Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
451
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Utterslevvej 11, 2400 København NV.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
450
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Trøjborggade 1, 1757 København V.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
449
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Tranehavevej 1, 2450 København SV.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Dorte Eiler
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
448
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum har brug for en langtidsholdbar løsning i forhold til transport og sammenhæng med resten af byen. Den foreslåede letbane vil ikke sætte hverken transporttid eller trafikale problemer på Frederikssundsvej væsentligt ned. Tvært imod vil den forringe det lokale liv og gøre Frederikssundsvej endnu mere svært fremkommelig, og dette i kvarterer med fodgængere og cyklister. En metro fra Østerbro tværs over Brønshøj, Husum og til Valby vil derimod både kunne aflaste landets travleste bus (5c) samt bevare lokallivet i en ofte overset bydel af København. Vi er mange beboere, der værner om byen og som bruger den flittigt, både privat og i arbejdstiden, der vil have gavn af et mere sammenhængende transportnet.
Læs høringssvar fra Dorte Eiler
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
447
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Stærevej 74, 2400 København NV.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
446
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Korsørgade 1, 2100 København Ø.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
445
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Emdrupvej 107, 2400 København NV.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Jesper Hjuler-Pedersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
444
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg kan forstå at Københavns kommune planlægger at bygge endnu en børneinstitution på Saxtorphsvej. Det vil så være den tredie børneinstitution på den lille vej. NU må I fandme stoppe jer selv. Jeg ønsker ikke flere børneinstitutioner på Saxtorphsvej. Lad venligst det lille bitte grønne område være, som I ellers vil bygge på. I må være vanvittige, hvis I virkelig påtænker at bygge endnu en børneinstitution. Hvis I virkelig ønsker flere børneinstitutioner, så byg dem andre steder i Valby. I forvejen er det sgu ved at være grinagtigt, at en lille vej skal ligge byggegrund til endnu en børneinstitution, når I samtidig snakker klimakrise. Vi havde et fint grønt område indtil Københavns Kommune klistrede dette område til med kæmpe børneinstitutioner. Vi kan ikke mere. Det skaber også alt for meget trafik på den lille vej.
Læs høringssvar fra Jesper Hjuler-Pedersen
Indsendt af:
Jesper Hjuler-Pedersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
443
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg kan forstå at Københavns kommune planlægger at bygge endnu en børneinstitution på Saxtorphsvej. Det vil så være den tredie børneinstitution på den lille vej. NU må I fandme stoppe jer selv. Jeg ønsker ikke flere børneinstitutioner på Saxtorphsvej. Lad venligst det lille bitte grønne område være, som I ellers vil bygge på. I må være vanvittige, hvis I virkelig påtænker at bygge endnu en børneinstitution. Hvis I virkelig ønsker flere børneinstitutioner, så byg dem andre steder i Valby. I forvejen er det sgu ved at være grinagtigt, at en lille vej skal ligge byggegrund til endnu en børneinstitution, når I samtidig snakker klimakrise. Vi havde et fint grønt område indtil Københavns Kommune klistrede dette område til med kæmpe børneinstitutioner. Vi kan ikke mere. Det skaber også alt for meget trafik på den lille vej.
Læs høringssvar fra Jesper Hjuler-Pedersen
Indsendt af:
Jeppe Juul, Bjarke Fonnesbech, Flemming Møller, Tina Füssel, Dorte Grastrup-Hansen, Marianne Spang Bech, Anders Jørn Jensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
442
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Det Økologiske Råd, Cyklistforbundet København, Delebilfonden LetsGo, Miljøpunkter: Nørrebro, Amager, Indre By og Christianshavn
By:
Københavns N.
