Verdensby med ansvar - Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har sendt forslaget i offentlig høring, og vi vil gerne høre din mening.

Høringsfrist:

22. oktober 2019
Indsendt af:
A. Bo Andersen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
571
Virksomhed / Organisation :
Borger/potentiel vælger
By:
København S
Postnr.:
2300
Lytter Forvaltning og/eller politikerne i BR? Ved høringen af forslag til forrige (=nugældende) Kommuneplan 2015 endte 83% høringssvarene i hvidbogen til det politiske niveau med forvaltningens ord: "giver ikke anledning til at foreslå ændringer i forslaget til Kommuneplan ...". I faktiske tal gentoges formuleringen 319 gange for de den gang i alt 385 indsigelser. Vi-alene-vide-bureaukratismen var øjensynlig ikke helt død i det royale ("Kongens") København. Ved høringen af ’Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 – Verdensby med ansvar’ var fordelingen: 262 høringssvar med: Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 102 høringssvar med: Bemærkningen giver anledning til ændringer i Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 Hvad mon fordelingen bliver denne gang? Time will show …
Læs høringssvar fra A. Bo Andersen
Indsendt af:
Ask Holmsgaard
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
570
Virksomhed / Organisation :
Flydende By
By:
København N
Postnr.:
2450
Vi foreslår at transformere den gamle transithal på Vasbygade 20 til bæredygtigt kulturhus med værksteder, mødelokaler for grønne organisationer foruden dyrkning af grønsager, frugter og blomster. Vi foreslår at ombygge dens tag og gavl så den får funktion af et drivhus. Inde i hallen bliver der plads til et åbent miljø af værksteder, mødelokaler, café, fiskedam med sandstrand mv. En form for multihus der både er en arbejdsplads for progressive aktører og et rekreativt grønt indendørs forsamlingssted. Hallen er ikke fredet, men vi finder stor værdi i dens unikke buede trækonstruktioner store loftshøjde (9,5m) og store frie spænd. Hallen vil vi som grøn græsrodsorganisation i samarbejde med byggefirmaet Egen Vinding, tilbyde at skabe og drive. Vedlagt er en visualisering af det bæredygtige kulturcenter med titlen Planet A og en visualisering af hvordan drivhus/kulturhuset ville tage sig ud i en kontekst af en super grøn bydel. Huset ville også fungere som grøn oase i en mere tæt bebygget bydel. Hvis der ikke er plads til huset i den kommende lokalplan vil vi tilbyde at lave et tidsbevidst prototypeprojekt og derefter stå for nedrivning og flytning af hele projektet til en anden lokation. En sådan lokation kunne være Københavns Kommunes areal ved Kraftværksvej 10 på Amager. På den måde sikres husets bevaring. Bygningen har i fire år været udlejet til Flydende By som har brugt den til sit arbejde med bæredygtig omstilling og byggeri af kunstinstalationer, både og flydende haver i samarbejde med den tidligere ARC Genbrugsstation og Guldminen. På den måde har bygningen allerede en lang og kompleks histiorie.
Læs høringssvar fra Ask Holmsgaard
Indsendt af:
Marie Louise Stochholm
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
569
By:
København K
Postnr.:
1432
Jeg læser med stor bekymring planernes betydning for Margretheholm og Lynetten havn. Vi har valgt at bo i denne del af København pga den ro og det helt specielle miljø der findes herude. Det vil med de nuværende planer blive ødelagt. Jeg er både bekymret og stærkt utilfreds med de evt. permanente ændringer, men også med al den trafik der i årevis vil ødelægge dette område.
