs høringssvar fra Britt Petersen
Indsendt af:
Mikkel Graa Johannisson
Dato: 15. juni 2022
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By/Østrebro Klynge K
By:
København
Postnr.:
1355
se vedhæftning
Læs høringssvar fra Mikkel Graa Johannisson
Indsendt af:
Kirsten Lassen og Sebastian Horst
Dato: 14. juni 2022
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skole og Forældre København
By:
København
Postnr.:
2100
Se vedlagte.
Læs høringssvar fra Kirsten Lassen og Sebastian Horst
Indsendt af:
Louise Møller Munch
Dato: 7. juni 2022
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
På vegne af forældrebestyrelsen Klynge K ( Indre By / Østerbro )
By:
København K
Postnr.:
1363
Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Indre By/Østerbro Klynge K Forældrebestyrelsen er bekymret for ledelses- og organisationsstrukturen ved at gå fra 5 til 3 fritidsklynger ift. nærhed, fællesskaber og relationer i lokalområdet. Der er også bekymring for at de ressourcer der er brugt på at etablere de nuværende fritidsklynger tabes ved en ny og større organisering, da det altid kræver ressourcer – både timemæssigt og mentalt for ledelse og medarbejdere – at etablere en ny organisationsstruktur, hvilket vil mindske nærheden og tiden til børn og unge. Forældrebestyrelsen anbefaler at de 5 nuværende fritidsklynger gøres permanent fra 2023 med den merudgift det måtte medføre. En fortsat organisering i de 5 områder vil også gavne samarbejdet med de lokale skoler, foreningslivet, selvejende klubber og andre lokale aktører på området for større børn og unge. Mange børn og unge er stoppet i fritidscentrene under Corona, og der er behov for lokale løsninger for at få dem tilbage og fastholdes i fritidscentrene. Hvis det ikke er muligt at fastholde de ældste børn i juniorklub, så vil angiveligt være meget vanskeligt at få dem til at benytte UngeVærkerne. Forældrebestyrelsen opfordrer samtidig til, at den nye organisering fastholdes i en årrække, så der skabes ro og kontinuitet i opgaveløsningen og organiseringen implementeres i bund. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Indre By/Østerbro Klynge 
Læs høringssvar fra Louise Møller Munch