Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. october 2019
Indsendt af:
A. Bo Andeersen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
382
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København S
Postnr.:
2300
Denne indsigelse. fokuserer på det urimelige i, at "Englandsvej51", som er det (nye) område, der ligger tættest på og klos op ad parcelhusområdet B1 skal have højeste ramme i området på B4. Det giver mulighed for det mest anmasende byggeri i forhold til naboområderne med rammer på B1. Så meget des do mere grelt, da nuværende, fjernere-liggende naboområder områder i forhold til de tætliggende parcelhuse "kun" har rammebetegnelsen B3!! Det er der ikke megen glidende overgang i, når to markant forskellige kvarterer (etagebebyggelse-parcelhuse) mødes. Forslaget til Kommuneplan 2019 pyntes godt nok med lidt selvpromoverende ”Verdensby med ansvar”. Men er borgerne mon på forhånd snigløbet på side 51 i Kommuneplanforslaget med en bemærkning om en beslutning i økonomiudvalget 8. januar 2019 ved en lokalplan-startredegørelse for arealet. Fordi: ” Grundejer ønsker at udvikle med etagebebyggelse”. En noget eufemisk betegnelse, der dækker over en radikal ændret rammebetegnelse væk fra KP15’s public service forpligtelse om anvendelse til ”salg af større enheder”. Den eneste matrikel med den klassifikation på den københavnske del af Amager. Husede "grundejeren" mon på det tidspunkt en lejer, der kom under konkursbehandling 1. nov. 2018?? TMF kunne umiddelbart herefter stå klar med en startredegørelse for den af grundejer ønskede lokalplan, som TMU kunne behandle allerede den 17. december 2018. Økonomiudvalgets beslutning 8. januar 2019 skete endda flere uger før Borgerrepræsentationen 28. februar 2019 vedtog ’Verdensby med ansvar – Kommuneplanstrategi 2018’. Det er også demokratisk og inkluderende stærkt kritisabelt, at Kommuneplanforslagets planer for omklassificering med efterfølgende lokalplaners store forandringer i kvarteret (herunder også ”Prinsesse Christines Vejs” yderligere tafikbelastning af B1-parcelhusområdet) afsluttes før den pt. i bero-satte proces "Områdefornyelsen Sundby" genoptages om kun godt to måneder efter nytåret 2019/2020. Ved høringen af forrige forslag til Kommuneplan (2015) endte 83% høringssvarene i hvidbogen til det politiske niveau med ordene: "giver ikke anledning til at foreslå ændringer i forslaget til Kommuneplan ...". I faktiske tal: 319 gange for de 385 indsigelser. "Vi alene vide" var ikke helt død i burokratismen i Kongens København? Heller ikke denne gang? Time will show …
Læs høringssvar fra A. Bo Andeersen
Indsendt af:
Lisette Olsgaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
381
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære Københavns kommune Mit høringssvar kommer lidt sent idet at jeg de sidste par uger har arbejdet for at informere så mange som muligt om jeres planer for vores område. Der var nemlig omkring 1% af vores flere tusinde beboere som vidste hvad jeres plan er. Det er først i dag at at Lundehusskolen blev orienteret – ikke af jer men af os. Det kom også bag på fritidsinstitutionerne – de havde heller ikke fået information eller kendte til planen. Ingen af beboerne omkring Strødamvej eller de 3 afdelinger omkring parken ved Tuborgvej/Emdrupvej/Bolandsvej er blevet kontaktet eller informeret. Det er svært at reagere hvis man ikke får information. Jeg har i dag talt med Lundehusskolen, fritidsinstitutionerne og beboerne her og ingen var bekendt med jeres planer. Det er let at udse sig et område og – især hvis det er et allerede belastet område hvor man ved at folk ikke har ressourcer til at sige fra. Forstår i mit hjerte ikke at beboerne, skolen og institutionerne ikke er blevet informeret så de havde mulighed for at reagere. I kan godt finde vores postkasse når der er valg, men åbenbart ikke når I vil fratage os vores grønne områder og etablere containerbygninger for hjemløse og psykisk syge i vores kvarter. Og her kommer mine argumenter: 1: For det første er der lavet en kommunal lokalplan for Lundehusskolen idet at flere fravælger Lundehusskolen da den i flere år har været belastet. Den kommunale plan er at gøre Lundehusskolen mere attraktiv og at løfte vores belastede område, hvilket kommunen har arbejdet for både med at nedskrive skolens gæld samt at hjælpe med fornyelse som fx at opføre en ny hal og ombygge skolegården. Visionen var at få Lundehusskolen tilbage og gøre den attraktiv så man kan vende om og tiltrække det man kalder ressourcestærke familier. Kan ikke lige se hvordan containerbygninger for psykiske syge og hjemløse lige op af skolen bidrager til den vision. Især når boligerne er planlagt at blive placeret på børnenes vej til skolen og lige op af deres fritidsfaciliteterne og institutioner. 2:Kommunen har planer om at løfte vores ghetto område ved forny området ved Lundehustorvet og der er afsat et pænt beløb – Men Lundehustorvet er placeret lige ved siden af Strødamvej som også efter planen skal huse hjemløse. Disse planerne virker igen fuldstændigt modstridende. 3: Vi har 2 små grønne arealer i vores område – Vi har vores lille park op af Emdrup Sø.. Den park har nogle af Danmarks ældste træer og støder op til Emdrup sø.. Emdrup sø indeholder fugle og fredede dyr som Københavns kommune har prøvet at bevare i mange år. I vores park op af søen kommer gæs og græsser, ræven bor i det hule træ. Og igen – Københavns kommune vil gerne bevare grønne områder og naturliv.. Hmmmm igen modstidende. 4: Midlertidigt? Der er tale om midlertidige container bygninger i vores eneste grønne område her, men hvad er midlertidigt? Det er en en midlertidig bolig for den anbragte (hermed vil personen nok heller ikke føle behov for at engagere sig i vores lokalsamfund) Men hvad er egentligt midlertidigt? Hvis der skal opføres containerbygninger i parken, så skal der bygges, indlægges strøm, kloak, vand og internet. Midlertidigt er ikke midlertidigt - for når I kommer og ødelægger vores park, så har I ødelagt den for evigt! 5: Punkt 5 er faktisk det vigtigste – Der er ingen i vores område som ikke ønsker at gøre noget og hjælpe. Det handler ikke om at vi ikke ønsker at åbne vores dør og hjælpe. Vi byder alle velkommen her. Men at skabe en ghetto af boliger for socialt udsatte er ikke måden. Det er ikke hverken et værdig tilbud til de som skal bo midlertidigt i disse containere. De mennesker som desværre er endt på gaden skal have en permanent bolig så de kan støttes og integreres. Det giver igen mening af placere dem i midlertidige containere. Vi vil SÅ gerne hjælpe, men idet at vores område allerede er udfordret, så kan vi - hvor meget vi end gerne ville ikke håndtere 16-30 på én gang. Vi har udfordringer nok med at løfte området nu og kan ikke se hvordan vi og vores børn kan finde flere kræfter. Vores baghave og vi er åbne for en løsning, men ikke for den som I har fremlagt. Mvh. Lisette (beboer i området og mor til elev på Lundehusskolen)
