Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
Kristina Kühl
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
481
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Vores indsigelse fokuserer på det urimelige i, at der muliggøres etagebebyggelse fra 40 til 185 % ved Englandsvej 51. Denne grund er vores nabo og sammen med resten af parcelhusområdet udgør vi husstandene med få etager. En så stor forøgelse vil forringe området væsentligt. Det vil ikke kun være anmassende i forhold til de omkringliggende boliger. Et større etagebyggeri vil også forhindre det forsøg på at bygge bro mellem villahusende og planen, som borgerne prøver så ihærdigt på. Til sidst er Englandsvej en vej, som har lidt nok i forvejen og man kan næppe underkende dens slidte udseende. Derfor hvis kommuneplanen skal leve op til sit navn, "verdensby med ansvar", skal man mindst være sit ansvar bekendt og tænke borgerne bedst ind. Dette vil betyde fokus på bæredygtige materialer og byggeproces samt en ambitiøs forpligtigelse til at projektet højner Englandsvej arkitektonisk.
Læs høringssvar fra Kristina Kühl
Indsendt af:
Anders Jensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
480
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedhæftet høringssvar med diverse forslag til ændringer. Efterfølgende indsendes separat høringssvar om det alvorlige problem med stigende grundvand. Venlig hilsen Miljøpunkt Nørrebro / Anders Jensen
Læs høringssvar fra Anders Jensen
Indsendt af:
Dennis Lund
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
479
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HAL Consult as
By:
Hwllerup
Postnr.:
2900
vedlagt høringssvar for Thoravej 35/Theklavej. bilag: volumenstudier eftersendes eller fremsendes dd. via kommunal e-mail-adresse vh dennis Lund
Læs høringssvar fra Dennis Lund
Indsendt af:
Dennis Lund
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
478
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HAL Consult as
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
vedlagt høringssvar for Bragesgade 8-10. bilag: volumenbstudier eftersendes eller fremsendes via kommunal mailsystem vh Dennis Lund
Læs høringssvar fra Dennis Lund
Indsendt af:
Kai Oster
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
477
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg synes, at Kigkurren skal blive en dejlig grøn plads til mennesker med træer og buske i stedet for blot bruges til parkering af biler. Der skal være siddepladser. Der skal også plantes træer og buske i Snorresgade, så det bliver en rar gade at gå i.
Læs høringssvar fra Kai Oster
Indsendt af:
Dennis Lund
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
476
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HAL Consult as
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
vedlagt høringssvar for Rentemestervej 80 vh Dennis Lund
Læs høringssvar fra Dennis Lund
Indsendt af:
Jesper Kjærgaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
475
Virksomhed / Organisation :
Ejerforeningen Charlotte Amalies Bastion
By:
København K
Postnr.:
1439
Vi i ejerforeningen Charlotte Amalies bastion vil gerne henstille kommunen til i det videre arbejde med kommuneplanen at inkludere løsninger for sikker trafik for børn og bløde trafikanter i området fra Margretheholm henover Holmen og til børneinstitutionerne og skolerne på Christianshavn, især i lyset af den øgede trafik hen over Holmen, der vil komme som følge af udvikling af beboelse på Nyholm og de forandringer i trafikmønstre, der må forventes som følge af trafikken til anlæg af Lynetteholmen.
Læs høringssvar fra Jesper Kjærgaard
Indsendt af:
Jens Chr. Tjell
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
474
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Stræderne og Strøgets Beboerforening (SSBF)
By:
København K
Postnr.:
1466
Stræderne og Strøgets Beboerforening vil også gerne give sit besyv med om Kommuneplan 2019, se vedhæftede
Læs høringssvar fra Jens Chr. Tjell
Indsendt af:
Jørn Jensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
473
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Ankeret
By:
Valby
Postnr.:
2500
Med de grønne intentioner i Kommuneplan 19 virker det forkert at man i Københavns Kommunes budgetforlig for 2020 planlægger endnu en institution på Saxtorphsvej i Valby. Tilkørselsforholdene er meget dårlige til Saxtorphsvej, der i forvejen rummer 2 institutioner og en udflytterbus. De lokale grundejerforeninger Kanthusene, Ankeret og Valby Vænge har gennem flere år gjort Teknik og Miljøforvaltningen opmærksom på de kaotiske trafikforhold på stedet. Grundejerforeningerne har opfordret til en dialog om problemerne men uden resultater. Hvis der anlægges endnu en institution på Saxtorphsvej vil det betyde nedlæggelse af ”Den Grønne Plet” resterne af boldbanen, der benyttes af kvarterets børn og unge samt de omkringliggende skoler og institutioner. Ydermere er tilkørselsvejene Ole Borchs vej, Stadfeldtsvej og del af Saxtorphsvej private fællesveje, og en udvidelse af institutionskapaciteten vil betyde kraftig øgning af slid og ødelæggelser på veje og fortove. Ødelæggelser der belaster de private grundejere, som står for vedligeholdelse af disse veje. Det må være muligt at finde en bedre placering for en ekstra institution. Det forøgede behov skyldes formentlig bebyggelser på F.L Smidt grunden og på Grønttorvet og det vil være en oplagt bedre trafikmæssig løsning at placere en eller flere institutioner i disse områder. Begge områder ligger på den modsatte side af den stærkt trafikerede Vigerslev alle i forhold til Saxtorphsvej. En ny institution på Saxtorphsvej vil således betyde at mange forældre og børn skal passere denne farlige trafikåre til og fra institutionen.
Læs høringssvar fra Jørn Jensen
Indsendt af:
Ann Vikkelsø
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
472
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Det Grønne Knæ
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed høringssvar til KP19 fra foreningen Det Grønne Knæ.
