Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
Andreas Mortensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
511
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Høringssvar vedhæftet som pdf
Læs høringssvar fra Andreas Mortensen
Indsendt af:
Sund & Bælt Holding A/S
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
510
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1601
Se vedlagte høringssvar fra Sund & Bælt Holding A/S i relation til kommuneplan Verdensby med ansvar
Læs høringssvar fra Sund & Bælt Holding A/S
Indsendt af:
Kate Kamil
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
509
By:
Kbh.K
Postnr.:
1456
Som beboer i København tilslutter jeg mig til høringssvar nr 474 fra Strædernes og Strøgets Beboerforening og dermed høringssvar nr. 291 fra Indre Bys Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Kate Kamil
Indsendt af:
Stephanie Mesker
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
508
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Grøn område ved Frøde Jakobsens Plads i stedet for flere højhuse. Lige nu ligger der en plan for endnu flere højhuse ved Vanløse Station. Jernbane Allé er blevet fuldstændig tømt efter opførelsen af Kronen og sjælen forsvinder. En undersøgelse fra skolen i nærheden viste at ingen ønsker flere højhuse der, men hellere et grønt område. Se Vanløse Bladet for mere information. Det er tid at politikerne lytter til borgerne i stedet for at lade pengene bestemme. Det er fuldstændig utroligt at der blev bygget højhuse ved Damhussøen som er højere end de almindelige borgere må bygge til. Det ødelægger ansigt af Vanløse. Stop med at bygge flere højhuse og tænk på borgere som bor i Vanløse og laver en indsats til Vanløse. Lige nu bliver vi skræmmet væk.
Læs høringssvar fra Stephanie Mesker
Indsendt af:
Knud Erik Hansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
507
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Valby
Postnr.:
2500
DN København Dato: 22. oktober 2019 Til: Københavns kommune – Høringssvar til kommuneplanforslaget Fra: Næstformand Knud Erik Hansen, 40 40 43 44 Formand Ole Damsgaard, 50 51 58 80 Byudvikling – grøn for både natur og klima København skal være en grøn by. København skal have grønne løsninger. Det står der mange steder i kommuneplanen. I forhold til naturen lever kommuneplanen imidlertid ikke op til at have betegnelsen grøn. Der mangler udlæg af nye områder til natur i de mange nye og store bydele der er skudt op. Kommunen vil endda bygge på tidligere fre-dede arealer, som kommunen har sørget for blev affredet ved lov. Der mangler respekt for værdien af nogle af byens åndehuller. Flere af disse åndehuller tru-es af byggeplaner. Det drejer sig om grønne områder og områder med kulturhistorisk værdi. Kommuneplanens farve i forhold til natur kan bedst betegnes som sort, selvom den også har lidt grønt nogle steder. Den nuværende klimaplan, Klimaplan 2025, bygger på en forældet måde at opgøre Køben-havns klimaregnskab på. På miljøområdet lider store dele af byen af problemer relateret til biltrafikken, nemlig parti-kelforurening og trafikstøj. Problemerne vil, hvis kommuneplanforslaget realiseres, ikke blive mindre men tværtimod forstærkes. Kommuneplanens farve i forhold til klima kan derfor bedst betegnes som grågrøn. De mange pæne ord i kommuneplanen retter ikke op på disse mangler. Københavns byudvikling har i et par årtier været fokuseret på at løse regionale udfordringer alene i Københavns Kommune. Det er uholdbart. Befolkningsvækst og trafik medfører opga-ver, der mest relevant løses regionalt. Det er derfor problematisk, når kommuneplanen ikke arbejder med en bæredygtig bystruktur, der inkluderer det store bysamfund, der omgiver kommunen. Københavns Kommune er kun en del af et stort sammenhængende bysamfund. Det er by-strukturen for dette bysamfund, der kan give en forsvarlig ramme for en bæredygtig by. Fingerplanen har i mange årtier været en sådan ramme. Dens potentiale som ramme for en bæredygtig region bruger kommunen ikke – men underminerer snarere denne mulighed med den ensidige fokusering på, at løsninger skal findes alene i København. Danmarks Naturfredningsforening vil koncentrere sit høringssvar om, hvordan København kan skabe en reel grøn udvikling for natur i København, og hvordan København kan bidrage til en bæredygtig bystruktur i regionen. Vi vil endvidere pege på nogle grundlæggende nød-vendige forbedringer i forhold til klimaet og miljøet. Til sidst vil vi påpege nogle forhold om naturbeskyttelse, energi og miljø m.m. Naturen i København Naturens placering i byudviklingen de sidste par årtier Natur giver meget til os mennesker. Vi søger til natur, hvor den er. Den er dejlig at være i og den har indflydelse på vores helbred. Den skal være en markant, højt prioriteret del af vores by – både for nuværende og kommende generationer. Naturen er uundværlig i den gode by. Naturområder giver plads til flora og fauna. Natur i byerne kan og skal bidrage til biodiversi-teten. Biodiversiteten er truet. København har de sidste par årtier været igennem en omfattende byudvikling. København er blevet omdannet i et omfang, der overstiger andre epoker, hvor København er blevet ud-videt. Der er skudt mange nye og store bydele op: alle med kompakt bebyggelse og alle uden nye, større grønne områder som parker og/eller naturområder. I nogle bydele er der end ikke mindre, grønne områder, og i andre kun meget sparsomme, mindre grønne områ-der. København har fået færre grønne arealer pr. indbygger. Oplagte muligheder er forspildt. Til illustration kan nævnes: Enghave Brygge kunne sammen med en park på DSB’s værksteds-areal (Vester Remisepark) være blevet til natur-, havnepark- og aktivitetsområde for Ve-sterbro og hele det nye Sydhavnen og større dele af København. Dele af Carlsberg kunne have været brugt til at give Vesterbro boldbaner. Store dele af Svanemøllen Kaserneområde kunne være brug til en udvidelse af Ryvangen Naturpark. Indre Nordhavn er blevet udbyg-get uden øje for muligheden for et stort parkområde strækkende sig fra Østerbro og ud til vandet. København inddrager også fredet natur til byggeri. Fredede naturområder er – helt imod fredningsprincipper – ved lov blevet affredet, så kommunen kan bygge på natur. Opgør med den byggefikserede byudvikling Hvis København skal ændre kurs og prioritere natur i byen, er det nødvendigt at gøre op med den byggefikserede byudvikling. I den byudvikling har bygninger haft en absolut første prioritet. Det er ofte investorerne, der udarbejder planerne. Deres interesse er at bygge. Det er jo gennem bygninger, at de tjener penge. Derfor bliver der ofte ikke plads til områder med natur, boldbaner og lignende. Det giver ikke indtjening. Skal København være en grøn by for både nuværende og kommende generationer, er det nødvendigt, at kommunen påtager sig et ansvar for helheden. København bliver fejludviklet, når udgangspunktet for planlægningen er investorernes interesser frem for borgernes, mil-jøets og naturens. Områder med natur, grønne og kulturhistoriske åndehuller, boldbaner og lignende skal have høj prioritet, selvom det ikke nødvendigvis giver indtjening til investo-rerne. . Det skal kommuneplanen lægge rammerne for. Skal man sige det kort, så er det kommunens opgave at lave byplanlægning for det fælles samfund. I den er udgangspunktet, at byen planlægges ud fra de behov og ønsker, vi som samfund har til byens udvikling – og fri af økonomiske interessers dominans. Ordentlig by-planlægning er desværre blevet gammeldags, fordi de sidste to-tre årtiers planlægning i København har været præget af de økonomiske interessers dominans. Det er nødvendigt, at perspektivet for byens udvikling tilgodeser både nuværende og kom-mende generationer. Det er et stort ansvar at bygge uden tilstrækkelige arealer til natur og aktiviteter i det fri. Er der først bygget, så er arealet i generationer beslaglagt til bygningen. Det er nødvendigt, at ledetråden for byens udvikling ikke er at tilgodese aldeles usikre be-folkningsprognoser. Ledetråden bør være, hvilken by København skal være, og dernæst en opgørelse over, hvor mange der kan bo i København. De