Verdenssamfundet skriger efter løsninger på de problematikker, der i dag forbindes med klimaforandringer. COP-møde efter COP-møde beviser, at vi når for lidt i forsøget på at standse klimaforandringerne. Det kan samtlige danske politikere forstå, og erklære sig enige med. Den famøse "handling" udebliver dog stadig på nogle kritiske områder. Et forsøg på at beskrive disse kritiske områder er Planetary Boundaries, hvor især biodiversitet er hårdt ramt. Det er et faktum. Når vi kan stille os op foran andre lande på den internationale scene, og påstå at vi er et foregangsland, hvor vi arbejder med og tager den grønne omstilling alvorligt, så forpligter det. Enhver der går foran, er nødt til at være det gode eksempel, ellers bliver man betragtet for at være latterlig. Præcis sådan, fremstår vi og vores politikere, når naturen, og vores adgang til denne, igen betaler prisen for vores egne fraværende evner til at tænke kreativt og billigt, når vi skal være flere i byen. Det kan ikke være rigtigt, at vi kun kan udvide byen "til alle" i store prestigeprojekter, der lugter langt væk af selviscenesættende arkitekter og boliger til de få med tykke tegnebøger.
Når vi nu er et af de lande i verden, der har mindst natur og mest opdyrket landbrugsjord, skulle vi så netop ikke benytte denne lejlighed til at bevise, at vi er et grønt foregangsland ved at værne om den natur, der er tilbage, sikre den ved lov, og arbejde imod en bedre, sundere og mere sammenhængende natur, ikke kun til gavn for os selv, men hele verdens befolkning. Det kræver at vi handler korrekt i alle de valg vi står overfor. Inklusiv dette, hvor vi nu skal kæmpe for at bevare naturen, som ingen stemme har og finder sig i meget, indtil den taler så højt, at vi ikke kan høre andet. Har vi virkelig lyst til at gå den vej?
Bevar naturen. Undgå urban sprawl. Drop dyre prestigeprojekter. Byg til alle, renovér, forny og forbedre allerede eksisterende bygningsmasse.
