Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
Søren Fauerskov Hansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
541
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danske Studerendes Fællesråd
By:
København
Postnr.:
1608
Høringssvar medsendt som PDF
Læs høringssvar fra Søren Fauerskov Hansen
Indsendt af:
Kasper Lund Kirkegaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
540
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
DGI Storkøbenhavn
By:
Kbh. V.
Postnr.:
1552
En socialt bæredygtig storby DGI Storkøbenhavn fremsender hermed høringssvar til Københavns Kommunes udkast til kommende kommuneplan – Verdensby med ansvar. DGI Storkøbenhavn bakker op om kommuneplanen og stiller sig i øvrigt til rådighed for Københavns Kommune, når der bliver behov for at tænke idræt og foreningsliv ind i byplanlægning og konkret byudvikling. Høringssvaret rummer anbefalinger vedr.: • Idrætshelhedsplaner som del af byplanlægningen • Fra skolehal til idrætscenter • Idrætsudvikling i nye byområder • Rekreative byparker tæt på boligområder Idrætshelhedsplaner som del af byplanlægningen DGI Storkøbenhavn støtter København kommunes planer for at skabe en socialt bæredygtig by. I den forbindelse kunne det med fordel præciseres i kommuneplanen, hvordan man konkret vil måle på styrkelse af den sociale bæredygtighed og på opbygning af civilsamfundsfællesskaber både i eksisterende bydele, som byfortættes, og i de nye byudviklings¬områder. Social bæredygtighed hænger sammen med en blandet boligmasse, men der hører mere til, herunder gode rammer for opbygning af sociale fællesskaber, som går på tværs af socioøkonomiske og kulturelle skel. Vi oplever, at der i Københavns Kommune iværksættes boligsociale helhedsplaner, områdeløft - og andre generelle, flerårige udviklingsforløb i geografisk afgrænsede områder. Ofte overses den lokalt forankrede foreningsidræt og de muligheder, der ligger i at inddrage foreningerne i de lokale forandrings- og byudviklingsprojekter. Vi anerkender fra DGI Storkøbenhavns side, at det kan være vanskeligt at koordinere i en kommune af Københavns størrelse – men besværet med at koordinere mange sideløbende udviklingsprojekter og -tiltag på tværs af forvaltninger og med involvering af relevante, lokale interessenter resulterer ofte i bedre og mere langsigtede løsninger, der tager bedre hensyn til en række afgørende lokale forhold. Idrætsorienterede helhedsplaner tager udgangspunkt i lokale løsninger og idrætsanlæg, og skal ses i sammenhæng med planer for byudvikling og andre planområder, som har deres udgangspunkt i forskellige forvaltninger. DGI Storkøbenhavn anbefaler, at der arbejdes videre med idrætshelhedsplaner på større idrætsanlæg, som ligger i forbindelse med byudviklingsområder. I nedenstående områder er der dels igangsat idrætsplansprocesser, som med fordel kan ses i sammenhæng med dels byudviklingen, dels et arbejde med at understøtte den sociale bæredygtighed: • Kløvermarken: Der er udarbejdet en lokal helhedsplan for idrætten af de lokale klubber, som pt. i praksis faseopdeles ift. den løbende finansiering af de mange delelementer og forslag, som helhedsplanen rummer. Der mangler pt. projektledelse ift. at få den samlede plan faseopdelt, realiseret og finansieret. • Sundby Idrætspark: Området mangler en helhedsplan, der kan forbinde området til de mange omkringliggende boligområder, herunder ikke mindst Urbanplanen, hvor der er en boligsocial indsats og helhedsplan, og den grundet anlægsloftet udskudte byfornyelse. • Vanløse Stadion: Området grænser op mod Damhusengen, som er et stort grønt område, som det er oplagt at tænke ind og lave koblinger til ift. den forventerede befolkningstilvækst og nye syvsporede folkeskole. • Valby Parken: Der er udarbejdet en vision for hele området, hvor lokaludvalget har været aktive i processen, der dog er politisk kulsejlet flere gange. Valby Idrætspark har brug for et gevaldigt løft, hvis fremtidens idrætsefterspørgsel fra de mange børn og unge i Folehaven, Sydhavn og Valby Syd skal imødekommes. • Tingbjerg Idrætspark: I forbindelse med helhedsplanen for Tingbjerg, som indebærer en væsentlig byfortætning af området, var Tingbjerg Idrætspark ikke medtænkt i første omgang. Nu arbejdes der på at skabe bedre fysiske koblinger og sammenhænge mellem de to relativt isolerede områder: Boligområdet Tingbjerg - og Tingbjerg Idrætspark. Der er brug for at udvikle idrætsparken, så den kan blive ramme for mange flere børns og unges idræts- og foreningsdeltagelse. Der er brug for et helhedsperspektiv på Tingbjerg Idrætspark, så den bliver en integreret del af byudviklingen i de omkringliggende boligområder. Det kan bl.a. ske ved at supplere idrætsparkens primære aktivitet – fodbold - men en række andre aktiviteter og funktioner, hvilket er afgørende ift. at tiltrække andre aktive grupper end de klassiske fodbolddrenge. Ved at arbejde bevidst med en optimeret udnyttelse af både restarealerne og øvrige områdearealer tilføjes der nye faciliteter, som understøtter aktiviteter som leg, motion, boldspil, træning, gymnastik, dans, yoga, gåture, og muligheden for at afholde lokale events. DGI Storkøbenhavn bidrager gerne i arbejdet med at realisere ovenstående tiltag og processer. Fra skoleidrætshaller til idrætscentre på skolerne Det er helt afgørende for idrættens fortsatte udvikling i Københavns Kommune, at der fortsat etableres nye idrætsfaciliteter tæt på, hvor børn og unge bor og går i skole. Opførelse af