Læs høringssvar fra Ann Vikkelsø
Indsendt af:
Esben Guld Fuglsang
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
471
Virksomhed / Organisation :
Vælg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Mit høringssvar handler specifikt om planerne om at etablere en letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads via Brønshøj-Husum. I forslaget til kk19 fremgår det, at der tænkes etableret en letbane på denne strækning, og at denne skal anlægges over jorden på Frederikssundsvej. På flere strækninger skal biltrafik og letbane ifgl. planen dele pladsen på vejen. Denne løsning vil med stor forudsiglighed skabe trafikalt kaos og udfordre den gevinst i reduceret transporttid, som planerne stiller i udsigt. Af denne grund bør der kikkes på muligheden for at anlægge metro på hele eller dele af strækningen. I myldretiden er Frederikssundvej med sideveje allerede i dag betydeligt belastet af biltrafik, og dette til trods for at der er etableret en hurtigbus mellem Brønshøj-Husum og Nørrebro. Det kan undre, at man i Borgerrepræsentationen lægger op til at forsyne Brønshøj-Husum med en sekunda-løsning, hvor alle andre bydele betjenes rundhåndet med metrostationer. Kun en metrolinje vil skabe en reel kapacitetsudvidelse på strækningen. Venlige hilsner Esben Fuglsang
Læs høringssvar fra Esben Guld Fuglsang
Indsendt af:
Lisbeth Garly Andersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
470
By:
København K
Postnr.:
1432
I forbindelse med etablering af Lynetteholmen er der et forslag om nedlæggelse af havnemiljøet Lynetten. Det håber jeg meget vil blive genovervejet. Margretheholms Havn skal bevares! Jeg forstår ikke, hvordan man - i en iver for at etablere noget nyt - smadrer noget gammelt. Vi ved ikke hvordan Lynetteholmen kommer til at se ud i fremtiden (der er flere fejlslagne store projekter i København - tænk bare på Ørestaden), men vi ved, at Margretheholms Havn er rigtig fin. Havnen er ikke kun til dem, der bor der og har deres skibe der, det er også en daglig glæde for alle os beboere i området. Refshaleøen har i de seneste år udviklet sig til at blive et virkelig populært og fint område, hvor vi beboere er meget glade for at være, men hvor der også kommer en masse mennesker udefra. Refshaleøen er på hitlisterne for turister! De (og vi) kommer for at bade, for at gå på café, for at sidde og spise en picnic ved havnen. Dette miljø skal ikke ødelægges! Det ville da være torskedumt! Vi ved vi har et fint, æstetisk og historisk miljø. Det skal selvfølgelig bevares og ikke smadres på vejen for at bygge noget nyt. Det giver ikke nogen mening. København har en stærk vision pt om at skabe bademiljøer rundt langs havnen. Lad os skabe et sådant miljø i stedet og dermed give plads til både glade sejlere og glade badegæster. Det ER et tilløbsstykke nu - lad det forblive sådan!
Læs høringssvar fra Lisbeth Garly Andersen
Indsendt af:
Birgitte Lunhart Jensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
469
By:
København N
Postnr.:
2200
Indlæg til københavnerhøringen Endnu en gang bliver vi københavnere inviteret til høring og til at komme med input - nu til kommuneplanen 2019 - og det er godt at læse de mange engagerede indlæg, men tør man nu håbe på lydhørhed og klimabevidst satsning i fremtidens København eller er der tale om et skindemokrati? Igen og igen er man troppet entusiastisk op til borgermøder, har skrevet indlæg til høringer og i aviser, men i virkeligheden var planerne allerede lagt(som nu hvor planen er: 100.000 flere borgere i København i 2032), og hvis man troede man kunne få indflydelse gennem borgermøder og høringer blev man skuffet. Lad os alligevel skrue op for optimismen endnu en gang, for der er ikke noget i vejen med kommunens intentioner, som de fremføres i Kommuneplanen: “Fodgængerne skal prioriteres for at skabe et endnu bedre byliv og sikre flere sunde københavnere og et bedre miljø(...) Antallet af daglige gangture pr. københavner i København skal øges til mindst to ved at komfort, fremkommelighed og tryghed m.v. for fodgængere forbedres. Fodgængertrafikken som transportform skal prioriteres og vurderes på lige fod med cykler, biler og busser.” Vi der bor på indre Nørrebro har som bekendt mange udfordringer at slås med blandt andet på grund af en katastrofal bulldozer-sanering i 70’erne, en ringe forsyning af kulturtilbud - de planer og tegninger til en svømmehal ved Peblinge Dosseringen, som var udført af Jørn Utzon blev skrottet og endelig blev cykelruten ved den fredede Søfront - fra Østerbro til Vesterbro - en realitet, da Rit Bjerregaard var på valg som overborgmester sammen med Klaus Bondam, der blev Teknik- og Miljøborgmester i København. Hermed blev et af vores vigtigste rekreative områder forandret til en gadens kakofoni af farlige morgen- og aftentravle cyklister, letsindige løbehjulstrafikanter, indimellem Christiania-cykler, og pizza-bude på knallerter i aftentimerne i fuld fart; en racerbane i begge retninger til fare for alle gående trafikanter. Beboere der skal ud af deres huse på spadsereture langs vores smukke søer er i fare for at blive påkørt, når de træder ud alene eller med børn og hunde på den smalle gangsti, som cyklisterne uden hensyn bruger, fordi der ikke er plads nok til cyklister i begge retninger. Her ser man, som det påpeges i mange høringsindlæg, at kommunens gode intentioner og ønsker for fremtiden ikke hænger sammen med den byplan, det reelle byggeri (der foreslås bygning af 60.000 nye boliger) og den trafikplan der gennemføres i København. Der er i høj grad grad tale om manglende tryghed for gående trafikanter ved den fredede Søfront på Nørrebro. Bare der dog var nogle kreative arkitekthoveder, der kunne planlægge cykelruten langs søerne på en måde, så vi allesammen kan være her - prøv at forestil jer hvordan det var en gang, hvor børn kunne lege ved søen uden at være i fare(i 60’erne), der var plads til at børnehaverne kunne gå tur og ældre gangbesværede færdes med rollator (se iøvrigt Købkes kønne malerier fra Sortedamsdosseringen på Guldalderudstillingen på SMK). Nu går familier med børn hellere på gaderne og gårdene bagved søen og fravælger den fredede Søfront med alle dens faremomenter. Man kan frygte, den voldsomme trafik på cykelstien langs søerne vil medføre virkelig alvorlige ulykker - hvordan forhindrer vi det? Og hvordan vil kommunen prioritere fodgængertrafikken på lige fod med cyklerne? I hvertfald skal det ikke være som det er gjort langs med søerne!!!
Læs høringssvar fra Birgitte Lunhart Jensen
Indsendt af:
Nina Andersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
468
By:
København
Postnr.:
2700
Med 18,2 mio. passagerer sidste år var bus 5C, der kører gennem Brønshøj, Husum og Tingbjerg, den mest benyttede linje af Movias buslinjer. Med en metro under jorden til Brønshøj vil der være markant mindre bustrafik til området og dermed vil en masse plads blive frigjort. Den plads kan bruges til andre formål og udvikle Brønshøj, Husum, Tingbjerg mv. Der går ingen S-tog til Brønshøj, så en metro vil både gavne miljøet og fremkommeligheden. Det vil ikke ske med en letbane. Samtidig vil en metro til Brønshøj betyde, at stort set alle bydele i København vil blive betjent af en metro og således binde byen smukt sammen.