Læs høringssvar fra Marie Louise Stochholm
Indsendt af:
Gry Høirup
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
568
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1761
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Gry Høirup
Indsendt af:
Foreningen Københavnertunnelgruppen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
567
Virksomhed / Organisation :
www.kbhtunnel.dk
By:
Kbh K
Postnr.:
1358
Foreningen Københavnertunnelgruppen har siden 2005 arbejdet for en østlig ringvej, "en trafikal bypass operation" i København. Vi glæder os over de to første etaper af den østlige ringvej, Nordhavnsvej og den kommende Nordhavnstunnel, og vi vil gerne hermed i vores høringssvar kvittere for den markante og eksplicitte støtte til en samlet østlig ringvej, som kommunen leverer i udkastet til kommuneplan 2019, bl.a. med formuleringen: "Københavns Kommune vil derfor arbejde aktivt for, at en kommende statslig Østlig Ringvej under den kommende ø, Lynetteholmen, og Amager etableres samtidig med andre tiltag, så den gennemkørende trafik gennem Indre By reduceres." Københavnertunnelgruppen mener, at østlig ringvej/havnetunnel på én gang mindsker trængslen, fredeliggør en række bydele og er en helt nødvendig forudsætning for byudvikling af bl.a. Refshaleøen. Det er yderst positivt, at østlig ringvej/havnetunnel nu indgår helt naturligt som en del af det visionære Lynetteholm-projekt, der udover den nødvendige trafikforsyning også rummer både klima/kystsikring og et øget boligudbud. Med venlig hilsen, pva. Københavnertunnelgruppen, Bo Sandberg, formand.
Læs høringssvar fra Foreningen Københavnertunnelgruppen
Indsendt af:
Morten Vesely
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
566
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1454
Generelt tilslutter jeg mig følgende høringssvar, som både formulerer de generelle og specifikke indvendinger mod Kommuneplan 2019: Høringssvar 291 fra Indre Bys Lokaludvalg, der meget klart fremhæver konsekvenserne for Indre By, Høringssvar 466 fra Akademirådet, der påviser misforholdet mellem de gode viljer og kommunens modvilje mod at tage andet end økonomiske hensyn til byudviklingen når det kommer til stykket, Høringssvar 474 fra Strøget og Strædernes beboerforening, som elegant, overordnet og specifikt gennemgår Indre Bys problemer. Mit eget svar findes i en vedføjet fil, løs den venligst
Læs høringssvar fra Morten Vesely
Indsendt af:
Katrine Balkan
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
565
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Som beboer i Brønshøj er jeg absolut ikke interesseret i at få letbane til bydelen. Letbane er kluntet og besværligt, og bør under ingen omstændigheder være en del af fremtiden i København. Fremtiden ligger i metroen, hvis vi skal have folk til at køre mindre bil, og samtidigt transportere flere og flere mennesker ind mod byen. Vi udvikler os og bliver større, og der er langt større potentiale i en metro end en letbane. Vi risikerer at lukke vores lokale butikker, og ødelægge det Brønshøj vi alle er flyttet til fordi vi kan lide det som det er. Metroen kan hjælpe til at lade os bibeholde dette, og samtidigt udvikle og gøre os endnu mere attraktive i fremtiden. Metro til Brønshøj giver mening.
Læs høringssvar fra Katrine Balkan
Indsendt af:
Bente Hessellund Andersen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
564
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøbevægelsen NOAH
By:
København N
Postnr.:
2200
Salg af grøn energi skal kompensere for fortsat store udledninger fra transportsektoren og andre energikrævende sektorer. Det er som sådan ikke imod reglerne for hvordan man skal opgøre en bys emissioner, men det er næppe det, københavnerne forestiller sig, når de tænker på en CO2-neutral by. Og i Københavns tilfælde er langt det meste af den såkaldt grønne energi baseret på biomasse, der på ingen måde er CO2-neutral. Ved at brænde ekstra meget træ af – og sende ekstra meget CO2 op i atmosfæren – kan København fortsætte med at køre i højeste gear. Derfor må kommunen gå tilbage og kigge på reelle og nødvendige reduktioner i alle sektorer – herunder et meget stærkere fokus på energibesparelser.
