Jeg er meget, meget stor modstander af forslaget om at bygge ovenpå den tidligere Iqra Skole i Hermodsgade.
Jeg bor i A/B Haraldshus med vinduer direkte ud til enden af den smukke, buede bygning.
Jeg synes ikke, det er en smuk tilføjelse, der er planlagt, men det er en selvfølgelig en subjektiv vurdering.
Jeg undrer mig over forslaget med aluminium og medfølgende genskinsgener. Det burde være lige så forbudt som at lægge glaseret tegl i nærheden af naboer.
Boliger i op til fem etager med tagterrasse vil medføre indkig og deraf følgende gener for os, der bor overfor, døgnet rundt, for evigt.
Fem etager og en tagterrasse vil lukke af for solen i vores gård i Haraldsgade og forringe vores udeliv og trivsel i en magtesløs og fortvivlende uhørt grad.
Hvis der bliver bygget ovenpå bygningen i Hermodsgade forsvinder solen ligeledes fra mine vinduer og min lejlighed. Dermed forsvinder det livsgivende lys, jeg har prist mig lykkelig over, eftersom der aldrig kommer lys ind fra gaden pga. beboelsesbygningen overfor i Haraldsgade.
Hvis der bygges ungdoms- og kollegieboliger med tagterrasse, så har jeg nok ikke en gang fantasi til at forestille mig, hvilke støjgener der vil følge med.
Jeg havde heller ikke fantasi til at forestille mig, at vi kom til at høre metrotogene fra Cityringen. Især ikke, da vi blev lovet ikke at kunne høre det. Det kan vi, og det er støj døgnet rundt, for evigt. En støj, som jeg langsomt forsøger at vænne mig til, da jeg holder af mit hjem og gerne vil blive boende i min ellers fredelige bolig i vores meget fredelige andelsforening, vores åndehul i den pulsende by.
De nyopførte ungdomsboliger i Sigurdsgade har allerede givet eksempel på høj, udendørs musik midt om natten, selvom vi er midt i den kolde vinterperiode. Jeg frygter, hvordan de unge dér selvfølgelig vil indtage deres svalegange i den varme sommerperiode med festlig stemning og masser af musik og høje stemmer.
En tagterrasse til unge mennesker som allernærmeste nabo endnu tættere på end Sigurdsgade - nej tak.
Måske skal vi slet ikke frygte så meget støj fra festende unge hele natten, hvis lejlighederne, ligesom andre privatbyggede ’ungdomsboliger’, bliver så dyre, at de ikke ender som kollegieboliger, men derimod som små eksklusive lejligheder ’tæt på metro og 10 minutter til Rådhuspladsen’. Ekstra boliger giver ekstra biler, og vi vil med garanti få endnu mere kamp om kvarterets få parkeringspladser. En planlagt parkeringskælder til 10 biler lyder som en dårlig vittighed. Der kommer mange flere end ti lejligheder. Og mange flere biler.
Vi, i Haraldsgade-kvarteret, har allerede fået pålagt vores del af generne omkring et uddannelsesområde med ungdomsboliger og mange flere unge mennesker uden hjerte eller sjæl engageret i lokalområdet som permanent hjem. Tving ikke endnu flere ned over os.
Selvom vi har fået påført enerverende støj fra metrotogene for livet, så kan selv jeg se, at Cityringen er en fælles og virkelig god ting for tusindvis af mennesker hver eneste dag. At en privat investor skal have lov til at skabe profit på at bygge relativ få og, i forhold til hensigten, alt for dyre lejligheder, som vil påføre samtlige naboer store skygge- og støjgener for livet – det burde ganske enkelt ikke være muligt. Hvis det var for en god sag som Delehusene på Frederiksberg for studerende og flygtninge, som de unge har råd til at betale, så ville det være en anden og ædel snak.
Bevar den smukke bygning i Hermodsgade uden at udvide. Bevar lyset og luften i det lille åndehul i vores boligkvarter. Giv os grønt rundt om og grønt på taget den dag, det skal skiftes. Bevar bygningens erhvervsstatus og giv os liv i dagstimerne, ikke i nattetimerne.