Læs høringssvar fra Nina Andersen
Indsendt af:
Mikkel Nordberg
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
467
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Holscher Nordberg Architecture and Planning
By:
Copenhagen
Postnr.:
2100
Kære KP19 I kommuneplanstrategien er Bådehavnsgade Vest udpeget som C* område. Nedenstående grundejergruppe beliggende ved Bådehavnsgade Vest ønsker en B4 ramme i kommuneplanen som udgangspunkt for en udvikling af området. Området har i dag status af industri og detailhandel og har store rekreative områder placeret i umiddelbar nærhed. Grundejerne ser fremtidigt en koncentration af boligbebyggelse på dette sted med de faciliteter der understøtter et godt boligliv. En kommuneplanramme som B4 vil underbygge disse intentioner. Området udmærker sig ved at ligge tæt op ad den eksisterende sejlforening samt naturområdet ”Tippen”. Nedenstående grundejergruppe samt rådgiver ser det som afgørende at der bliver skabt en koordineret sammenhæng mellem disse områder og Bådehavnsgade Vest. Grundejergruppe samt rådgiver ser frem til et godt samarbejde med relevante myndigheder om en udvikling af området med fokus på at lave et samlet og unikt by- og boligområde. Interessetilkendegivelser vedlægges for: 390 SJATOX ApS 392, 393 Børge Kristiansen & Søn A/S 391 BH38 ApS 419 Ejendomsselskabet Bådehavnsgade ApS 457 I/S Hadsundvej 12 429 MB Ejendomme 2017 Aps. 436, 437 Ejendomsselskabet speditørvej 1-5 431 NJ. Ejendomme 433 Speditørvej 9 Aps
Læs høringssvar fra Mikkel Nordberg
Indsendt af:
Akademiraadets formand
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
466
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Akademiraadet
By:
København K
Postnr.:
1050
Akademiraadets svar på offentlig høring over Københavns Kommuneplan 2019 – Verdensby med ansvar Københavns Kommune har sendt kommuneplanen for 2019 i høring. Som landets hovedstad og største by er Københavns udvikling relevant for hele Danmark. Byen har både særlige udfordringer og et særligt ansvar. København er ikke blot sæde for Folketing og regering, og hjemsted for mange store virksomheder. Byen danner også ofte forbillede for andre byer i Danmark og — i de senere år — i verden. Københavns Kommuneplan 2019 er da også smukt tituleret “Verdensby med ansvar”. Akademiraadet har læst planen med stor interesse og opmærksomhed på, hvordan dette ansvar udmønter sig i praksis og i forhold til vor generations store udfordringer: global opvarmning med tilhørende klimaforandringer, forsvindende artsdiversitet, social ulighed og bevægelse fra land til by og dermed boligmangel i de store byer. Rådet er opmærksomt på, at disse forhold er sammenkoblet på flere måder, og at de svar, vi som generation finder, skal svare til kompleksiteten i udfordringerne. Rådet erkender, at der er behov for store forandringer på alle skalatrin – fra konkrete bygninger til regionale strukturer - og at Købehavns kommuneplan skal kunne favne disse forandringer. Akademiraadet anerkender, at planen forholder sig til de udfordringer vi står foran og, at de fokus-områder, den udpeger, er meningsfulde og gode. Men rådet finder også, at ambitionerne i planen ikke svarer til den opgave kommunen står overfor og, at anvisningerne er utilstrækkelige. I introduktionen anføres det, at København gennem årene er udvidet gennem opfyld langs kysten på holme. Og det er delvist korrekt. Men historisk set er København også blevet udvidet ind i landet - først med brokvartererne, der blev bebygget efter voldenes fald - og siden med indlemmelse af fire nabosogne i København i 1908. Københavns Kommuneplan 2019 har et stort fokus på havneområdet, og mindre på de dele af kommunen, der rækker ud i Fingerplanen. Denne prioritering, som formodentlig er valgt ud fra kortsigtede økonomiske betragtninger, svækker hele planen. København ligger i et landskab ved Øresund, og indgår i en større bymæssig og landskabelig sammenhæng med byens omegnskommuner. I 2018 indgik de storkøbenhavnske kommuner - inklusive Københavns Kommune - en aftale med regeringen om en fornyelse af Fingerplanen. Som statens og kommunernes rådgiver i kunstneriske spørgsmål inden for arkitektur og billedkunst savner Akademiraadet en anerkendelse og forståelse af disse landskabelige og bymæssige sammenhænge i Kommuneplan 2019. Nogle af de udfordringer, der udpeges i planen, kan bedst håndteres, hvis man tager disse sammenhænge i betragtning. Det gælder ikke kun trafikken, bæredygtigheden og livskvaliteten på et ’teknisk’ niveau, men også væsentlige rumlige forhold, der spiller en rolle for udviklingen af Tingbjerg, af Nordhavn, Sydhavn og Lynetteholmen. Disse områder bør alle forholde sig til det store landskab, herunder hvordan bydelene opleves æstetisk, sanseligt og funktionelt i sammenhæng med nabokommunerne og Øresund når byens borgere færdes i dem. Kommuneplanen har et fokus på de områder, der kan udvikles af statens og kommunernes byudviklingsselskaber (By og Havn og Ejendomsselskabet Freja). Det er naturligt, at planen også handler om fremtidige indtægter til kommunen, men Akademiraadet anbefaler, i overensstemmelse med de hensigter, der erklæres i planen, at Københavns Kommune i højere grad vægter det ansvar, den har for fremtidens by. De globale udfordringer, vi står foran, i form af klimaforandringer, ulighed og by-vækst, kan ikke besvares med mere af det vi allerede kender, som det foreslås i kommuneplanen. Der må mere radikale, grønnere og mere sammenhængende forandringer til. Løsningerne er nødt til at svare til dimensionerne i de udfordringer vi står overfor. Boliger Kommuneplanen har med rette et stort fokus på at skabe nye boliger i byen. Der er gode og væsentlige intentioner om at sikre tilgængelighed, blandede boligformer, mangfoldighed, boliger til unge og udsatte borgere. Og der er en hensigtserklæring om, at nye og eksisterende boligområder skal have adgang til grønne offentlige rum og til de fornødne offentlige institutioner. Fra et kunstnerisk synspunkt er det væsentligt, at disse komplekse områder planlægges som sammenhængende kvarterer, med harmonisk afveksling mellem gader, pladser og parker i menneskelig skala. Og det er vigtigt, at bygninger og byrum har en varig kvalitet, der rækker ud over tidens modefænomener og spekulative interesser, således at vi ikke pålægger fremtidige generationer store udgifter til omdannelse på et senere tidspunkt. Akademiraadet finder ikke, at er der anvist tilstrækkeligt konkrete retningslinier, der kan sikre en langsigtet bæredygtig udvikling i den foreliggende plan. Akademiraadet gør opmærksom på, at investering i byudvikling med et højt niveau af planmæssig, bygningsmæssig og kunstnerisk kvalitet er en langsigtet økonomisk gevinst