nye idrætsfaciliteter til idræt og foreningsliv bør derfor ske i tæt sammenhæng med eksempelvis etableringen af nye folkeskoler, hvorved en samtænkning af funktioner er mulig. Såfremt det gribes korrekt an, spares der både penge i udbuds- design- og anlægsprocessen; og det kan skabe en større synergi og samarbejde mellem de lokale idrætsforeninger og den lokale folkeskole. Københavns Kommune har besluttet at holde fast i den, med DGI Storkøbenhavns øjne, vigtige principbeslutning om, at der skal opføres en hel idrætshal (20x40 mtr.) ved nyopførsel af en folkeskole i kommunen. Dette er en både intelligent og effektiv måde at regulere idrætsudbuddet på i takt med, at børnetallet stiger. Vores ønsker til de mange kommende skolehaller er imidlertid, at der tages mere udgangspunkt i de lokale foreningslivs ønsker og behov, den lokale kontekst og i mindre grad i standardiserede, generiske løsninger. DGI Storkøbenhavn ønsker, at de skoler og børnehaver som skal etableres i de kommende år, tager udgangspunkt i barnets hele liv – også fritidslivet. Visionen er, at alle børn i kommunen er aktive og ”går til noget”. Lykkes det, er vi nået et væsentligt skridt i relation til opbygning af den socialt bæredygtige by. Forudsætningen herfor er at arbejde med en mere ambitiøs model end en standardiseret skoleidrætshal ved de kommende folkeskoler. Ved f.eks. at tilbygge en række klublokaler på skolerne, som foreningerne kan råde over og være i, vil vi kunne skabe lokalt forankrede foreninger med børn og unge fra lokalområdet – og derved også sikres en langt mere effektiv og bedre udnyttelse af skolernes idrætsfaciliteter. En god begyndelse kunne være skolen på Hannemanns Allé med bl.a. en ny idrætshal og svømmehal, hvilket giver gode muligheder for at forankre det lokale foreningsliv på en folkeskole til glæde og for børn og unge i Ørestad. Idrætsudvikling i nye byområder København er midt i en positiv udvikling præget af velstand og vækst. Det giver dog udfordringer, at byudviklingen er så markant. Anlægsloftet betyder, at den offentlige del af byudviklingen ikke følger med, hvilket kan have alvorlige, negative følger for den sociale bæredygtighed. DGI Storkøbenhavn har nedenfor lavet en kort eksemplificering på hvorledes vi, trods rammevilkårene, kan prioritere idræt og foreningsliv i den fortsatte byplanlægning og byudvikling. OPP-modeller Ét af de hovedgreb, som vi bør dyrke mere i fremtidens byplanlægning, er sammentænkning af funktioner, således at én bygning kan have flere formål. Dette kan typisk ske via en arkitektonisk og programmatisk ”sammenblanding”, hvor samarbejdseksperimentet skubber grænserne for forskellige funktioner, der understøtter og supplerer hinanden, således at især fællesarealerne udnyttes langt mere effektivt. Der er nu flere eksempler på, at selvom det kan være vanskeligt at forene og kombinere kort- og langsigtede interesser i totalentrepriser – og hér ønsker vi at pege på Sundbyøsterhal II som et eksempel, der bør gentages flere steder i kommunen. Sundbyøsterhal II består som nybygning af et supermarked i stueplan, en sportshal (20x40 mtr.) samt boliger på de øvre etager. For Københavns Kommune er Sundbyøsterhal ll en ny måde at tænke og bygge på, hvor man har mange forskellige interesser og hensigter at tage højde for. Denne kombination af erhvervsliv, idrætsliv og privatliv er oplagt at kopiere flere steder i byen, således at vi understøtter en blandet by, der mødes på tværs via samtænkning af fællesfunktioner. Planloven Planlovens §15 stk. 2. omhandler en række krav til lokalplaner, herunder områdets og bygningernes anvendelse og ejendommens størrelse. For flere nye boligområder er der i lokalplanen anført krav om, ”… at nyt boligbyggeri skal opføres eller indrettes med fællesareal for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 procent af etagearealet.” DGI Storkøbenhavn bakker op om denne ene pct. som et minimum. Vi har nu det første eksempelprojekt ved opførsel af Byens Hus i Ørestad, som netop er resultatet af, at den ene procent af solgt etageareal i store dele af Ørestad er blevet sammenlagt til én større fællesfacilitet, der, via kommunal medfinansiering i budget 2019, bliver på ca. 2.500 m2. Byggefeltet indeholder desuden en kommunale daginstitutioner på 2.200 m2 og op mod 85 private boliger fordelt på 6.700 m2. Visionen for huset har været at samle bydelens fælleslokaler under det samme tag, så der opstår samspil mellem beboerne og et byggeri. Ved at samle dem realiseres en fællesfacilitet, som Ørestad har brug for og lægtes efter i mange år. Også denne sammenlægning af etagearealets ene procent, som skal gå til fællesfaciliteter, er ligeledes oplagt at kopiere flere steder i de nye bydele. Tagflader og overdækning Et eksempel på en sådan en intelligent løsning er Konditaget Lüders i Nordhavnen, hvor et 2.400 m2 offentligt byrum tilbyder faciliteter til fysisk træning og leg. Faciliteterne på taget af P-huset i Århusgadekvarteret i et 24 meter højt parkeringsanlæg, hvor der er offentlig adgang til Konditaget fra kl. 07:00 - 22:00 hver dag. Trapperne har den dobbelte funktion både at være en almindelig trappe men også en stejl løberute med mulighed for tidtagning, og på P-husets tag er der lagt vægt på crossgym og leg – samt almindeligt ophold med udsigt over havneløbet. Faciliteten har spillet en afgørende rolle i en ny foreningsdannelse i Nordhavn, hvor der i dag organiseres ugentlige træningssessioner i en frivillig og lokalt