Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
Marianne Balsløw/Jørgen Bisgaard
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
211
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
AAB, Afdeling 36, Emdrup Huse
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedr. containere Emdrupvej 99/se PDF fil
Læs høringssvar fra Marianne Balsløw/Jørgen Bisgaard
Indsendt af:
Susse Stuhr
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
210
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Ser man på matrikel 64 i Havneparken på Islands Brygge, så tillades det, at Hofor får mulighed for at opføre yderligere tekniske installationer på matriklen. Formuleringen giver vide rammer for Hofor. Kommuneplanens formuleringer bør sikre, at intensionerne om det grønne frirum og Havneparkens herlighedsværdi bevares også ved evt. ændringer i lokalplanen. Det må fastholdes og tydeliggøres, at der ikke kan etableres tekniske installationer over jorden. Derfor indstilles, at rammerne for mat.nr. 64 præciseres, den nuværende formulering af rammebestemmelserne er ikke gennemskuelige for os som borgere med hensyn til Hofors tilladelser til at etablere tekniske anlæg.
Læs høringssvar fra Susse Stuhr
Indsendt af:
Heidi Kristiansen
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
209
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Heidi Kristiansen. Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for mine skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet • Jeg ønsker én samlet og sammenhængende plan for områderne syd for jernbanestrækningen ved Bådsmands Gade • Jeg ønsker at de planlagte byggeplaner på Stejlepladsen sættes på pause, minimum et år, for at sikre en kvalificeret og forsvarlig proces. Se vedhæftede fulde hørringssvar.
Læs høringssvar fra Heidi Kristiansen
Indsendt af:
Jens Lauridsen
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
208
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
KBH SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Jens Lauridsen Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for mine skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet • Jeg ønsker én samlet og sammenhængende plan for områderne syd for jernbanestrækningen ved Bådsmands Gade • Jeg ønsker at de planlagte byggeplaner på Stejlepladsen sættes på pause, minimum et år, for at sikre en kvalificeret og forsvarlig proces. Se min yderligere dokumentation i det vedlagte materiale. BYUDVIKLINGEN OMKRING FISKERHAVNEN BØR TAGE AFSÆT I STEDETS KVALITETER Hvis man i et særligt og sårbart område som Fiskerhavnen bygger “som man plejer” uden først at forstå stedet og skalaen, vil den unikke karakter og det værdifulde kulturmiljø, som alle ønsker at bevare, blegne og forsvinde. Hvis man derimod prøver at forstå det særlige, og hvis man bygger videre på alle kvaliteterne i området, vil man med den rigtige tone og bebyggelsesprocent kunne skabe et område, som er meget mere værd både for de nuværende og for de fremtidige beboere - og også for byen. 1. Det gamle Sydhavn med store områder med selvbyggerområde (koloni- og nyttehaver) 2. Det nye Sydhavnen 3. Fiskerhavnen, men unik og bevaringsværdig kultur og miljø. 4. Stejlepladsen, som kan omfattes af en samlet byplanlægning uden byggeri. 5. Område øst for Bådhavnsgade som kan omfattes af en samlet byplanlægning 6. Område vest for Bådhavnsgade som kan omfattes af en samlet byplanlægning 7. Tippen, en del af det sammenhængende naturområde med stor biodiversitet og rekreativ karakter
Læs høringssvar fra Jens Lauridsen
Indsendt af:
Kommunistisk Parti Amager
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
207
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Kommunistisk Parti Amager
Indsendt af:
Nikolaj Theill Frandsen
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
206
By:
København SV
Postnr.:
2450
Forslag til at parkeringen i og omkring Hans Olriks Vej og Kongens Enghave generelt forbedres for beboere, da der ofte er problemer med at finde parkeringspladser for faste beboere. Forslaget er en beboer tilladelse til parkering på et mindre beløb, der skal gøre det muligt for beboere lettere at finde en parkeringsplads, hvorimod ander, der ikke bor i nærheden skal enten betale mere eller finde en anden løsning til deres parkering.
Læs høringssvar fra Nikolaj Theill Frandsen
Indsendt af:
Salomon Segers
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
205
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Salomon Segers Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for vores skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Fiskerhavnens Venner ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker Jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som Jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Ovenikøbet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For Fiskerhavnens Venner er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for os ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Jeg skal her henvise til Fingerplanen 2018. Da Jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil Jeg her koncentrere os om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affedet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Disse områder har især for fuglelivet sammenhæng med Kalvebod Fælled og Amager Fælled. Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener vi, at sammenhæng mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Venlig hilsen Salomon Segers
Læs høringssvar fra Salomon Segers
Indsendt af:
Nanna Mallan
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
204
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Nanna Mallan Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for vores skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Fiskerhavnens Venner ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker Jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som Jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Ovenikøbet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For Fiskerhavnens Venner er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for os ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Jeg skal her henvise til Fingerplanen 2018. Da Jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil Jeg her koncentrere os om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affedet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Disse områder har især for fuglelivet sammenhæng med Kalvebod Fælled og Amager Fælled. Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener vi, at sammenhæng mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Venlig hilsen Nanna Mallan
Læs høringssvar fra Nanna Mallan
Indsendt af:
Andrea Aagaard
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
203
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune, afgivet af Andrea Aagaard Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for vores skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Fiskerhavnens Venner ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker Jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som Jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Ovenikøbet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For Fiskerhavnens Venner er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for os ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Jeg skal her henvise til Fingerplanen 2018. Da Jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil Jeg her koncentrere os om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affedet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Disse områder har især for fuglelivet sammenhæng med Kalvebod Fælled og Amager Fælled. Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener vi, at sammenhæng mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Venlig hilsen Andrea Aagaard Sendt fra min iPad Den 20. okt. 2019 kl. 12.17 skrev Andrea Aagaard : Sendt fra min iPhone
Læs høringssvar fra Andrea Aagaard
Indsendt af:
Victor Vidal
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
202
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg ønsker et bedre byrum omkring Kvægtorvet: - offentlige toiletter i Kødbyen - tryghedsskabende indsats (opsyn og information) - skiltning - sociale aktiviteter - at pladserne i Kødbyen bliver til offentlige pladser (ikke udlejet til specifikke aktører som nu) - kommercielle events skal ikke præge byrummet - flere bottom up sociale events med diversitet - færre store byfester, ala distortion osv. (det kommer ikke an på store publikumstal, men det kommer an på kvaliteten af dag til dag byliv.) - flere grønne og bæredygtige sociale events i byrummet - ikke konsum, forretning og byfest. - Kulturstøtte og kunststøtte skal gå direkte til kunstnere og organisationer til konkrete projekter i byrummet. Ikke kun til kommunalt styrede top down initiativer og festivaler.
Læs høringssvar fra Victor Vidal
Indsendt af:
Anders Rieper
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
201
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Omkring bilparkering Der savnes en mulighed for at kunne etablere en bilfri ejendom, hvortil der ikke skal anlægges parkeringspladser, eller kun delebilspladser, og hvor beboere og brugere er fraskrevet muligheden for at søge parkeringslicens.
Læs høringssvar fra Anders Rieper
Indsendt af:
Anders Rieper
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
200
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Omkring friarealer: Ved fastlæggelse af friarealkrav anlægges alene en størrelsesmæssig betragtning ud fra etagearealet. Der savner en kvalitetsmæssig betragtning. Særligt forekommer det, at opholdsarealer i direkte tilknytning til enheden, er særligt attraktive og burde tælle mere i regnskabet end øvrige friarealer. Hvor en ejendom ligger i umiddelbar nærhed af grønne områder, parker osv., vil det også give mening at reducere friarealkravet, da brugen af friarealer på ejendommen så må antages at blive mindre.