for samfundet. Velplanlagte byområder kan holde til sociale og kulturelle forandringer over tid, og er dermed både økonomisk og klimamæssigt bæredygtige. Der er mange eksempler på gode bydele i verden, men de har nogle elementer tilfælles: en menneskelig skala, der danner grundlag for velproportionerede gader, pladser og parker i vekselvirkning, en bevidst sikring af høj arkitektonisk kvalitet og bæredygtige materialer samt integration af kvalitetskunst i bygninger og byrum. Klimasikring Kommuneplanen har med rette stort fokus på klima, biodiversitet og bæredygtighed til vands og til lands. Det finder Akademiraadet positivt og væsentligt, men rådet finder de konkrete tiltag beskedne i forhold til ambitionen. Med kommuneplanen har byen mulighed for at anvise retningslinier, der sikrer en sammenhængende, landskabelig udvikling, hvor byen sikres mod fremtidige skybrud og højvande. Samtidig kan borgerne få adgang til rekreative områder og byen som helhed tilføres nye æstetiske kvaliteter. De anvisninger, der gives i planen, er utilstrækkelige i forhold til den nødvendi-ge ambition. Vi står foran udfordringer, der kræver helt nye former for by, nye visioner for rum og færdsel. Kommuneplanen 2019 bør skille sig væsentligt ud fra tidligere kommuneplaner i erkendelse af, at både byen og landet har vedtaget at gå foran i forhold til fremtidig bæredygtighed. Kulturværdier Kommuneplanen har som mål at sikre bevaring af byens kulturværdier, og at udvikle og udnytte kvaliteter i eksisterende bygninger og kvarterer, der endnu ikke er udviklet. Dette er af stor betydning for byens livskvalitet, mangfoldighed og kreative potentiale. Akademiraadet støtter dette mål, men finder samtidig, at de foreslåede konkrete udmøntninger er utilstrækkelige. I kommuneplanen er der fokus på midlertidige områder, hvor der kan ske eksperimenterende udnyttelse af arealer og byg-ninger, hvilket er en fin og velafprøvet idé. Men samtidig bør der permanent friholdes områder i al-le bydele, så det kreative og entreprenante ikke isoleres i byens udkanter. Akademiraadet ser kun-stens vilkår som et af sine indsatsområder. Byens udvikling siden 1990’erne har gjort det meget svært for kunstnere og iværksættere at finde økonomisk tilgængelige lokaler i byen. Ved at begrænse byudviklingsprojekter i forskellige områder og ved at skabe frizoner for eksperimenter i nye om-råder, kan man sikre rum for fremtidens kunstnere, kreative erhverv og iværksættere. København har en unik mulighed for at tænke kunsten ind i byudviklingen og på den måde skabe andre slags byrum. Eksperimenterende områder med plads til kunst og kreative erhverv kan skabe for-skellige identiteter i de forskellige bydele. Det er nødvendigt, at København – som landets hovedstad – aktivt understøtter de kunstneriske miljøer, hvis landet skal fastholde sit internationalt anerkendte høje niveau inden for kunst, design og arkitektur. Højhuse Kommuneplanen vil friholde Indre By og Christianshavn for højhuse, og begrænse byggeriet af høj-huse til stationsnære fortætningsområder. Akademiraadet støtter intentionen i dette mål, men fin-der samtidig, at det er en utilstrækkelig sikring af hele byens arkitektoniske og landskabelige værdier. Indre By og Christianshavn har tilsammen en bevaringsværdig profil, men den sikres ikke tilstrækkeligt ved alene at undgå højhuse inden for disse bydeles grænser. Intentionen om at friholde Indre By og Christianshavn for skæmmende højhuse må kollidere med det generelle princip om kun at bygge højt stationsnært, da de nye metrolinjer har gjort rigtig mange historiske byområder stationsnære. Her savner Akademiraadet en klar strategi for, hvor der må bygges og hvor højt der må bygges. Rådet kan se fordele ved højhuse i en storby som København. Men det forudsætter, at de er resultatet af bevidste valg truffet med omtanke og ikke – som vi frygter – er resultatet af tilfældige byggegrundes tilfældige ejere, der gerne vil udnytte en ret til at bygge højt stationsnært. Akademiraadet foreslår, at kommunen udarbejder rumlige og æstetiske analyser af de mange stationsnære områder og deres betydning for de nærliggende områder i form af sigtelinjer, skyggepåvirkning m.m. Der er andre bevaringsværdige by-profiler i København, der samtidig bør beskyttes: hele landskabet omkring Bispebjerg Bakke med hospitalet og Grundtvigskirken, landskabet omkring Trekroner, Langelinie og Kastellet, landskabet omkring Valby Bakke, og udsigterne fra Amager Fælled og Kløver-marken til Indre By. Om grønne områder og om grønne områder i Jernbanebyen: Intentionen om, at der anlægges flere grønne områder både til rekreativt ophold og som del af en stormflodssikring er uhyre positivt. De nye store grønne områder er markeret upræcist med en grøn cirkel på kommuneplanforslagets helhedskort. Et af disse områder er Valby/Vesterbros nye kom-mende Jernbaneby. I et af bilagene til Kommuneplanforslaget ” Analyse af behov for store og mellemstore grønne områder i København” er der udpeget områder i byen, hvor der kan etableres nye grønne områder på op til 2 ha inden for en afstand ikke større end 1 km fra naboerne – i Jernbanebyen ved det nye Sydhavn og hele Vesterbro samt en del af Valby. Det er afgørende, at kommune-planen præciserer og fastholder kravet om grønne områder, da der uden tvivl vil opstå pres fra grundejeren, DSB Ejendomme, om at begrænse det fælles areal og forhøje bebyggelsesprocenten. Konkrete planforslag Akademiraadet har ikke mulighed for at behandle hvert område i kommuneplanen i dybden, men stiller sig til rådighed for dialog om lokalplanerne. Ikke desto mindre ønsker rådet at fremhæve nogle af områderne som eksempler på de ovenstående, principielle betragtninger. Akademiraadet vil forholde sig til Lynetteholmen i et separat høringssvar. Akademiraadet foreslår Nyholm, Stejlepladsen i Kongens Enghave, Nordøstamager og dele af Jernbanebyen som eksempler på byområder ud over dele af Nordvest og dele af Refshaleøen, der kan udlægges som særlige frizoner, gerne tænkt i sammenhæng med begrønning og klimastrategi. I disse områder bør kommuneplanen rumme restriktioner, f.eks. at de nuværende 30-40 % bebyggelsesgrad på Nyholm fastholdes, så hele området kan bevares som et historisk minde. Det vil give en sikkerhed for, at en evt. køber, der skal byde højt, allerede på forhånd ved, at den kommende business case på genanvendelse vil være forventningsafstemt. Akademiraadet foreslår, at udviklingen af Tingbjerg i højere grad end nu ses i forhold til en by- og landskabsmæssig sammenhæng med Gladsaxe Kommune, og i samarbejde med denne. Konklusion Københavns Kommune har mulighed for at planlægge og regulere byudviklingen, så der sikres livskvalitet for byens borgere og