forankret idrætsforening. Det er oplagt at tænke på udnyttelse af tagfladerne, når der bygges nyt. De mange tomme arealer på tagfladerne kan være én af de supplerende løsninger ift. at finde plads til idrætsfaciliteter, som tænkes ind fra starten, således bygningen er konstrueret til formålet. Et konkret eksempel på denne mulighed er det tidligere godsbaneareal v. Otto Busses Vej ved Vesterbro, hvor Metroselskabets klargøringscenter med fordel bør overdækkes, da det både vil resultere i et unikt og centralt placeret rekreativt byrum med plads til nye idrætsfaciliteter samt medvirke til at forbinde de forskellige bydele og derved skabe en forbindelse, der understøtter bydelenes lokale sammenhæng; og desuden mindske de kommende støjgener fra klargøringscenteret. Rekreative byparker tæt på boligområder Københavns eksisterende og kommende byparker og grønne områder giver mulighed for fysisk aktivitet og sunde oplevelser, ligesom byparkerne også fungerer som sociale rum og mødesteder for lokalbefolkningen. Forholdet mellem byparker og grønne områder og borgernes fysiske aktivitetsniveau afhænger i høj grad af tilgængeligheden i nærmiljøet, adgangsforhold, afstand og antallet af parker i nærområdet. Det er således afgørende at planlægge og tilpasse kommende byparker og grønne områder til lokalbefolkningens hverdag, hvor en afstand på maksimalt 400 meter er afgørende for den aktive brug. Der er således signifikant sammenhæng mellem aktivt parkbrug og den oplevede afstand til parker og grønne arealer - samt en generel positiv sammenhæng mellem parkbrug og antallet af parker i gåafstand fra hjemmet. Befolkningens aktive brug af byparker falder således drastisk, såfremt det er nødvendigt at køre i bil for at komme frem. Der er ligeledes indikationer på, at byparkernes størrelse hænger positivt sammen med den aktive brug. Mellemstore og større byparker på over fem hektar bruges mere hyppigt end mindre grønne områder. Det skyldes, at mellemstore byparker og større grønne arealer ofte rummer flere faciliteter og opleves som mere tilgængelige, hvilket også i højere grad er forudsætningen for, at mere organiserede og planlagte fritidsaktiviteter kan finde sted. Det er derfor væsentligt, at de kommende byparker og grønne områder indeholder en variation af faciliteter og tilbyder plads til forskellige motions- og idrætsaktiviteter, hvor anlæggelsen af nye boldbaner og stisystemer er helt afgørende for aktivitetsniveauet. Med op mod 40.000 kommende borgerne i Nordhavn vil der være en berettiget forventning om, at lokalbefolkningen har adgang til en lang række fritidsfaciliteter af høj kvalitet, som kan bruges ift. et rigt og varieret fritidsliv. Det kræver, at vi sammen udvikler flere, nye faciliteter i byparken, så den er gearet til at rumme flere aktiviteter ad gangen – med nye boldbaner, velplacerede løbestier og mountainbikeruter, blødt underlag til ridning samt støttepunkter ved vandet – til vinterbadning, open water swimming, kajakroning, stand up padling samt kitesurfering - og windsurfing. De grønne byparker skal gradvist udvikle sig til naturlige, lokale mødesteder for de kommende idræts- og motionsaktive beboere. Målet med den kommende planlægningsproces og de mange forskellige tiltag i Nordhavnen må i øvrigt være, at de kommende faciliteter bliver målrettet de lokale borgeres behov, herunder lokalt bosiddende børn og unge. Den enorme Tunnelfabrik i Nordhavn er med sine 70.000 m2 et oplagt både lokalt og regionalt knudepunkt for kulturaktiviteter og begivenheder – det er vigtigt, at idrætsrelaterede faciliteter og aktiviteter bliver tænkt ind i den videre planlægningsproces. Nordhavn må ikke ende som Ørestad, hvor facilitetsmangel er en væsentlig del af forklaringen på det manglende lokale foreningsliv. DGI Storkøbenhavn – udvikling i forening DGI Storkøbenhavn stiller sig selv til rådighed med både rådgivning, aktivitetssamarbejde og viden, når København udvikler sig i de kommende år. For DGI Storkøbenhavn er det afgørende, at foreningsidrætten i København løbende udvikler sig i takt med byen – til glæde for især københavnske børn og unge. De københavnske idrætsforeninger er dybt afhængige af, at der løbende i de kommende år investeres i facilitetsudvikling, og det er vores ønske, at foreningsidrættens idrætspolitiske målsætninger i højere grad flugter med kommunens. Med venlig hilsen DGI Storkøbenhavn
Læs høringssvar fra Kasper Lund Kirkegaard
Indsendt af:
Catharine Hansen-Pahlk
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
539
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bevar Stejlepladsen i Fiskeri Havnen i Sydvest
Læs høringssvar fra Catharine Hansen-Pahlk
Indsendt af:
Catharine Hansen-Pahlk
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
538
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bevar Stejlepladsen i Fiskeri Havnen i Sydvest
Læs høringssvar fra Catharine Hansen-Pahlk
Indsendt af:
Helene røssel
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
537
By:
Valby
Postnr.:
2500
En daginstitution mere på saxtorpsvej er en katastrofe for trafikken i området, der i forvejen er spidsbelastet morgen og eftermiddag. De omkringliggende veje er allerede nu belastede af mange og hurtigkørende biler der skal nå hentningen af børn til tiden og ikke kan komme frem ad fx. Vigerslev Alle pga myldretid og prop mod motorvejen. Jeg håber virkelig at KK er lydhøre over for alle os der dagligt færdes i området og kommer på en alternativ placering.