Læs høringssvar fra Bente Hessellund Andersen
Indsendt af:
Nina Svane-Mikkelsen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
563
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Folketingskandidat for Alternativet
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune - afgivet af Nina Svane-Mikkelsen Indsigelsen vedrører: 1. Generelt for lidt fokus på bevaring af grønne områder i København. 2. Den foreslåede byudvikling i Sydhavnen, nærmere bestemt i området omkring Fiskerhavnen, Stejlepladsen, Bådehavnsgade Syd og Bådehavnsgade Vest. Her taler jeg også som sydhavnsborger og mener byggeri er højst problematisk af mange grunde. 3. Unik mulighed for storpark til Vesterbro, midtbyen og Bavnehøj, Vester remisepark, ønskes med i kommuneplanen som et mål. 1.Generelt for lidt fokus på grønne områder i København Generelt er der mange gode grønne takter i kommuneplanen. Men særligt sidste års proces med haste-affredning af grønne områder i København ved lov i Folketinget er kritikværdig. Det burde ikke være et muligt redskab for kommunen at tage i brug i forbindelse med byudvikling. Kommunen bør simpelthen gå foran og vise os alle at fredning/affredning skal ske via Fredningsnævnet. Som konsekvens af den proces, er der nu planlagt byggeri i områderne Stejlepladsen/Bådhavnsgade, Selinevej og Lærkesletten/Vejlands. Disse områder ligger alle i Københavns vigtige grønne bueslag/korridorer Jeg ønsker sammenhængende grønne områder og beskyttelse de grønne korridorer” i København. 2.Indsigelse til fremskyndet byudvikling og byggeri i Sydhavnen - Stejlepladsen ved Fiskerhavnen Vi skal sikre bevaring af Stejlepladen af miljømæsige og kulturelle grunde. Området er et unikt stykke vildt selvgroet bynatur som bør genfredes efter den skandaløse affredning ved lov udenom Fredningsnævnet i 2018. Blandt andet af hensyn til fuglelivet. Der er Natura 2000 beskyttet område i havet omkring Stejlepladsen, hvor fugleliv kan skades af det planlagte byggeri (f.eks. troldand og de sky andefugle stor skallesluger og lille skallesluger som nævnes i blandt andet Grøn Agenda Sydhavns høringssvar (se link a sidst i dette høringssvar)). Byggeri på Stejlepladsen bør stoppes, indtil der er foretaget ordentlig konsekvensudredning af både byggeriets og anlægsfasens miljøpåvirkning for at sikre, at f.eks. dyreliv under Natura 2000 ikke skades. Stejlepladsen og Tippen i Sydhavnen fungerer som åndehul for dyr og mennesker, noget der bliver stadig vigtigere i fremtiden i mødet med klimaforandringer og af hensyn til biodiversiteten. Vi skal netop give mere plads til naturen. Bygge på gråt, ikke på grønt. Og vi skal i særdeleshed bevare Københavns grønne korridorer – ikke bygge dem til. I Grøn Agenda Sydhavns høringssvar fremgår det tydeligt, hvordan de tre byggefelter ligger indenfor grøn korridor samt bryder med omkringliggende byggeris højde. Vi har i dag en by, der er internationalt kendt som grøn, og en vigtig årsag til det er, at vi har været gode til at lave og bevare grønne lunger før, men med seneste byggerier, Carlsbergbyen og i Nordhavn, virker det som om, vi har glemt den tradition lidt. Der er for lidt grønt. Ud over det, er det umådelig vigtigt at tage vare på Københavns ”bløde