Læs høringssvar fra Lisette Olsgaard
Indsendt af:
Lisette Olsgaard
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
380
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kære Københavns kommune Mit høringssvar kommer lidt sent idet at jeg de sidste par uger har arbejdet for at informere så mange som muligt om jeres planer for vores område. Der var nemlig omkring 1% af vores flere tusinde beboere som vidste hvad jeres plan er. Det er først i dag at Lundehusskolen blev orienteret – ikke af jer men af os. Det kom også bag på fritidsinstitutionerne – de havde heller ikke fået information eller kendte til planen. Ingen af beboerne omkring Strødamvej eller de 3 afdelinger omkring parken ved Tuborgvej/Emdrupvej/Bolandsvej er blevet kontaktet eller informeret. Det er svært at reagere hvis man ikke får information. Jeg har i dag talt med Lundehusskolen, fritidsinstitutionerne og beboerne her og ingen var bekendt med jeres planer. Det er let at udse sig et område og – især hvis det er et allerede belastet område hvor man ved at folk ikke har ressourcer til at sige fra. Forstår i mit hjerte ikke at beboerne, skolen og institutionerne ikke er blevet informeret så de havde mulighed for at reagere. I kan godt finde vores postkasse når der er valg, men åbenbart ikke når I vil fratage os vores grønne områder og etablere containerbygninger for hjemløse og psykisk syge i vores kvarter. Og her kommer mine argumenter: 1: For det første er der lavet en kommunal lokalplan for Lundehusskolen idet at flere fravælger Lundehusskolen da den i flere år har været belastet. Den kommunale plan er at gøre Lundehusskolen mere attraktiv og at løfte vores belastede område, hvilket kommunen har arbejdet for både med at nedskrive skolens gæld samt at hjælpe med fornyelse som fx at opføre en ny hal og ombygge skolegården. Visionen var at få Lundehusskolen tilbage og gøre den attraktiv så man kan vende om og tiltrække det man kalder ressourcestærke familier. Kan ikke lige se hvordan containerbygninger for psykiske syge og hjemløse lige op af skolen bidrager til den vision. Især når boligerne er planlagt at blive placeret på børnenes vej til skolen og lige op af deres fritidsfaciliteterne og institutioner. 2:Kommunen har planer om at løfte vores ghetto område ved forny området ved Lundehustorvet og der er afsat et pænt beløb – Men Lundehustorvet er placeret lige ved siden af Strødamvej som også efter planen skal huse hjemløse. Disse planerne virker igen fuldstændigt modstridende. 3: Vi har 2 små grønne arealer i vores område – Vi har vores lille park op af Emdrup Sø.. Den park har nogle af Danmarks ældste træer og støder op til Emdrup sø.. Emdrup sø indeholder fugle og fredede dyr som Københavns kommune har prøvet at bevare i mange mange år. I vores park op af søen kommer gæs og græsser, ræven bor i det hule træ. Og igen – Københavns kommune vil gerne bevare grønne områder og naturliv.. Hmmmm igen modstridende. 4: Midlertidigt? Der er tale om midlertidige container bygninger i vores eneste grønne område her, men hvad er midlertidigt? Det er en midlertidig bolig for den anbragte (hermed vil personen nok heller ikke føle behov for at engagere sig i vores lokalsamfund) Men hvad er egentligt midlertidigt? Hvis der skal opføres containerbygninger i parken, så skal der bygges, indlægges strøm, kloak, vand og internet. Midlertidigt er ikke midlertidigt - for når I kommer og bygger så ødelægges vores park og naturliv og så er den desværre ødelagt for evigt i vores og vores børns liv! Man kan ikke genskabe vores naturområde igen med et fingreklips. Det tager flere år at genskabe end at ødelægge.. 5: Punkt 5 er faktisk det vigtigste – Der er ingen i vores område som ikke ønsker at gøre noget og hjælpe. Det handler ikke om at vi ikke ønsker at åbne vores dør og hjælpe. Vi byder alle velkommen her. Men at skabe en ghetto af boliger for socialt udsatte er ikke måden. Det er ikke hverken et værdigt tilbud til de som skal bo midlertidigt i disse containere. De mennesker som desværre er endt på gaden skal have en permanent bolig så de kan støttes og integreres. Det giver igen mening af placere dem i midlertidige containere. Vi vil SÅ gerne hjælpe, men idet at vores område allerede er udfordret, så kan vi - hvor meget vi end gerne ville ikke håndtere 16-30 på én gang. Vi har udfordringer nok med at løfte området nu og kan ikke se hvordan vi og vores børn kan finde flere kræfter. Vores baghave og vi er åbne for en løsning, men ikke for den som I har fremlagt. Mvh. Lisette (beboer i området og mor til elev på Lundehusskolen)
Læs høringssvar fra Lisette Olsgaard
Indsendt af:
Gertrud Eggers
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
379
By:
København S
Postnr.:
2300