befolkningsprognoser, kommunen har anvendt, er aldeles usikre. De bygger på de sidste 4 års befolkningsudvikling. De er derfor helt usikre. De forudsætninger, der har været for de sidste 4 års befolkningsudvikling, kan om nogle få år kan være markant anderledes. Der er væsentlige forhold, der ikke indgår i befolkningsprognoserne. De tager bl.a. ikke højde for ændringer i økonomiske konjunkturer, nybyggeri i regionen og boligmarkedsforhold i regio-nen. Cowi har for nogle år siden vurderet, at ca. 30 pct. af Københavns vækst vil forsvinde, når letbanen i Ring 3 bliver realiseret. Hertil kommer, at tallene for befolkningsudviklingen angiver, at der ikke er behov for stort boligbyggeri i København. De sidste 4 år er København vokset med ca. 11.000 indbyggere. Ca. 10.000 af de 11.000 er imidlertid nyfødte, og de har ikke behov for selvstændige boli-ger. Netto flytter der stort set lige så mange til og fra andre kommuner. Der er imidlertid stor forskel på, hvem der flytter. Hvert år flytter netto ca. 10.000 personer i familiealderen (30-49 år og 0-14 år) ud af København. Ca. 10.000 unge i alderen 20-29 år flytter netto til København. Med andre ord: Familier flytter ud, og unge flytter ind. Større byggeri i omeg-nen vil forstærke udflytningen af familier. Med de mange boliger, der er bygget de sidste 4 år, og det boligbyggeri, der er sat i gang, kan markedet for boliger i løbet af nogle år være mættet – bortset fra billige boliger og boli-ger til unge. Natur og biodiversitet i byen Både globalt og nationalt er ekstraordinært mange arter er forsvundet, og op mod en million arter på verdensplan trues af udryddelse, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Vi har i den fremtid, vi går i møde, ikke kun en klimakrise, men også en naturkrise på vej – en kri-se, som truer grundlaget for vores sundhed, fødevaresikkerhed og økonomi på længere sigt. Byerne kan og skal også bidrage til at imødegå denne naturkrise. Det er fejlagtigt at tro, at det kun er i det åbne land, at biodiversiteten trives og kan trives. Det meste af det åbne land er dyrket – og på en måde, hvor biodiversiteten i landbrugslandet kan minde om den, vi finder på stenbroen. Biodiversiteten trives i de områder, vi tager ud til det, og her er by-ernes natur også vigtig. Ofte bliver biodiversitet knyttet til sjælden eller sårbar flora eller fauna. Når det er tilfældet, er der åbenlys grund til stor varsomhed. ”Almindelig natur” har imidlertid også betydning for biodiversiteten, som del af de samlede økosystemer. Natur i byen dækker mange forskellige slags områder med natur. Det er begrønning af byg-ninger, gårdrum, gader og veje. Det er små grønne områder. Det er regulerede parker. Det er de mange andre store offentligt ejede grønne og blå arealer: kirkegårde, idrætsanlæg, bræmmer langs jernbaner og veje, søer og vådområder m.m. Det er også det, vi nogle gan-ge kalder vild natur. Det sidstnævnte er, hvor naturen får rum til at udvikle sig på naturens præmisser og kun plejes, så anden vegetation og invasive arter ikke får overtaget. Alle disse områder i byen har betydning for biodiversiteten, og de bør reguleres/plejes, så biodiversiteten fremmes. Større sammenhængende naturområder har alene ved deres størrelse en positiv betydning for biodiversiteten. Det er derfor væsentligt, at de større naturområder bevares og ikke mindskes, ej heller stykvis. Det gælder i høj grad på Amager Fælled og Kalvebod Fælled, hele området omkring Kalveboderne, herunder Sydhavnstippen. Hvor det er muligt, bør der nyetableres større naturområder, f.eks. på dele af Nordhavn og i området ved Otto Busses Vej samt områder langs kysten. Kommunen bør i højere grad følge de retningslinjer, der ligger til grund for Grønt Dan-markskort, som er udarbejdet af det statsligt nedsatte Naturråd 14. Det udpeger en række nuværende og mulige grønne områder i København som vigtige for naturen og som økologi-ske forbindelser. Kysten langs Øresund og Kalveboderne har en særlig funktion. Det er områder hvor mange fugle raster på deres træk forår og efterår. Det er derfor væsentligt med naturområder ud til kysten , f.eks. i Nordhavn og på og ved Refshaleøen. Kulturhistorie og de skæve steder Den byggefikserede byudvikling truer ikke kun natur og de åndehuller, som naturområder er i byen. Den truer også steder, hvor Københavns historie fortælles gennem bygninger og bymiljøer. Og den truer skæve steder, hvor folk har kunnet skabe særlige miljøer. Denne trussel blev til virkelighed, da slagtergårdene på Vesterbro blev fjernet for at give plads til nye bygninger. De var et kulturminde for en arbejderkultur fra midten af 1800-tallet. Nyholm, Otto Busses Vej-området og Fiskerihavnen er områder, der aktuelt er truet. Resterne af Amagerbanen er lille område men et værdifuldt minde en vigtig bane på Ama-ger. Kommuneplanen bør værdsætte sådanne kulturhistoriske steder højt og sikre, at de ikke ødelægges af nybyggeri. Kun få områder tilbage til udvikling af ny natur Der er nu kun begrænsede muligheder for at give København nye større naturområder og områder til aktiviteter i det grønne. I disse områder bør natur og aktiviteter i det fri være udgangspunktet for planlægningen. Det er Ydre Nordhavn, området ved Otto Busses Vej (Vester Remisepark), Refshaleøen, Klø-verparken og Sydhavnstippen. Det bør være en del af kommuneplanen, at disse områder skal give plads til betydelige natur- og aktivitetsområder. Der er også behov for at have øje for mindre områders potentialer – og den kvalitet, de kan give byen som natur- og aktivitetsområder. Eksisterende naturområder bør friholdes fra byggeri. Det gælder i høj grad på Amager Fæl-led og i Sydhavnen, der nu er truet af byggeri på tidligere fredede områder. Aktuelle områder – til natur og åndehuller Kommuneplanen bør have særligt fokus på at reservere natur i følgende områder – som større naturområder eller del af større naturområder: • Ydre Nordhavn • • Vester Remisepark (Otto Busses Vej-området) • • Sydhavnstippen • • Lærkesletten på Amager Fælled • • Stejlepladsen i Fiskerihavnen • • Kløvermarken, Kløverparken og Prøvestenen Syd • Der bør også være fokus på at bevare eksisterende åndehuller med natur som bl.a.: • To områder på Ydre Østerbro ved Strødamvej og Emdrupvej • • Amagerbaneområdet langs Uplandsgade • Der bør være særligt fokus på at bevare følgende områder som åndehuller med kulturhisto-risk værdi: • Fiskerihavnen • • Nyholm • • Vester Remisepark • Større naturområder eller del af større naturområder Ydre Nordhavn – Nordhavn Naturpark Ydre Nordhavn rummer en enestående mulighed for at skabe et større sammenhængende område med natur. Store dele ligger i dag ubebygget. Der kan skabes et naturområde, der går fra Levantkajen og ud til Øresund – et naturområde, hvor der også er kontakt til Øre-sund og dermed vandet. 10 grønne/lokale organisationer har lavet et forslag til Nordhavn Naturpark. Det rummer flere naturtyper. Når man går gennem parken inde fra byen, vil man først komme gennem et område med skov, dernæst en åben fælled med spredte træer og en sø, herefter et min-dre, bakket naturområde med søerne ved Nordhavnstippen og med udsigt ud over Øresund. Til sidst en større område præget af tætheden til vandet – med strandeng, strandoverdrev og strand. Det meste af området for Nordhavn Naturpark skal ifølge planerne først udvikles fra slutnin-gen af 2020’erne og fra begyndelsen af 2030’erne. Den vestlige del af Nordhavnsstubben er imidlertid klar til udvikling. Det er derfor vigtigt, at den vestlige del af Nordhavnsstubben udvikles, så den efterfølgende kan forbindes med om-rådet syd for. Boldbanerne i By&Havns strukturplan i den sydlige del af Nordhavnsstubben, vil ikke harmonere med en samlet naturpark i Nordhavn. Der er behov for boldbanerne, og der er mange muligheder for at placere dem andre steder. Det er derfor vigtigt, at kommu-neplanen forbinder Nordhavnstippen med Nordhavnsstubben, så de kan være en del af et samlet naturområde. Vester Remisepark (Området ved Otto Busses Vej) Vester Remisepark ligger som en oase midt imellem tæt bebyggede bydele – Vesterbro, Enghave Brygge, Teglholmen og Sluseholmen. Arealet rummer