Læs høringssvar fra Anders Rieper
Indsendt af:
Karl Vogt-Nielsen
Dato: 20. october 2019
Svarnummer:
199
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Også vedlagt som pdf. *********************** Høringssvar fra Enhedslisten, Amager Øst Kontakt: Karl Vogt-Nielsen, kvogtnielsen@gmail.com Hermed et høringssvar, som dels forholder sig til nogle overordnede elementer i kommuneplanforslaget, dels til enkelte lokale forhold i bydelen Amager Øst. Generelle bemærkninger/forslag Uklart hvad der er i høring På ”Bliv Hørt” ligger den 88 sider lange ”Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” og det fremgår, at ”Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.” Men så står der også et sted ”Læs kommuneplanen i dens helhed på www.kp19.kk.dk”, men ikke, om dette indgår i høringsprocessen. Fremstillingen vil formentlig af de fleste blive opfattet således, at det alene er den anviste pdf-fil der er i høring. Denne PDF-fil indfrier dog langtfra de formelle krav til en kommuneplan, og vi har efter forespørgsel hos kommunen fået oplyst, at det er ALT materiale på hjemmesiden www.kp19.kk.dk er i høring. Det fremgår imidlertid ikke. Det er herunder særlig problematisk, at populærudgaven som er sendt i høring langtfra indeholder alle de områdeændringer, som fremgår på hjemmesiden og de viste kort over, hvor der foretages ændringer er ikke ens. Derfor vil vi antage, at rigtig mange høringssvar ikke forholder sig til de faktiske ændringer, som forslaget indeholder, hvilket bør give anledning til politiske overvejelser om hele høringsprocessen. Forkerte notater i høring Endvidere vil vi påpege, at der i Amager Øst tilsyneladende gennemføres ændringer i områdebetegnelser, som ikke fremgår af det materiale, som er fremlagt i høring. Det mener vi er en meget alvorlig fejl, og selvom kommunen er blevet gjort opmærksom herpå flere gange, er det ikke ændret i det fremlagte materiale. Derfor ligner det en bevidst manipulation i høringsmaterialet, fordi man fra forvaltningens side åbenbart ikke ønsker, at der bliver sat fokus på konkrete ændringer. Det handler konkret om fx Prøvestenen Syd, som i dag er udlagt til rekreativt område. På ”Bliv hørt” ligger den ”populære” udgave af forslag kommuneplanen, og der henvises til yderligere materiale på hjemmesiden www.kp19.kk.dk hvor fx de specifikke rammeændringer er nærmere beskrevet og derfor dem, der er vigtige at forholde sig til. Når man her klikker ind på ”Overblik over ændringer i rammer og retningslinjer”1 kan åbnes filen ”Ændringer for konkrete rammeområder”. Men der er ikke overensstemmelse mellem kommuneplanforslaget, altså ”Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” og den detaljerede gennemgang i ”Bilag 4 - Ændringer for konkrete rammeområder - Baggrundsnotat til forslag til Kommuneplan 2019”. Fx. omtales ændringen af Prøvestenen Syd overhovedet ikke i den detaljerede gennemgang. Hvad der gør tingene endnu mere mystisk er, at vi via lokaludvalget har fået et nyt internt ”Bilag 4...” som afviger fra den der er fremlagt på hjemmesiden, men som åbenbart er den version som politikerne har fået forelagt. En hurtig gennemgang viser, at der i alle bydele er forskel på den version, som politikerne fik forelagt på BR-mødet d. 22. august 2019, og den der er sendt i høring. Der foreligger således 3 forskellige versioner af, hvad der sker af områdeændringer i bydelen. Det er ikke acceptabelt og kan i bedste fald udlægges som ren sjusk, men tyder dog mere på manipulation. Befolkningsudviklingen og byudviklingen Hele kommuneplanstrategien og dermed -planforslaget er baseret på argumentet om, at der er en stor søgning af nye beboere til København. Det præsenteres som en kendsgerning, at befolkningen vokser i stort set samme takt som hidtil og at hele byudviklingen de næste 12 år derfor skal sikre boliger nok hertil. Derfor arbejder kommuneplanen med en fortsat øget fortætning i bydelene og med massiv inddragelse af grønne områder og erhvervsområder til nye boliger. Dette fremstår som kommuneplanens altoverskyggende formål – og helt uden at gå bare lidt i dybden med denne befolkningsudvikling, herunder hvad der hidtil har udløst en befolkningsvækst og hvilke befolkningsgrupper der er tale om, ikke nogen overvejelser om fordele og ulemper herved og i hvilket omfang dette har en positiv eller negativ indflydelse på byens generelle udvikling eller hvorledes vi bedst imødekommer den faktuelle befolkningsudvikling. Lige nogle fakta om befolkningsudviklingen baseret på Danmarks Statistik. Der flytter ca. 50.000 borgere ind og ud af København årligt. Der er således helt uafhængigt at nye boliger en massiv tilflytning af nye borgere fra resten af kommunerne. Faktisk tager det på papiret kun 6-7 år før halvdelen af Københavns befolkning er udskiftet med nye beboere fra resten af landet. Dette fremhæves, fordi det ofte fejlagtigt fremføres, at vi lukker for indflytning, hvis ikke der bygges nyt. I nogle enkelte år har indflytningen fra andre kommuner været en anelse større end udflytningen, men se sidste 5 år har der været balance i ind- og udflytning. Der er således en falsk begrundelse, at der skulle være behov for en masse nye familieboliger til familien Danmark, som ønsker at flytte til København. Når befolkningen i en række år er vokset med ca. 10.000 indbyggere, skyldes det primært to årsager. Nemlig at der er et fødselsoverskud og en tilflytning af udlændinge (fra fx Sverige, England, USA og Tyskland) som får job i erhvervslivet i hovedstadsområdet. Går man ned i fødselsoverskuddet afslører det, at godt nok fødes der flere børn, men en væsentlig forklaring på væksten er en længere levealder blandt de ældre i København. De dør senere og fødselsoverskuddet vokser dermed. Altså flere børn og flere ældre. Men kommuneplanen indeholder ingen overvejelser om, hvad dette betyder for byudviklingen, hvilket ellers peger på at det væsentligste boligbehov er ungdomsboliger og seniorboliger, og ikke familieboliger. Endelig har vi så den udenlandske medarbejderkreds som udgør næsten halvdelen af befolkningsvæksten i en lang årrække. Er det rimeligt, at København skal fortættes og nybygges for at de skal bo centralt i i København, eller kunne der overvejes et samarbejde med omegnskommuner om primær bosætning af denne befolkningsgruppe her? Der savnes et afsnit, som beskriver disse aspekter og forholder sig hertil, så borgerne også har mulighed for at tage stilling til hvorledes den faktisk befolkningsudvikling skal påvirke byudviklingen. I kommuneplanforslaget er endvidere angivet en forventet befolkningsvækst, som ikke stemmer med befolkningsfremskrivningen i Danmarks Statistik. Her fremgår, at befolkningen ikke stiger med 100.000 de kommende 12 år men med 86.000 og set over 10 år frem er det 75.000. I 2031 forventes en befolkning på 709.538. Forslag 1: Kommuneplanen udvides med et kapitel/afsnit, der nærmere beskriver den faktiske befolkningsudvikling i København. Hvor mange flytter ud og ind i København og hvad er forklaringen på befolkningsvæksten? Hvad kan vi sige om de kommende 12 års forventede udvikling, og hvad giver det anledning til at overvejelser om, hvilken byudvikling vi skal have? Forslag 2: Det foreslås, at følgende formulering på side 9 ændres, fordi den jf. Danmarks Statistiks fremskrivning er notorisk forkert: ”Bare de sidste 10 år er byen vokset med ca. 100.000 nye københavnere, og de næste 12 år for- ventes byen at vokse med ca. lige så mange. I 