Læs høringssvar fra Helene røssel
Indsendt af:
Ib Kaa
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
536
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skanska A/S
By:
Kbh V
Postnr.:
1561
Høringssvar vedr. Borgmester Christiansens gade 48 er vedhæftet
Læs høringssvar fra Ib Kaa
Indsendt af:
Marianne Balsløw
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
535
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedr. containere på Emdrupvej 99 GHETTOER SKABES AF POLITISKE BESLUTNINGER
Læs høringssvar fra Marianne Balsløw
Indsendt af:
Nicolaj
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
534
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Ang container by i vores park (bolandsvej/Emdrupvej) For det første er der ikke grønne områder nok, så at fjerne noget mere er virkelig en dårlig ide. For andet ville kriminalitet stige grundet at så dårligt stillet ville flytte ind, lige op af mange ældre i området samt der ligger en skole 100 meter der fra
Læs høringssvar fra Nicolaj
Indsendt af:
IM Kromann Hansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
533
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1070
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra IM Kromann Hansen
Indsendt af:
Svend-Erik Jørgensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
532
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Cityringen og fremtidens kollektive trafik Ud fra det hensyn at der skal skabes en løsning, der gælder for hele København, er jeg overbevist om, at kun en Metro-løsning, der inkluderer stationer i Brønshøj og Husum vil være at foretrække. Vi er blevet bedt om at tage stilling ti en letbaneløsning i stedet for. En løsning, der mest af alt virker som en hovsaløsning idet en letbane er forbunder med rigtig mange praktiske problemer. Det er ikke mange år siden, at forretningslivet i vores lokalområde blomstrede, med mange forskellige detailbutikker og med gode muligheder for at handle lokalt. Vi ser allerede nu billedet af en bydel, der er forsømt fra et overordnet politisk perspektiv. Der er usikkerhed om hvordan det ender, hvilket ikke er befordrende for at nye butikker vil åbne - eller for at de eksisterende butikker vil have mulighed for at blive. Allerede nu ser vi betydelig butiksdød på en vej hvor billedet for blot få år siden var helt, helt anderledes. Allerede nu kan der være problematisk at parkere i forbindelse med indkøb - og vi ser, at de veje, der støder op til Frederikssundsvej hyppigt bliver brugt i den forbindelse. Og da disse veje generelt set ikke er særligt brede bevirker det propper, hvor veje, der ikke er ensrettede i praksis fungerer som sådan. Jeg udtrykker også bekymring over at en letbaneløsning vil skabe en ufrivillig opdeling af bydelen, sådan et Frederikssundsvej vi blive en adskillende del. Frederikssundsvej er allerede nu voldsomt trafikeret idet vejen benyttes af et stort opland mod vest. Presset på vejen er yderligere øget efter at der er to kørebaner. Skal vejen derudover rumme en letbane - ja, så kommer det til at fungere som en meget tydelig opdeling. Jeg håber meget, at politikerne vi besinde sig og i stedet arbejde aktivt for at der inden for en kortere årrække laves en metro. Metro er en langsigtet løsning. Letbanen er meget, meget kort.
Læs høringssvar fra Svend-Erik Jørgensen
Indsendt af:
Nina Nielsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
531
By:
København Ø
Postnr.:
2100
I forslag til Københavns kommuneplan 2019 er der er forslag til væsentlige rammeændringer på s. 68: nr 4. Rammeændringer går ud på at give dispensation fra at man ikke må bygge boliger på et område der er udlagt rekrativt område. -hvilket betyder socialforvaltningen kan anbringe op til 16 såkaldte containerboliger i parkanlægget., hvor der så skal bo unge udsatte med stofmisbrug, alkoholmisbrug samt evt. Forskellig former for psykisk sygdom og lign. Det er absolut ikke acceptabelt, at vi som beboere skal gå rundt og frygte for større uro, salg af stoffer og lign. Pga dette. Samt at der ligeledes ligger en folkeskole 100 meter derfra.. Vi som beboere stilles store krav for bare kunne "få/blive godkendt til en lejlighed har ude i form af fast indtægt, minimum antal arbejdstimer eller studier.. Så hvorfor skal vi få trukket dette ned over os, og sku gå i beredskab for at lade vores børn færdes ude som vi kan gøre nu. Det er uacceptabelt..
Læs høringssvar fra Nina Nielsen
Indsendt af:
Vibeke Steen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
530
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Mit høringssvar handler om forslaget i kommuneplanen om at etablere en letbane på Frederikssundsvej. Det vil være intet mindre end en katastrofe for vores dejlige bydel hvis der etableres en letbane. Frederikssundsvej er meget smal så en letbane vil betyde nedlægning af alle p-pladser, fældning af alle vejtræer, og ingen plads til biltrafik som så må forvises til de allerede hårdt plagede villaveje. Det vil blive meget farligt at færdes på tværs af Frederikssundsvej for alle bløde trafikanter både gående og cyklende. Forretningslivet vil blive ødelagt når alle p-pladser fjernes og det fine handelsstrøg som vi har idag vil uddø. Frederikssundsvej er for nylig blevet ombygget for et stort millionbeløb for at fremme busfremkommeligheden. Er der nogen der har evalueret på dette? Det fungerer fint i dag med mange buslinjer mod byen og over 60 % af københavnerne cykler jo på arbejde. Med flere El cykler og supercykelstier er der flere og flere der cykler til byen fra omegnskommunerne. Hvis man skal foretage nye store investeringer på trafikområdet så er den eneste rigtige løsning en metro til Brønshøj og videre ud til Herlev. Det vil der være fremtid i for vores bydel. En letbane er allerede forældet inden den bliver anlagt. Så kære politikere. Stop jeres planer om en letbane som vil smadre og ødelægge vores dejlige og velfungerende Brønshøj.