Postnr.:
2200
Det Økologiske Råd, Cyklistforbundet København, Delebilfonden LetsGo, Miljøpunkt Nørrebro, Miljøpunkt Amager, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, og By-og Pendlercykel Fonden er gået sammen for at skrive dette høringssvar. Høringssvaret er opbygget med en sammenfatning på side 1. Derefter en indholdsfortegnelse med en lille udbygning af hvert afsnit. Derefter følger vores høringssvar. Vores udgangspunkt er de store udfordringer med at nå CO2 reduktions-målene, som Københavns Kommune har sat for transportområdet i sin egen Klimaplan 2025. Udfordringen er kun blevet yderligere forstærket af den nye regerings målsætning om en 70% CO2 reduktion i 2030. Biltrafikken er en meget væsentlig del af den udfordring og har derudover også, med trængsel på vejene, støj og partikelemissioner, en meget skadelig indflydelse på sundhed og velfærd. Det foreliggende Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 ”Verden med ansvar” indeholder ingen konkrete tiltag som sikrer at udviklingen i biltransport vendes fra vækst til reduktion. Vi har følgende forslag til hvordan det kan ske: Vores overordnede plan er at inddele byen i adskilte, trafikale zoner - trafikøer -uden gennemkørende trafik. Det vil være incitamentet til at søge alternative grønne transportformer til ture internt i byen. Vi anbefaler også at Kommunen begrænser luftforureningen fra transport ved at indføre afgrænsede miljøzoner i forbindelse med særligt udsatte områder, som fx i forbindelse med daginstitutioner, gågader m.m. For pendlertrafikken mellem byen og oplandet, anbefaler vi investeringer i kollektiv transport, f. eks BRT, som det CO2 besparende, billigere og mere effektive alternativ til flere motorveje. Vi ser også store muligheder i cykelpendling hvor Københavns Kommune bør engagere omegnskommunerne i en forstærket indsats for cykelpendling på tværs af kommunegrænsen. Yderligere skal cykelpendling understøttes med en satsning på el–cykler og deleordninger. Foruden det lettede biltrafiktryk, vil vi yderligere beskytte fodgængerne med en hastighedsbegrænsning på 30 km/t. i beboelse områder og de områder hvor cykler og fodgængere interagere med bil trafikken . Ved siden af incitamentet til alternative grønne transportformer anbefaler vi forskellige tiltag til direkte reduktion af den forurenende bilpark. Kommunen bør regulere den private bilparkering i København med indgreb i både udbud og efterspørgsel. Der bør skabes mulighed for fleksible parkeringsnormer således at parkeringsnormen i et givent område kan reduceres med 6-8 parkeringspladser ved opsætning af 1 delebil med fast stamplads. Serviceerhverv skal have p-pladser men bør til gengæld opfylde krav til alternative, forureningsfrie transportformer og CO2 neutrale løsninger (luft, CO­2 og støj). El-biler skal støttes med offentlige ladestandere med mål om en helt generel elektrificering. Borgerne bør have deres egen aktive rolle med en pulje de kan søge for tilskud til omlægning af deres gade; fra p-pladser for privatbiler til delebilspladser og ladestandere sammen med træer eller anden bevoksning. Således kan kommunen gøre både trafikken og byrummet grønnere og højne borgernes livskvalitet og fremme værdien af lokale fællesskaber.. På sigt, når trafikø planen er gennemført, vil de store indfaldsveje ligge som barrierer ned gennem byen. I stedet skal man lægge trafikken ned i tunneller og etablere vejinfrastruktur til borgernære offentlige transportsystemer og korridorer for bløde trafikanter (fx supercykelstier).og indrette blå-grønne korridorer: med vandløb der bidrager til klimatilpasning, biodiversitet og rekreativ værdi for borgerne. Vores forslag bør indgå i en samlet løsning. En trafikplan for København, der vil gavne alle, både borgere og erhvervsliv. Den belgiske by Gent har gennemført en trafik-ø plan med stor succes siden 2017. Gent har samtidig en lang tradition for aktiv involvering af borgerne i trafikplanlægning. Det er vores anbefaling at udarbejde en københavnsk trafikplan i en dialog mellem borgere og politikere. En demokratisk proces der sikrer forståelse og opbakning hos alle til en forandret transportsektor og et forandret byrum.