kvalitetet”. Jeg ønsker mig en by der er blød som en krop. Det vil sige et København der ikke fortrænger alle de områder der er udviklet lidt ”nedefra og op” – af beboerne i området og små erhvervsdrivende. Det gælder miljøet i Fiskerhavnen. Fiskerhavnen støder op til Stejlepladsen og områdets fiskere bruger stejlepladsen til at tørre garn. Med det planlagte byggeri i på stejlepladsen i Sydhavn går Københavns kommune mod egne intentioner om at tage vare på byens historiske og specielle miljøer og arkitektur. Disse miljøer er fortrængt i Nordhavn. Klondike-præget der også er en del af Sydhavnen har givet frihed til mennesker som ellers ikke har så meget. Erik Ballings og Kim Larsens film ”Midt om Natten” viser hvad det er for en skat vi har med at gøre. De miljøer filmen skildrer findes i Sydhavnen og de har ikke noget sted at gå hen i dag, hvis de afvikles - hvis vi ikke lytter mere til de lokale miljøer og skeler mere til hvilke kvaliteter et område har i forvejen. Det er ikke sket i processen omkring byggeri på Stejlepladsen. Her er massivt byggeri med meget bestemte præmisser besluttet, dikteret af økonomiske argumenter. En anden Sydhavnshistorie som illustrerer hvad den bløde by kan - som er noget det gamle Sydhavnen kan lære os - er Billie Koppels beretning om hvordan Børnenes Dyremark i Sydhavnen opstod. Børnene i området, blandt andet Billie, flyttede selv deres kæledyr ind i nogle forladte bygninger og startede Børnenes Dyremark med et skilt der inviterede andre ind (Billie Koppel: ”Glimt. Erindringer fra min opvækst”, 2019). Og den dag i dag, har vi et unikt fællesskab Børnenes Dyremark, med tilbud til både børn og voksne i et socialt belastet område - skabt og drevet af borgerne selv. Vi skal have mere øje for disse kvaliteter og potentialer i Kommuneplanen – ved at bygge på Stejlepladsen har vi IKKE det øje åbent - vi afvikler derimod et værdifuldt kulturmiljø. Sådan som det er sket i Nordhavn. Har vi ikke lært noget? Der skal være en sammenhængende plan for området der medtænker lokale ønsker, de eksisterende miljøer og natur, før der bygges noget. Og specifikt bør de planlagte byggeplaner på Stejlepladsen sættes på pause, minimum et år, for at sikre en kvalificeret og forsvarlig proces. 3. Enestående mulighed for stor grøn lunge til midtbyen, Bavnehøj og Vesterbro: Vester Remisepark eller Jernbaneby? Af samme miljømæssige årsager som nævnt under punkt 2 støtter jeg visionerne om Vester remisepark, som Vesterbro lokaludvalg har udarbejdet (se link b sidst i dette høringssvar), men som ikke er del af kommuneplanen. I området der nu kaldes ”Jernbanebyen” i kommunalt regi. Lokaludvalget foreslår et sammenhængende grønt område og at de eksisterende bygninger i den gamle jernbaneremise bruges til f.eks. kultur og fritidsaktiviteter. Vi skal lytte til de lokale ønsker i byudviklingen og der mangler i den grad grønne lunger i området. Særligt på Vesterbro. Vesterbro er den bydel med færrest grønne m2 pr person i kommunen. Det blev ikke bedre med Carlsberg byen og de nye kvarterer ved havnen omkring Fisketorvet og Vasbygade. Kommuneplanen bør råde bod på dette og være grøn, ikke bare fordi det styrker livskvaliteten, men også fordi det er helbredsmæssigt vigtigt for