Læs høringssvar fra Vibeke Steen
Indsendt af:
Haveforeningen Vennelyst
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
529
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvaret er følgende: Haveforeningen Vennelyst, Kløvermarksvej har følgende bemærkninger til Københavns Kommuneplan 2019. Vi kan støtte op om planens overordnede sigte, at skabe gode rammebetingelser for en miljømæssig og bæredygtig fremtid i København. Vi har 3 konkrete forslag til indføjelse under "udflugtsmål for hele København" side 52: 1) At området langs med Ydre Stadsgrav og Kløvermarksvej bliver bevaret som kolonihaveområde, samt at de særlige bygningsmæssige og rekreative værdier fortsat bevares 2) At matr. 456, Vermlandsgade 5, 2300 S bliver udmatrikuleret og lagt ind under matr. 23, og dermed udlagt til kolonihaveformål 3) At Kløvermarksvej fra Vermlandsgade til Raffinaderivej bliver omlagt til "stillevej" uden tung trafik, og at der oprettes en tvangsrute for den tunge trafik til Refshaleområde, ad Vermlandsgade og Raffinaderivej. Det er vores håb at disse bemærkninger fra os bliver medtaget i den forvaltningsmæssige og politisk behandling af en god og saglig plan.
Læs høringssvar fra Haveforeningen Vennelyst
Indsendt af:
Wonderful Copenhagen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
528
By:
København
Postnr.:
1165
En af de formulerede målsætninger er ” At fremme en turisme, der tager hensyn til lokalmiljø og fordeler sig i hele byen”. Det kan Wonderful Copenhagen bakke 100% op om. Endvidere lægges der vægt på i afsnittet 'Styrk turismen i hele byen', at ”synliggøre, at Københavns forskellige kvarterer og bymiljøer rummer forskellige oplevelser året rundt, ikke kun for københavnerne, men også for byens gæster.” Det er efter vores vurdering den rigtige og helt nødvendige strategi for at bidrage til en bæredygtig turismeudvikling. En markedsføringsindsats, der indebærer strategiske til- og fravalg er et nødvendigt og virkningsfuldt værktøj til at håndtere udfordringer med overturisme. I Wonderful Copenhagen har vi en ambitiøs strategi for bæredygtig turismeudvikling, og vi har bl.a. aktivt besluttet ikke længere at markedsføre meget besøgte steder som Nyhavn og Christiania, ligesom vi arbejder aktivt med at markedsføre byen uden for højsæsonen og fremhæve forskellige, mindre kendte oplevelser og kvarterer. Markedsføring er dog kun det ene ben i bæredygtig turismeudvikling og kan ikke stå alene. Det andet ben går ud på at turismeudvikling skal tænkes endnu tættere sammen med byens øvrige strategiske udvikling – og endnu tidligere i processen end nu. Turisme er ikke kun erhvervspolitik, men skal også tænkes konkret ind udvikling af lokalplaner, trafikplaner – og mange løsninger og projekter kan med fordel involvere byens borgere. I den langsigtede planlægning af byens udvikling og når der tages beslutning om at bygge hoteller, besluttes lokalitet for nye store events, gives tilladelse eller begrænsning af trafikale løsninger som vedrører byens besøgende, så bør det ske i samarbejde mellem politikere, erhverv og turismeaktører. Vi har i dag ikke et generelt problem med overturisme i København. Men der er ingen tvivl om, at overturisme er en udfordring og potentiel trussel i København, og som skal forebygges gennem langsigtet strategisk samarbejde på tværs af sektorer. De udfordringer, der opleves i København i dag er ultralokale – det vil sige: begrænset til meget præcise gader og pladser, på bestemte tidspunkter. Analyser (www.10xcopenhagen.dk) viser at én gade kan have for mange turister, mens gaden rundt om hjørnet ønsker sig flere. Derfor skal det siges at turismen – med lokal inddragelse og samarbejde - også kan bidrage positivt til byudvikling i områder, der ønsker sig flere kultur- og oplevelsestilbud. København har mange ambitiøse mål, ikke mindst omkring CO2-neutralitet og smarte byløsninger. Lad være ligeså ambitiøse omkring at knække koden til at være den verdensby, der tager ansvar og lykkedes med bæredygtig turismeudvikling. Ikke kun ift. at undgå overturisme, men også til at bruge turismen som løftestang for en byudvikling der er til gavn for både borgere og besøgende.
Læs høringssvar fra Wonderful Copenhagen
Indsendt af:
Enhedslisten Amager Øst
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
527
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Enhedslisten Amager Øst
Indsendt af:
Ib Kaa
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
526
Vedhæftede filer: 10
Virksomhed / Organisation :
Skanska Danmark A/S
By:
Kbh V
Postnr.:
1561
Høringssvar vedr. Kløverkvarteret (tidliger Kløverparken) er vedhæftet inkl. bilag.
Læs høringssvar fra Ib Kaa
Indsendt af:
Bo Jørgensen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
525
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det er den mest tåbelige idé med massiv forretningsdød til følge. Tænk ud af boksen. Metroen er kun omkring 3 km fra Brønshøj. Lad os få den herind, videre ud til Tingbjergs, Herlev og til slu ramme letbane ringen i Ballerup. Letbane ved destruerer hele Frederikssundsvej.