Læs høringssvar fra Jeppe Juul, Bjarke Fonnesbech, Flemming Møller, Tina Füssel, Dorte Grastrup-Hansen, Marianne Spang Bech, Anders Jørn Jensen
Indsendt af:
Søren Øasergaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
441
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Til socialborgmester Mia Nyegaard, embedsmænd og andre. Denne plan er jeg blevet bekendt med torsdag aften den 17/10. Hvilket chock at konstatere at socialborgmesteren vil behandle unge hjemløse på denne måde, og placere disse i et allerede skrøbeligt socialt kvarter, i et dunkelt område hvor enlige kvinder allerede har angst for at gå der alene og hvor politiet i forvejen er særdeles aktivt tilstede. Kommunen vil spare penge og de syges behov for hjælp bliver langtfra dækket. Regningen bliver stor, for en, i gennem årene mangelfuld politik på området. Vi er et kristent land og Jesus budskab er, at vi skal hjælpe de svage, fattige og nødstedte. Det er ingen hjælp at placere disse unge under sparsomme forhold og de vil i løbet af ingen tid tage ejerskab og patent på park og hele området som ligger rundt om søen. Misbrugere som er syge og sikkert har oplevet svigt på svigt vil psykologisk føle sig svigtet af samfundet, som tilbyder dem en container i et mørkt hul. For at retfærdiggøre de store investeringer der skal til, er det ikke nogen"MIDLERTID" løsning. Lokalplanen søges dispenseret for en treårig periode og så søger kommunen igen og kan fortsætte i det uendelige. Kommunens evne til at udføre projekter illustreres bedt ved Østerbros Kulturhus, som skulle have været færdig for lang tid siden og som er en skandale. Hvorfor giver kommunen ikke de hjemløse adgang til stærke institutioner i områder som har mentale og sociale overskud f.eks. det nedlagte Frederiksberg Hospital, Fælledparken, Metroselskabet må have beboelse steder nu metrobyggeriet bliver færdigt. Der kan laves områder med fritidsaktiviteter, lægehjælp osv.??? De tre steder, som kommunen har planlagt i dette område vil få børnene familier og stærke sociale personer til at flytte og området vil ende som gettoområde. Men den angst familier og enlige vil blive pålagt går ifølge min vurdering mindst imod 2 artikler i Mennerettighedskonventionen. Boligminister Kaare Dybvad udtaler: "Almene boliger sikre, at almindelige mennesker også kan bo, hvor det er attraktivt". Derfor må socialborgmesteren nytænke hvorledes hun bedst kan hjælpe de hjemløse og annullere påtænkte uhyggelige og umenneskelige planer - for de hjemløse som for beboere i området. Med venlig hilsen Søren Østergaard Freds- & Konflktforsker Bolandsvej 12 1 tv 2100 København Ø T 26822080 M susoeren@live.dk Østerbro den 12.10/2019
Læs høringssvar fra Søren Øasergaard
Indsendt af:
Mathias Busck
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
440
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
2L Projektudvikling A/S
By:
København K
Postnr.:
1450
Høringssvar fra 2L Projektudvikling A/S er vedhæftet
Læs høringssvar fra Mathias Busck
Indsendt af:
Jørgen Green
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
439
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Askholm
By:
København SV
Postnr.:
2450
Teglværkshavnen og Sluseholmen er blevet glemt af såvel By & Havn og Københavns Kommune, når det drejer sig om etablering. Vær eneste kvadratmeter jord er blevet udnyttet til byggeri af ejendomme. Området mangler et sted, hvor områdets beboere kan mødes på tværs af bebyggelse, køn, alder. Den eneste mulighed er etablering af kulturhus på vandet til brug for de lokale foreninger og beboere.
Læs høringssvar fra Jørgen Green
Indsendt af:
Jørgen Valdsgaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
438
By:
København v
Postnr.:
1661
” Planlovens formål: Planloven skal medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet” Har svært ved at få øje på planlovens hensigter når jeg læser kommunens planer for Sydhavnens åndehuller eller Magreteholmens havn. Igår kunne man høre boligminister Kaare Dybvad prise provinsens nærmilliø i modsætning til storbyens fremmedgjorthed. Han har tydeligvis ikke øje for storbyens små oaser som er det der gør København til en by der er værd at bo i. Det er for mig tydeligt at kommuneplanlæggere er blinde overfor sund fornuft i forhold værdien af disse små oaser og den livskvalitet de giver. Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre til at myndighederne begynder at lytte til borgerne fremfor at tænke i byggegrunde.