langsigtede værdier. I den foreliggende plan er det tydeligt en ambition. Men Akademiraadet savner en udfoldning af de styringsredskaber, man vil bruge til at sikre kvalitet og værdier på alle niveauer og udmønte konkrete resultater. Akademiraadet opfordrer Københavns Kommune til at tage ansvaret for byens udvikling, for at sikre Hovedstadens kvaliteter nu, og i fremtiden. Konkret opfordres kommunen til at supplere kommuneplanen med en grøn helhedsplan, der for alvor integrerer løsninger på tidens store udfordringer, og som i højere grad indgår i og virker med den landskabelige og bymæssige sammenhæng, der er givet. Københavns Kommuneplan 2019 rummer fine hensigter. Men hensigterne følges ikke tilstrækkeligt op af ambitiøse konkrete anvisninger for by- og boligudviklingen, eller visioner for den grønne, bæredygtige udvidelse af byen. Da man i stort omfang udvidede København i 1908 valgte man at plan-lægge de nye kvarterer med lige stor vægt på etiske, æstetiske, sociale og økonomiske forhold. Den plan, man lagde dengang, har stort set vist sig at holde som ramme for en byudvikling med høj kvalitet. I Kommuneplan 2019 er vægten tippet til fordel for økonomien. Og de langsigtede værdier er nedprioriteret til fordel for den korte økonomiske gevinst. Akademiraadet stiller sig gerne til rådighed for at udfolde ovenstående høringssvar til Københavns Kommuneplan 2019 over for Københavns Kommunes politikere og embedsmænd. Og rådet stiller sig i øvrigt gerne til rådighed for fremtidig dialog. Venlig hilsen Akademiraadet Milena Bonifacini formand
Læs høringssvar fra Akademiraadets formand
Indsendt af:
Anette Antonsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
465
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Til dem dette må vedkomme. I Østerbro avisen har man de sidste par år, kunne følge lidt med i planerne for byfornyelse og planer om at løfte kvarteret og dets boligområder. Jeg bor til leje i AAB afd. 36 med kig op til Lundehus skolen. Lige for enden af Bolandsvej ligger Emdrup sø, som er det rekreative grønne område, hvor folk ynder at gå tur rundt om søen. Her ligger fire store AAB afdelinger 32, 34, 36 og 37 lige ved siden af hinanden og udgør trekanten ”Ryparken-Lundehus” som er omkranset af Tomsgårdsvej, Lyngbymotorvej, Stødamsvej og Lærsø Parkalle. På den anden side af Emdrupvej ned imod søen ligger en række villaer. Det er et forholdsmæssigt roligt område, hvor man stadig kan færdes nogenlunde trygt. Derfor kom det bag på mig da jeg for 5 dage side erfarede, at man har til hensigt at stille 16 containere op lige overfor Emdrup sø og klods op at AAB afd. 34 og 36. Her har man tænkt en midlertidig ordning for udsatte unge hjemløse, med særlige behov. Og nå ja, hvad er det lige det betyder de særlige behov? Psykisk sydom, narkomani, alkoholisme, sociale svær tilpasnings evner, altså unge mennesker med store sociale udfordringer og stort behov for hjælp og støtte i deres hverdag. Tager jeg fejl? Disse 16 containere skal ligge i et mørkt område, på en grund der vist nok er overløbsområde for Emdrup sø, altså ikke beregnet til boligområde. De kommer til at ligge 4 minutters gang fra Lundehus-Skolen og Emdrup-badet. Lidt længere nede af Bredelandsvej ligger Skrammellejepladsen og Emdrup Søgård Børnehave. Altså meget tæt på børn og unge i boligområdet. Er det klogt? Som borger i et almennyttigt boligområde, hvor hver 4 lejlighed går til kommunen, har vi i forvejen voksne med særlige behov. Samt der også er en del ungdomsboliger i vores afdeling. Jeg frygter at de socialt stærke familier der bor her vil flytte og vi ender med at blive et socialt belastet område i løbet af ingen tid. Der er allerede flere af de store villaer på Lundehusvej der står til slag og nogle er allerede solgt. Det har undret mig, indtil jeg fik beskeden om containerparken. Det kunne man vel kalde en byplanlægning med henblik på at belaste et boligområde, som så kan blive et nyt ghetto-område i København lige ved siden af Mjølnerparken og Aldersrogade. Spørgsmålet er om det er jeres hensigt og om det er en god løsning? Med venlig hilsen Anette Antonsen
Læs høringssvar fra Anette Antonsen
Indsendt af:
Peter Mortensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
464
By:
København k
Postnr.:
1432
Jeg skal lige forstå dette korrekt. I relation til byplanen har By og Havn allerede sat gang i en forundersøgelse af etablering af Lynetteholmen. I denne forundersøgelse lægger By og Havn op til at sende 1 mio. lastbiler (282 hektar =10000 m2x282=2.820.000 m2 x13meter = 37.000.000 m3 x1.600kg =59.000.000 tons jordfyld / 44 tons sættevogn = 1.333.090 millioner transporter) - Gennem tre af Københavns travle trafikkorridorer (Amager Strandvej, Langebro, Knippelsbro) for derefter - At køre dem forbi Kløvermarkens mange fodboldbaner og/eller kolonihaverne og så - Køre dem via adgangsvejen til vores nye flotte skibakke og derefter - Pløje dem gennem Margretheholmens grønne arealer for til sidst - At sende dem gennem en opfyldt Margretheholm Havn, der er blevet udflyttet til ny marina lige ved siden af en masse beholdere fyldt med brandfarligt indhold (Benzinøen). Alt dette vil I gøre for at kunne bygge en ny ø, der skal agere klimasikring ? Har jeres politiske chefer set forslaget? Har I tænkt på de miljø- og sundhedsmæssige gener, som dette vil medføre beboerne i de berørte områder? Hvad blev der af, at I vil bevare de grønne områder i Kbh? Det er ikke særligt grønt at anlægge adgangsveje til tung lastbilstrafik midt i rekreativt område. Opfyldningen af Lynetteholm vil ifølge By og Havn tage 20-40 år. Når nu I vil bygge en ø i havet, burde I i stedet sejle jorden dertil. Har I absolut brug for landtransport, som Refshalevej ikke kan understøtte, bør I fremskynde byggeriet af havnetunnelen, der alligevel skal have et udløb på nordsiden af Lynettehaven. En placering, som blev besluttet af Frank Jensen i 2013 (https://politiken.dk/indland/politik/Kommunalvalg/koebenhavn/art5473414/Frank-Jensen-%C3%A6ndrer-plan-for-havnetunnel) netop for at bevare Margretheholm Havn. Fordelene er, at - I kan have langt flere vognlæs på et skib eller en pram. - I skader ikke lokalbeboernes sundhed med støj- og partikelforurening i de 20-40 år, som opfyldningen vil tage. - I skaber mindre trængsel på Københavns travle trafikkorridorer. - I bevarer Margretheholmens rekreative områder, som børnene kan boltre sig på. - I bevarer Margretheholm Havn, som er et af de få steder, hvor en bådplads ikke koster en bondegård, men blot 80 timers frivilligt arbejde. Sidst men ikke mindst, så lever I op til jeres politiske ønsker om, at København skal være grønnere, mindre forurenet, med mindre trængsel, og mere plads til børn og frirummene i byen.