2031 forventes der at bo ca. 725.000 indbyggere inden for kommunegrænsen.” Ny formulering: ”De sidste 10 år er byen vokset med ca. 100.000 nye københavnere, og de næste 12 år for- ventes byen at vokse med ca. 86.000, altså knap så mange. I 2031 forventes der at bo ca. 710.000 indbyggere inden for kommunegrænsen.” Konflikt mellem overordnede målsætninger og områdeændringer Kommuneplanen er gennemsyret af byfortætning og omdannelse og der er ikke sammenhæng mellem de indledende overordnede målsætninger om fx vigtigheden af kreative erhvervsområder og så kommuneplanens faktiske indhold som vil omdanne kreative erhvervsområder til boligområder, bl.a. i Amager Øst. Kommuneplanen fremstår useriøs når der på denne måde fremlægges målsætninger som de fleste nok synes lyder godt, men som ikke svarer til, hvad kommuneplanen gennemfører i praksis i områdeændringer. Bevaringsværdige bygninger I Amager Øst har vi talrige eksempler på, at der i lokalplaner udpeges bevaringsværdige bygninger som så alligevel ender med at blive revet ned via dispensationer. Selv når kommunen afviser en dispensation er formuleringerne herom i lokalplanerne udformet, så bygherrer blot kan klage over afvisningen og derefter få medhold. Rammevilkårene for kulturhistorisk bevaring (der fastlægges med kommuneplanen) trænger til at blive strammet op og dispensationsmuligheder gjort langt mere begrænset eller endnu bedre helt fjernes. Vi vil som led heri foreslå, at lokaludvalgene får et større rolle i sikringen af bevarelse af bygninger som har historisk værdi. Således kan udpegning af bevaringsværdige bygninger med fordel foregå i et samarbejde, når der skal udarbejdes lokalplaner, og lokalplaner kan fx indeholde et krav om, at lokaludvalgene skal godkende eventuelle dispensationsansøgninger, før de kan godkendes af kommunen. CO2-mål Efter den interne høring er blevet indføjet lidt mere om målet om, at København skal være CO2-neutral i 2025. Der er kommet et procenttal med. Men et så vigtigt aspekt bør behandles mere seriøst i kommuneplanen. Den bør således indeholde en egentlig status for arbejdet hermed i form af et selvstændigt afsnit, med gennemførte tiltag og kommende planer, og herunder en belysning af, hvilke reduktioner der skyldes kommunale tiltag og hvilke der skyldes national politik, som fx den generelle omstilling af energisektoren, som alle kommunale CO2 regnskaber nyder godt af. Urban farming Kommuneplanen bør indeholde en beskrivelse af, hvordan kommunen kan arbejde strategisk med urban farming og give mulighed etablering af flere dyrkningsmuligheder i byen, fx på byens tage. Derfor foreslås, at der på side 45 under ”Rekreation og Natur” tilføjes et nyt punkt som 3. sidste pind: ”At adgangen til at udnytte byens tage og andre arealer til urban farming fremmes” Byggematerialer Der bør sættes måltal for genanvendelse af byens byggematerialer. Forvaltningen har afvist, at materialevalg kan reguleres i kommuneplanen. Imidlertid indeholder planlovens §33a om Lokal Agenda 21 krav til kommuner om politiske målsætninger for bl.a. bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Det er således oplagt, at kommuneplanen bør indeholde disse målsætninger. Derfor foreslås, at der på side 45 under ”Energi og Miljø” tilføjes en række punkter, som fremlægger de politiske målsætninger for bl.a. bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Alternativer til privatbilisme I takt med at byen fortættes bliver det stedse vigtigere at se på alternativer til privatbilisme. Flere indbyggere og flere biler medfører spildtid i bilkøer og længere transporttid på vejene i byen til skade for økonomi og beskæftigelse. Kommuneplanen har alene en målsætning om, at antallet af personture højst skal udgøre 1/3 med bil. Det eneste der står om handlinger er på side 23: ”Derfor skal vi skabe en by, hvor færre bruger bil, og flere bruger de grønne og effektive transportformer, for kun på den måde bliver der plads i byen til fortsat udvikling, og til at det fortsat er muligt at bruge bilen, når det er nødvendigt. Det vil vi for eksempel gøre ved at skabe gode gang- og cykelforbindelser, effektiv kollektiv trafik, hvor der også i myldretiden er plads, samt sikre sammenhæng mellem alle transportformer.” Men reelt arbejder kommunen alene for udbygning af metrosystemet og der nedlægges buslinjer, hvorved mange borgere får en mindre effektiv kollektiv trafik, og ifølge alle beregninger har det samlede metrosystem minimal effekt på bilkørslen. Derfor foreslås, at der på side 22 efter: ”I de kommende år vil vi fortsat have fokus på energiproduktion samt CO2-neutral fjernvarme, og kollektiv trafik, men også tiltag, som kan reducere CO2-udledningen fra de øvrige sektorer.” indsættes følgende sætning: ”Vi har en særlig udfordring med bilkørslen og der er behov for en samlet plan for, hvorledes vi bedst muligt fremmer de alternativer, som bedst medvirker til at reducere bilkørslen i samt til og fra København.” Busnettet Det er problematisk, at det nye busnet i kommuneplanen beskrives som en øget sammenhæng i den kollektive transport. I Amager Øst er omlægningen af busserne en klar forringelse af den lokale kollektive transport og tværgående forbindelser. Det harmonerer ikke med den stadige befolkningstilvækst vi oplever i bydelen. Der er således stort behov for en tværgående forbindelse mellem Amager og Hvidovre Hospital. Forvaltningen modsvar hertil er, at det er en naturlig følge af metroudbygningen, da 30 mio. buspassagerer flyttes fra busser til metro. Vi mener, at kommuneplanen forholder sig alt for passivt til både målsætningen om at højst 1/3 af den kørende trafik i, til og fra København skal ske med bil, og at mindst 3/4 af trafikken skal være med cykel, gang eller kollektiv trafik i 2025. Det massive metrobyggeri som forvaltningen henviser til, medvirker stort set ikke at øge den samlede transport med cykel, gang og kollektiv trafik, da det er herfra passagerne til metroen kommer. En forbedring af den kollektive transport forudsætter, at der sker et samlet løft og her er bustransporten en vigtig brik, som bør udbygges frem for skæres ned, ligesom andre nye kollektive løsninger som letbaner og BRT-linjer sammen med S-togene kan overflytte bilister til den kollektive trafik. Der henvises til forslaget ovenfor. Små lokalplaner I dag er praksis i kommunen, at der ikke stilles krav om almene boliger når lokalplanen omfatter mindre end (vistnok) 3.000 etagemeter. Dette bør ændres så det altid undersøges, om et boligselskab er interesseret og i givet fald skal 25 % kravet da indarbejdes. Derfor foreslås, at der til følgende sætning på side 14: ”Derfor er almene boliger en vigtig del af den sammenhæn­gende by, og vi stiller krav om 25 % almene boliger i de lokalplaner, hvor det understøtter en blandet by. ” tilføjes: ”Herunder også i mindre lokalplaner såfremt et alment boligselskab er konkret interesseret.” Boligpriser De stigende boligpriser er den største boligsociale udfordring for kommunen. Det er nødvendigt at modvirke spekulation i opkøb af billige ejendomme for at tjene store penge på en hurtig renovering, som presser beboerne ud med store huslejestigninger Forvaltningen mener ikke at dette reguleres via kommuneplanen til trods for at den indeholder målsætninger herom. Men henvisning til side 14, hvor der er et afsnit om ”En sammenhængende by med plads til alle” og side 16, hvor der i kommuneplanen står målsætningen: ”At der fortsat sikres