Færgekroen
Den snart afgående direktør Lars Liebst har brugt udtrykket ”scenografi” om store dele af Tivoli.
Scenografi betyder på almindelig dansk kulisser.
Med baggrund i scenekunst har den administrerende direktør jævnligt vist en meget klar, og i kritikeres øjne, let kynisk og forretningsmæssigt syn på Tivoli.
Skal Tivoli køre rundt som virksomhed, skal der af og til træffes upopulære beslutninger. Det viser sig hver gang, der pilles ved ”den gamle have”.
Da de levende orkestre blev nedlagt lød der et ramaskrig, men Tivoli har faktisk haft fremgang, både før og efter.
De aktiviteter som publikum foretrækker og vil betale for skal udvikles, mens det som kun få ønsker kan nedlægges.
Sådan må det være når haven skal udvikles og fornyes.
Nu ønskes Færgekroen nedrevet!
Den er som næsten alt andet i Tivoli opført som et midlertidigt ”scenografi”, men blevet et pittoresk sted i haven, som ikke bare kan nedrives.
Til sammenligning var udsigtstårnet ved verdensudstillingen i Paris 1889. tænkt nedrevet efter 20 år, men i stedet er tårnet blevet et centralt symbol på Paris, som ingen tænker på at nedrive.
Det er noget tilsvarende med Færgekroen, som bare skulle være midlertidig, men nu udløser bestyrtelse, når der foreslås nedrivning.
Det skal huskes at der aldrig har været et rigtigt færgested, med færgefart eller en rigtig færgekro inde ved Tivolisøen, men Tivoli vil lide et stort tab i attraktionsværdi hvis Færgekroen bare nedrives.
Selv om store dele af Tivoli ”bare” er scenografi og kulisser så vil Tivoli lide skade hvis bygningerne nedrives.
Hvorfor er Færgekroen ikke vedligeholdt?
Man kan sagtens forklare et ønske om nedrivning af hvad som helst, med dårlig konstruktion og manglende vedligeholdelse, det er den letteste og mest anvendte begrundelse for nedrivning af bygninger.
Er begrundelsen korrekt?
Færgekroen er 86 år gammel, oprindelig fra 1934, og står mere eller mindre på træpæle i søens vand. Det er ikke verdens mest holdbare konstruktion, men der må have været gode muligheder for nødvendige vedligeholdelsesarbejder, gennem de 86 år, og ikke mindst Lars Liebsts succesfulde drift af haven, må have sikret rigelig finansiering af Færgekroens renovering.
Skræmmende fortilfælde
Tivoli har med den nuværende dynamiske ledelse, gennemført mange fornyelser, som på den ene side har fremmet besøgstal, omsætning og overskud, men også af og til været skræmmende smagløst.
Tivoli har i de seneste år fået opstillet et antal sterile, rationelle og vedligeholdelsesfrie, ovnlakerede, samlebånds-producerede, udestue-veranda-elementer af, som oftest, grøn-lakerede stål og glas bl.a. det vegetariske GEMYSE og et langt smalt serverings-drivhus tæt på PHs plantekummer ”baljerne” i Parterrehaven.
Det lange smalle grønne serverings-drivhus har afløst et mere udpræget udendørs serveringssted. Jo, jo, servering hele året rundt, uden regn og rusk, men smagløst og uden nogen form for stemning eller charme.
Lige så smukt, tiltrækkende og bevaringsværdigt Baljerne i Parterrehaven er, lige så afskrækkende er alt det sterile ovnlakerede stål og glas, som afgjort ikke har den gammeldags idylliske, romantiske charme, som tidligere træpavilloner med udskæringer og ornamentik.
Afløseren for den tidligere Harmoni-pavillon er blevet ført op i flere etager, og indrettet til TV-studie. Det kan godt være at formen teoretisk set kan ligne den gamle Harmoni-pavillon, men i dobbelt højde og i steril ovnlakeret og blankpoleret står og glas, er hele stemningen, hele harmonien, væk!
Det kan godt være at Tivoli kan argumentere for nedrivning af Færgekroen, men Borgerrepræsentationen og forvaltningen bør insistere på at charmen i det gamle genskabes, uden stål og glas.
L. Vestergaard