Læs høringssvar fra Jørgen Valdsgaard
Indsendt af:
Stig Poulsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
437
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Metro til Brønshøj Jeg synes det er vigtigt, at der kommer en metro til Brønshøj og ikke en letbane. Især på grund af trafiksikkerheden. Da Københavns Kommune i 2012 behandlede letbaner og sikkerhed, stod der blandt andet følgende i en sammenfatning: (Se sammenfatningen her - side 41: https://www.kk.dk/sites/default/files/kik1_sammenfatning.pdf ) Letbaner udgør en særlig ulykkesrisiko for cyklister I Holland hvor der er mange letbaner, og lige som i København en stor cykeltrafik, var letbaner i perioden 2002 - 2006 involveret i ulykker der resulterede i 12 døde cyklister og 19 døde fodgængere. Hollænderne (kilde nr. 8, SWOW, februar 2011) konstaterer, at ulykker hvor den kollektive transport er involveret ofte har mere alvorlige konsekvenser en andre ulykker, og at letbaner udgør en større risiko i trafikken end busser. Ulykkesraten for letbaner har i Holland været stigende siden 2006, angiveligt primært på grund af den høje cykelandel af trafikken. - Jeg synes en letbane kan være en acceptabel løsning på fx ringveje og i områder med færre cyklister og gående - selvom der har været mange uheld med letbanen i Århus - men af flere grunde ikke en god løsning i tæt bymæssig bebyggelse. I forhold til de tidligere planer fra omkring 2012 kan man se, at den planlagte hastighed for en letbane til Brønhøj er sat ned i visse områder, så nogen har taget stilling til, at ulykkesrisikoen er høj for letbaner. Det undrer mig derfor meget, at der i kommunens nye offentligt tilgængelige beslutningsgrundlag reelt ikke er nogle vurderinger og analyser af ulykkesrisikoen ved en letbane. Efter min mening vil det være meget kritisabelt at beslutte en letbane uden solide ulykkesanalyser. Sagt med andre ord: Jeg mener vi som borgere krav på at få at vide, hvor mange der skal slås ihjel i Brønshøj af letbanen, fordi kommunen ikke vil bruge penge på at lave den korrekte løsning både sikkerheds- og byrumsmæssigt, nemlig en metro. Hvis der så ikke er penge til en metro foretrækker jeg at beholde busserne. De kan i det mindste både bremse og undvige. Busserne kan klare selv de nye opskruede trafikprognoser i mange år endnu.
Læs høringssvar fra Stig Poulsen
Indsendt af:
Katrin Hjorth
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
436
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg ser gerne at der prioriteres at der kommer metro til Brønshøj. Frederikssundsvej er kraftigt traffikeret, især i morgen- og eftermiddagstimerne. Beboere i kvarteret lider fra støj og forurening på Frederikssundsvej, og det er blevet farligt at krydse vejen. Jeg har haft det dårligt med at følge mine børn til skole, da jeg oplever både at de hoster en del undervejs og at jeg skal bukke mig ned for at høre dem (støjniveauet måles 73-78 db iflg. Københavns Kommune). Vi enten opgiver at tale sammen på vej til skole eller vælger længere router i kvarteret for at undgå Frederikssundsvej. Der er enormt mange biler og busser og for langt imellem lyskrydsene. Lyset varer for kort tid til at børn og ældre mennesker når over på grønt. Det gør at mange forsøger at krydse vejen på utrygge steder, og står længe imellem baner ude midt på gaden for at kunne krydse over. Kvarteret har næststørste antal biler per bebyggere i København og hurtigbusserne har ikke ændret på dette. Jeg mener derfor at Metrolinie er det der skal til for at lette trykket af Frederikssundsvej. En metro under vejen er en bedre løsning end 5 busser i træk (eller letbane) samt bil ved bil på en vej der kun er en bane i hver retning. Min familie håber derfor at Metro igennem Brønshøj prioriteres højt.
Læs høringssvar fra Katrin Hjorth
Indsendt af:
Lotte Juul
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
435
Virksomhed / Organisation :
Medlem af Stræderne og Strøgets beboerforening
By:
Kbn K
Postnr.:
1208
Jeg støtter høringssvar nr 291 (fra Indre By Lokaludvalg)
Læs høringssvar fra Lotte Juul
Indsendt af:
Christian Liljedahl
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
434
Virksomhed / Organisation :
Kulturaktør i København
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Byg kulturhuse først i stedet for sidst! Der er i KP19 mål for byudvikling, boliger, erhverv, trafik, miljø og natur - Men kulturområdet er kun nævnt i enkelte luftige bisætninger. Ligeledes er der i analysearbejdet forud for KP19 tilsyneladende ikke foretage egentlige analyser af kulturområdet i København. København ligger i bunden af Danmark, når man ser på kommunernes kulturbudgetter. Nok får København i kraft af sin storbystatus en del kultur forærende, men den borgernære kultur ude i lokalområderne er stærkt underfinansieret. Et eksempel er kulturhuse i de nybyggede områder i Sydhavnen. Her mere end 10 år efter de første beboere flyttede ind, er der stadig ikke et kulturhus i området. Et konkret mål for kulturen i København kunne fx være, at kulturinstitutionerne skal være det første, som bygges i stedet for det sidste. Se fx på Dokk1 i Århus, som var en af de første færdiggjorte bygninger i det nye byområde ved havnen.