muligheder for at kunne bli-ve et område med natur og til aktiviteter, herunder boldbaner. Mange bygninger vil kunne bruges til aktiviteter, mødesteder og kultur. Blot mindre boligbyggeri vil ødelægge områdets potentiale som oase for bydelene omkring. Det har været nævnt 2-3000 boliger. De vil op-tage alle frie områder til natur, boldbaner og aktiviteter i det fri. Kløvermarken, Kløverparken og Prøvestenen Syd Kløvermarken fungerer i dag som et vigtigt område for boldspil. Kløverparken og Prøveste-nen Syd giver muligheder for at etablere et samlet grønt område for natur, idræt m.m. Sydhavnstippen Sydhavnstippen er en vigtig del af det samlede grønne område vest for Kalveboderne. Den vestlige del nord for det fredede område skal derfor fastholdes som grønt område. En stor del af den østlige del nord for det fredede område er bebygget, men der er også områder i den østlige del, der ikke er bebygget. De bør i kommuneplanen have samme status som det vestlige. Lærkesletten Hvis der bygges i det byggefelt, der er udlagt på Lærkesletten på Amager Fælled, vil det gøre alvorlig skade på Amager Fælled som naturområde. Det vil være en stor klods i hele det samlede Naturpark Amager. Det vil skade biodiversiteten, og den unikke biotop på strandengen vil blive belastet. Området er affredet ved lov imod alle principper i frednings-lovgivningen. Det vil derfor være rigtigt at give det samme status, som det havde, da det var fredet. Stejlepladsen Det byggefelt, der er udlagt på stejlepladsen i Fiskerhavnen, er et vigtigt naturområde for Fiskerhavnen. Det er også et naturområde for dele af det nye Sydhavn. Det kan forbindes med Sydhavnstippen, så der vil være en naturforbindelse fra det nye Sydhavnen ind til Sydhavnstippen og Valbyparken. Det bør derfor fastholdes som naturområde. Området er affredet ved lov imod alle principper i fredningslovgivningen. Det vil derfor være rigtigt at give det samme status, som det havde ved fredningen. Åndehuller med kulturhistorisk værdi Fiskerhavnen Fiskerhavnen er et unikt kulturhistorisk miljø, som vidner om vores fælles historie. Den rummer anderledes bebyggelse, som bidrager mangfoldighed i byens karakter. Det er også et anderledes socialt miljø. Det har værdi at have sådanne miljøer i København. Det bør kommuneplanen værne om. Nyholm Nyholm er stedet for Danmarks sømarine historie. Det emmer af denne historie. Det skal bevares, så denne historie stadig kan opleves på Nyholm. Der bør derfor ikke nybygges på Nyholm. Vester Remisepark Vester Remisepark er et kulturhistorisk miljø for jernbanen med områdets værkstedsfunkti-on gennem mange årtier. Den karakter, området har fået gennem dets jernbanehistorie, bør bevares, og de funktioner, området skal have fremover, bør være forenelige hermed. Det giver ikke plads til noget væsentligt nybyggeri i det bebyggede område af Vester Remise-park. Grønne åndehuller Der er rundtomkring i København åndehuller med særpræg eller stor værdi for nærområdet. Vi skal her blot nævne nogle få, som er vigtige. Der er mange andre og det er vigtigt at ha-ve øje for dem i den løbende planlægning, så de ikke en efter en forsvinder. Kommunepla-nen bør derfor indeholde en registrering af disse åndehuller og give dem en beskyttelsessta-tus. Amagerbanen Langs Uplandsgade ligger fortsat noget af den gamle Amagerbanes spor. Det er et lille grønt åndehul, hvor det endda er muligt og underholdende at køre med dræsine. Det er et lille ’skævt’ sted, som giver København karakter, og som bør bevares. Strødamvej/Emdrupvej To grønne områder på Ydre Østerbro, Bispebjerg bydel, ved henholdsvis Strødam-vej/Ramløsevej og Emdrupvej/Tuborgvej/Bolandsvej. Begge områder har store, gamle træ-er, bl.a. en gammel allé til Emdrupborg, og områderne bidrager meget værdifuldt til byde-len, herunder som habitat og spredningskorridor. København i regionen København er en del af et sammenhængende bysamfund. København påvirkes derfor af bo-lig- og erhvervsudviklingen i regionen og investeringer i infrastrukturen i regionen. Fingerplanen har i årtier udgjort en grundstruktur for regionen. Det er grundlæggende en struktur, der giver gode rammer for både natur og bæredygtig transport. Fingerplanen dan-ner en halvcirkelformet bystruktur med radiale forbindelseslinjer ind mod centrum af halv-cirklen. Denne bystruktur har medført, at de københavnske udfordringer med trafikal for-stoppelse og især med problemer med gennemkørende biltrafik gennem centrum har været begrænsede. De er dog blevet øget gennem bl.a. store udbygninger på Amager. De i kommuneplanen angivne udbygninger i Nordhavn, et nyopfyldt Lynetteholmen, Refsha-leøen og Kløverparken vil underminere den bæredygtige struktur, der ligger i Fingerplanen. Når man begynder at bygge rundt om centrum, vil København få en struktur, der minder om andre storbyers problemer med gennemkørende trafik og med behov for dyre trafikinve-steringer. Den bæredygtige bystruktur i fingerplanen bør i stedet udbygges med skinnebåren trans-port på tværs af fingrene og til og fra centrum og til omegnen. Det vil gøre boliger og ar-bejdspladser i regionen mere attraktive og dermed bidrage til et mindre pres på de begræn-sede arealer i København. Det vil skabe grundlag for en bæredygtig region, der både er kli-ma-grøn og natur-grøn – og i København give mere plads til natur og aktiviteter i det fri, herunder boldbaner. Til denne opgave vil det være optimalt med et folkevalgt regionalt organ med økonomi til investeringer i infrastruktur og med kompetencer til at påvirke, hvor der byudvikles. Plan for naturområder og åndehuller i København For at kunne håndtere og prioritere naturen, når der byudvikles, er det nødvendigt med en samlet plan for naturområder i København. En sådan plan skal tilgodese, at der i København fremover er væsentlige og større naturområder forskellige steder i byen, at mindre, grønne åndehuller værdsættes og prioriteres i byudviklingen, og at de kulturhistoriske åndehuller ligeledes prioriteres. Denne plan for naturområder og åndehuller skal herefter fungere som udgangspunkt for byudviklingen i København. København og klimaet I forslaget til Kommuneplan 2019 refereres der gentagne gange til Klimaplan 2025. Klima-planen fra 2012 var et første og vigtigt skridt på vejen mod CO2-neutralitet. Klimaplanen bygger imidlertid på en i dag forældet og meget snæver måde at opgøre CO2-udledninger på. For det første omfatter planen alene den CO2, der ”produceres” inden for Københavns kom-munegrænse. Den omfatter ikke den CO2, som københavnernes samlede forbrug afsted-kommer. Københavnerne ligger på top 15-listen over de bysamfund i verden, som bidrager mest til CO2-udledningen. En reduktion af den samlede CO2-udledning vil derfor gøre en forskel globalt. 74% af den CO2-reduktion, som klimaplanen omfatter, er betinget af en omlægning af kraftvarmeproduktionen til biomasse. Denne biomasse er først og fremmest baseret på træ, som importeres over lange afstande. København har ingen garanti for, at CO2-udledningen fra denne træbaserede energi sker, i takt med at nye træer vokser op. Herudover indgår den CO2, som udledes i forbindelse med fældning, flisning og transport af træmassen, ikke i Kø-benhavns klimaregnskab, hvilket medvirker til, at klimaregnskabet giver et endnu mere skævt billede af de faktiske forhold. For det andet er verdensmarkedet for bioenergi eksploderet inden for de sidste årtier, hvil-ket betyder, at presset på verdens skove og meget problematisk også på naturskovene vok-ser. Det medvirker til, at den biodiversitet, som er afhængig af skov, er truet. Træmasse er dermed en rigtig dårlig og uansvarlig erstatning for kul og olie. Klimaplan 2025 bør derfor revideres, så den kommer til at omfatte københavnernes reelle ”klimaaftryk”. Dernæst skal der laves en plan for udfasning af biobrændsel og affald i kraft-varmeforsyningen. Biobrændsel skal erstattes af for eksempel biogas fra affald og gylle og fra vedvarende energikilder som geotermi og vindkraft. Andre emner og forslag Naturbeskyttelse Danmarks Naturfredningsforening finder mange af de retningslinjer - https://kp19.kk.dk/artikel/naturbeskyttelse - kommuneplan har for