Bilag 4 – ændringer for konkrete rammeområder, Amager Vest, Islands Brygge – ramme-id 1189 Havneparken på Islands Brygge er i stort set alt materiale fra Københavns Kommune, der vedr. grønne, rekreative områder nærmest ”udråbt” som noget helt enestående. Parken er bl.a. fremhævet, fordi grundlaget for den blev skabt af bryggeboere i 1984. Efter ca. 12 års pres lykkedes det for dem, at få kommunen til at overtage området og etablere den park, vi ser i dag på matr. nr. 64 (Lokalplan 253 – ramme-id 1189). - altså hele Havneparkens areal på ca. 28.000 m2. Området bibeholdes som 01* , men der er er nu forslag om, at der til den særlige bemærkning tilføjes en yderligere sætning: ”På matr.nr. 64, Amagerbros Kvarter, kan der placeres tekniske anlæg.” Det er efter ønske fra HOFOR og anbefales af Økonomiforvaltningen under kolonnen ”Baggrund”. Det er en meget kryptisk formulering, der nok bør specificeres noget nærmere, da det ikke er nemt for almindelige borgere at sætte sig ind i begrebet ”små T-rammer”. Dette forslag giver faktisk HOFOR tilladelse til etablere ”tekniske anlæg” overalt i Havneparken, matr.nr. 64, Amagerbros Kvarter, i en periode på 12 år og i øvrigt fremgår det ikke, om det er under eller over jorden. I perioden 2014-2017 blev der gravet en fjernvarmetunnel under havnen fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge. Bryggeboerne var meget imødekommende over for projektet (”af hensyn til almenvellet”). Men det har knebet gevaldigt med at få den opgravede plads på bryggesiden tilbage til ”Bryggen”. Det drejer sig om ca. 1700 m2 ca. midt i parken, som Kommunen ikke kan beslutte sig for, hvad der skal ske med. Dette areal har HOFOR nu igen ”aktiviteter” på og det spærrer for udvikling af nye rekreative aktiviteter på området. Der skal naturligvis være plads til udvikling, men en så omfattende tilladelse til HOFOR´s benyttelse af Havneparken, må jeg som bryggebo og medstifter af Havneparken protestere imod.
Læs høringssvar fra Gertrud Eggers
Indsendt af:
Rasmus Christiansen
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
378
By:
København S
Postnr.:
2300
Verdensklasse arkitektur Her skal vi altså virkelig til at få fingeren ud. København er mangfoldighed, skønne farver og kreativitet. Noget man sket ikke oplever i de nye kvarterer. Det er brunt, gråt og ensformigt. Som om det er de samme bygninger, der bliver tegnet igen og igen. Og som lige så godt kunne stå et hvilket som helst andet sted. Her er København gået i samme fælde som alle andre byer. Vi skal simpelthen ha’ flere farver, kontraster, materialer og variation ind, der afspejler vores dejlige by og er helt vores egen københavnerarkitektur! Billige boliger Jeg tror simpelthen ikke på, at bare vi bygger mere, så bliver det billigere. Vi har aldrig bygget så meget inden for de seneste år og boligerne er bare blevet dyrere. Det er selvfølgelig sympatisk, at der er så stor fokus på almene boliger, men vi kommer altså ikke udenom, at der bygges alt for store boliger pga. 95 kvm-reglen. Det er fint at slække på den som foreslået, men hvorfor ikke helt skrotte den? Grønne byrum Det skal være et krav, at der på alle de store hovedgader er masser er træer til at gøre det til rarere steder. Her tænker jeg fx på en rædsel som Torvegade, som er som en støjende motorvej gennem idylliske Christianshavn. Her ville træer virkelig hjælpe på støjen og samtidig gøre det til et rarere sted at færdes. Mindre gader og sidegader kunne jeg enormt godt tænke mig, at man lavede om efter hollandsk forbillede. Det er typisk shared spaces med minimal asfalt og i stedet rare belægninger. I stedet for p-pladser (som er lagt i et p-hus) er der plads til grønne øer og ophold. Der behøver ikke være en masse træer, bare grønne pletter med planter og blomster. CO2 neutral i 2025 Her er det virkelig vigtigt, at det ikke bliver en skrivebordsøvelse med kvoter osv.
Læs høringssvar fra Rasmus Christiansen
Indsendt af:
Mie Guldbæk Brøns
Dato: 22. october 2019
Svarnummer:
377
By:
København V
Postnr.:
1758
Kære Københavns Kommune I Københavns Kommuneplan 2019 læser jeg rigtig mange gode intentioner men jeg læser også visse modsætninger som bekymre mig som borger på Vesterbro. Der er meget fokus på grønne områder, biodiversitet, bæredygtig byudvikling og borgernes ve og vel, samtidig ser det dog ud til at enkeltstående træer i fliseterræn og tagterrasser (der som udgangspunkt må anses at være til beboerne i husene under dem) tæller med i kvadratmeterne når de grønne områder skal gøres op. Jeg vil gerne tale op for at der bliver gjort mere plads til reel grøn udvikling af Vesterbro. Når man kigger på et luftfoto af Vesterbro (som fx det I har liggende inde på rådhuset) eller når man bevæger sig rundt i det daglige, så er det tydeligt at vi bor i meget et område tæt belagt med beton, asfalt og mursten. I forbindelse med udviklingen af Carlsberg er der ikke blevet anlagt nogen nævneværdige grønne opholdssteder eller prioriteret beplantning, men fokuseret på arkitektur og vertikale løsninger til at få flere mennesker ind i området. Kigger vi på Enghaveparken er der i forbindelse med skybrudssikringen også blevet fjernet en masse træer omkring hockeybanen for at gøre mere plads til folk (og vand en gang imellem). Enghave plads er nu blevet åbnet og det er super dejligt med en metro station men igen ser vi hvordan beton, stål og glas præger arkitekturen og den urbane løsning. Hvis vi skal blive ved med at få plads til flere mennesker på Vesterbro, så bliver vi nødt til også at finde plads til mere natur og grønne opholdsområder. En løsning hvor man efterhånden kun kan være på græs hvis og imens man spiller bold (selvom meget af det også foregår på anden underlag og gerne i bur) eller sidder lårene af hinanden er ikke en bæredygtig byudvikling - hverken socialt eller miljømæssigt. Vi har brug for et stort grønt område hvor der er plads til forskellige aktiviteter og vi kan tilbringe dagen med vores familier, venner og naboer i en positiv ånd. Et sted hvor vi kan komme lidt væk fra vejene, mærke græsset under fødderne og hænderne. Et sted hvor vi kan føle at vi kan ånde ubekymret, lytte til hinanden uden at stemmerne bliver hævet. lade ungerne løbe rundt om os og fuglelydene måske er flere end duer og måger hvis vi er heldige. Det var lidt om mine ønsker om hvordan mit lokalområde kan blive bedre, sundere og mere inkluderende. Med håb om en god process fremover Venlig hilsen Mie Guldbæk Brøns
Læs høringssvar fra Mie Guldbæk Brøns
Indsendt af:
Lykke Fehmerling
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
376
By:
København
Postnr.:
1432
Som beboer på Luftmarinegade på Refshaleøen finder jeg det rimeligt at vi får muligheden for at blive hørt og inddraget i udviklingen af vores nærområde.