adgang til små, billige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte” vil vi foreslå at ændre teksten på side 17, hvor der står: ”Det sker fx ved, at der i nogle områder bygges nye private boliger, mens man andre steder omdanner eksisterende boliger eller tilføjer nye erhvervslokaler eller kommunale funktioner for at sikre blandede boligformer. På den måde bruges byens befolkningsvækst til at skabe tættere, blandede boligområder med en større diversitet i ejerformer, boligtyper og beboergrupper.” Dette ændres til: ”Det sker fx ved, at der i nogle områder bygges nye private boliger, mens man andre steder omdanner eksisterende boliger. Det er dog her nødvendigt at modvirke spekulation i opkøb af billige ejendomme for at tjene store penge på en hurtig renovering, som presser beboerne ud med store huslejestigninger. Endvidere kan tilføjes nye erhvervslokaler eller kommunale funktioner for at sikre blandede boligformer. På den måde bruges byens befolkningsvækst til at skabe tættere, blandede boligområder med en større diversitet i ejerformer, boligtyper og beboergrupper. ” Lokale forhold i Amager Øst Det grønne areal Prøvestenen Syd Prøvestenen Syd er i dag udlagt som O1, dvs. rent rekreativt område. Lokaludvalget i Amager Øst har siden januar måned 2019 gennem flere møder drøftet med By&Havn om åbning af området for offentligheden, da bydelen og København har stort behov for nye grønne områder – ikke mindst når eksisterende grønne områder inddrages til boligudbygning. I den fremlagte høringsudgave ”Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019” er i teksten et længere afsnit om de forurenende virksomheder på Prøvestenen. Således står på side 52: ”En byudvikling i dag ville også begrænses af forurenende virksomheder og risiko­virksomheder beliggende i nærheden, på Prøvestenen. Kommuneplanen giver mulighed for at udarbejde en lokalplan for Prøvestenen med henblik på zonering af virksomheder efter forurenings-og risikograd. Målet er at udarbejde en plan, der sikrer området for disse virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men samtidig såle­des at virksomheder med den største forureningsbelastning og/eller risiko fremadrettet placeres i størst mulig afstand fra Kløverparken.” På kortet side 53 er da også anført et 9-tal på Prøvestenen, men det har ikke noget med ovenstående fornuftige ændring at gøre, men i stedet står der her, at en del af Prøvestenen Syd ”ændres fra institutioner og fritidsområder til blandet erhverv, så der kan placeres erhvervsfunktioner samt rekreative aktiviteter.” Og hvor kom det så lige fra...? Hvis man går ind i den detaljerede oversigt i Bilag 4 som ligger på hjemmesiden, er alene zoneringen omtalt – ikke et ord om ændringen af det rekreative areal til erhverv. Men finder man den hemmelige udgave af Bilag 4 frem (dvs. den der er forelagt BR som bilag 6 på mødet d. 22. august 2019, så indgår Prøvestenen Syd med følgende lange tekst, som totalt forbigår lokaludvalgets interesse for at åbne området og tilmed antyder, at en omdannelse til erhverv E1 nærmest er en forudsætning for en rekreativ udnyttelse af resten af området. Noget som på ingen måde har været fremført i den møderække, der har været mellem lokaludvalget og By&Havn: ”De opfyldte arealer på Prøvestenen Syd (beliggende syd for området til særligt forurenende erhverv og transporterhverv) har henligget i en lang årrække uden at der har været et bæredygtigt grundlag for at ibrugtage dem med de nuværende anvendelsesbestemmelser til offentlige formål. Der er alene opstillet vindmøller i området, der ellers er ubenyttet og utilgængeligt for offentligheden. For at åbne for en anvendelse af området foreslås en del af området ændret fra offentlige formål til blandet erhverv, så der kan placeres erhvervsfunktioner samt rekreative aktiviteter, under forudsætning af at omgivende områder til offentlige formål ikke belastes med støj eller anden forurening. Den sydlige del af området (anlagt som mulighed for lystbådehavn) foreslås ikke ændret, men opretholdes uændret. Området nord for kanalen ændres til E1*- område med særlig bemærkning: ”Området kan anvendes til opstilling af op til 3 vindmøller på op til 115 m placeret ved støjvolden. Alle vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med VVMredegørelsen og miljøvurderingen herfor. Området kan endvidere anvendes til virksomheder og rekreative aktiviteter, der ligger over miljøklasse 3, hvis dette er foreneligt med områdets øvrige anvendelse og med anvendelsen af de tilstødende områder til rekreative formål, kolonihaver mv. Der skal i lokalplan stilles krav til offentlig adgang langs vandet.” Den resterende del af rammen bibeholdes som O1* med særlig bemærkning: ”Området kan opfyldes i overensstemmelse med VVM-redegørelsen for opfyldning af Prøvestenen og Ny Amager Strandpark.” Vi kan kun tolke dette sagsforløb og dokumenterne således, at politikerne gennem en fejlagtig præsentation skulle nikke til at et stort rekreativt område skal omlægges til erhvervsområde med det gode formål at åbne området op, men at dette ikke skulle ud i den offentlige høring. Lokaludvalget har siden januar 2019 forhandlet med By&Havn om at åbne det rekreative område. Formuleringen ”For at åbne for en anvendelse af området foreslås en del af området ændret fra offentlige formål til blandet erhverv,” giver ikke mening. Der eksisterer ikke en sådan forudsætning. Hele området, som i dag er udlagt til rekreative formål, rummer et stort potentiale for at blive et nyt stort naturområde for københavnerne, og hvor der med tiden også vil kunne placeres foreningsaktiviteter. Hvis Kommuneplanen følges vil langt hovedparten blive ændret til erhvervsområde, hvilket vil være i direkte strid med ønsket om at åbne arealet for offentligheden. Vi skal kraftigt opfordre politikerne til at fjerne denne ændring af en stort rekreativt areal, som på få måneder kan åbnes for offentligheden. Vi var lokalt så langt fremme i processen, at der er stiftet en lokal forening, som efter aftale med By&Havn var klar til at vi kunne åbne arealet november måned i år. Lige indtil vi opdager, at By&Havn via et sidste sekund indspil til kommuneplanen åbenbart forsøger at ændre arealet til erhvervsformål. Infrastruktur Nordøstamager Der er behov for at der udvikles sammenhængende planer for infrastruktur (cykel, kollektiv transport og biler) i Nordøstamager, der tager højde for den trafikale udvikling der har præget trafikken på Amager Strandvej og Kløvermarksvej/Uplandsgade de senere år. Forvaltningen har henvist dette til arbejdet med Lynetteholmen, hvor der vil blive arbejdet med infrastruktur til og fra de nye byområder, men det er to vidt forskellige opgaver, idet der ikke vil komme nogen sammenhængende planer for infrastruktur i Nordøstamager ud af arbejdet med infrastruktur til og fra Lynetteholmen, som endvidere er et langsigtet projekt. Vi har aktuelt en kraftig udbygning af Nordøstamager og behovet for en sammenhængende plan er ret akut. Derfor foreslås, at der på side 52 efter sætningen: ”Med etablering af metro til lufthavnen har byudviklingen på Amager Øst det seneste årti koncentreret sig omkring områderne ved Krimsvej, Strandlodsvej og Ved Amagerbanen.” tilføjes: ”Udbygningen kalder på behovet for en sammenhængende plan for infrastruktur (cykel, kollektiv transport og biler) i Nordøstamager.”