Læs høringssvar fra Peter Mortensen
Indsendt af:
Gorm Valentin
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
463
By:
København
Postnr.:
2100
I forbindelse med ideen med at opføre 12 fritliggende huse på det grønne område på Strødamvej/Ramløsevej, må det undre at man vil opføre huse til brug for såkaldt "utilpassede" klods op ad en stor børneinstitution, Børnehuset Emdrup/Søgård. I forvejen er der to andre børneinstitutioner inden for et par hundrede meters afstand i området. Det er Økonomiforvaltningen der har vurderet projektet, hvad det så betyder, jeg troede at sådanne ting hørte under Socialforvaltningen. Men undertegnede samt frue er imod forslaget.
Læs høringssvar fra Gorm Valentin
Indsendt af:
Lasse Quvang Rasmussen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
462
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Idrætsforum København, en del af Danmarks Idrætsforbund (DIF)
By:
Brøndby
Postnr.:
2605
Idrætsforum København, en del af Danmarks Idrætsforbund (DIF), takker for muligheden for at afgive høringssvar til Københavns Kommunes forslag til Kommuneplan 2019 ”Verdensby med ansvar”. Høringssvaret er vedlagt.
Læs høringssvar fra Lasse Quvang Rasmussen
Indsendt af:
Catrine Mannerup
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
461
Virksomhed / Organisation :
Butchers Heat
By:
københavn K
Postnr.:
1432
Som iværksætter og erhvervs drivende på Margretheholmen gør det mig enormt bekymret at læse planerne ift udviklingen af området, da det vil have meget store negativekonsekvenser for både os erhvervsdrivende i området men også de mange beboerne i området, som virker til at være fuldstændig overset i planlægningen. I lokalplan II for Holmen og flere tillæg har anlagt et helt beboelseskvarter på Margretheholmen, hvor der bor rigtig mange borgere på et forholdvis lille areal. Som beboer og erhvervsdrivende på Margretheholmen føler jeg os overset i forbindelse med planlægningen af Lynetteholmen, som mildest talt vil omdanne området til en lastbilmotorvej, med store konsekvenser for nærområdet. Der skal være dag i op til 20 år køre lastbiler lige forbi eller på Margreteholmen med potentielt giftig jord kan det virkelig passe. Margreteholms Havn/Lynetten som er en vigtig del af nærområdet er således dømt til at sløjfes, dette vil have stor negativ effekt på hele området og utrolig mange børn, voksne og erhvervsdrivende som dagligt benytter og glæder sig over området, som det er nu. Jeg håber i vil genoverveje planlægningen af Lynetteholmen og se nærmere på andre løsninger, så som at sejle jorden til destinationen fremfor at smadre, forurene og degradere et område i så høj grad.
Læs høringssvar fra Catrine Mannerup
Indsendt af:
Hans Halvorsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
460
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
fsb
By:
København V
Postnr.:
1550
fsb høringssvar til KK forslag til Kommuneplan 2019
Læs høringssvar fra Hans Halvorsen
Indsendt af:
By & Havn, Tina Vestergaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
459
Virksomhed / Organisation :
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
By:
København K
Postnr.:
1259
By & Havn har en præcisering af Selskabets høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2019 indsendt d. 11. oktober 2019, Svarnummer 142. Mht. ønsket om rammeændring for Unicef´s højlager i Nordhavn, ønskes det muliggjort, at der kan lokalplanlægges 13.000 m2 serviceerhverv i tilknytning til UNICEF´s højlager, og ikke kun 5.000 m2, som skrevet i høringssvar nr. 142. De 4.000 m2 af de 13.000 m2 er eksisterende midlertidige kontorpavilloner. Der har været en stor vækst i UNICEF´s Højlagervirksomhed de senere år, hvorfor der er behov for yderligere kontorfaciliteter.