naturbeskyttelse gode og vigtige, men der også alvorlige mangler. Kommunen bør også i praksis følge dem. Der står i retningslinjerne [i afsnittet: Grønt Danmarkskort – Naturområder], at tilstanden i udpegede naturområder ikke må ændres. Denne retningslinje tilsidesatte kommunen groft, da kommunen bidrog til, at tre væsentlige områder på Amager og i Sydhavnen ved en fol-ketingsbeslutning er blevet ‘affredet’ ved lov. Kommunen planlægger nu at bygge på de tre områder. Kommunen bør respektere denne retningslinje. Den er særligt vigtig i en by, hvor andre interesser ofte ’truer’ naturbeskyttelsen. Der bør derfor ikke bygges på de tre affrede områder. I retningslinjerne [i afsnittet: Grønt Danmarkskort – Økologiske forbindelser] står der, at eksisterende fritidsanlægs kvalitet og kapacitet skal kunne sikres, så længe det ikke væ-sentligt forringer de udpegede naturområders værdi og funktion. Det bør ikke omfatte etab-lering af kunstgræsbaner, som vi opfatter som tekniske anlæg, der bl.a. fjerner naturlig ve-getation, giver anledning til jordforurening og inviterer til opsætning af kunstigt lys. I retningslinjerne [i afsnittet: Redegørelse for naturbeskyttelse] omtales arter, som forplig-ter kommunen til beskyttelse i henhold til Habitatdirektivet. Der er her tale om Vestamager og Kalveboderne. Det bør også gælde for Nordhavn og Kløverparken, hvor der er registreret grønbroget tudse, samt for Utterslev Mose og andre områder, hvor der er registreret spids-snudet frø. Bestemmelser for naturbeskyttelsesområder [Bemærkninger til kortet over Naturbeskyttelsesområder KP19] Gyngemosen og arealet omkring Bademosen bør fastlægges som eksisterende naturområder og ikke som potentielle naturområder, dels på grund af den eksisterende natur, dels fordi de som naboområder til naturområder i Gladsaxe skaber forbindelse til Vestvolden og Utterslev Mose, og endelig fordi begge områder har en population af spidssnudet frø. I Kalvebod Miljøcenter bør det botaniske interesseområde fastlægges som eksisterende na-turområde. Den del af Kløverparken, hvor der er grønbrogede tudser, bør fastlægges som potentielt na-turområde. Den sydlige del af Prøvestenen, der er opfyldt for få år siden bør fastlægges som potentielt naturområde. Der bør laves en samlet plan for natur og friluftsaktivitet for Kløvermarken, Kløverparken og Prøvestenen Syd. I Nordhavn bør det potentielle naturområde udvides i væsentligt omfang (jf. Nordhavns Na-turvenners forslag til Nordhavn Naturpark). En væsentlig del – og især den nordlige og vestlige del - af DSB´s værkstedsområde (om-rådet ved Otto Busses Vej) mellem Vesterbro og Sydhavnen bør fastlægges som potentielt naturområde. Endeligt bør søerne og Christianshavns Voldgrav vises på kortet som eksisterende økologi-ske forbindelser, da disse de facto fungerer som sådanne. Økologiske forbindelser I retningslinjerne [i afsnitteredegørelsen til afsnittet om naturbeskyttelse] gøres der ud-mærket rede for, hvilken betydning korte afstande mellem egnede levesteder og spred-ningsmuligheder generelt har for biodiversiteten. Kommunen bør derfor sammen med de grønne organisationer igangsætte en systematisk indsats for at fastholde og fremme værdien af de økologiske spredningsforbindelser i til-knytning til alleer, bræmmer langs stier, veje og jernbaner, kolonihaveområder, boligfor-eningsområder, villaområder m.m. Denne indsats kan enten være rettet mod specifikke ar-ter (flagermus for eksempel) eller have en mere generel karakter, som sigter på større vari-ation og naturindhold. Højhuse i havnen Når der bygges på havnearealerne, er der en potentiel konflikt mellem nye højhuse og træk-fugle. København er beliggende i en af Nordeuropas vigtigste trækruter. Hvert efterår og forår passerer millioner af trækfugle kyststrækningen mellem Stevns og den nordlige del af Øresund. Når huse bliver højere end 100 meter, og specielt når højden passerer 150 meter, opstår der kollisionsfare for trækfuglene. Derfor bør der ved lokalplanlægning af havneområder ta-ges hensyn til dette, blandt andet ved at pålægge nye huse restriktioner i forhold til reflek-terende facadematerialer, gennemskinnelighed og belysning. Adgang til grønne områder TMU’s rapport ”Analyse af behov for store og mellemstore grønne områder i København” er et godt og gedigent stykke planlægningsarbejde. Det er desværre bare meget svært at se i, hvilket omfang rapportens anbefalinger er indarbejdet i kommuneplanen. Rapporten anbefaler, at det nuværende servicemål på 1000 m til nærmeste store eller mel-lemstore grønne område skal ændres til 800 m. Det bør ændres til 500 m. Det er vigtigt, at både ældre og familier med småbørn skal kunne og have lyst til at gå til det nærmeste stør-re grønne område. 500 m afstand er en mere brugbar afstand for disse grupper. Sammen-ligner man med villigheden til at benytte kollektiv trafik og gangafstand til nærmeste stati-on sker der en markant ændring når afstanden overstiger 500 m. Det betyder, at en del eksisterende byområder mangler tilgængelige store og mellemstore grønne arealer indenfor 500 m. De gælder dele af Valby, Vanløse, Ydre Østerbro, Ydre Nør-rebro og Indre Østerbro. Hertil kommer nye byområder som Enghave Brygge, Sluseholmen og Indre Nordhavn og endeligt områder som skal udbygges i den kommende kommune-planperiode: Ydre Nordhavn og Vester Remisepark (Otto Buses Vej området). Her kan målet om 500 m ikke kan opfyldes med mindre disse områder fra start forsynes med nye store og mellemstore grønne områder. Derfor er det af meget stor betydning, at eksisterende muligheder for at etablere nye store og mellemstore grønne områder fastholdes f. eks. i Nordhavn, på godsbaneterrænet, i Syd-havnen, på Svanemøllen Kasserne m.v. Boliger og støj Det står i retningslinjerne [i afsnittet om grænser for støjgener ved etablering af støjfølsom anvendelse] fremgår, at nye boliger, daginstitutioner, grundskoler mv. som hovedregel ikke må etableres, hvis trafikstøjen i dag og også fremover må forventes at overstige 68 dB på facaden. Det bør ændres, så det ikke er muligt at etablere nye boliger mv. i områder, hvor trafikstø-jen overstiger 68dB på facaden. København har stadigt et meget stort antal boliger, hvor udendørs støj overstiger miljøsty-relsens vejledende normer, og det bør under ingen omstændigheder af hensyn til befolknin-gens sundhed være muligt at opføre nye boliger i støjramte områder. Selvom den enkelte bolig kan støjisoleres og forsynes med særlige vinduer med luftsluser, vil udendørs opholds-arealer og nærrekreative muligheder stadigt være støjramte. Energi og miljø Partikelforurening Kommuneplanen bør have klare mål for partikelforureningen i København. Det mangler. De seneste målinger i København viser, at der er et markant højere niveau af ultrafine par-tikler på de mest trafikerede veje og i den indre by. Aarhus Universitet anslog i en opgørelse sidste år, at 3.200 danskere om året dør for tidligt på grund af partikelforurening. I Køben-havn alene dør cirka 550 mennesker for tidligt hvert år på grund af luftforureningen. Der bør derfor skabes et sundere miljø for alle i byen gennem bilfri bydele og bilfri gader. Miljøzonerne bør endvidere udvides og skærpes betragteligt. For effektivt at nedbringe antallet af biler i indre by foreslås, at antallet af parkeringspladser reduceres betragteligt. Klima og energi I Klimaplan 2025 er transport, ud over el og varmeproduktion, en væsentlig kilde til Køben-havns CO2-udledning. Ifølge kommunens midtvejsevaluering fra juni 2018 viser beregnin-gerne, at der i 2025 vil være et udestående på ca. 200.000 ton CO2 før København er CO2-neutral. En væsentlig del af dette udestående kommer fra transportsektoren og hænger sammen med den trafikvækst, der er sket i København, siden klimaplanen blev lavet. Det er på den baggrund skuffende, at kommuneplanen ikke foreslår konkrete initiativer til at nedbringe privatbilkørselen. Som nævnt ovenfor bør Klimaplan 2025 revideres, og der bør udarbejdes en plan for udfas-ning af biomasse i kraftvarmeforsyning. Vi foreslår derfor, at der etableres et industrielt komposteringsanlæg på Prøvestenen til be-handling af københavnernes bioaffald. Det