Læs høringssvar fra Christian Liljedahl
Indsendt af:
Islands Brygges Lokalråd
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
433
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Islands Brygges Lokalråd
By:
København S
Postnr.:
2300
På Islands Brygge er det uforståeligt, at den grønne plads Kigkurren og den grønne forbindelse mellem Havneparken og Amager Fælled forsvinder i Kommuneplan 2019. Kommuneplan 2019 bør fastholde planerne om en grøn plads til ophold på Kigkurren og også fastholde en grøn forbindelse mellem Havneparken gennem den grønne plads Kigkurren til stisystemet på Amager Fælled. Derudover bør de rekreative værdier af Havneparken på Islands Brygge bevares og beskyttes. Kommuneplan 2019 indeholder tilladelse til at opføre tekniske anlæg overalt i Havneparken. Tekniske anlæg i planen bør afgrænses både med hensyn til placering og med hensyn til krav om, at de tekniske anlæg ikke i væsentlig grad må begrænse Havneparkens rekreative værdier. Se vedlagt beskrivelse for yderligere informationer.
Læs høringssvar fra Islands Brygges Lokalråd
Indsendt af:
Christian Liljedahl
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
432
Virksomhed / Organisation :
Kulturaktør i København
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Byg kulturhuse først i stedet for sidst! Der er i KP19 mål for byudvikling, boliger, erhverv, trafik, miljø og natur - Men kulturområdet er kun nævt i enkelte luftige bisætninger. Ligeledes er der i analysearbejdet forud for KP19 tilsyneladende ikke foretage egentlige analyser af kulturområdet i København. København ligger i bunden af i Danmark, når man ser på kommunernes kulturbudgetter. Nok får København i kraft af sin storbystatus en del kultur forærende, men den borgernære kultur ude i lokalområderne er stærkt underfinansieret. Et eksempel er kulturhuse i de nybyggede områder i Sydhavnen. Her mere end 10 år efter de første beboere flyttede ind, er der stadig ikke et kulturhus i området. Et konkret mål for kulturen i København kunne fx være, at kulturinstitutionerne skal være det første, som bygges i stedet for det sidste. Se fx på Dokk1 i Århus, som var en af de første færdiggjorte bygninger i de nye byområde ved havnen.
Læs høringssvar fra Christian Liljedahl
Indsendt af:
Solvej Petersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
431
By:
København Ø
Postnr.:
2100
I anledning af at Københavns Kommune har planer om at opføre 10 skæve boliger i det kommunale grønne område, der ligger i forlængelse af Børnehuset Emdrup Søgård og Strødamvej 10 vil jeg protestere mod, at de placeres det pågældende sted af følgende tungtvejende grunde: Mange af AAB's almennyttige boligforeninger er kommet på listen over udsatte boligområder, som er i fare for at udvikle sig til en ghetto. Herunder AAB's afd. 32, hvor jeg selv bor. Den liste kommer boligforeningerne på, når der er mange af beboerne, som er på kontanthjælp, understøttelse, førtidspension, har indtægt under 19.556 pr. måned, ikke har uddannelse ud over folkeskolen og ikke har en ren straffeattest. På den baggrund forekommer det helt forkert at opføre skæve boliger klods op af afd.32, da disse boliger netop er beregnet til særligt socialt udsatte, som typisk er mennesker på overførselsindkomst, som har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt boligbyggeri. Bygges de skæve boliger her, vil det medvirke til at vores område kommer på den hårde ghettoliste med fare for at gode boliger skal rives ned. Det er jo skruen uden ende! Derudover synes jeg det er ærgerligt, hvis man vil inddrage et lille grønt område til bebyggelse. Og så synes jeg det er yderst uhensigtsmæssigt, at opføre skæve boliger så tæt på de mange daginstitutioner i området herunder Børnehuset Emdrup Søgård og Skrammellegepladsen.