Læs høringssvar fra Lykke Fehmerling
Indsendt af:
Merete Pryds Helle
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
375
By:
København K
Postnr.:
1432
Som beboer på Margretheholmen vil jeg gerne udtrykke bekymring over ønsket om at bygge Lynetteholmen således at den eksisterende Margretheholmshavn, der er en historisk havn bygget af B&Ws arbejdere, samt de grønne eksisterende områder omkring Margretheholmen, vil blive ændret til en transportvej for bygningen af Lynetteholmen. I forbindelsen med anlæggelsen af Lynettaholmen planlægges der at transportere mange mange tons jord ud gennem de nu fredelige og rekreative arealer. Dette lever hverken op til de krav om at passe på de grønne rekreative områder eller de historiske områder, som kommunen selv opstiller. Det vil være godt, hvis København kommune lever op til egne målsætninger og findere en metode til at transportere jorden ud til den planlagte Lynetteholm på en måde, der ikke ødelægger eksisterende og unikke områder i København; således at man tilgodeser de nuværende beboere og ikke kun de kommende. Det kunne fx være ad vandvejen.
Læs høringssvar fra Merete Pryds Helle
Indsendt af:
Lisbeth Rossen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
374
By:
København K
Postnr.:
1432
Vi er beriget med smuk grøn og naturlige områder. Hvorfor skal dette ødelægges? I forbindelse med planerne for udviklingen af Lynetteholmen er der lagt op til uacceptable gener under anlæggelsen for beboerne på Margretheholmen. Desuden fremstår det utrolig dobbeltmoralsk, at man med planerne om at skabe et mere grønt samfund og generelt få bilerne ud af byen lægger op til at 1.000.000 lastbiler de næste mange år skal transportere jord via en nyoprettet vej til formålet, som samtidig går ind og ødelægger de rekreative områder, som overborgmester Frank Jensen tidligere har lovet ville forblive fredet og som samtidig er til gene for en lang række beboer og aktive brugere af Lynetten havn. Det er ubegribeligt at man ikke i højere grad forsøger at være i harmoni med egne visionære planer for byens fremtid og bør i stedet lægge op til et forløb, hvor man udnytter de gode forhold muligheder med søfarten, som er oplagte, da man er omgivet af havet. Det vil være til meget mindre gene for borgerne, undgå unødige anlæggelse af midlertidige veje, øget trafik med farlige lastbiler mv og må alt andet lige også kunne give mulighed for at transportere større læs på én gang. Jeg håber på det kraftigste, man vil tage disse aspekter med i overvejelserne og tænke på de øvrige løfter man har givet i forhold til natur og miljø, rekreative områder, biler ud af byen, og borgernes generelle ve og vel. Der bør og skal findes en bedre løsning for alle. For børn, natur og miljøet.
Læs høringssvar fra Lisbeth Rossen
Indsendt af:
Ursula Møller
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
373
By:
København K
Postnr.:
1432
Kære Københavns Kommune. Jeg har med stor interesse læst forslaget til kommuneplan 2019 “Verdensby med ansvar”. Som beboer på det relativt nybebyggede Margretheholmen er jeg dog bekymret for, at der ikke bliver taget tilstrækkeligt ansvar for de skønne grønne og blå områder her. Især øst for for lejlighedshuset “Udsigten”, som ligger langs hele Margretheholmsvej ( https://www.google.com/maps/@55.6846607,12.6160556,609m/data=!3m1!1e3 ), ligger et fantastisk grønt område med plæner, volde og træer som i høj grad er med til at gøre området attraktivt for os beboere. På kommuneplanens allersidste side ses et kort som viser, at netop dette område på sigt skal rumme ikke mindre end to metrolinjer og en ringvej. Derudover er der aktuelt planer om at lave en vej til brug ved anlæggelse af Lynetteholmen henover netop dette område. Jeg er mildt sagt rystet over at man både påstår at at være en kommune med grønne visioner og samtidig ikke vægter beboernes adgang til rolige grønne områder højere. på side 20 nævnes det spm en målsætning “At kvaliteten af byens eksisterende grønne områder øges til gavn for borgernes livskvalitet, biodiversiteten og for at tilpasse byen til fremtidens klima.” Man påstår altså altså at man ligefrem vil ØGE de eksisterende grønne områders kvalitet. Det kan vi ikke mærke herude. På side 21 fortsættes med: “København skal være en grøn by. Byens grønne og blå struktur udgør rygraden i Københavns hovedtræk og bidra­ger til at skabe en robust og klimatilpasset by. De grønne og blå områder og forbindelser bidrager til at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv og til at styrke biodiversiteten både lokalt og globalt. Derfor skal alle københavnere have nem adgang til grønne og blå områder, som er attraktive at bruge – både helt tæt på boliger, arbejdspladser, kommunale institutioner og i de offentlige rum”. Ovenstående er PRÆCIS hvad de grønneområde samt Lynetten Havn gør! Altså “bidrager til at fremme et sundt og aktivt hverdagsliv og til at styrke biodiversiteten både lokalt og globalt” og det vil være skammeligt at ødelægge dette skønne område. Det er ikke tilstrækkeligt, at man fra sit vindue kan skimte lidt træer eller græs. Hvis de grønne områder skal have en reel værdi og øge livskvaliteten hos