er ikke bæredygtigt at transportere bioaffaldet over lange afstande, som det gøres på nuværende tidspunkt, og i øvrigt heller ikke udnytte den energi i København, som kan ud-vindes af bioaffaldet. I retningslinjerne for energiforsyning foreslås, at der gives mulighed for integration af min-dre, decentrale energi produktionsanlæg i byen. Vi foreslår at de eksisterende ældre nødan-læg reserveres til varmepumper og geotermianlæg. Vi foreslår, at der etableres naturgasforsyning til havneområderne især til brug for kryds-togtskibene. Affald og ressourcer I kommuneplanforslaget nævnes [i afsnittet om Affald og ressourcer], at København skal indtage en førende position indenfor udvikling af den cirkulære økonomi, og der henvises til de gode erfaringer med affaldssortering. Dette står imidlertid i grel modsætning den faktuelle genanvendelse af affald. Ifølge artikler i Ingeniøren, baseret på affaldsselskabernes oplysninger, er genanvendelses procenten for eksempel for plastik 31% og dermed betydeligt under det som kommunen har som mål. Københavns Kommune bør derfor gentænke affaldshåndteringen på en ny og mere visionær måde. En sådan nytænkning kunne omfatte, at der i højere grad arbejdes med retursyste-mer i detailhandelsleddet og lokale stationer, hvor det vil være muligt at arbejde med flere affaldsfraktioner end ved den eksisterende husstandsindsamling. For eksempel er det vigtigt at understøtte særskilt indsamling af fødevare emballage og at påvirke producenterne til at bruge færre og mere genanvendelige (plast-) emballagetyper. Havnen og vandet som fritidsområde Af retningslinjerne om adgang til vandet fremgår at der i byudviklingsområder og ved ny-byggeri langs kajkanten skal sikres en offentligt tilgængelig promenade på min. 8 meters bredde samt stedvis adgang fra kajen til vandet. Denne norm bør ændres til min. 20m. Er-faringer viser at disse promenader ofte er under stort pres fra forskellige andre aktiviteter, cafeer mv. Afspærringer af midlertidig karakter forskellige steder lang havnekajen gør det ofte umuligt at komme ud til vandkanten. Det gælder for eksempel Langelinie og størstedelen af Ocean-kajen i Nordhavn. Sådanne afspærringer bør udgås og varigheden bør i det mindst minime-res.
Læs høringssvar fra Knud Erik Hansen
Indsendt af:
Stig L. Andersson
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
506
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
SLA
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Stig L. Andersson
Indsendt af:
Helge Mortensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
505
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh n
Postnr.:
2200
Læs vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Helge Mortensen
Indsendt af:
Hanne Boe Frederiksen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
504
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Der påtænkes opført 12 "skæve boliger" på det grønne område ved Ramløsevej/Emdrup Vænge. Og andre "comtainerboliger" i området. (Bolandvej/Emdrupvej/Tuborgvej) Jeg har boet i området i 27 år. Området er tiltagende udfordret af social slagside. De grønne området fungerer som en "ventil" for beboere fra alle samfundslag. Her kan den enkelte beboer/besøgende/familie benytte pladsen med græs til fælles glæde og også "skæve eksistenser" har en plads i det grønne. Jeg er af den opfattelse, at et meget lille antal borgeres sociale behov forsøges løst ved "skæve boliger" på bekostning af et helt områdes adgang til grønne områder. Jeg vil derfor venligst bede om en revurdering af de aktuelle planer for hele området.
Læs høringssvar fra Hanne Boe Frederiksen
Indsendt af:
Karen Andersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
503
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for vores skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Jeg ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Oven i købet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For mig er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for mig ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Da jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil jeg her koncentrere os om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affedet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener jeg, at sammenhæng mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Én samlet og sammenhængende plan for områderne syd for jernbanestrækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Amager Dette område er kendetegnet ved; • Et mindre afgrænset område rammet ind af jernbanen, Valbyparken, Fiskerhavnen og Kalvebodløbet • Store sammenhængende, delvist fredede, grønne områder med stor diversitet og rekreative værdier, ikke bare for områdets beboere, men for hele bydelen som sådan • Store kulturelle, men sårbare værdier, som beskrevet i forbindelse med Kommuneplan 2015 (https://kp15.kk.dk/artikel/kulturarv) • Mindre erhverv, herunder erhvervsfiskeri og små håndværksvirksomheder i Fiskerhavnen • En mangfoldighed af selvbyggeri • En unik og bevaringsværdig sammenhængskraft mellem natur og beboelse Da der er tale om et lille, afgrænset geografisk areal, er der mulighed for at sikre én samlet byudvikling, som tager afsæt i dette områdes særlige karakter. Kommuneplan 2019 bør sikre, at byudviklingen her sker som én samlet og sammenhængende plan, og ikke, som der lægges op til, af flere usammenhængende planer og forløb, der ikke tænkes som ét system. Den nuværende proces lever ikke op til visionerne i ”en Verdensby med ansvar”. En helhedsplan bør omfatte de nævnte grønne områder, herunder Stejlepladsen, og arealerne på begge sider af Bådehavnsgade. En helhedsplan giver mulighed for at udvikle områderne både nord og syd for Bådehavnsgade til en samlet bydel. Jeg foreslår, at en helhedsplan omfatter følgende principper • At alle grønne områder bevares, herunder at der ikke bygges på Stejlepladsen • At områdets ikke-grønne arealer omdannes til boligområde med mulighed for mindre erhverv • At eksisterende, mindre erhverv herunder fiskerierhvervet i Fiskerhavnen ligeledes fastholdes • At bebyggelse i kvarteret sker uden mellemkomst af developer-virksomheder • At bebyggelsesprocenten på de arealer, der bebygges, holdes lav og ikke overstiger 40 %, og at maksimal bygningshøjde sættes til 10 meter • At der holdes en friarealprocent på 100 % • At de kulturelle værdier og den etablerede selvbyggeridentitet i Fiskerhavnen fastholdes og danner udgangspunkt for et byudviklingseksperiment, hvor mindre grupper af borgere selv tager ansvar for at bygge/udvikle boliger, gerne i en samskabelsesproces med kommunen, lokale foreninger, institutioner, virksomheder og de beboere, der allerede bor i området Derfor vil jeg foreslå, at den nuværende byudvikling for Stejlepladsen sættes på pause, og at Stejlepladsens fremtid indarbejdes som en del af én samlet plan for området. Én samlet plan for dette område bør som sagt bygge på og ligge i forlængelse af områdets særlige kvaliteter. Rekreative værdier og stiforbindelser Den rekreative værdi af området bør styrkes, bl.a. gennem et sammenhængende stisystem, som kan lette adgangen til området og de grønne områder. Det vil være til gavn for beboere i hele Sydhavnen og dermed også for københavnere som sådan. Områder som f.eks. bebyggelserne ved Sluseholmen og Teglholmen er kendetegnet ved tæt bebyggelse uden friarealer eller grønne områder. Området syd for jernbanen udgør allerede et særligt rekreativt område også for holmenes beboere. Styrkede stiforbindelser mellem holmene og Bådehavnsgade give bedre sammenhæng mellem ”nye” og ”gamle” Sydhavn. Venlig hilsen Karen Garly Andersen
Læs høringssvar fra Karen Andersen
Indsendt af:
Danske Landskabsarkitekter
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
502
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danske Landskabsarkitekter