Læs høringssvar fra Solvej Petersen
Indsendt af:
Liv Rabjerg
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
430
By:
København V
Postnr.:
1614
Jeg er glad for den fortsat erklærede ambition om at skabe mere grønt, sænke temperaturen og rense luften i byen. Efter gennemlæsning af kommuneplanen virker det dog mere som pæne ord end reel handling. Dels forekommer det mig overordnet usandsynligt at nå i mål med klimaambitionerne alene henset til mængden af nye byggerier vs. andelen af områder der foreslåes udlagt til grønne områder. Er sammenhængen mellem anlægsprojekter og CO2-reduktion virkelig gennemtænkt? Det virker fattigt at der kun er tre bydele, hvor der kan findes ambitioner for at skabe nye grønne arealer. Af de 6 områder der er i spil, er jeg som borger på Vesterbro selvfølgelig glad for, at der findes tre i vores bydel. Vesterbro døjer med, at de nyere byggeprojekter i området ikke har levnet plads til grønne og rekreative områder. Temperaturen er højere hér end udenfor byen, og med den mængde anlæg og den øgede byggemulighed der fortsat planlægges i bydelen, kan jeg godt være bekymret for, om tendensen med temperaturstigninger kan bremses, og for hvorvidt fortætningen i byen overhovedet kan modsvares, af det potentiale til grønne områder der også findes. Mao. er det gevaldigt tiltrængt at der (endelig) kommer mere grønt i planlægningen af bydelen og jeg er derfor ærgelig over, at planerne ikke er mere ambitiøse. 1) Jernbanebyen (hermed menes Otto Busses Vej?) - hvorfor etablere en helt ny bydel her? Hvad med at tænke grønt og kreativt og miljøvenligt - og mere synkronisteret med Vbro borgerne - som bl.a. siger, at de mangler grønne områder, rekreative områder, kultur, fodboldbaner, kolonihaver mv. Fra Lokaludvalget er jeg blevet fortalt, at over 90% af de Vesterbro-borgere der deltager i borgerpanelet (på omtrent 1000 borgere) har svaret, at de ønsker grønne/rekreative områder, når arealet skal udvikles. Det er brandærgerligt, at potentialet er her, men at der fortsat tænkes i anlæg og nybyg. 2) Spændende at tænke mere grønt ind i området ved SEB/ Tivoli til det kommende IKEA. Men det er svært at forestille sig, at der reelt kan være plads til et decideret "grønt, rekreativt område"; det virker ikke ambitiøst nok. 3) Samme gør sig gældende for området ved Ørstedværket. Er det stort nok til, at man reelt kan tale om (i bedste fald) andet end en mindre park? De to sidstnævnte kan jeg ikke undgå i højere grad at opfatte som skåltaler, fremfor reelle muligheder for at etablere større, grønne arealer. Dermed må Otto Busses Vej pt. anses som eneste reelle mulighed for at skabe reel mulighed for tænke i klima/biodiversitet/temperaturregulering af byen. NB. Jeg er i tvivl om, hvorvidt Sønder Boulevard vurderes som grønt område. (Har hørt det omtalt som sådan i andre sammenhænge). Tror vi er mange, der synes det er et dejligt friareal midt i en tætpakket by. Men det kan vel næppe gøre sig gældende, at det opfattes som grønt, selvom der er plantet nogle træer og lagt noget græs. Det er et varmt, asfalteret, hyggeligt byområde.
Læs høringssvar fra Liv Rabjerg
Indsendt af:
Poul Hviid
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
429
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Enhedslisten Vanløse
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Poul Hviid
Indsendt af:
Carsten Mørch-Bentzen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
428
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rytmisk Center
By:
København V
Postnr.:
1620