Læs høringssvar fra By & Havn, Tina Vestergaard
Indsendt af:
Birgitte Kehler Holst
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
458
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
medlem af Alternativet på Vesterbro
By:
København
Postnr.:
1705
Behov for sammenhængende grønne område, klimasikring og liv levet udenfor lejlighederne. Der er brug for større sammenhængende grønne område i København og på Vesterbro i særdeleshed. Vesterbro er den bydel med færrest grønne m2 pr person i kommunen der bør der rettes op på med den nye kommuneplan. Vesterbro er også en bydel der er vokset meget gennem de seneste år, dels Carlsberg og dels de nye kvarterer ved haven. Vi har fået mange nye naboer men ikke flere boldbaner, svømmehaller, kulturhuse, biblioteker etc. Det bør en ny plan rette op på. Der skal være plads ikke bare til flere boliger men også til dem der bor i dem. Der skal være plads til livet mellem husene. En ny kommuneplan bør være grøn, ikke bare fordi det styrker livskvaliteten for os der bor i byen men også forbi vi har brug for de grønne områder til at køle vores by ned. I forbindelse med den Kommuneplan, der nu er i høring, er lavet en række analyser. En af dem handler om behovet for nye Grønne områder. En af de ting, som man har set på, er varme-øer. Altså by-områder, der om sommeren er varmere end resten af byen. Det findes der et kort over byen hvor disse områder er markeret (se vedhæftede) Som det kan ses, er det Vesterbro der er varmest. Cirka halvdelen af det totale areal, der er benævnt med Varme-ø-prædikatet ligger på Vesterbro. Der er brug for flere træer og sammenhængende grønne områder for at køle byen (ikke kun Vesterbro). I den fremlagte plan lægges der op til at der bygges flere boliger, man vil lave en hel ny bydel kaldet Jernbanebyen. Vesterbro lokaludvalg har igennem flere år arbejder med dette område (Otte Bussesvej, DSB arealer) og forslår at man her laver en sammenhængende grønt område og benytter de eksisterede bygninger til fx kultur og fritidsaktivitet. Vi har en unik mulighed for at tænke langsigtet i forhold til både klima og skybrudssikring af vores by, og ved samme lejlighed indhente noget af det efterslæb der er på rekreative områder på Vesterbro – både for de gamle og de nye beboere. Birgitte Kehler Holst Analysen kan findes på https://kp19.kk.dk/artikel/analyse-af-behovet-mellemstore-og-store-groenne-omraader
Læs høringssvar fra Birgitte Kehler Holst
Indsendt af:
Sejlklubben Sundet
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
457
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Høringssvar vedrørende Københavns Kommuneplanforslag KP 19 fra Sejlklubben Sundet. Af kommuneplanforslaget fremgår det, at Øresunds Sejlklub Frems landplads skal ændre status fra areal til brug for rekreative formål til et T2 areal, der kan benyttes til forsyningsformål. Statusændringen skal give mulighed for at det fjernvarmeanlæg, der nu befinder sig i Svanemølleværket, kan reetableres på Frems landplads. Alt dette for at Svanemølleværket kan danne rammen for Teknisk Museum og andre relaterede aktiviteter. Da Sejlklubben Sundet i 1999 påbegyndte etableringen af nye landpladsfaciliteter på den nyopfyldte Svaneknop på nordsiden af Svanemøllehavnen, betød det, at de tre klubber, KAS, Frem og Sundet, der står bag driftsselskabet, der driver havnen, kunne udnytte synergien i det tætte naboskab til et udvidet samarbejde til gavn for medlemmerne. I stedet for at hver klub havde en ansat pladsmand, som stod for optagning og udsætning af medlemmernes både, ansatte driftsselskabet det nødvendige personale. På et tidspunkt blev man enige om at investere i en brugt lastbil med kran, der kunne håndtere både op til ca. 40 fod. Et stort fremskridt som betød, at man nu året rundt kan løse optagning, udsætning, flytninger samt havarier eller andre akutte situationer uden at involvere fremmede entreprenører. Mister Frem sin landplads i nærområdet, bliver den nuværende fleksibilitet omkring håndtering af medlemmernes både væsentligt besværliggjort. Hvis Københavns Kommune fastholder ændringen til T2 areal, er det derfor vores håb, at genhusningen af vinterpladsen sker i tæt tilknytning til Svanemøllehavnen. Ud over til vinteropbevaring af medlemmernes både, tjener de tre klubbers landpladser også som parkeringsplads for medlemmernes biler, når de tager af sted på kortere eller længere ture. Den intensive undervisningsaktivitet alle hverdage sommeren igennem samt aftenkapsejladser tirsdag, onsdag og torsdag kræver parkeringsmuligheder ud over de meget beskedne offentlige parkeringspladser omkring havnen. Arealet nord for Svanemølleværket omfatter blandt andet den gamle kulgård. Den har været stillet til rådighed som vinterplads og sommerparkering, siden et stykke af KAS’ landplads blev inddraget til gaspumpestation til Svanemølleværket. Den resterende del af dette areal kunne benyttes som erstatning for det areal, man vil inddrage til at bygge spidsbelastningsanlæg på. Med sin umiddelbare nærhed til Kalkbrænderihavnsløbet ville det løse et andet stort problem, vi har i havnen, nemlig den ringe vanddybde ved Frems og KAS’ landpladser, som meget dårligt matcher moderne bådes større dybgang. Placeringen vil give os mulighed for at tage bådene på land direkte fra Kalkbrænderihavnsløbet, som vi i dag gør med de både, der skal overvintre på kulpladsen. Svanemøllehavnen A/S er sammensat af 3 klubber, som er økonomisk afhængige af hinanden, hvorfor det også vil få konsekvenser for de andre klubber og deres drift, såfremt én af klubberne lukkes eller dens ”forretningsgrundlag” ændres radikalt. Sejlklubben Sundet ser naturligvis helst, at man ændrer T2 status for Frems landplads tilbage til rekreativt område, for at bevare det særegne miljø omkring Svanemøllehavnen, som vi sætter så stor pris på. Østerbro, d. 21 oktober 2019 Mads Roden Formand for Sejlklubben Sundet
Læs høringssvar fra Sejlklubben Sundet
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
456
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedhæftet findes Brønshøj-Husum Lokaludvalgs høringssvar, samt resultaterne fra en undersøgelse i Brønshøj-Husum Borgerpanel om kommuneplanen. Høringssvaret er betinget af, at det bliver vedtaget på lokaludvalgsmødet 24. oktober.
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Mirjam Bastian
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
455
By:
KBH SV
Postnr.:
2450
Der er i KP19 mål for byudvikling, boliger, erhverv, trafik, miljø og natur - Men kulturområdet er kun nævnt i enkelte luftige bisætninger. Ligeledes er der i analysearbejdet forud for KP19 tilsyneladende ikke foretage egentlige analyser af kulturområdet i København. København ligger i bunden af Danmark, når man ser på kommunernes kulturbudgetter. Nok får København i kraft af sin storbystatus en del kultur forærende, men den borgernære kultur ude i lokalområderne er stærkt underfinansieret. Et eksempel er kulturhuse i de nybyggede områder i Sydhavnen. Her mere end 10 år efter de første beboere flyttede ind, er der stadig ikke et kulturhus i området. Et konkret mål for kulturen i København kunne fx være, at kulturinstitutionerne skal være det første, som bygges i stedet for det sidste. Se fx på Dokk1 i Århus, som var en af de første færdiggjorte bygninger i det nye byområde ved havnen. Herudover savner man som beboer parker og rekreationelle områder og åbne pladser. I et land som Danmark hvor kulturelle traditioner er i konstant fare for at blive erstattet af andre kulturers festdage savner vi f.eks. et sted hvor man kan fejre/ afholde Sankt Hans, Grundlovsdag og andre af den slags traditionsbundne anledninger der kræver åbne pladser/ større forsamlinger.