. Særligt bør ses på letbane- eller BRT-løsninger, da en evt. metro vil ligge langt ude i fremtiden. Nordøstamager - Kollektiv trafik En forbedring af den kollektive trafikbetjening af området ved Amager Strandvej 3 bør være en forudsætning for udvikling af grunden. Forvaltningen afviser dette med henvisning til, at størstedelen af grunden ligger inden for det stationsnære område for Øresund St. Det er noget sludder, da gåafstanden er over 1 km. Måske skyldes forvaltningens fejlskøn at tegningen på side 53 er misvisende. Derfor foreslås på side 53 at punktet: ”3. Nordøstamager - Ved Amagerbanen Nord Som del af rækkefølgeplanen ændres anvendelsen fra industri til blandet boliger og serviceerhverv.” tilføjes: ”En udbygning kræver dog en forbedring af den kollektive trafikbetjening af området.” Nordøstamager - Kløverparken Forvaltningen har afvist at udarbejde en helhedsplan for Kløverparken og de nærtliggende områder, fordi området alene fastholdes som perspektivområde. De vil alene se på helhedsplaner for områder som står overfor en snarlig udbygning og afviser, at grundejere vil bekoste/medvirke før muligheden for byudvikling nærmer sig. Der har lokalt været samarbejde med grundejerne i området, og derfor bør forvaltningens afvisning prøves af. Derfor foreslås, at der på side 52 til sidst i afsnittet ”Kløverparken er fortsat perspektivområde” tilføjes: ”Kommunen er dog villig til at arbejde med en helhedsplan for Kløverparken og de nærtliggende områder såfremt grundejerne er interesseret heri.” Nordøstamager – Vermlandsgade Der er fremsat ønske om at ændre området fra J2 til C3. Ønsket er ikke imødekommet i kommuneplanen, men i den områdeændringsversion, som BR har behandlet på sit møde 22. august (bilag 6) fremgår, at den eksisterende bemærkning til J2 ændres, så der åbnes for C3 på sigt. Det fremgår ikke af den version som ligger i høring. Vi vil anbefale, at bemærkningen til J2 ikke ændres, da vi lokalt ønsker at bevare de få J-områder vi har tilbage, for at give plads til især mindre værksteds- og håndværksaktiviteter samt kreative erhverv i lokalområdet – både af hensyn til ønsket om en blandet bydel, til ønsket om at bevare relativt billigere lokaler hertil samt til ønsket om at bevare lokale arbejdspladser. Nordøstamager – Siljangade Området er i dag en kreativ zone E0, men med komunneplanen skal det ændres til C2. Det er vi lodret imod. Vi ønsker en udvikling i den kreative zone med flere små og kreative virksomheder. Vi mener at omdannelse af kreative zoner går direkte imod de overordnede ønsker om en blandet by med plads til kreative miljøer. Som der står på side 32 i kommuneplanen er ønsket: ”En kulturel storby med kant skal udvikles sammen med københavnerne, kreative iværksættere og andre professionelle aktører. ” ”I den eksisterende by er Kødbyen og Nordvest gode eksempler på områder, hvor små erhvervsdrivende og kreative iværksættermiljøer gror frem og skaber identitet og kant. I den kommende planperiode er det vigtigt, at vi fortsat sikrer muligheden for disse miljøer – også når byen udvikles.” Endvidere står på side 34 som mål bl.a.: ”At fremme en udvikling af områder til erhverv, som sikrer et bredt udvalg af lokaliseringsmuligheder for forskellige virksomhedstyper, såsom kontor, håndværk, mindre produktion, lager- og logistik samt kreative erhverv. ” Vi mener derfor, det er en forfejlet politik, når man så lægger op til at lukke ned for eksisterende kreative byområder i jagten på at give plads til øget boligbyggeri. Vi foreslår at området bevares som E0. Strandlodsvej 48 Det handler om en hjørnegrund, hvor S3-rammen (serviceerhverv) nu erstattes med en C3-ramme med mulighed for en bolig andel på op til 75%. Bygningen rummer i dag hjemmeplejen og har endvidere en række af de funktioner som beskrives at være målet med omlægningen. Grunden udgør hjørnet af et større serviceområde langs den vestlige side af Strandlodsvej og der bør laves en samlet vurdering af fremtiden for denne strækning, frem for at der også her laves lokalplaner for små områder ad gangen uden nogen overordnet sammenhæng. Vi ønsker lokalt at bevare lokale arbejdspladser og at sikre en blandet by, hvorfor området ikke ønskes omdannet til boliger. Så bevar området som S3 indtil der er lavet en samlet plan for hele strækningen langs Strandlodsvej. Krimsvej Nu kommer der så igen et ønske om yderligere fortætning på Krimsvej ved at øge bebyggelsesprocenten på et areal. Dette afvises i kommuneplanen, hvilket er fint nok. Men ønsket imødekommes delvist ved at det ændres på forholdet mellem bolig og erhverv. Vi støtter fastholdelsen af de 130 i bebyggelsesprocent, men er imod at der lempes i erhvervskravet da vi ønsker at have lokale arbejdspladser. Derfor ønsker vi den oprindelige formulering fastholdes: ”Boligandelen skal udgøre mindst 50 % og erhvervsandelen mindst 25 % af etagearealet.” Villaområderne I Amager Øst har vi store villaområder, og en række af disse foreslår kommuneplanen nu ændret fra B1 til B2, hvilket indebærer en generel accept af 50 % højere bebyggelsesprocent. Der angives som begrundelse at en række boliger i dag overskrider B1, hvorfor det giver administrative problemer. Men reelt dækker det over ønsket om fortætning, hvor etplansvillaer herefter kan erstattes af højere byggeri, med de værdistigninger dette kan give. En fortættet villaby vil alene være målrettet højindkomstgrupper, forøge biltrafikken og indskrænke det samlede areal af grønt og dermed samlet reducere biodiversiteten i byen. Vi ønsker at villaområderne bevarer det områdestatus B1, som de har i dag. Engvej Kommuneplanen vil nu ændre området fra B2 til B3. Engvej var det første nybyggeri i det gamle industrikvarter på Østamager, og er blevet et godt boligområde med plads og grønt. Som led i fortætningen ønskes det nu ændret til B3 hvilket vi mener, som al anden fortætning, forringer området, herunder udløser mere biltrafik. Vi mener området bør bevares som B2.
Læs høringssvar fra Karl Vogt-Nielsen
Indsendt af:
Mia Knokgaard
Dato: 19. october 2019
Svarnummer:
198
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Skæve boliger på Strødamvej 10, 2100 København Ø Det er urimeligt at kommunen vil bygge skæve boliger til socialt udsatte personer her. De skal bygges i vores grønne område og vil skabe stor utryghed. Vores boligområde består af ca. 1500 almene lejligheder, som nu er kommet på en observationsliste for udsatte boligområder (Ghetto-listen). Jeg har kendskab til at kommunen genhusede beboere fra Gravervænget, Ringertoften og Klokkerhøjen til Fsbs’ almene boliger i Ryparken for at gøre området i Nordvest tryggere og mere attraktivt. De tomme lejligheder blev omdannet til andelsboliger. Men det er så gået ud over Ryparken og Emdrup-Lundehus. Man flytter bare problemerne fra et sted til et andet. Historien vil gentage sig selv. Vi har altid brugt ‘marken’ eller der ‘ved cykelbanen’, som vi kalder det grønne område på Strødamvej 10, til børnefødselsdage, rundbold og petanque. Det kan vi så ikke gøre længere. Vores mindre børn plejer at kunne færdes frit rundt mellem f.eks. AAB afd. 37 på Ramløsevej og AAB afd. 32 med rækkehusene, hvor de kunne gå over det grønne område og undgå trafikken på Strødamvej. Men nu vil vi ikke være trygge ved det, fordi de skal passere de skæve boliger. Jeg bruger den sti, der ligger lige op til det sted, hvor de skæve boliger skal være, og vil ikke være tryg længere ved at gå ned ad den meget tidligt om morgenen, når jeg skal på arbejde. Derfor vil jeg protestere kraftigt imod denne plan.