Læs høringssvar fra Bo Jørgensen
Indsendt af:
Lis Remvold
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
524
By:
København
Postnr.:
1200
Indsigelsen er begrundet i: I. BÅDEHAVNSGADE SYD/ØST (STEJLEPLADSEN) SAMT SELINEVEJ NORD STØDER OP TIL ET NATURA 2000 OMRÅDE, DER HAR KRAV PÅ SÆRLIG MILJØBESKYTTELSE I forbindelse med Københavns Kommuneplan 2019 for Bådehavnsgade og Selinevej har Rambøll udarbejdet en Væsentlighedsvurdering til Københavns Kommune. Der er tale om en ”væsentlighedsvurdering”, hvilket vil sige en foreløbig screening efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Med de oplysninger der fremgår om projektets påvirkninger, er det efter min opfattelse rimeligt oplagt, at der skal laves en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, og at den fremlagte vurdering ikke opfylder disse krav. Jeg gør derfor indsigelse gældende i forbindelse med den offentlige høring. Jeg mener, at kommunen bør følge indsigelsen og få udarbejdet en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 3. II. BÅDEHAVNSGADE SYD/ØST (STEJLEPLADSEN)ER UDLAGT SOM BEVARINGSVÆRDIGT KULTURMILJØ Arealet øst for Bådehavnsgade (Stejlepladsen og Fiskerhavnen) er udlagt som ”bevaringsværdigt værdifuldt kulturmiljø” af Københavns Kommune. Hele dette område rummer så store rekreative, naturgivne og kulturelle områder, (som også fremhævet i kommunens egne beskrivelser), at jeg ønsker dem bevaret under de nuværende former og bestemmelser. Det drejer sig om Fiskerhavnen, dens bebyggelser og Stejlepladsen, der henligger som vildt naturområde og samtidig udgør en forudsætning for erhvervsfiskerne i havnen. København har brug for at bevare værdifulde unikke kulturmiljøer, oprindelig maritimt liv og grønne områder. Jeg vil gerne holdes opdateret om afgørelse, ankemuligheder og ankefrister.
Læs høringssvar fra Lis Remvold
Indsendt af:
Peter Majumdar Løgstrup
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
523
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Peter Majumdar Løgstrup
Indsendt af:
Maria Tranberg
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
522
Virksomhed / Organisation :
1.kreds Socialdemokratiet Østerbro
By:
københavn Ø
Postnr.:
2100
Ændringsforslag/tilføjelse til s. 29: ”København som kulturby København skal indtænke kultur i byplanlægningen. Rammerne for kultur skal vokse i takt med byens demografi, og der skal afsættes plads og en fast procentdel af byggesummen til kultur, hvor byen vokser. København skal være en by, der tør give alle fra vuggestue over børnehave, folkeskole og videre kunst, kultur og dannelse. Alle bydele skal have professionelle faciliteter og aktiviteter, rettet mod børn og voksne uanset økonomisk baggrund. Kulturen sætter København på verdenskortet og er ikke kun for københavnerne.” Ordet “finkultur” på siden 29 skal fjernes helt, da vi mener at der ikke er noget der hedder finkultur - det er desuden med til at sætte skel mellem forskellige typer af kultur. …"med mulighed for at dyrke finkulturen i teateret, høre musik på en af Københavns mange festivaler”... Det kunne stå: ...“med mulighed for at dyrke kultur f.eks i teatret, i koncertsalen, i udstillingslokalet, høre musik på en af Københavns mange festivaler”… SIDE 16 ”særligt fokus på de udsatte boligområder.” Ordet ghetto udgår af hele teksten. Ny målsætning: ”At integrationen af beboere i udsatte områder styrkes, ved demokratisk inddragelse, aktivt medborgerskab og aktiv arbejdsmarkedspolitik.” SIDE 26 ”Et sundt København”. ”For at øge den fysiske sundhed blandt lavindkomstgrupper skal de tilbydes målrettede motionstilbud til rimelige priser.” SIDE 27 ”København kommunes indsatser”. ”Vi reviderer parkeringsbestemmelserne så de tilpasses efter målsætningen om 70% CO2 reduktion i 2030.” ”Vi vil arbejde for rimelige takster i offentlig transport. Taksterne skal være på et niveau der kan betales af alle indkomstgrupper.” SIDE 32 OG 33. ”Variation i bybilledet” – ”Københavns kommunens indsatser.” Samme tekst 2 gange ” Vi friholder en stor del af Indre by og Christianshavn for opførelse af nye højhuse med henblik på at bevare den karakteristiske profil med tårne, spir og kupler i de historiske bydele.” Erstattes med ”Alle nye højhuse som placeres i ældre boligområder med sammenhængende arkitektur skal planlægges i tæt samarbejde med beboere og uafhængige bygningssagkyndige. Indre by og Christianshavn skal friholdes for højhusbyggeri.” SIDE 45 ”Energi og miljø” Ny mål indsats ”At inddrage Københavns borgere som aktive medspillere i klima og miljø indsatsen.”
Læs høringssvar fra Maria Tranberg
Indsendt af:
Gentofte Kommune
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
521
Vedhæftede filer: 1
By:
Charlottenlund
Postnr.:
2620
Gentofte Kommune fremsender hermed høringssvar til Forslag til Københavns Kommuneplan 2019, jf. vedhæftede fil.