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Høringssvar - til Københavns Kommuneplan 2019 – Verdensby med ansvar. Se vedhæftede pdf. Danske Landskabsarkitekter har overordnet følgende kommentarer til KP19: Vi vil opfordre til, at man i lokalplanen stiller målbare krav til omfang, nærhed og kvalitet af offentlige udearealer i forhold til byens beboere, både for byggefelter, bykvarterer og byde-le. Vi vil gerne opfordre til, at der maksimalt er 300 meter fra boliger til offentligt grønt område på minimum 1000 kvadratmeter og at det grønne område skal være forbundet med andre grønne områder via grønne korridorer - med reference til DGNB certificering for by-områder (se yderligere herunder). Det er den afstand, der skal til for at man kan tale om borgernes sociale og sundhedsmæssige fordele. Men det handler ikke alene om sundhed og fællesskab. Det handler også om det grønnes bidrag til klimasikring og CO2-optag samt det positive bidrag til byklimaet. I kraft af DL´s engagement i Green Cities, vil vi også opfordre til, at der indskrives en grøn norm med reference til Green Cities’ oplæg til Grøn Norm. Herunder er DL’s forslag til bestemmelser og henvisninger: Bilparkering Dobbeltudnyttelse af p-pladser ved daginstitutioner, skoler o. lign. • DL forslag: at dele af institutionernes p-pladser (50%) etableres, så de kan benyttes af nærområdets beboere uden for institutionernes åbningstid. Dette af hensyn til optimering af p-arealer således at byens samlede befæstede arealer mi-nimeres og der kan sikres så mange grønne områder som muligt i byen. Cykelparkering DL ser positivt på KP19 forslag til cykelparkeringsnormen 3:100m2 etageareal. Friarealer DL vil gerne opfordre til at præcisere krav til friarealberegning. • DL foreslag: At der laves bestemmelser omkring, at friarealer indenfor et bydelsom-råde, skal være integreret i et overordnet netværk af friarealer. At et sammenkædet eller enkeltstående friareal større end 1000m2 betragtes som et sammenkædet fri-areal. At et område betegnes som "sammenkædet", hvis det er forbundet med et an-det friareal med en tilstrækkeligt bred forbindelseskorridor. (Kilde: DGNB Byområ-der) • DL forslag: At friarealer der ikke har direkte kontakt til jord som hævede dæk, alta-ner, tagterrasser, taghaver o. lign. indgår i beregningen ved at arealet tæller med en reduceret faktor 50%. Fordi: det er med reference til biofaktorberegning, hvor be-grænsede vækstdybder og begrænsede mulighed for større træer og plantninger li-geledes tæller med reduceret faktor. • DL forslag: At befæstelsesgraden bliver flyttet over i lokalplanen frem for at være angivet i spildevandsplanen. Fordi: det ikke alene handler om afledning af regnvand, men fordi det også handler om arealer fri til grønt - og dermed biodiversitet og CO2-optag. Og fordi befæstelsesgraderne ikke er bindende og det er ikke muligt at hånd-hæve dem, alene fordi de omtales i spildevandsplanen. • DL forslag: at der indføres en maksimal befæstelsesgrad for friarealer. • DL forslag: At antal m2 overdækket areal eks. overdækket cykelparkering fortsat ikke indgår i friarealberegningen. Fordi overdækninger ikke tæller med som friareal. Da skal andel af friareal naturligvis fastholdes. Alternativt at indføre specifikke krav til ‘Opholdsarealer’ på samme måde som i andre kommuner eksempelvis Holbæk Kommune. Fordi: der er brug for et kvantitativt tal for, hvor meget plads der er tilbage til rekreative områder og ikke kun ‘fri’ af bebyggelse. Kilder: https://www.danva.dk/viden/spoergsmaal-svar/spildevand/regel-og-plangrundlag-for-fastsaettelse-af-befaestelsesgrader/ https://dagsordner.holbaek.dk/committee_189796/agenda_340782/documents/8848337f-fa08-4644-9ad3-54b075a30650.pdf Grøn norm DL vil gerne opfordre til at der tages udgangspunkt i Green Cities oplæg til Grøn Norm for Bynatur. En præcisering af normer for bynatur vil være med til at sikre Københavns ambitiøse mål for byen. - Sikring af andel og målbarhed af grønne områder - Sikre og forbedre københavneres adgang til grønne arealer - Sikre og forbedre grønne områders minimums størrelse og kvalitet - Sikre implementering af visionerne beskrevet i Bynaturstrategien - Sikre at Kommunen kan leve op til Eu´s mål om at standse tilbagegangen i biodiversi-tet inden 2020 Susanne Grunkin Formand Danske Landskabsarkitekter
Læs høringssvar fra Danske Landskabsarkitekter
Indsendt af:
Mette Ørbæk
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
501
Virksomhed / Organisation :
Dance Movement
By:
København S.V.
Postnr.:
2450
Jeg mener at man skal tage vare på så særegent og unikt et miljø som Fiskerhavnen. Det kommer ikke hurtigt igen. Og miljøet er vokset frem af sig selv uden kommunal planlægning gennem mange, mange år. Det vil være uopretteligt at spolere nogen omgivelser, der er vokset frem så langsommeligt som et egetræ. Og tænk på hvor mange mennesker, der har glæde af det - ikke kun dem der bor der. Om mange, mange år vil vores børn og børnebørn takke for at sådan et miljø er blevet bevaret. Tænk på Ebeltoft, tænk på Christiania, tænk på Nyboder, tænk på Brumleby og Kartoffelrækkerne, ja tænk på de mange dejlige steder, som emsige politikere gerne ville have ryddet, men som via geschæftige medborger er blevet reddet i sidste øjeblik og i dag glæder os, vores børn og børnebørn og fremtidige generationer.
Læs høringssvar fra Mette Ørbæk
Indsendt af:
Anna Rosenblad
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
500
Virksomhed / Organisation :
Ellebjerg Skoles Skolebestyrelse
By:
København SV
Postnr.:
2450
Ellebjerg Skole er opmærksomme på KP19, og at der efter nybyggerierne omkring Bådehavnsgade og Borgmester Christiansensgade kommer til at mangle tre skolespor. Vi er også bevidste om at der er planer om at bygge en skole i Ellebjerg Skoles distrikt. Da skolen er inde i en meget positiv udvikling i forhold til elevoptag, er vi også observante på hvad en ny skole i vores grunddistrikt kan betyde for os. Vi ønsker derfor at inddrages i hele processen omkring den nye skoles placering, hvilke klassetrin den skal rumme (0-9, 7-9 eller noget tredje) samt hvordan distriktet skal udformes. Venlig hilsen Anna Rosenblad, skolebestyrelsesmedlem på Ellebjerg Skole, på vejne af skolebestyrelsen på Ellebjerg Skole
Læs høringssvar fra Anna Rosenblad
Indsendt af:
Lotte Harreskov
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
499
By:
Søborg
Postnr.:
2860
Som sejler i København er det meget trist at se, at der er planer om at nedlægge Margretheholms havn. Hvad skal der blive af fritidssejlerne? Skal der kun være plads til kæmpe krydstogtskibe? Miljøet omkring havnene tiltrækker ikke kun sejlere. Mange andre nyder godt af det. Sejlads er en sund fritidsaktivitet og vi er en nation af stolte sejlere. Sejlerlivet er en del af København og en del af det fine havnemiljø, der er skabt de senere år, hvor man har en følelse af, at der er plads til os alle sammen. Lad nu være med at ødelægge det!
Læs høringssvar fra Lotte Harreskov
Indsendt af:
Rikke B. Mikkelsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
498
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Ja tak til metro i Brønshøj.
Læs høringssvar fra Rikke B. Mikkelsen
Indsendt af:
Jesper Jørgensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
497
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Bevar de to grønne områder ved Ramløsevej og Bolandsvej som de er. De Grønne områder er godt for krop og sjæl og børnene kan løbe frit og finde kastanjer. Området har en del skæve eksistenser i forvejen. Byg de nye skæve-ungdomsboliger ude i Nordhavn så bliver beboer sammensætningen mere blandet derude.
Læs høringssvar fra Jesper Jørgensen
Indsendt af:
Steen Dalin
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
496
By:
København S.V.
Postnr.:
2450
Jeg mener at det er fuldkommen gallemathias at bygge så meget, så højt og så tæt på Fiskerhavnen - og dét for ussel mammon til By & Havn - og kun fordi de ikke fik lov at bygge ved Ørestaden. Fiskerhavnen er et enestående miljø, som vil blive ødelagt og trods alle forsikringer, aldrig vil komme tilbage. Betænk, at det er den sidste rest af Erik Balling og Olsen Bandens Sydhavn. Vi genetablerer Korsbæk på Bakken og udraderer samtidig et ægte miljø. Selvfølgelig er det også noget skidt noget, at Metroen skal financieres via nybyggeri. Staten burde træde til, for hovedstaden er jo til glæde for alle, ikke kun Københavnere men også dem i provinsen.