byens beboere, skal de også kunne bruges. Der skal være højt til himlen og plads til at mange mennesker kan udfolde sig på mange forskellige måder samtidig; boldspil, børnefødselsdage, hundeluftning, motionsløb, yoga, barnevognture, to lokale træningsfællesskaber og listen er uendelig! Det dejlige grønneområde mellem Margretheholmsvej og Vindmøllevej ( https://www.google.com/maps/@55.6847651,12.615962,607m/data=!3m1!1e3 ) bruges dagligt af Margretheholmens mange mange beboere. Ligeledes bruges havnen af mange beboere og den bidrager enormt til at skabe liv, stemning og unikke muligheder for at være en del af en fritidshavn. Her på Margretheholmen findes over 600 husstande, det vil sige flere tusinde beboere. Så er det altså ikke for meget forlangt, at der tages hensyn til bevarelsen af de både grønne og blå områder, som vi jo netop er flyttet til for at kunne nyde i hverdagen! Derudover bør kommunen huske på, at der allerede er planlagt anlæggelse af to daginsitutioner på Margretheholmen. Dette skal bygges på to relativt små byggefelter og der vil uden tvivl være et stort behov for at institutionerne også har mulighed for at bruge de omkringliggende grønne områder. I den henseende vil det være oplagt at benytte det dejlige grønne areal øst for lejlighedshuset “Udsigten” som ligger langs hele Margretheholmsvej. Der er fri og nem adgang igennem bebyggelsen til det føromtalte område mellem Margretheholmsvej og Vindmøllevej, hvor der findes plæner, områder med lav beplantning, som børnene elsker at lege i, en lille “skov” med store, gamle træer samt “lysningen” med bålsted. Jeg håber inderligt at kommunen vil huske på os beboere herude på Margretheholmen, især i forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholmen ! Man ser os ikke så meget, da vi ligger lidt afsides, men vi bor mange og tæt og har ikke lyst til at få smadret vores nærmiljø. Med venlig hilsen Ursula Møller
Læs høringssvar fra Ursula Møller
Indsendt af:
Sander Nielsen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
372
By:
København
Postnr.:
1432
Anlæggelsen af Lynetteholmen - såvel som ø men også mht. midlertidig og fremtidig infrastruktur - er en kæmpe opgave. Det desto mere vigtigt, at man er opmærksom på nærmiljøet. Beboere på Margretheholmen er en del af dette miljø, som man bør være lydhør overfor. En bydel med mange mennesker på relativt lille område - lejere og ejere, børn, unge og ældre. Det kan ikke være rimeligt, at man ifm. anlæggelsen af Lynetteholmen skal ødelægge noget af Margretheholmens område (faktiske og/eller naturlige gang/brug) - hverken midlertidigt (eks. jordkørsel) eller langsigtet. I forvejen er veje/cykelstier til/fra indre by under al kritik og med den stigende succes med Refshaleøen, så er det kun blevet værre. Området kan simpelthen ikke bærer mere trafik! En løsning mht. jord til Lynetteholmen er ikke at anlægge en midlertidig vej i området, men bør være enten at få etableret den tunnel man alligevel skal have lavet eller brug af vandvejen. Fokus på miljø tilser også en anden løsning end lade x lastbiler i y år kører igennem området. I øvrigt har Margretheholmen kun haft beboere i mindre end 7 år og var og er stadig en del af udviklingen af København. Hvis man allerede nu ødelægger denne bydel, så kan man jo som beboer i Kommunen jo ikke vide om man er “købt eller solgt”. På forhånd tak
Læs høringssvar fra Sander Nielsen
Indsendt af:
Niclas Thorsbrenner
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
371
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Scandinavian Property Development A/S
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Se venligst vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Niclas Thorsbrenner
Indsendt af:
Annette Thielke
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
370
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg støtter hermed udvikling af fodgængerkulturen og større hensyntagen til fodgængernes muligheder for at færdes uhindret især omkring Peblinge doseringeren samt andre dele af København. Sikkerhed og tryghed er forudsætningen for at få flere til at gå. Jeg oplever, der ikke har været tilstrækkelige fokus på sikkerhed og tryghed for fodgængere. Fodgængere skal prioriteres på lige fod med cyklister. Der er behov for at øge indsatsen for at få flere ud at gå, tryghed på delte stier og opfølgning på forsøg med tydelig skiltning med cykling forbudt i gågader, parker og anlæg.
Læs høringssvar fra Annette Thielke
Indsendt af:
DN
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
369
By:
København k
Postnr.:
1432
Efter at have læst Jeres planer om anlæg af Lynetteholmen, vil jeg gerne gøre jer opmærksomhed på, at der er beboelseskvarter på Margretheholmen, hvor der bor rigtig mange borgere på et lille areal. Som beboer på Margretheholmen har vi allerede udfordringer med farlige trafikforhold på en vej, der er en skolevej for rigtig mange børn og unge hver dag. Det er meget bekymrende, at der vil køre store tunge lastbiler lige forbi eller på Margreteholmen med potentielt giftig jord i mange år frem. Jeg håber at I vil indrage os som beboere i jeres planlægning og udvikling af Lynetteholmen.