Læs høringssvar fra Gentofte Kommune
Indsendt af:
Flemming Holberg Fenger
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
520
By:
Valby
Postnr.:
2720
Undertegnede skal venligst anmode Københavns Kommune, som ejer af matr.nr. 3269 A og matr. nr. 2773 Vanløse , om at den ny Kommuneplan 2019, ændres således at de to ejendomme, som i resten af lokalplanområdet, får mulighed for ved evt. senere ombygning at etablere boliger fra 1 sal. og i de øvrige etager herover. Arealerne fra 1 sal. og op er i den dag gældende lokalplan ”Indertoften II” , alene udlagt til serviceerhverv- hotel. Med venlig hilsen Flemming Holberg Fenger
Læs høringssvar fra Flemming Holberg Fenger
Indsendt af:
Merve
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
519
By:
København
Postnr.:
2100
Kære Københavns kommune. Jeg er lige blevet informeret om jeres planer om at bygge 12 fritliggende huse ved Ramløsevej/Emdrup. Jeg kan ikke se hvordan dette vil have en positiv indvirkning i vores boligområde, da disse såkaldte "huse" vil ligge op ad to børneinsitutioner og rimelig tæt på Lundehusskolen, og dermed kun skabe utryghed. Jeres løsning vil kun resultere i flere udfordringer, derfor er mit svar nej til jeres forslag. Mvh. en beboer i området
Læs høringssvar fra Merve
Indsendt af:
Marianne Schjeldrup Andersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
518
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedr. Cityringen og fremtidens kollektive trafik ( Kommuneplan s. 24) I oplægget beskrives en letbane fra Nørrebro St. til Ring 3 i Gladsaxe, som en løsning på de mangelfulde og bøvlede forhold, der er mht kollektiv trafik i Brønshøj - Husumområdet. Overfyldte busser og tæt trafik på Frederikssundsvej døgnet rundt. De busforbindelser vi tilbydes er forfærdelige. Det giver ikke mening, at Brønshøj-Husum som den eneste bydel i København ikke skal have en Metrolinie! Hvad er forklaringen på dette ? Fra første færd, da der blev talt om Metro i Kbh var der ganske kort et forslag om en linie til Brønshøj/Husum. men siden bliver det overhovedet ikke nævnt! I forhold til resten af byen så føler vi os hægtet af. En letbane vil slet ikke give flexibilitet og sammenhørighed med de øvrige bydele. Dette kan kun ske ved at Brh-Hus får en Metrolinie. Mit indlæg er altså udelukkende en bøn om, at man igen begynder at tale om Metro til Brh -Hus Hvad angår forslaget om en letbane på Frederikssundsvej så ved jeg at der indsendt mange høringssvar der beskriver de problemer der vil opstå, hvis dette bliver en realitet. Disse indlæg tilslutter jeg mig.
Læs høringssvar fra Marianne Schjeldrup Andersen
Indsendt af:
Kaj Thelander Jessen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
517
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Kaj Thelander Jessen
Indsendt af:
Lilian Sølbeck
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
516
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1200
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Lilian Sølbeck
Indsendt af:
Susanna Boudigaard Nielsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
515
By:
Valby
Postnr.:
2500
Stejlepladsen er et grønt område i Bådehavnsgade, som Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at udpege til bebyggelse. Indtil 1. april 2019 var området fredet som en del af den såkaldte Kalvebodkilefredning, der har betydning for områdets dyreliv, især fugle. Vandet, der støder op til Stejlepladsen, er Natura 2000-område (Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for) og er desuden underlagt EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Hovedpunkter i mit høringssvar • Det planlagte byggeri i Sydhavn harmonerer dårligt med intentionerne om at bevare byens historie, miljøer, arkitektur og grønne områder • Jeg ønsker mere natur for vores skattekroner, ikke mindre, og ikke erstatningsnatur • Jeg ønsker sammenhængende grønne områder • Jeg ønsker beskyttelse af rekreative værdier • Jeg ønsker det planlagte byggeri på Stejlepladsen stoppet Bevaring af historie, miljø, grønne områder & mere natur Jeg ser flere gode takter i den fremlagte kommuneplan, men desværre også en del indbyrdes modstridende målsætninger. Her tænker jeg først og fremmest på, at kommunen i forbindelse med byudvikling ønsker ”at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder” (s. 5), og at blive bæredygtig, blive CO2-neutral om 5-6 år og være en grøn by. Det er alt sammen mål, som jeg bifalder. At bebygge allerede eksisterende grønne områder som Stejlepladsen og Amager Fælled er imidlertid i direkte modsætning til de fromme, grønne ønsker. Grøn og bynær natur bør bevares. Samtidig lægger kommuneplanen op til, at der skal etableres store og mellemstore grønne områder andre steder – for skatteborgernes penge vel at mærke. Jeg synes, det er en glimrende idé at etablere nye, grønne områder, men når man samtidig vil bebygge de eksisterende naturarealer, får københavnerne ikke mere natur for skattekronerne – de får bare noget andet natur. Ovenikøbet anlagt natur i stedet for den eksisterende, der i det store hele er natur, som i øjeblikket får lov til at passe sig selv, bortset fra lidt naturpleje med græssende dyr og lignende. Og særlige miljøer er sårbare over for massivt nybyggeri. For mig er det centralt, at kommuneplanen også styrker Københavns udvikling som ”en mangfoldig by, med diversitet og tolerance” (s. 5). Det gælder udviklingen af København som en grøn by, og en byudvikling og arkitektur, som understøtter de forskellige områders og kvarterers særlige kvaliteter. Man skal kunne se, mærke, kende