beboerne. Der er brug for grønne områder til at køle byen ned i fremtiden (der er netop lavet en analyse af ”varme-øer” - byområder, der er varmere end resten af byen og Vesterbro er varmest af alle steder i byen (se link c sidst i dette høringssvar)). Vi har en unik mulighed for at tænke visionært og klimarigtigt netop her, fordi der er stor grad af statsligt ejerskab af områderne. Vi kan tænke ny Fælledpark i vest. Hvis vi vil. Det er ikke en chance, som vi får igen, når først byggegrunde er solgt fra. Mvh Nina Svane-Mikkelsen, Folketingskandidat for Alternativet Kilder: a.http://www.sydhavnstippen.dk/wp-content/Forslag-til-Kommuneplan-2019-Gr%C3%B8n-Agenda-Sydhavn.pdf b. https://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/vester-remisepark/ c. https://kp19.kk.dk/artikel/analyse-af-behovet-mellemstore-og-store-groenne-omraader?fbclid=IwAR2VeeUDS_yy_1Xr56FUqDQaudR_hQgtXe8enNi72ChRHl1Y5wEy_ORsHLE
Læs høringssvar fra Nina Svane-Mikkelsen
Indsendt af:
Dorte Skovgård Petersen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
562
Virksomhed / Organisation :
Apostelgården
By:
København V
Postnr.:
1662
Hovedkommentar... Giv tid til omtanke - vent med byggeri på Jernbaneområdet! Kommuneplanen bygger allerede på gamle tal. Fraflytningen er startet - familier med småbørn flytter ud, så de flere borgere, der skyldes babyfødsler skal ikke tælles med mere. Og babyerne var vist den største tilvækst. Det er et vigtigt argument for at skrue ned for byggeaktiviteten og få noget visdom ind i de få områder, der står tilbage. Skal det forsat være mere endeløst og trøstesløs betonbyggeri med brun skalmur (Nu havde vi ellers lige fået vaske det brune kulstøv af), skal der satses på helt andre boformer, materialer, minisamfund eller skal der også satses på at skabe/bevare lommer med lys og luft? Det er nu, hvor presset på byen aftager, at der er mulighed for at tænke mere visionært, end der har været tænkt under de sidste årtiers byggeboom. Som Vesterbroer har det være sørgeligt at se, hvordan et område som Carlsbergbyen er misrygtet - især omkring Enghave station - og at vi tabte også kampen om Slagtergårdene på Enghavevej. Der har ikke været den mindste lyst til at lytte til Vsterbroerne. Så hvorfor skulle man overhovedet gide kommentere mere? Det demokratiske og den store visdom lader i hvert fald vente på sig. Og nu, hvor såkaldte luksuslejligheder i det mest udskældte tårn i byen ikke kan sælges, så sæt dog en stopper for den slags uhyrligheder og giv tid til omtanke. Min egentlige kommentar er: Lad Jernbaneområdet være. Giv tid og inddrag vesterbroerne. For hvorfor skulle det lige være i det kommende årti, at de sidste byggegrunde anvendes. Der kommer også en tid med større visioner og krav til - og viden om bæredygtighed og lys og luft. Og vi har brug for lommer med træer og natur, der kan køle byen ned og være rekreative områder for de lokale beboere. Tænk det evt. sammen med f.eks. et gymnasium eller ungdomsuddannelser med værksteder eller lignende, så Sydhavnen og Vesterbros unge kan få fælles steder. At vove noget helt nyt og andet end tunge byområder og lade tingene udvikle sig ville klæde en by som København. Supercykelstier er ikke det eneste særlige, der kan ske.