// ÆNDRET // Høringssvar: Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Hermed høringssvar fra Rytmisk Center - en kultur- og undervisningsinstitution, der tilbyder voksenundervisning inden for musik og bevægelse samt kulturelle aktiviteter for børn og unge under folkeoplysningsloven. Rytmisk Center huser årligt omkring 6000 kursister og har adresse på Vesterbrogade 107E i midten af Sundevedsgade Kareen. Vi har med stor interesse læst forslaget til Københavns Kommuneplan 2019, og har følgende overordnende kommentarer: --- Det er flere steder beskrevet at, Kultur- og fritidsfaciliteter er kommunale funktioner (eks. side 18). Vi vil gerne understrege, at en stor del af kommunens kultur- og fritidsaktiviteter udbydes af ikke kommunale institutioner. Det synes vi er vigtigt formuleres tydeligt i den samlede kommuneplan. --- I afsnittet En kulturel storby med kant (side 29) beskrives hvordan man skal have adgang til boldbaner, skøjtehaller og svømmehaller. Dernæst beskrives at København skal tilbyde kulturoplevelser. Vi vil gerne understrege at kulturoplevelser ikke kun ses og høres, men skal udvikles og udføres af alle lag – lige fra amatører til professionelle. Det er vigtigt, at man i Kommuneplanen tager kultur- og fritidslivets værdi alvorligt i forhold til kreativ byudvikling, hvor blandt andet identitet og sammenhængskraft bør nævnes. Bemærk at 90% af borgerne mener at kultur- og fritidslivet i København er vigtig for, at København er en god by at bo i (indledning til den nye Kultur- og fritidspolitik). -- Vi noterer (på side 33) at Københavns Kommune udpeger bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer. Som stor og mangeårig kulturinstitution i København er vi meget interesseret i at høre, hvordan disse udpeges, og hvilke der er udpeget? Rytmisk Centers bygning er en af de få bevaringsværdige bygninger tilbage efter sanering af Sundevedsgade Kareen. Sammenholdt med vores eksistens og betydning for kulturlivet siden 1978, undrer det os, at vi ikke er blevet kontaktet i dette henseende. Vi henleder opmærksomheden på Enghavevejens betydning for musiklivet i København med aktører som Medley Studie, øvrige små produktionsselskaber, VEGA og Rytmisk Center. -- Afsnittet Målsætninger for udviklingen af København (side 43). Her næves kultur ikke i de seks målsætninger. Vi anbefaler at kulturlivet skrives ind i målsætning nummer 1, der hedder Overordnet byudvikling. Vi foreslår at man skriver et punkt ind med følgende ordlyd: ”At sikre en stærk og visionær byudvikling i samarbejde med Københavns kulturaktører, foreningslivet og byens erhvervsliv” -- Afsnittet Rekreation og natur (side 45) bør ændres til: rekreation, natur og kultur.” I punkt 3 bør både kultur- og fritidsaktiviteter nævnes. Ikke kun fritidsaktiviteter. -- På side 70 i Kommuneplanen beskrives udviklingstankerne for Vesterbro. Det er Rytmisk Centers overbevisning at hele Vesterbro, som bydel bør betegnes som kreativ bydel inklusiv de udvalgte byudviklingsområder, som i Kommuneplanen kun er nævnt som grønne potentialeområder. Vi mener, at det bør hedde: Kreative, grønne potentialeområder. Vedr. beskrivelsen af behov frem mod 2030 på Vesterbro, savner vi en beskrivelse af, at en stærk og visionær byudvikling går hånd i hånd med et stærkt kulturliv, der både består af private og offentlige aktører.
Læs høringssvar fra Carsten Mørch-Bentzen
Indsendt af:
Martin
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
427
By:
Husum
Postnr.:
2700
Den rigtige logistiske løsning for bedre offentlig transport er ikke over jorden, ikke på landjorden, men under jorden. Alle trafik-relateret sikkerhedshensyn peger på adskillige ulemper og farer ved at genindføre ‘sporvognen’ i et Københavner-miljø med uhørt større trafikale belastning siden ‘gode gamle dage’. En underjordisk løsning vil give luft i det belastede miljø, åbne op for at skabe frirum, få mere LIV i gaderne, snarere end at lave mere hoved-/motorvej gennem de i forvejen truede forstæder. Vækst kan ikke/bør ikke isoleres til København centrum alene for ‘København’ strækker i dag meget længere. Venligst skab noget holdbart og langsigtet, lad ikke en 3-5 årig ghetto-redningsplan styre beslutningen. Rigtig udført logistik flytter grænser for hvad er og hvad kan blive. Så køb en metro og få et smukkere, mere levende bymiljø til Brønshøj, Husum, Herlev, Søborg. Tak.