Læs høringssvar fra Mirjam Bastian
Indsendt af:
Jakob Mallan
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
454
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Jakob Mallan Jeg kan fuldt ud tilslutte mig nedenstående betragtninger som jeg håber der vil blive taget højde for ifm. kommuneplanen for dette meget vigtige og skønne område af København. __________________________________________________________________________________________________ Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for mine skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet • Jeg ønsker én samlet og sammenhængende plan for områderne syd for jernbanestrækningen ved Bådsmands Gade • Jeg ønsker at de planlagte byggeplaner på Stejlepladsen sættes på pause, minimum et år, for at sikre en kvalificeret og forsvarlig proces. Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Jeg ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte i modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Ovenikøbet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For mig er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for os ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Jeg skal her henvise til Fingerplanen 2018. Da Jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil jeg her koncentrere os om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affedet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Disse områder har især for fuglelivet sammenhæng med Kalvebod Fælled og Amager Fælled. Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener Jeg, at sammenhæng mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Én samlet og sammenhængende plan for områderne syd for jernbanestrækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Amager Dette område er kendetegnet ved; • Et mindre afgrænset område rammet ind af jernbanen, Valbyparken, Fiskerhavnen og Kalvebodløbet • Store sammenhængende, delvist fredede, grønne områder med stor diversitet og rekreative værdier, ikke bare for områdets beboere, men for hele bydelen som sådan • Store kulturelle, men sårbare værdier, som beskrevet i forbindelse med Kommuneplan 2015 (https://kp15.kk.dk/artikel/kulturarv) • Mindre erhverv, herunder erhvervsfiskeri og små håndværksvirksomheder i Fiskerhavnen • En mangfoldighed af selvbyggeri • En unik og bevaringsværdig sammenhængskraft mellem natur og beboelse Da der er tale om et lille, afgrænset geografisk areal, er der mulighed for at sikre én samlet byudvikling, som tager afsæt i dette områdes særlige karakter. Kommuneplan 2019 bør sikre, at byudviklingen her sker som én samlet og sammenhængende plan, og ikke, som der lægges op til, af flere usammenhængende planer og forløb, der ikke tænkes som ét system. Den nuværende proces lever ikke op til visionerne i ”en Verdensby med ansvar”. En helhedsplan bør omfatte de nævnte grønne områder, herunder Stejlepladsen, og arealerne på begge sider af Bådehavnsgade. En helhedsplan giver mulighed for at udvikle områderne både nord og syd for Bådehavnsgade til en samlet bydel. Jeg foreslår, at en helhedsplan omfatter følgende principper • At alle grønne områder bevares, herunder at der ikke bygges på Stejlepladsen • At områdets ikke-grønne arealer omdannes til boligområde med mulighed for mindre erhverv • At eksisterende, mindre erhverv herunder fiskerierhvervet i Fiskerhavnen ligeledes fastholdes • At bebyggelse i kvarteret sker uden mellemkomst af developer-virksomheder • At bebyggelsesprocenten på de arealer, der bebygges, holdes lav og ikke overstiger 40 %, og at maksimal bygningshøjde sættes til 10 meter • At der holdes en friarealprocent på 100 % • At de kulturelle værdier og den etablerede selvbyggeridentitet i Fiskerhavnen fastholdes og danner udgangspunkt for et byudviklingseksperiment, hvor mindre grupper af borgere selv tager ansvar for at bygge/udvikle boliger, gerne i en samskabelsesproces med kommunen, lokale foreninger, institutioner, virksomheder og de beboere, der allerede bor i området Med hensyn til sidste • kan jeg henvise til en tysk byudviklings- og arkitekturbevægelse, kaldet Baugruppen (byggegrupper), der erfaringsmæssigt giver bygninger af høj og utraditionel arkitektonisk værdi, et levende bybillede og mangfoldige kvarterer. Jeg har dog visioner om et lidt mere vidtgående selvbyggerprojekt, idet det bør omfatte hele kvarteret på begge sider af Bådehavnsgade. Dette vil ligge i forlængelse af eksisterende i området – Fiskerhavnen, haveforeningerne og Thomas Koppel Alle. Derfor skal jeg foreslå at den nuværende byudvikling for Stejlepladsen sættes på pause, og at Stejlepladsens fremtid indarbejdes som en del af én samlet plan for området. Én samlet plan for dette område bør som sagt bygge på og ligge i forlængelse af områdets særlige kvaliteter. Arkitekt Ulrik Fenger Mathiasson, har udarbejdet nedenstående grafik, der illustrerer hhv. de eksisterende byggeplaner og mit forslag til helhedsplan. Se bilaget på sidste side i dette dokument. Rekreative værdier og stiforbindelser Den rekreative værdi af området bør styrkes, bl.a. gennem et sammenhængende stisystem, som kan lette adgangen til området og de grønne områder. Det vil være til gavn for beboere i hele Sydhavnen og dermed også for københavnere som sådan. Områder som f.eks. bebyggelserne ved Sluseholmen og Teglholmen er kendetegnet ved tæt bebyggelse uden friarealer eller grønne områder. Området syd for jernbanen udgør allerede et særligt rekreativt område også for holmenes beboere. Styrkede stiforbindelser mellem holmene og Bådehavnsgade give bedre sammenhæng mellem ”nye” og ”gamle” Sydhavn. BYUDVIKLINGEN OMKRING FISKERHAVNEN BØR TAGE AFSÆT I STEDETS KVALITETER Hvis man i et særligt og sårbart område som Fiskerhavnen bygger “som man plejer” uden først at forstå stedet og skalaen, vil den unikke karakter og det værdifulde kulturmiljø, som alle ønsker at bevare, blegne og forsvinde. Hvis man derimod prøver at forstå det særlige, og hvis man bygger videre på alle kvaliteterne i området, vil man med den rigtige tone og bebyggelsesprocent kunne skabe et område, som er meget mere værd både for de nuværende og for de fremtidige beboere - og også for byen. 1. Det gamle Sydhavn med store områder med selvbyggerområde (koloni- og nyttehaver) 2. Det nye Sydhavnen 3. Fiskerhavnen, men unik og bevaringsværdig kultur og miljø. 4. Stejlepladsen, som kan omfattes af en samlet byplanlægning uden byggeri. 5. Område øst for Bådhavnsgade som kan omfattes af en samlet byplanlægning 6. Område vest for Bådhavnsgade som kan omfattes af en samlet byplanlægning 7. Tippen, en del af det sammenhængende naturområde med stor biodiversitet og rekreativ karakter
Læs høringssvar fra Jakob Mallan
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
453
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Ålekistevej 168-172, 2720 Vanløse.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S
Indsendt af:
Strunge Jensen A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
452
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Salling Group A/S
By:
Solrød Strand
Postnr.:
2680
Arealreservation til ønske om udvidelse af eksisterende dagligvarebutik beliggende på Østerbrogade 238, 2100 København Ø.
Læs høringssvar fra Strunge Jensen A/S

Sider