Læs høringssvar fra Mia Knokgaard
Indsendt af:
Jon Bundesen
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
197
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kjøbenhavns Amatørsejlklub
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedlagte pdf
Læs høringssvar fra Jon Bundesen
Indsendt af:
Morten Boel Bjelbæk
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
196
By:
København SV
Postnr.:
2450
Mangel på parkeringspladser grundet gratis parkering. Området ved Vesterbro Brandstation (afgrænset af Sydhavn Station, Bavnehøj Allé, Enghavevej og Vestre Kirkegård er blevet overfyldt med parkerede biler - både private fra andre områder og firmabiler uden ærinde i området. De parkerer ofte i ugevis og efterlader beboerne uden parkeringsmuligheder. Det er meget frustrerende og ender ofte med ulovlige parkeringer. Hvis jeg har kørt rundt i en halv time - og eksempelvis skal hente børn i institution inden lukketid - er jeg tvunget til at parkere ulovligt. Det er frustrerende og uholdbart. Det var et langt mindre problem for 4 år siden, da vi fik bil, men i takt med at der er indført betalingsparkering i de omkringliggende bydele, er problemerne blevet sendt videre til os - og naturligt nok i endnu større målestok, da vi nu er et af de eneste resterende områder med gratis parkering. I har dog været dygtige til at sende jeres parkeringsvagter rundt, så det nu er blevet et kæmpe problem at have bil. Vi ønsker betalingszone indført, så vi som beboere har en chance for at parkere. Det er ikke fair, at alle mulige andre parkerer her og efterlader problemerne hos os. Mange pendlere parkerer her også, da det er sidste gratis parkering tæt på S-tog (Sydhavn Station).
Læs høringssvar fra Morten Boel Bjelbæk
Indsendt af:
Line Boel Bjelbæk
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
195
By:
København sv
Postnr.:
2450
Som beboer i kvarteret Bavnehøj er det enormt svært at finde parkering. Området er det eneste sted nær København C, hvor man stadig finder gratis parkering for alle. Det har selvfølgelig sin charme, men som tiden er gået, og betalingszoner er indført i bl.a. Valby og området nær vestre fængsel, er vores dejlige område blevet omdannet til gratis parkeringsanlæg for et hav af udenlandske biler, pendlere, flyttebiler, campletter, trailere - for slet ikke at nævne taxaer og små lastbiler. Desuden holder her rigtig mange firmabiler og mange bruger området til langtidsparkering. Senest har en lille lastbil holdt udenfor vores opgansdør i op mod 2 måneder uden at være i brug. Dette problem gør det praktisk talt umuligt at finde parkering for os, som bor her til dagligt. Selv er jeg sygeplejerske, og kommer nogle gange hjem fra arbejde om natten. Her er der oftest ikke muligt at finde en god og lovlig parkeringsplads, og jeg kan ende med at holde til gene for andre. Derfor håber vi enormt meget, at vi i området kan få betalingsparkering med mulighed for beboerlicens.
Læs høringssvar fra Line Boel Bjelbæk
Indsendt af:
Ib Kaa
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
194
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skanska A/S
By:
Kbh V
Postnr.:
1561
Høringssvar er vedhæftet
Læs høringssvar fra Ib Kaa
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
193
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
B. Førster
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
192
By:
Kbh. V
Postnr.:
1720
1. Der er mangel på parkeringspladser på Vesterbro, hvilket giver anledning til at beboerne kredser rundt i området med bilerne for at finde en parkeringsplads. Det er ikke hensigtmæssigt over for bydelens beboere hverken dem med bil eller for dem uden. 2. Der er behov for plantning af flere træer langs gaderne mellem Sønder Boulevard og Ingerslevsgade, så disse gader kan gøre mere grønne. Disse træer kan med fordel plantes i de heller, der er mellem nogle af parkeringspladserne. 3. Mht. det gamle DSB-areal er her en enestående mulighed for at sikre etableringen af et stort grønt område til byens stenbro og højne andelen af grønne områder på Vesterbro, som er det laveste i hele byen. Der bør også indtænkes idrætsmuligheder f.eks. en løbebane, fodboldbaner m.m. 4. På Sønder Boulevard bør der laves langt mange flere bede med blomster og buske, der varierer i form og farver samt med forskellige blomstringsperioder, så det dels bliver en oplevelse at gå en tur på boulevarden og dels bidrager til, at insekter kan leve her, så vi får sommerfugle og bier.
Læs høringssvar fra B. Førster
Indsendt af:
Energinet Eltransmission
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
191
Vedhæftede filer: 2
By:
Fredericia
Postnr.:
7000
Se venligst vedhæftede
Læs høringssvar fra Energinet Eltransmission
Indsendt af:
Christian Herskind
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
190
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar fra Refshaleøens Ejendomsselskab A/S er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Christian Herskind
Indsendt af:
Jesper Holm Pedersen
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
189
By:
Kbh s
Postnr.:
2450
Hej, Vi bor på Johan Kellers vej i Sydhavnen, og vi er sammen med de andre beboere i området ved at være meget utilfredse med parkeringsforholdene i området. Vi oplever personer, som ikke bor her, parkerer deres biler i kortere og længere tid, da der er gratis parkering. Både biler med danske nummerplader og udenlandske. Det betyder, at os som der bor her skal bruge forholdsvis meget tid på at finde en parkeringsplads. Vi skal ofte ligge og cirkulere rundt i området i op til 15min. Den miljømæssige belastning kan vi ikke være bekendt. Vi oplever ydermere, at dem som ikke bor her parkerer hensynsløst og dobbeltparkere. De berørte gader omkring vores ejendom er Johan Kellers vej, V.A Borgens vej, Hans Olriksvej og Bavnehøj Allé. Vores forslag er at beboerne får en parkeringstilladelse, og at der samtidigt bliver indført betalingszone for gæster. Vi ser frem til at høre fra jer.
Læs høringssvar fra Jesper Holm Pedersen
Indsendt af:
Julie Forup
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
188
By:
København SV
Postnr.:
2450
Vi oplever store udfordringer med parkering i området omkring Johan Kellers Vej, V.A Borgens Vej, Bavnehøj Alle, Hans Olriks Vej mm. Mange biler, herunder firmabiler, udenlandske biler og lign., parkerer her i lange perioder. Det er et stort problem for os der bor her at finde parkering, da området bruges af rigtig mange der ikke bor her. Et forslag kunne være at der fremadrettet kræves tilladelse for at parkere her, således at vi der bor her kan have mulighed for at finde parkering. En parkeringstilladelse, der om nødvendigt kan koste et mindre beløb årligt, kan være løsningen, så det ikke længere er så attraktivt for udefrakommende at parkere her.
Læs høringssvar fra Julie Forup
Indsendt af:
Jan Koed
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
187
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
H. C. Andersens Boulevard er Indre Bys mest belastede trafikåre med en lang række negative konsekvenser for byens borgere. Den mest effektive løsning til afhjælpning af de mange trafikale og miljømæssige udfordringer vil være at etablere en tunnel for den gennemkørende trafik.