Læs høringssvar fra DN
Indsendt af:
Thomas Madsen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
368
By:
København
Postnr.:
1671
Vesterbro er en af de tætteste beboede bydele i København og der er ikke mange åndehuller til at dyrke sport og slippe for trafik, støj og larm. Jeg håber at man med en ny bydel vil skabe et rum, hvor folk kan mødes, spille bold, stå på skateboard og samtidig skabe grobund for små erhvervsdrivende. Enghave plads er et godt eksempel på hvordan det fungere godt. Specielt skatebanen er populær, og der bliver hurtig for mange på pladsen. Der ville være super med en skatebane ala den man er ved at bygge i Urban planen på Amager eller som den den netop er bygget i Tårnby.
Læs høringssvar fra Thomas Madsen
Indsendt af:
Helle Knudsen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
367
By:
København SV
Postnr.:
2450
Stejlepladsen er en af de få uberørte områder i Sydhavnen, som stadig har sin naturlige charme og grønne 'blomstringer'. Jeg synes hele Sydhavnen er skøn - både det nybygget lokal-by-område og det gamle charmerende bykvarter. Men der er også en grænse for hvor meget der kan bebygges og stadig være et område vi har lyst til at bo i. Der er kæmpe behov for at man kan trække vejret, gå en tur i grønne områder, samt opleve dyrelivet. Uden en naturlig lunge bliver hele området snart et sted som folk ikke længere har lyst til at bo i. Så jeg håber meget man vil tænkte på at bevare den fantastiske Stejleplads og det omkringliggende Tippen og havneområdet - det er det vi alle elsker, og det er det der giver vores børn og børnebørn lyst til at bo i København SV.
Læs høringssvar fra Helle Knudsen
Indsendt af:
Anders
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
366
By:
Østerbro
Postnr.:
2100
Jeg er imod anbringelsen af de 16 containerboliger i parken i hjørnet ved Bolandsvej/Emdrupvej.
Læs høringssvar fra Anders
Indsendt af:
A. Olsen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
365
By:
København S
Postnr.:
2300
. “Verdensby med ansvar” , Det synes jeg nu ikke når man vælger ikke at tage ansvar for Lærkesletten og hele Amager Fælled. Det er uansvarligt at ødelægge unik natur og levesteder for sjældne dyrearter at bygge på Fælleden. På facebooksiden skriver Københavns Kommune “Respekt for Københavns eksisterende kvalitet”. Dette bør også efterleves. Så jeg mener, alle byggeplaner på Amager Fælles skal droppes. Helt! Man burde heller ikke affrede fredet områder. Børn har ret til krat, det har vi andre også. Naturen skal ikke være fin og poleret, København skal passe på de grønne områder vi har. Ikke nedlægge dem
Læs høringssvar fra A. Olsen
Indsendt af:
Søren Bjerring
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
364
By:
København
Postnr.:
1432
I forbindelse med planerne for udviklingen af Lynetteholmen er der lagt op til uacceptable gener under anlæggelsen for beboerne på Margretheholm, som ifølge nuværende ideoplæg skal have anlagt en kæmpe anlægsvej 20 meter fra beboelsesejendom. Desuden fremstår det utrolig dobbeltmoralsk, at man med planerne om at skabe et mere grønt samfund og generelt få bilerne ud af byen lægger op til at tusindevis lastbiler de næste mange år skal transportere jord via en nyoprettet vej til formålet, som samtidig går ind og ødelægger de rekreative områder, som overborgmester Frank Jensen tidligere har lovet ville forblive fredet, og som samtidig er til gene for en lang række beboer og aktive brugere af Lynetten havn. Det er ubegribeligt at man ikke i højere grad forsøger at være i harmoni med egne visionære planer for byens fremtid. Nuværende planer vil have utrolig negativ påvirkning på mange tusinde mennesker som holder er et spirende rekreativt miljø, og hvor man istedet for medspillere på er kommende Lynetteholmen, nu får en masse modstandere som vil kæmpe indædt imod nuværende anlægsplaner. Jeg håber på det kraftigste, man vil tage disse aspekter med i overvejelserne og tænke på de øvrige løfter man har givet i forhold til natur og miljø, rekreative områder, biler ud af byen, og borgernes generelle ve og vel.
Læs høringssvar fra Søren Bjerring
Indsendt af:
Betina
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
363
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg er imod anbringelsen af de 16 containerboliger i hjørnet ved Bolandsvej/Emdrupvej.
Læs høringssvar fra Betina
Indsendt af:
Eva Nordberg
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
362
By:
København V
Postnr.:
1765
Jeg vil opfordre til samarbejde med alle de små miljøer i nærområdet - der selv om de kan virke små for nogle, rummer væsentlige kvaliteter og fællesskaber, der har stor social og rekreativ betydning for rigtigt mange københavnere. Det ville være et uerstatteligt tab for København, hvis disse miljøer skal skubbes ud af byen.
Læs høringssvar fra Eva Nordberg
Indsendt af:
Camilla Wium Bjerrum
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
361
By:
Kbh K
Postnr.:
1432
Vdr. etablering af Lynetteholmen. Jeg er som sådan ikke imod ideen om anlæggelse af Lynetteholmen, men ijeg har flere anker. Dels i forhold til den planlagte vej dertil og transport i lastbiler. I den anledning vil jeg opfordre til at se på muligheden for at sejle de mange tons jord ud, f.eks. ved hjælp af pramme. Det virker paradoksalt at tale om klimasikring og i samme åndedræt tale om at køre jorden ud med lastbiler. Som nabo til Lynetten havn frygter jeg også helt egoistisk at miste et fantastisk nærmiljø og ikke mindst at jeg pludselig står og har investeret alle mine penge i et hus som pludselig intet er værd. Jeg vil derfor på det varmeste opfordre Jer til at samarbejde med alle de små miljøer, der i dag findes langs kysten så som sejlklubber og fiskerihavne og tænke i baner for at bevare dem. Det ville være et kæmpe tab for København, hvis disse miljøer går tabt. Med venlig hilsen Camilla Wium Bjerrum
Læs høringssvar fra Camilla Wium Bjerrum
Indsendt af:
Sabina Leopold
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
360
By:
Valby
Postnr.:
2500
En ny børneinstitution på Saxtorphsvej virker som en virkelig dårlig ide af flere årsager: Saxtorphsvej er en helt almindelig lille villavej, som allerede nu har svært ved at rumme den meget blandede trafik af gående, cykler, barnevogne, ladcykler, biler og bus, som kører dér i morgen- og eftermiddagsmyldretid. Der ligger allerede to store institutioner på vejen, og den ene institution har to udflytter-stuer, som bliver hentet og bragt med bus. Bussen har allerede i dag svært ved at komme frem til institutionen og parkering er ofte svært, da der jævnligt holder biler parkeret på busholdepladsen, fordi rigtig, rigtig mange børn bliver hentet og afleveret samtidig (ca kl. 8 og 16). Bussens holdeplads er desuden lige ud for den grønne plet, og hvis der skal ligge en ny institution her, hvor skal bussen så holde? De omkringliggende villaveje er endnu mindre. Hvorfor ikke i stedet placere institutionen dér, hvor mange nye boliger er blevet placeret, FLS, Grønttorvet eller i Kulbanekvarteret? Det er ikke svært at forestille sig, at det må være virkelig belejligt for familier i de nye boligområder at have institutioner placeret tæt på bopæl, i stedet for at koncentrere dem i et villakvarter (endda på den anden side af en stærkt trafikeret Vigerslev Allé). Desuden, så vidt jeg er orienteret, har kommunen lovet, i forbindelse med tidligere byggeri, at den lille tilbageværende grønne plet ville blive bevaret.