Læs høringssvar fra Dorte Skovgård Petersen
Indsendt af:
Birgit Schultz
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
561
Virksomhed / Organisation :
1954
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg ser det som et tiltrængt og vigtigt projekt at give 16 hjemløse unge mennesker en mulighed for at få en containerbolig i parkanlægget ved Bolandsvej/Emdrupvej. Når blot der følger den fornødne pædagogiske støtte efter individuelle behov med, for at sikre at de får en reel chance i livet. Og så det skønne rekreative område, som jeg kan se fra mit køkkenvindue, ikke mistes forgæves. De unge mennesker skal være hjertelig velkomne i Emdrup. Vh Birgit Schultz
Læs høringssvar fra Birgit Schultz
Indsendt af:
Nina Svane-Mikkelsen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
560
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Folketingskandidat for Alternativet
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune - afgivet af Nina Svane-Mikkelsen, folketingskandidat for Alternativet Indsigelsen vedrører: 1. Generelt for lidt fokus på bevaring af grønne områder i København. 2. Den foreslåede byudvikling i Sydhavnen, nærmere bestemt i området omkring Fiskerhavnen, Stejlepladsen, Bådehavnsgade Syd og Bådehavnsgade Vest. Her taler jeg også som sydhavnsborger og mener byggeri er højst problematisk af mange grunde. 3. Unik mulighed for storpark til Vesterbro, midtbyen og Bavnehøj, Vester remisepark, ønskes med i kommuneplanen som et mål. 1.Generelt for lidt fokus på grønne områder i København Generelt er der mange gode grønne takter i kommuneplanen. Men særligt sidste års proces med haste-affredning af grønne områder i København ved lov i Folketinget er kritikværdig. Det burde ikke være et muligt redskab for kommunen at tage i brug i forbindelse med byudvikling. Kommunen bør simpelthen gå foran og vise os alle at fredning/affredning skal ske via Fredningsnævnet. Som konsekvens af den proces, er der nu planlagt byggeri i områderne Stejlepladsen/Bådhavnsgade, Selinevej og Lærkesletten/Vejlands. Disse områder ligger alle i Københavns vigtige grønne bueslag/korridorer Jeg ønsker sammenhængende grønne områder og beskyttelse de grønne korridorer” i København. 2.Indsigelse til fremskyndet byudvikling og byggeri i Sydhavnen - Stejlepladsen ved Fiskerhavnen Vi skal sikre bevaring af Stejlepladen af miljømæsige og kulturelle grunde. Området er et unikt stykke vildt selvgroet bynatur som bør genfredes efter den skandaløse affredning ved lov udenom Fredningsnævnet i 2018. Blandt andet af hensyn til fuglelivet. Der er Natura 2000 beskyttet område i havet omkring Stejlepladsen, hvor fugleliv kan skades af det planlagte byggeri (f.eks. troldand og de sky andefugle stor skallesluger og lille skallesluger som nævnes i blandt andet Grøn Agenda Sydhavns høringssvar (se link a sidst i dette høringssvar)). Byggeri på Stejlepladsen bør stoppes, indtil der er foretaget ordentlig konsekvensudredning af både byggeriets og anlægsfasens miljøpåvirkning for at sikre, at f.eks. dyreliv under Natura 2000 ikke skades. Stejlepladsen og Tippen i Sydhavnen fungerer som åndehul for dyr og mennesker, noget der bliver stadig vigtigere i fremtiden i mødet med klimaforandringer og af hensyn til biodiversiteten. Vi skal netop give mere plads til naturen. Bygge på gråt, ikke på grønt. Og vi skal i særdeleshed bevare Københavns grønne korridorer – ikke bygge dem til. I Grøn Agenda Sydhavns høringssvar fremgår det tydeligt, hvordan de tre byggefelter ligger indenfor grøn korridor samt bryder med omkringliggende byggeris højde. Vi har i dag en by, der er internationalt kendt som grøn, og en vigtig årsag til det er, at vi har været gode til at lave og bevare grønne lunger før, men med seneste byggerier, Carlsbergbyen og i