Læs høringssvar fra Martin
Indsendt af:
Fonden Peder Skram
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
426
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1439
Høringssvar til Kommuneplan 19 på vegne af ”Fonden Peder Skram” og ”Skibene på Holmen”. ”Fonden Peder Skram”, er en selvejende institution, der varetager ejerskabet og driften af museumsskibet ”Fregatten Peder Skram” og driften af og museumsfunktionen for ”Ubåden Sælen og torpedomissilbåden Sehested”. De to sidstnævnte er ejet af nationalmuseet. Fonden ser meget positivt på intentionerne i kommuneplanens afsnit om udviklingen af Nyholm (”Starten på en ny fremtid for Nyholm” s.58). Fonden er imidlertid af den mening, at teksten i afsnittet fremstår for åben og efterlader for mange muligheder for fortolkning i en endelig plan og ramme for Nyholm. Åbenhed i planlægning har både fordele og ulemper. I dette tilfælde ser Fonden kommuneplanen, som en kærkommen mulighed for Københavns Kommune til at sætte en mere bindende retning for fremtiden for Nyholm. Fonden ser derfor meget gerne, at kommunen i KP19 fastsætter nogle mere bindende rammer for udviklingen af Nyholm med yderligere fokus på bevaring af kulturarven og formidlingen af Nyholms særlige maritime historie. Fonden har selvsagt et ønske om, at kommunen i Kommuneplanen og i den fremtidig planlægning skaber de bedste betingelser og rammer for fortsat at have skibene liggende på Nyholm og drive museumsaktivitet med adgang fra Nyholm. Det matcher både de intentioner, som står i afsnittet i dag og understøttes af kommunens retningslinjer for håndtering af kulturarv for området beskrevet i bilaget ”1.5_holmen_nyboder_holmens_kirke_kirkegaard_og_soekvaesthuset”. Her står blandt andet: ”Bærende bevaringsværdier: …. Nyholm (Holmens Hovedvagt, Sixtus Batteri, kasernerne, Christian IV’s mastekran) samt den senere tilkomne Margretheholm, herunder flådens leje og værft med tilhørende anlæg samt de afgrænsende vandområder.” Fonden ønsker, at kommunen indfører et afsnit i kommuneplanen om ”Flådens Leje” og ”de afgrænsende vandområder”. Forslag til tekst er flg. ”Bolværket omkring Nyholm og vandområderne frem til estakadernes afgrænsning af Flådens Leje fra Københavns Havn fastholdes som udlagt til militære formål og offentligt tilgængelige institutioner og formål som fx maritime udstillinger og museum samt formidling af Nyholms historie.” På Fondens vegne håber vi, at kommunen vil imødekomme vores ønsker. Fonden stiller sig meget gerne til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, eller noget ønskes yderligere beskrevet. På vegne af ”Fonden Peder Skram” underskrevet Tim Sloth Jørgensen Admiral (rtd.) Bestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Fonden Peder Skram
Indsendt af:
Ann-Charlotte Wessel
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
425
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
100% NEJ TAK til letbane på Frederikssundvej. Flere steder er der ikke plads til både letbane,billister,cyklister og fortov. For ikke at tale om butikkerne som vil lukke lige så snart arbejdet vil starte. Så det vil blive en gennemkørsels by uden lokallivet. Billister vil søge mod tilfaldsvejene for parkering og gennemkørsel. Undersøg nøje hvordan det går i Århus letbane som allerede har underskud. Odense hvor butikkerne lukker gr. konstruktions arbejde. I Holland hvor letbanen har forudsagdet bløde trafikantes død. Har set i Bordeaux hvor letbanen har ødelagt charmen og udsendet i byen og folk nu opholder sig i sidegaderne. Har hørt at metro kommer til bydelen om mange år, hvorfor så spilder mange penge på at lave letbane, når metro er i planlægningen. Flertallet af beboerne er imod letbanen, lyt til borgerne!! Venligst Ann-Charlotte
Læs høringssvar fra Ann-Charlotte Wessel
Indsendt af:
Niels Bak Henriksen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
424
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Øresunds Sejlklub Frem, Kjøbenhavns Amatør Sejlklub, Sejlklubben Sundet og Svanemøllehavnen A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvaret er vedhæftet for den fælles følgegruppe vedrørende Svanemølleværkets nedlukning, bestående af Øresunds Sejlklub Frem, Kjøbenhavns Amatør Sejlklub, Sejlklubben Sundet og Svanemøllehavnen A/S. Det skal bemærkes, at aktørerne hver især også har indgivet individuelle høringssvar som supplement til dette fælles høringssvar. Høringssvaret samler de fælles indsigelser for de tre sejlklubber, som forpagter og driver Svanemøllehavnen i fællesskab.
Læs høringssvar fra Niels Bak Henriksen
Indsendt af:
Anette Arnoldi
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
423
By:
Ø
Postnr.:
2100
Der udtænkes planer om at oprette op til 16 containerboliger til social udsatte unge i parkanlægget Bolandsvej/Emdrupvej. Det undre at man foreslår at anlægge disse boliger i nærheder af legeplads, skole, svømmehal, idrætshal og fodboldsbaner hvor der dagligt færdes rigtig mange unge.
Læs høringssvar fra Anette Arnoldi
Indsendt af:
Miljøpunkt Amager
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
422
Vedhæftede filer: 1
By:
KØBENHAVN S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede høringssvar fra Miljøpunkt Amager.
Læs høringssvar fra Miljøpunkt Amager

Sider