Læs høringssvar fra Sabina Leopold
Indsendt af:
Rasmus Lohals
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
359
By:
København K
Postnr.:
1432
Københavns kommune bør sikre at eksisterende kulturbærende historiske områder som feks Margretheholms havn bevares i København kommunes iver for at bygge nyt og “udvikle” byen. Der er ikke meget byudvikling og lokalplan over at smadre eksisterende etableret områder, for at bygge nyt der vil tage måske 100 år før det står færdigt og har samme ånd og kultur som det der er området omkring margretheholms havn i dag. Det er lidt som at save den gren over som man sidder på at man ofre kulturbærende områder som det har taget 50 år at opbygge. Københavns kommune bør lægge planer der er lidt mere langsigtet end at man opbygger et nyt boligkvarter på margretheholmen over små 10 år, der bliver til et succesfuldt nyt kvarter, hvorefter man vælger at lave planer om at smadre det igen ved at lade tung lastbilstrafik med forurenet jord pløje igennem området i årevis. Hvordan skal det skabe tillid hos de borgere i ønsker flytte ind i de nye områder i bygger og hvordan skulle det motivere borgere til at engagere sig i de nye bydele i udtænker? Venligst tag højde for det i jeres lokalplan. Venligst hav nænsomhed og respekt for det bestående med i jeres planer. Alt andet hører altså ingen steder hjemme.
Læs høringssvar fra Rasmus Lohals
Indsendt af:
Karen Binger Holm
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
357
Virksomhed / Organisation :
Borgergruppen mod udvidelsen af Københavns Lufthavn
By:
København S
Postnr.:
2300
Støj og luftforurening fra Københavns Lufthavn: Københavns Kommune Plan 2019 – Verdens by med ansvar har overordnede målsætninger om, at luften bliver så ren, at borgernes sundhed ikke belastes og at støjbelastningen af eksisterende og nye boliger reduceres. Specifikt nævnes dieselbiler, brændeovne og krydstogtskibene. Hvis alle københavnere, også os på Amager, skal have ret til ren luft og ikke udsættes for sundhedsbelastende forurening, så er Københavns Kommune nødt til at indtænke den eksisterende luftforurening og støj fra Københavns Lufthavn og politisk sige nej til den planlagte udvidelse af lufthavnen til dobbelt størrelse. En så voldsom udvidelse vil forøge den i forvejen kritisable situation for borgerne, særligt i Amager Øst ift. luftforurening og støj. En artikel på Altinget.dk fra den 10. oktober 2019 viser, at luftforureningen i det tæt befolkede område nord for Lufthavnen (Kastrup og Sundby/Amager Øst) er et af de allermest belastede områder af partikelforurening i Københavns Kommune. Og målinger fra 2012 viser næsten tre gange så høje koncentrationer af ultrafine partikler ved Lufthavnen, som ved HC Andersens Boulevard, som ellers bliver betegnet som en af Danmarks mest forurenede gader. I løbet af de sidste 2 – 3 år har vi borgere i Amager Øst området oplevet en mærkbar forøgelse af støj- og lugtgenerne fra lufthavnen i takt med det stigende antal flyvninger, udvidelse med nye gates, etc. Særligt borgere i Københavns Kommune, som ikke tidligere har været generet, oplever nu lugt og støj der er generende i sådan en grad, at det begrænser ophold udendørs og gør at vi er nødt til at holde vinduerne lukkede, når vinden blæser i retningen fra Københavns Lufthavn. Hvis Københavns Kommune har en ambition om ren luft og at borgernes sundhed ikke belastes er kommunen nødt til som en start at undersøge den faktiske luftforurening fra lufthavnen tilbundsgående ved fx at etablere permanente målinger af luftforurening på Amager samt undersøge eventuel overrepræsentation af sygdomme og dødsfald blandt børn og voksne på Amager relateret til luftforurening. Og dernæst indgå en kritisk dialog med Københavns Lufthavn og de ansvarlige tilsynsførende myndigheder om begrænsning af støj og luftforurening fra lufthavnen. Vækst i Københavns Lufthavn skyldes også i høj grad transit-passagerer: I Kommune planen står at: En stærk lufthavn er et vigtigt parameter i at øge hovedstadsregionens internationale tiltrækningskraft. Internationale virksomheder og medarbejdere vægter tilgængelighed højt, når de skal placere sig. En udvikling af Københavns Lufthavn med mange direkte flyforbindelser til resten af Europa og verden er også central for de mange eksportorienterede virksomheder, for turistbranchen og for københavnernes forbindelser til venner og familie i andre lande.” Men en stor del af passagerne i Københavns Lufthavn er også transit passagerer. På Lufthavnens hjemmeside fremgår, at 19% af passagererne i 2018 var transfer-passagerer. Dvs. 5,8 mio. passagerer. Med den voldsomme udvidelse vil antallet af transit passagerer også stige. Vi mener ikke, at vi som borgere i København skal betale prisen for dette i form af støj og luftforurening og de helbredsmæssige konsekvenser af dette.