Nordhavn, virker det som om, vi har glemt den tradition lidt. Der er for lidt grønt. Ud over det, er det umådelig vigtigt at tage vare på Københavns ”bløde kvalitetet”. Jeg ønsker mig en by der er blød som en krop. Det vil sige et København der ikke fortrænger alle de områder der er udviklet lidt ”nedefra og op” – af beboerne i området og små erhvervsdrivende. Det gælder miljøet i Fiskerhavnen. Fiskerhavnen støder op til Stejlepladsen og områdets fiskere bruger stejlepladsen til at tørre garn. Med det planlagte byggeri i på stejlepladsen i Sydhavn går Københavns kommune mod egne intentioner om at tage vare på byens historiske og specielle miljøer og arkitektur. Disse miljøer er fortrængt i Nordhavn. Klondike-præget der også er en del af Sydhavnen har givet frihed til mennesker som ellers ikke har så meget. Erik Ballings og Kim Larsens film ”Midt om Natten” viser hvad det er for en skat vi har med at gøre. De miljøer filmen skildrer findes i Sydhavnen og de har ikke noget sted at gå hen i dag, hvis de afvikles - hvis vi ikke lytter mere til de lokale miljøer og skeler mere til hvilke kvaliteter et område har i forvejen. Det er ikke sket i processen omkring byggeri på Stejlepladsen. Her er massivt byggeri med meget bestemte præmisser besluttet, dikteret af økonomiske argumenter. En anden Sydhavnshistorie som illustrerer hvad den bløde by kan - som er noget det gamle Sydhavnen kan lære os - er Billie Koppels beretning om hvordan Børnenes Dyremark i Sydhavnen opstod. Børnene i området, blandt andet Billie, flyttede selv deres kæledyr ind i nogle forladte bygninger og startede Børnenes Dyremark med et skilt der inviterede andre ind (Billie Koppel: ”Glimt. Erindringer fra min opvækst”, 2019). Og den dag i dag, har vi et unikt fællesskab Børnenes Dyremark, med tilbud til både børn og voksne i et socialt belastet område - skabt og drevet af borgerne selv. Vi skal have mere øje for disse kvaliteter og potentialer i Kommuneplanen – ved at bygge på Stejlepladsen har vi IKKE det øje åbent - vi afvikler derimod et værdifuldt kulturmiljø. Sådan som det er sket i Nordhavn. Har vi ikke lært noget? Der skal være en sammenhængende plan for området der medtænker lokale ønsker, de eksisterende miljøer og natur, før der bygges noget. Og specifikt bør de planlagte byggeplaner på Stejlepladsen sættes på pause, minimum et år, for at sikre en kvalificeret og forsvarlig proces. 3. Enestående mulighed for stor grøn lunge til midtbyen, Bavnehøj og Vesterbro: Vester Remisepark eller Jernbaneby? Af samme miljømæssige årsager som nævnt under punkt 2 støtter jeg visionerne om Vester remisepark, som Vesterbro lokaludvalg har udarbejdet (se link b sidst i dette høringssvar), men som ikke er del af kommuneplanen. I området der nu kaldes ”Jernbanebyen” i kommunalt regi. Lokaludvalget foreslår et sammenhængende grønt område og at de eksisterende bygninger i den gamle jernbaneremise bruges til f.eks. kultur og fritidsaktiviteter. Vi skal lytte til de lokale ønsker i byudviklingen og der mangler i den grad grønne lunger i området. Særligt på Vesterbro. Vesterbro er den bydel med færrest grønne m2 pr person i kommunen. Det blev ikke bedre med Carlsberg byen og de nye kvarterer ved havnen omkring Fisketorvet og Vasbygade. Kommuneplanen bør råde bod på dette og være grøn, ikke bare fordi det styrker livskvaliteten, men også fordi det er helbredsmæssigt vigtigt for beboerne. Der er brug for grønne områder til at køle byen ned i fremtiden (der er netop lavet en analyse af ”varme-øer” - byområder, der er varmere end resten af byen og Vesterbro er varmest af alle steder i byen (se link c sidst i dette høringssvar)). Vi har en unik mulighed for at tænke visionært og klimarigtigt netop her, fordi der er stor grad af statsligt ejerskab af områderne. Vi kan tænke ny Fælledpark i vest. Hvis vi vil. Det er ikke en chance, som vi får igen, når først byggegrunde er solgt fra. Kilder: a.http://www.sydhavnstippen.dk/wp-content/Forslag-til-Kommuneplan-2019-Gr%C3%B8n-Agenda-Sydhavn.pdf b. https://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/vester-remisepark/ c. https://kp19.kk.dk/artikel/analyse-af-behovet-mellemstore-og-store-groenne-omraader?fbclid=IwAR2VeeUDS_yy_1Xr56FUqDQaudR_hQgtXe8enNi72ChRHl1Y5wEy_ORsHLE Mvh. Nina Svane-Mikkelsen