og lugte forskel på, om man er i Sydhavn, på Nørrebro, Vesterbro, Amager eller Brønshøj. Kommuneplan 2019 skal styrke denne mangfoldighed og bør være en rød tråd i byudviklingen. Sammenhængende grønne forbindelser Det er afgørende, at nuværende grønne områder bevares. Grønne områder er for mig ikke primært ”grønne pletter”, men i høj grad grønne sammenhængende områder. De har betydning for de grønne områders rekreative værdi for københavnerne, men også for biodiversiteten, idet spredning og opretholdelse af arter vanskeliggøres, når naturen kun findes i afgrænsede pletter. I den nuværende byudvikling ødelægges denne sammenhæng, og det er afgørende, at Kommuneplan 2019 sikrer de sammenhængende grønne områder, som allerede eksister. Jeg skal her henvise til Fingerplanen 2018. Da jeg har særlig interesse i området omkring Bådehavnsgade, Fiskerhavnen og nærliggende grønne arealer vil jeg her koncentrere mig om disse områder. Det er områderne fra Sydhavnstippen, Kalveboderne og ind til Søndermarken ved Frederiksberg Kommune. Disse sammenhængende områder omfatter: 1. Valbyparken 2. Den fredede del af Sydhavnstippen 3. Den øvrige del af Tippen som er et stort areal af samme vilde naturkarakter, som ikke er fredet 4. Stejlepladsen, som udgør en del af Tippen, og som er blevet affredet ved lov i foråret 2019 5. Det mindre selvgroede skovområde med stiforbindelse til Karens Minde-området, som indeholder park, dyrefolde og et bevaringsværdigt kulturhus 6. Den grønne akse med start fra Sjælør Boulevard gennem komponistkvarteret op mod Valby beplantet med store træer og med mulighed for en styrket biodiversitet i forbindelse med skybrudsikringen 7. Fortsættelsen over Vestre Kirkegård og videre til Carlsberg-området med forbindelse til Søndermarken og Frederiksberg Have Disse områder har især for fuglelivet sammenhæng med Kalvebod Fælled og Amager Fælled. Jeg ønsker at bevare og styrke de grønne områder. Hermed mener jeg, at sammenhængen mellem dem skal bevares og så vidt muligt videreudvikles. Venlig hilsen Susanna Boudigaard Nielsen
Læs høringssvar fra Susanna Boudigaard Nielsen
Indsendt af:
NOAH trafik
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
514
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
På transportområdet lægger Forslaget til Kommuneplan 2019 ikke op til en ny mere miljøvenlig linje. Kommunen har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025, men hele planen er baseret på et postulat om atomstillingen fra kul til biomasse af de Københavnske kraft-varmeværker er CO2-neutral. Det er ellers klart for de fleste, at brug af biomasse ikke er CO2-neutral. Se f.eks. Klimarådets årsrapport 2018. Alligevel benytter Københavns Kommune altså dette argument til at argumentere for, at der kun skal ske en marginal CO2-reduktion på 8 % på transportområdet. Det er helt uacceptabel stort set at frede biltrafikken, som ud over udledning af klimagasser påvirker livet i København på mangfoldige andre måder. Omkring 71 % af familierne i København har ikke bil. Alligevel lægger Kommunen op til forsat at favorisere biltrafikken med masser af parkeringspladser, også til pendlere udefra, høj fart og massive vejinvesteringer i form af en Nordhavnstunnel og senere en havnetunnel til Amager. I myldretiden er der i gennemsnit kun 1,05 person pr. bil. Alligevel vil Københavns Kommune fortsat rulle den røde løber ud for dem. Man erkender, at der lægges op til en større trafikbelastning med de ekstra biler, men man ønsker ikke at dæmme op hverken for de nuværende belastninger eller merbelastningerne. Det store flertal af københavnere, der ikke påvirker København med trafikale belastninger af betydning, skal altså fortsat acceptere, at det bilforbrugende mindretal i København og kraftig biltrafik udefra skal bestemme levevilkårene. Det er ikke rimeligt.
Læs høringssvar fra NOAH trafik
Indsendt af:
Ebbe Nielsen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
513
By:
København K
Postnr.:
1432
Som beboer på Margretheholm er jeg bekymret over øgede belægning med husbåde, og fx Urban riggers langs med havnefronten. Besøger man Refshaleøen i dag, så kan man se Københavnerne nyde adgangen til vandet og se dem dyrke livet langs med kajen. Folk bader, soler sig, drikker vin og giver noget kulturelt unikt. Det sker ikke bag ved en husbåd eller en Urban Rigger, og boligbidraget fra disse boligformer er i den grad begrænset, så man bør ikke prioriterer denne boligform. De begrænser udsigten og adgangen til havnen og vandet til de få, der bor på bådene. Jeg er naturligvis også meget bekymret for anlægningen af Lynetteholmen, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan den de mange 100.00 vis af lastvognstog skal komme ud på Lynetteholmen - også selvom der anlægges en vej over lystbådehavnen Lynetten. Disse lastbiler skal gennem København, og ruten kan på ingen måder sammenlignes med Nordhavn, hvor adgangsforholdene er langt bedre. Man bør sejle jorden derud. Sidst mangler jeg en stillingtagen til den trængsel, som turisterne medfører i især Indre By. De fylder, de larmer og de sviner og deres rejser til og fra København forurener, og jeg mener ikke, at København kan se sig selv som en grøn forgangsby med den øgede turisme som forventes øget. I stedet for de mange hoteller kunne man passende bygge boliger.
Læs høringssvar fra Ebbe Nielsen
Indsendt af:
Region Skåne
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
512
Vedhæftede filer: 1
By:
Kristianstad
Postnr.:
29189
Region Skånes yttrande ang. Kommuneplan 2019.
Læs høringssvar fra Region Skåne

Sider