Læs høringssvar fra Karen Binger Holm
Indsendt af:
Thomas Nørskov
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
358
Virksomhed / Organisation :
Stands&Dans forening
By:
Kbh V
Postnr.:
1732
Kære Kbh kommune. I jeres oplæg til ny kommuneplan er der meget få konkrete tanker om nye bevægelsesrum - der er tale om vandet, lommeparker og at vi skal udnytte eksisterende faciliteter bedre. Vi har deltaget i diverse workshops som har været oplæg hertil og jeg synes tydeligt at huske at rigtig mange mennesker talte om faciliteter på de møder. Det føler vi ikke er blevet hørt og/eller taget til efterretning. Vi må og skal have flere muligheder for at kunne dyrke indendørs idræt, dans og bevægelse. Det er supervigtigt for foreningslivet, frivilligheden og folks fysiske og mentale sundhed. vh Thomas, på vegne af Stands&Dans
Læs høringssvar fra Thomas Nørskov
Indsendt af:
Annette Holck
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
356
By:
København K
Postnr.:
1432
Som beboer på Margretheholmen giver jeres planer for anlægningen af Lynettenholmen i høj grad anledning til bekymring. Det gælder især tankerne om, hvordan I vil transportere jord til det nye område på veje, som allerede nu er meget presset i forhold til mængden af trafik på en ekstremt smal skolevej for mange børn og unge, eller køre mulig giftig jord igennem området. Samtidig vil det gå ud over et af byens dejlige åndehuller, nemlig Margretheholms Havn/Lynettehavnen. Det vil kraftigt forringe hvor attraktivt området er, det vil være skadende for Københavns klimamål med den tunge lastbiltrafik, og det vil være ødelæggende for det, som jo netop er en unik del af byens identitet, nemlig vores havneliv. Er der desuden i planlægningen af Lynetteholmen taget højde for, hvordan man vil klimasikre Margretheholmen, når vandet i samme grad ikke vil have mulighed for at løbe væk? I forvejen er Margretheholmen planlægningsmæssigt forsømt, da der ikke er blevet taget højde for muligheder for parkering eller indkøb i et område, hvor der naturligt bor mange mange familier. Jeg ber derfor om, at I indrager os beboere i jeres videre planlægning, og at I tager vores bekymringer seriøst.
Læs høringssvar fra Annette Holck
Indsendt af:
Ingolf Ibus
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
355
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Trafikforeningen Webersgade
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedhæftet dokument som høringssvar fra Trafikforeningen Webersgade v/ Formand Ingolf Ibus
Læs høringssvar fra Ingolf Ibus
Indsendt af:
viola koppel
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
354
By:
valby
Postnr.:
2500
Jeg hedder Viola og er 13 år og har lige hørt at I tænker at lave en børnehave mere i vores kvarter. Det er en sygt dårlig idé fordi der allerede er så mange biler hver morgen når man skal cykle til skole. Man tør nærmest ikke cykle rundt i vores eget villakvarter. Fordi der allerede ligger to børnehaver på samme vej vså der er vildt mange børn der bliver afleveret i bil hver dag . Det er en vildt dårlig idé som i skal lave om. Byg den børnehave et andet sted hvor folk har brug for den. For det har vi i hvert fald ikke. med venlig hilsen fra Viola
Læs høringssvar fra viola koppel
Indsendt af:
Johan Rønby Pedersen
Dato: 21. october 2019
Svarnummer:
353
By:
København K
Postnr.:
1432
LYNETTEHOLMEN MÅ OPFØRES MED HENSYNTAGEN TIL KLIMAET OG KØBENHAVNS BEBOERE I kommuneplanen kp19.kk.dk står der på side 75 om ”Visionen for Lynetteholmen”: ”Lynetteholmen skal være en bæredygtig bydel med blandet bolig og erhverv baseret på høje standarder for bæredygtigt byggeri." Men hvad med miljø- og klimaaftrykket af selve anlæggelsen af Lynetteholmen? Den planlagte mangeårige transport af jord gennem København til Lynetteholmen med lastbiler vil have et meget stort klimaaftryk, som ikke er foreneligt med de udstukne målsætninger fra det nyligt overståede C40 topmøde i København. Og hvilken effekt vil denne omfattende og mangeårige jordtransport have på københavnernes sundhed? Ifølge en nyligt offentliggjort EEA rapport er luftforurening i øjeblikket den væsentligste miljørisiko for menneskelig sundhed. Hjerte-kar-sygdomme, hjertestop, lungesygdomme og lungekræft er ifølge EEA de mest hyppige grunde til de for tidlige dødsfald forårsaget af luftforurening. I København knytter forureningen sig især til trafikken. I en rapport fra Københavns Universitet og Hjerteforeningen vurderes det at 4000 danskere hvert år dør for tidligt som følge af luftforureningseksponering. Forurening af luften er dermed den tredjestørste risiko for danskernes helbred efter rygning og fysisk inaktivitet. Som beboer på Margretheholm og nabo til den trafikkorridor til jordtransport, der er planlagt tværs gennem vores dejlige grønne område og over Margretheholm Havn, synes jeg det er meget bekymrende læsning. Jeg håber, at KK og By & Havn vil revidere de eksisterende planer, så der tages hensynet til såvel klimaet som borgernes sundhed og Københavns maritime miljø i arbejdet med at anlægge Lynetteholmen. Med venlig hilsen Johan Rønby Kilder: https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/giftig-luft-var-i-2016-skyld-i-400000-dodsfald-i-europa https://hjerteforeningen.dk/2018/01/luftforurening-skyld-2-000-danske-hjertedoedsfald-hvert-aar/
Læs høringssvar fra Johan Rønby Pedersen

Sider