Læs høringssvar fra Steen Dalin
Indsendt af:
Torben Black
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
495
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Obel-LFI Ejendomme A/S
By:
København K
Postnr.:
1456
Høringssvar til kommuneplan 2019 - fremtidig ramme for område 4057 (Bispebjerg) Som ejer af ejendommen Lygten 37, København NV (beliggende i planområde 4057) bakker vi fuldt og helt ud op om den i kommuneplan 2019 påtænkte ændring af område 4057 fra ramme S3 til fremover ramme C3. Ændringen vil give de rette muligheder for at udvikle området til gavn og glæde for hele bydelen, dens borger og brugere. Med venlig hilsen Torben Black Adm. direktør Obel-LFI Ejendomme A/S
Læs høringssvar fra Torben Black
Indsendt af:
Signe Voigt Vadskær
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
494
By:
København SV
Postnr.:
2450
Sluseholmen - brug for fælles liv i bydelen. På Sluseholmen er der stor mangel på fælles rekreative arealer. De fælles områder der findes er fokuseret på vandet/badning og er derfor hovedsageligt i spil om sommeren. Herudover er der adgang til legeplads når institutionen har lukket. Bydelen mangler en park/plads hvor man kan hænge ud, mødes og børnene kan lege hele året. Derfor bekymrer det mig at bebyggelsesprocenten foreslåes sat op. Jeg havde håbet man ved den kommende Metro ville anlægge den fælles plads bydelen mangler så meget. En plads som Enghaveplads, med mulighed for ophold, leg og fælleskab er hvad bydelen mangler, ikke tættere bebyggelse! Området mangler også et sted de ældre børn og unge kan mødes, der mangler en fritids/aften klub.
Læs høringssvar fra Signe Voigt Vadskær
Indsendt af:
Knud Erik Hansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
493
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nordhavn Naturvenner
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar til forslaget til Kommuneplan 2019 fra Nordhavns Naturvenner 22. oktober 2019 Nordhavns Naturvenner har udarbejdet et forslag til en naturpark – Nordhavn Naturpark – på Ydre Nordhavn. Vi vil foreslå, at forslaget bliver integreret i kommuneplanen og med rammer i kommuneplanen, som tilgodeser forslaget. Vi vedlægger fil med forslaget. Det er endvidere i papir udleveret til medlemmer af Økonomiudvalget og af Teknik- og Miljøudvalget Vi finder det vigtigt, at der i takt med byudviklingen etableres større områder med natur. En bydel med f.eks. 40.000 indbyggere, som det har været planlagt til Nordhavn, vil f.eks. skulle have grønne områder på ca. 100 ha, hvis de skal følge gennemsnittet for København. Større naturområder har manglet i de sidste 2-3 årtiers byudvikling. I Ydre Nordhavn er der gode rammer for en større naturpark, som kan blive til stor gavn ikke kun for dem, der har deres gang I Nordhavn, men for alle i København. Det kan blive en naturpark, der fremmer biodiversiteten – og dermed også en park for flora og fauna. Forslaget til naturpark indeholder forskellige naturtyper. Først et område med skov, så en åben fælled med spredte træer og en sø, så et søområde (Nordhavnstippen) og til sidst på Nordhavnsstubben (i det nyopfyldte område) strand, strandeng og strandoverdrev. Det er et samlet område og på ca. 100 ha. Vi har lagt vægt på, at den samlede park går så langt ind mod byen som muligt i forhold de allerede konkrete planer, så der er let adgang til natur for københavnerne. Det skal være en park man kan udfolde sig i med respekt for de rammer, naturen giver. Størrelsen bidrager til, at man kan være og udfolde sig i parken på mange måder. Størrelsen bidrager også til at fremme biodiversiteten. Det er væsentligt, at naturparken er et samlet naturområde. Det vil blive ødelagt, hvis der placeres boldbaner som i By&Havn forslag til strukturplan. I den placeres boldbaner lige nord for Nordhavnstippen. Boldbanerne vil da adskille naturparkområdet i Nordhavnsstubben fra Nordhavnstippen og det øvrige naturparkareal i Nordhavn Naturpark. Det er derfor vigtigt, at kommuneplanen ikke tager udgangspunkt i By&Havns placering af boldbaner i deres strukturplan for Nordhavn. Det er en kendt sag, at København generelt er underforsynet med grønne arealer til f.eks. boldspil o.l., rekreativ og aktiv udfoldelse. Det gælder både det uorganiserede såvel som det foreningsorganiserede behov. Vi er derfor enige i, at der er behov for boldbaner i Nordhavn, men finder det ikke hensigtsmæssigt at placere f.eks. bold¬baner midt inde i er naturparkområde. De bør placeres bolignært, hvor befolkningen bor og færdes. Vi vedlægger vores forslag til plan for Nordhavn Naturpark. Den kan også ses på: https://nordhavns-naturvenner.dk/ Plandokumentet kan hentes på: https://nordhavns-naturvenner.dk/wp-content/uploads/2019/08/Nordhavn-Naturpark-2019.pdf Nordhavns Naturvenner består af 10 grønne/lokale organisationer: Danmarks Naturfredningsforening Køben-havn, Østerbro Lokaludvalg, Friluftsrådet København, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, NOAH, Verdens Skove, Østerbro Havnekomite, Miljø-punkt Østerbro og Østerbro Lokalråd. Med venlig hilsen Knud Erik Hansen Talsperson for Nordhavns Naturvenner 40 40 43 44 – mail@nordhavns-naturvenner.dk PS Planen for Nordhavn Naturpark fylder 9,2 MB. Da der kun kan oploades filer på op til 5 MB, sender jeg planen frem på anden måde.
Læs høringssvar fra Knud Erik Hansen
Indsendt af:
Anders Jensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
492
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Stigende grundvand er et stigende problem for bygningsmassen og dyb infrastruktur i København, som ingen myndigheder tager sig af eller har ansvar for. Alligevel er problemet ikke med i planudkastet. Konkret vil vi til kommuneplanen derfor foreslå, at pinden på side 45 om regn/skybrud i kommuneplanen: - At sikre etablering af en effektiv infrastruktur til regnvandshåndtering, der aflaster kloakken og i et samlet system bortleder vandet fra skybrud og voldsom regn til havet. Omformuleres til følgende: - At sikre etablering af en effektiv infrastruktur til håndtering af regnvand, skybrud og højtstående grundvand, der aflaster kloakken og i et samlet system beskytter byen mod stigende vandmængder. Begrundelsen for ændringen: Formuleringen i udkastet ser ikke ud til at være i overenstemmelse med skybrudsplanen og spildevandsplanen og man forpligter sig på at lede vandet 'til havet', som ikke er en samfundsøkonomisk optimal løsning alle steder i byen, ligesom (kraftig)regn og skybrud juridisk er to meget forskellige situationer med vidt forskellige regler for udledningstilladelser, rensning mm., hvorfor man ikke burde kommuneplanlægge at lede det 'i havet' i et 'samlet system'. Formulering i udkastet kan opfattes som et opgør med Københavns berømte grønne skybrudsplan, hvor separering og tilbageholdelse i grønne overfladeløsninger er et centralt greb. Vi foreslår også med vores ændringsforslag, at stigende grundvand bliver en del af klimasikringen af byen. Stigende grundvandstand er et alvorligt problem for bygningsmassen og dyb infrastruktur og vi forventer, med 30% mere nedbør (og stigende havvandstand) i fremtidens klima, at problemet vil forværres og kræve milliardinvesteringer. Som det fremgår af vedhæftede (bilag 1), er der ingen koordination eller ansvar for stigende grundvand, hvorfor DANVA anbefaler (bilag 2), at der i kommuneplanen åbnes op for "strategier for en samlet vandhåndtering på byniveau. (inkl. terrænnært grundvand)”, således at ”de samlede vandstrømme kunne håndteres/koordineres med henblik på at undgå suboptimering, ligesom løsning af et problem ikke vil give problemer for andre.” Vi mener, at København - som den største by med de største samfundsværdier på spil – bør skrive håndtering af stigende grundvand ind i kommuneplanen. Og det vil være et godt signal at sende nu, hvor København skal være vært for den store IWA (International Water Association)-konference i 2020. Se bilag med yderligere argumentation for hvorfor dette er en vigtig opgave for kommunen at have en strategi for. Venlig hilsen Miljøpunkt Nørrebro
Læs høringssvar fra Anders Jensen
Indsendt af:
Emilie Aagaard Andreassen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
491
By:
København Ø
Postnr.:
2100
16 containerboliger til unge hjemløse i parken i hjørnet ved Bolandsvej/Emdrupvej I ’Forslag til Københavns Kommuneplan 2019’ er der et forslag til væsentlige rammeændringer på s. 68: nr. 4. ”Emdrupvej - Der muliggøres boliger til udsatte”. Jeg håber I vil genoverveje forslaget. Det er et dejligt grønt område og det skal bevares. Der er ikke så mange af dem tilbage i København. Det ville bryde sammenhængen mellem de forskellige boliger i området og ødelægge den fine natur og vildt liv man oplever (gæs, pindsvin, egern og andre fugle). Jeg må også sige at som alene kvinde der bor med min 21 årige lillesøster at jeg føler meget meget utryg og bekymret over de nye eventuelle naboer. Planen omhandler ikke noget forslag til ekstra vagt indsatser, så jeg ville føle meget utryg i mit hjem og i området. Det er et område hvor mange af de forskellige boligafdelinger har forbindelse til hinanden og det synes jeg er urimeligt at bryde dem op på den måde. Vi beboere i området en kultur for at passe meget på vores område herude og naturlivet. Måske fordi vi enten har stået på venteliste i mere en 25 år for at få disse lejligheder eller har købt bolig, men uanset hvem der skulle bo i disse boliger, så opfordrer et midlertidigt container byggeri ikke til bæredygtighed og bevarelse af området. Og jeg synes det meget urimeligt at ødelægge en respektfuld og hyggelig område kultur. Jeg er meget imod dette forslag, ligesom mine naboer er og håber at stærkt I vil genoverveje forslaget.