Læs høringssvar fra Jan Koed
Indsendt af:
Jannie Rasmussen
Dato: 18. october 2019
Svarnummer:
186
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Ang. Letbane på Frederikssundsvej Jeg syntes det kunne være af meget stor interesse, at få svar på hvordan man har tænkt sig at afvikle trafikken på Frederikssundsvej. Når der skal afleveres vare til forretningerne / afhentes skrald, og anden tung trafik skal komme igennem. Der skal jo også stadig være muligt at parkere foran forretning. Samtidig med at et eller flere udrygningskøretøjer Skal komme igennem. Som det er nu, er det allerede et problem at komme frem med Ambulance /Læge /Brand og Politi samtidig med meget lange bilkøer fra kl. 15:00 Der er rigtig mange udrykninger på Frederikssunds vej Med venlig hilsen Jannie Rasmussen
Læs høringssvar fra Jannie Rasmussen
Indsendt af:
Erhardt Franzen
Dato: 17. october 2019
Svarnummer:
185
Virksomhed / Organisation :
Sundbyernes GrundejerFællesskab
By:
København
Postnr.:
2300
Sundbyernes GrundejerFællesskab Englandsvej 10, 2300 København S. E-mail- info@sgfnet.dk Tlf.: 32595842/21633799 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Københavns Rådhus 1550 København V. København den 4. oktober 2019 Høringssvar vedrørende Kommuneplan 2019 I oplægget til Kommuneplan 2019 for København er der lagt vægt på en række værdier for byen. Hvilket er positivt. Bl.a. skal der passes godt på byens kvaliteter, ligesom København også fremover skal være en mangfoldig by. En af kvaliteterne er også beboelsesområder med arkitektur og indretninger og grønne områder. I den sammenhæng udgør det brede grønne bælte fra Emdrup området i Nord og ned over Bispebjerg, Husum, Brønshøj, Vanløse, Valby og Sundbyområderne på Amager med villaer, rækkehuse, parcelhuse og haveforeninger et særdeles unikt beboelsesområde, med gode rammer for familieliv og sociale udfoldelser i grønne omgivelser. Boligformen er eftertragtet og værdsat gennem generationer. Påfaldende er det bare, at der i kommuneplanoplægget ikke et eneste sted er omtalt dette store, værdifulde boligområde, hvilket vi finder overordentligt mangelfuldt i planen. Ej heller er der et eneste billede af villa- og parcelhusområder, mens andre boligformer, byggerier og husbåde er eksponeret i rigeligt mål i oplægget. Under afsnittet ”En grøn, sund og bæredygtig by” vil det være oplagt, at omtale nævnte beboelsesområder som vigtige at bevare og styrke, bl.a. af hensyn til byens målsætninger om CO2-neutral, grønne områder, styrkelse af biodiversiteten samt tilpasningen i det hele taget til fremtidens klima samt til fremme af folkesundheden i København. Med henblik på klimasikring og afløb for overfladevand i skybrudssituationer er allerede indledt tiltag med indretning af ”Grøn Klimavej” på en række private fællesveje i grundejerforeninger. Formålet er at lade regnvandet nedsive i jorden lokalt og/eller forsinke det, for at aflaste et ellers overbelastet kloaknet i København. Det bør understreges i kommuneplanen, at arbejdet med indretning af Grøn Klimavej som led i skybrudssikringen nyder fremme i Københavns Kommune. Under afsnittet om trafik nævnes ønsket om mindst 1/3 cyklister, mindst 1/3 kollektiv trafik og højest 1/3 biltrafik. Metroen har været en stor gevinst for den kollektive trafik, men for villa- og parcelhusområder, der ligger op til metrostationerne, er det blevet et betragteligt problem, at udefra kommende bilister parkerer på de private fællesveje i nærheden af stationerne. Tilsvarende parkeringsudfordringer er på private fællesveje i områder grænsende op til nye bydele, fx Ørestad. For at spare de tårnhøje parkeringsafgifter i de nye bydele (fx Ørestad) parkerer både fastboende og folk, der dagligt kører i bil til/fra arbejde i bydelen, på de tilstødende private fællesveje i grundejerforeninger fx Øst for metrolinjen langs Ørestad, hvor det er gratis for dem at holde. Kommunen og By&Havns planer om yderligere 2.500 boliger i forbindelse med Ørestad på den del af Amager Fælled, som nu er navngivet ”Vejlandskvarteret”, vil mangedoble parkeringspresset på de private fællesveje langt ind på Amager, i grundejerforeningerne Øst for Ørestad Boulevard og metrolinjen. Som led i bevarelsen og den grønne værdisætning af villa-, haveforenings- og parcelhusområderne er det tillige afgørende, at der er den fornødne plads på parcellerne. I tilknytning til kommuneplanen bør der være krav til grundstørrelse, bygningsudformning, bebyggelsesgrad, afstand til skel for indretninger mv. på parcellen. Ved at præcisere dette i kommuneplanen, kan det i supplerende regelsæt fastlægges, at der ikke nyudstykkes grunde, som er mindre end 600 m2 for opførelse af enfamiliehuse, 900 m2 for opførelse af tofamiliehuse (med vandret lejlighedsskel) i eksisterende villa- og parcelhusbebyggelse og at opførelse af dobbelthuse (med lodret lejlighedsskel) kræver mindste grundstørrelse på 1.200 m2. Villaservitutter skal fortsat respekteres. Med de nævnte krav til mindste grundstørrelse vil bestemmelserne i København også være i overensstemmelse med retningslinjer på området i omegnskommunerne. Bestemmelserne vil være med til at sikre, at villa- og parcelhusområderne bevares som vigtige og livgivende grønne områder for beboernes trivsel og velvære samt for floraen, faunaen, biodiversiteten og for medvirken til sikring af klimaet i fremtiden i København. SGF finder endvidere kommuneplanforslaget mangelfuldt ved, at der ikke er en by- og boligbebyggelsesplanlægning og struktur, der har sammenhæng med omegnskommunerne, hvor der også bygges boliger på livet løs. Omegnskommunerne er en vigtig del af det storkøbenhavnske område og dermed for København som landets hovedstad. Således finder SGF det heller ikke hensigtsmæssigt, at der bygges tættere og tættere og højere og højere i København, da det vil være i direkte modstrid med byens planer om, at være en grøn, klimavenlig og sund storby for borgerne at bo og leve i. I den forbindelse ser vi netop nævnte grønne bælte med villaer, parcel- og rækkehuse samt haveforeninger som værende med til at kunne løse to af storbyens store udfordringer: 1) Lokal afledning af overfladevand (skybrudssikring) og 2) Med bevoksninger med træer, buske og levende hegn være med til at binde CO2 og dermed ikke lede det til atmosfæren. SGF savner endvidere en meget klarere plan for formidlingen af den forventede stigende trafik i byen og her ikke mindst på Amager end det, der er beskrevet i forslaget til Kommuneplan 2019. Allerede nu er trafikproblemerne tårnhøje på Amager. Lastvognstrafikken fylder voldsomt på de smalle indfaldsveje på øen og antallet af personbiler er med de mange nybyggerier og indflytning af i tusindvis af nye borgere øget enormt. Med situationen og en fortsættelse af planerne om mere byggeri og dermed i tusindvis af flere biler på Amager, ser vi i øjnene, at trafikken på øen sander til, hvis ikke der gøres noget. Situationen er tillige forværret af, at i hundredetusindvis af biler hver dag passerer og/eller skal ud og hjem til Amager over kun fire broer, og at disse broer allerede i dag er ”flaskehalse” i et helt urimeligt omfang. Det vil klæde kommuneplanen, at pege på løsninger på disse trafikale udfordringer. Med venlig hilsen Sundbyernes GrundejerFællesskab Erhardt Franzen formand
Læs høringssvar fra Erhardt Franzen