Læs høringssvar fra Emilie Aagaard Andreassen
Indsendt af:
Claus Bendixen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
490
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar til det af Københavns Kommune fremlagte forslag til Kommuneplan: ”Verdensby med ansvar – Forslag til Københavns Kommuneplan 2019”. Jeg har med stor interesse gennemlæst forslaget og finder det både fremsynet, vel gennemarbejdet og i overensstemmelse med de forventninger man kan have til byens fortsatte gode udvikling. Dog savner planen helt grundlæggende og massivt redegørelser for hvorledes Kommunens administration og politiske ledelse påtænker at håndtere de kolossale udfordringer som ”Projekt Lynetteholmen” vil skabe. Selve projektet beskrives kun ganske overfladisk og konsekvenserne – ikke mindst de miljø- og transportmæssige - er på det nærmeste ubeskrevne. I afsnittet ”Vision” kan man læse: • "Frem mod 2035 forventes Københavns nuværende areal udvidet med 2 % ved etablering af Lynetteholmen." • "Frem mod 2031 vil store dele af arbejdet med Lynetteholmen bære præg af forberedende undersøgelser, stillingtagen samt igangsættelse af arbejdet med kommende infrastruktur og havneopfyld." Det pointeres dog, at Lynetteholmen ikke indgår i Kommuneplan 2019. Jeg spørger derfor hvor grundlæggende og velbeskrevne planer for dette havområde kan læses, og på hvilket niveau - i tilfælde af deres eksistens – de overhovedet er vedtaget? Der henvises til ideen som ”et langsigtet bidrag til Københavns udvikling frem mod 2070”. Hvilken generation af politikere kan vi forvente vil tage ansvaret for en så gennemgribende ændring af byens både form og vandmiljø. Jeg kunne fra Kommuneplan 2019 fremhæve utallige smukt udformede og gode hensigtserklæringer om de kommunale ambitioner vedr. • Miljøhensyn og transport af forurenet jord • CO2-uafhængighed • begrænsning af trafikproblemer i almindelighed • begrænsning af trafikstøj • udfasning af dieselkørsel i særdeleshed • ønsker til borgernes lette adgang til grønne og blå områder • endnu en metrolinje under havnen • samt nogle ukonkrete tanker om en ”Ringvej Øst”. I disse dage har By & Havn fremlagt et ideforslag til løsning af de første logistiske udfordringer, som ”Projekt Lynetteholmen” forudses at stå overfor. Med et indledende Borgermøde om få dage og en høringsfrist frem til 8. november virker denne proces helt ude af trit med sædvanlig byplanlægning og høringsrutiner. Planen forventes gennemført allerede 2022, og der er her tale om ”midlertidige løsninger”, der vil vare måske 20-30 år og således langt overstige en sædvanlig kommuneplans horisont. Formentlig flere! Højest kritisabelt vil ideoplægget - om det gennemføres i nuværende form – på de nævnte punkter være i direkte strid med det fremlagte forslag: ”Verdensby – med ansvar”. Jeg angriber derfor at der planlægges på en måde, der er forekommer baglæns og derfor forkert – i det mindste er den særdeles uoverskuelig.
Læs høringssvar fra Claus Bendixen
Indsendt af:
Inger Hutters
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
489
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Havnekomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
se vedhæftede hoeringssvarkbhkommuneplan2019oesterbrohavnekomité
Læs høringssvar fra Inger Hutters
Indsendt af:
Jan Elving/Karsten Kronborg
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
488
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Raffinaderivej 10 A/S/Kløvermarken A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Venligst se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Jan Elving/Karsten Kronborg
Indsendt af:
Henrik Pedersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
487
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Hvor er det trist at Brønshøj ikke må være en del af metroen. Ved ensidig at fokusere på letbane, blive bydelen endnu engang forbigået i forhold til det nye nervesystem i byen - metroen Metroen binder bydelene i københavn sammen, og det er det vi har brug for i Brønshøj. Undersøg gerne letbane, men det skal være parallelt med planlægning af Metro
Læs høringssvar fra Henrik Pedersen
Indsendt af:
Andreas Petersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
486
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Verdens Skove
By:
København K
Postnr.:
1456
Se venligst vedlagte høringssvar fra miljøorganisationen Verdens Skove.
Læs høringssvar fra Andreas Petersen
Indsendt af:
Gurli Mousten og Jan Kyrsting
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
485
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Kommuneplansforslaget vedr. Englandsvej 51, 2300 Kbh. S
Læs høringssvar fra Gurli Mousten og Jan Kyrsting
Indsendt af:
Partnerskabet
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
484
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Partnerskabet
By:
Nordhavn
Postnr.:
2150
Se venligst Partnerskabet svar til KP19 i vedhæftet PDF
Læs høringssvar fra Partnerskabet
Indsendt af:
Thomas Hansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
483
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Metroen har taget alle københavnere og danskere fra andre byer med positiv storm, på trods af den lange tid det har taget at anlægge den. Lad os få udviklet København og omegn endnu mere. Det gøres ved at udvikle Metro-nettet endnu mere. En Metro til Bellahøj, Brønshøj, Herlev, Søborg og andre yderpunkter vil binde byen sammen og skabe en udvikling, som vil gøre København til en mere helstøbt by. Færre biler vil være et af resultaterne, bedre miljø alle steder og en stor udvikling af Frederikssundsvej samt områderne nær fremtidige Metrostationer. En letbane giver ikke mening i de tætbefolkede og smalle veje i København. Det vil resultere i at Frederikssundsvej lukker ned og skabe mulige ghettoer. Nej til Letbane og JA til mere METRO, Metro under Frederikssundsvej. Tak.
Læs høringssvar fra Thomas Hansen
Indsendt af:
Michael Morgenstjerne
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
482
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Min indsigelse fokuserer på det urimelige i, at der muliggøres etagebebyggelse fra 40 til 185 % ved Englandsvej 51. Denne grund er vores nabo og sammen med resten af parcelhusområdet udgør vi husstandene med få etager. En så stor forøgelse vil forringe området væsentligt. Det vil ikke kun være anmassende i forhold til de omkringliggende boliger. Et større etagebyggeri vil også forhindre det forsøg på at bygge bro mellem villahusende og planen, som borgerne prøver så ihærdigt på. Til sidst er Englandsvej en vej, som har lidt nok i forvejen og man kan næppe underkende dens slidte udseende. Derfor hvis kommuneplanen skal leve op til sit navn, "verdensby med ansvar", skal man mindst være sit ansvar bekendt og tænke borgerne bedst ind. Dette vil betyde fokus på bæredygtige materialer og byggeproces samt en ambitiøs forpligtigelse til at projektet højner Englandsvej arkitektonisk.
Læs høringssvar fra Michael Morgenstjerne

Sider