Indsendt af:
Birger Jensen
Dato: 17. october 2019
Svarnummer:
184
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sdr. Frihavnsudvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedhæftet høringssvar fra Sdr. Frihavnsudvalget, som består af 5 ejerforeninger og en beboerrepræsentation fra Søndre Frihavn
Læs høringssvar fra Birger Jensen
Indsendt af:
Merete Pedersen
Dato: 17. october 2019
Svarnummer:
183
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
for Boligforeningen AAB, afdeling 32 'Emdrup Vænge'
By:
København
Postnr.:
2100
Strødamvej 10 – planer om at bygge 12 permanente ’skæve boliger’ på matrikel 1197, Emdrup Jeg har fået mandat på det årlige afdelingsmøde at protestere mod placeringen af 12 skæve boliger på Strødamvej 10, matrikel 1197, Emdrup, på vegne af den almene boligforening Boligforeningen AAB, afdeling 32. Jeg repræsenterer således ca. 400 lejemål og over 600 beboere. Det er en stor forringelse af vores boligområde, hvis Socialforvaltningen får lov til at bygge 12 skæve boliger i et parkanlæg, der er omkranset af vores boliger. En bebyggelse med skæve boliger her kan ikke andet end forstyrre den fred, der hersker her, således at man kan forestille sig mange ubehagelige konfrontationer med de nye beboere. Til den ene side vender etageboligerne i den almene Boligforening AAB, afdeling 37, ved Ramløsevej, direkte ud mod parkanlægget, og på den modsatte side ligger rækkehusene i Boligforeningen AAB, afdeling 32, med haver direkte ud til parkanlægget og til den tredje side mod nord ligger Børnehuset Emdrup/Søgård, der består af to selvstændige integrerede daginstitutioner, direkte i forbindelse med parkanlægget kun afgrænset af et trådhegn. Fra Strødamvej er der et kig imellem de gamle træer til den eneste bevarede gård, Søgaard, fra dengang Emdrup By var landbrugsland. Strødamvej 10 har meget flotte høje træer, og området er blevet holdt pænt af kommunen, således at beboerne overhovedet ikke har haft mistanke om at der var planer om at bebygge det. Matriklen ligger i nær forbindelse med Lersøparkens Kolonihavepark, der blev fredet i 2009 (10 Københavnske Parker), og hvis offentlige stiområder er udlagt til O1 område. I forbindelse med fredningen af kolonihaverne, ser det ud til at matrikel 1197 er blevet ændret fra et O1 område til O2 med henblik på at kunne etablere institutioner på den. På grund af de gode intentioner fra Københavns Kommune, hvor Borgerrepræsentationen allerede i 1936 vedtog en bebyggelsesplan for området med det formål at skabe en god balance mellem bebyggelse, institutioner og rekreative områder, så føler beboerne generelt at det er et godt sted at bo, og derfor er der ikke så stor en til- og fraflytning som mange andre steder. Men med en sådan forringelse af de omkringliggende grønne områder vil ressourcestærke familier søge væk fra området. Vi får frataget den herlighedsværdi i form af grønne områder, der har bevirket at folk var glade og taknemmelige for at få en almen bolig her. Samtidig stiller vores boligafdeling, som de andre almene boligafdelinger i Københavns Kommune, 1/3 af vores ledige lejligheder og rækkehuse til rådighed for kommunen, der benytter sig 100 pct. af dens anvisningsret, da vores boliger stadigvæk har en lav husleje. Derfor løfter vi allerede en social byrde for kommunen. Vedhæftet en oversigt over området fra et prospekt, der præsenterede den nybyggede AAB boligafdeling, afd. 36 i 1946. Den viser at Søgårdens gamle have, der nu har adressen Strødamvej 10 (matrikel 1197) altid har været en del af det grønne område, hvor man lagde vægt på at den eksisterende beplantning i vidt omfang skulle bevares ifølge den førnævnte bebyggelsesplan fra 1936. (Se ’Københavns borgerrepræsentanters forhandlinger’, 1936-37, s. 739-42 og  ’København : de indlemmede distrikter byplanmæssig udvikling 1901- 1941’, udg. af Stadsingeniørens Direktorat, 1942, s. 84, samt Bydelsatlas Bispebjerg s. 32 og s. 34 om bydelens bebyggelsesmønstre og grønne træk.) Efterhånden som området blev bebygget af Boligforeningen AAB med fire store boligafdelinger med de i alt nuværende 1502 lejligheder, har man opfattet det grønne bælte igennem bebyggelsen som en del af boligernes friareal. I den anden del af bebyggelsen ligger parkanlægget på matrikel 7, Emdrup. Dette gamle parkanlæg, der tidligere hed Emdrupborgs Have, med en allé af lindetræer, der er over 300 år gamle, er også truet på grund af Socialforvaltningens planer om at etablere containerboliger her (Forslag til Kommuneplan 2019 ramme 01 og ramme-id 1245). Uanset Socialforvaltningens gode intentioner med at hjælpe udsatte borgere til at få en bolig i form af ’skæve boliger’, og dermed har bedt Økonomiforvaltningen om at finde egnede kommunale områder, så mener beboerne i AAB, afdeling 32, ikke at det er et egnet område, og at det snarere er en krænkelse at lægge de skæve boliger i deres friarealer.
Læs høringssvar fra Merete Pedersen
Indsendt af:
vibeke holse
Dato: 17. october 2019
Svarnummer:
182
By:
københavn V
Postnr.:
1761
En verdensby med ansvar for Vester Remisepark / Jernbane Byen Efter at have været vidne til den massive bebyggelse af Nordhavn, Sydhavn, Valby, Ørestaden/Amager Fælled o.a steder håber jeg at man sætter en stopper for yderligere anlægsarbejde af sammenpressede, dyre, kedelige, høje, boligområder i brokvarterene, der efterlader en by hvor der ikke er flere åndehuller tilbage til Københavnerne. Ikke mindst Carlsberg Byen hvor man endnu mangler at opføre 8 højhuse. Den fortsatte ødelæggelse af Carlsberg Byen, er så deprimerende at være vidne til. Man har skabt byrum hvor solen ikke kan nå frem fordi der er bygget for tæt og for højt. Hvilket blev tillad i sidste øjeblik, i et tillæg til de godkendte planer, fik man lov til at bygge højere og bredere, og de mere åbne områder måtte vige. Man river bevaringsværdige bygninger ned hvis entreprenør mener at man ikke kan bruge bygningerne og har et andet projekt de kan realisere. Skrækscenariet er at dette gentager sig i Jernbanebyen. Vesterbro har mindre grønne arealer til rådighed pr indbygger end i andre bydele. Der er allerede pres på de eksisterende grønne områder pga. befolkningstilvæksten. Hvis der er et ønske om at tiltrække flere københavnere, skal der være tilsvarende plads til at børn og voksen kan udfolde sig. Hvor kan man spille fodbold i Carlsberg Byen ? Vi har brug for flere grønne områder, hvor der er plads til kultur og sportsarrangementer. Vestia vil fx gerne udvide med fodboldbaner i Jernbanebyen. Man bliver nødt til at lave en overordnet plan for Storkøbenhavn og ikke belaste brokvarterene yderligere med fx højhuse så tæt på middelalderbyen. Lad Vester Remisepark/Jernbanebyen være den grønne oase der er så meget brug for, byg ikke højhuse, hoteller, Netto, Lagkagehuse, kontor, og andet i dette område. I forslaget til kommuneplanen påtænkes et stort til mellemstort grønt areal i jernbanebyen, men det ser ud til at udgøre en meget lille andel af det samlede areal. Anlæg af grønne tage fx på Ikea er fint, men bør holdes ude af opgørelsen/regnestykket af grønne områder, så det ikke kan blive et argument for at bruge tilsvarende areal på jorden til bebyggelse. De grønne områder vi har brug for er på jorden i Vestre Remise Park.
Læs høringssvar fra vibeke holse

Sider