Læs høringssvar fra Nina Svane-Mikkelsen
Indsendt af:
Marlene Balkan-Petersen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
559
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Mit høringssvar handler helt præcist om planerne om at etablere en letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads via Brønshøj-Husum. I forslaget til kk19 fremgår det, at der tænkes etableret en letbane på denne strækning, og at denne skal anlægges over jorden på Frederikssundsvej. På flere strækninger skal biltrafik og letbane ifgl. planen dele pladsen på vejen. Denne løsning vil med stor forudsiglighed skabe trafikalt kaos og udfordre den gevinst i reduceret transporttid, som planerne stiller i udsigt. Af denne grund bør der kikkes på muligheden for at anlægge metro på hele eller dele af strækningen. I myldretiden er Frederikssundvej med sideveje allerede i dag betydeligt belastet af biltrafik, og dette til trods for at der er etableret en hurtigbus mellem Brønshøj-Husum og Nørrebro. Det kan undre, at man i Borgerrepræsentationen lægger op til at forsyne Brønshøj-Husum med en sekunda-løsning, som vil være til gene og hvor alle andre bydele betjenes rundhåndet med metrostationer og dermed nem kontakt til andre områder i Kbh Kun en metrolinje vil skabe en reel kapacitetsudvidelse på strækningen. jeg ønsker IKKE en klodset letbane. Hilsen Marlene.
Læs høringssvar fra Marlene Balkan-Petersen
Indsendt af:
Stephan Evon
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
558
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Københavns kommunde har planer om at bygge 12 skæve boliger til hjemløse på Strødamsvej lige ved siden af børnehaven Emdrup Søgård og muligvis også 16 på Bolandsvej/Emdrup/Tuborgvej. Dette er åbenlyst en meget dårlig beslutning, eftersom at boligforeninger på Emdrup Huse, Emdrup Vænge, Emdrup Banke og Tuborgvej lige akkurat i år er blevet udpeget til at være i risiko for at ryge på listen over udsatte boligområder. Det er som om man bevidst prøver at gøre situationen værre. Området på Strødamsvej er et meget lille grønt pusterum for beboere i området, især børnefamilier og jeg tror ikke de ansvarlige vil bryde sig om at deres børns børnehave ligger lige op til skæve boliger, derfor har denne beslutning meget negative konsekvenser. Jeg har meget stor sympati for hjemløse, men det er meget bemærkelsesværdigt, at siden der blev skåret kraftigt i kontanthjælpen i 2014 for unge mellem 25-29 år, så er hjemløsheden for den gruppe steget med ca. 50 %. Hvorimod i aldersgruppen 18-24 år og hjemløse generelt er talene faldet med ca. 10 % og steget med ca. 10 % i henholdsvis samme periode, ifølge VIVE. Eftersom der ikke er nogen udsigt til at ydelsen bliver hævet, hvilket nok vil være billigere i stedet for at bygge skæve boliger rundt om i byen og man derfor bliver nødsaget til at bygge disse boliger, hvorfor ikke bygge dem i f.eks. fælledparken, Kongens Have, Kongens Nytorv eller Amaliehaven der er mere plads og jeg er sikker på at dronningen har stor sympati for unge hjemløse. Så det mulige politiske skabte problem prøver man at løse ved at skabe et nyt problem. Så det kunne være rart, at man prøvede at forbedre menneskers liv istedet for at forværre dem. Derudover er dette en så skandaløs beslutning, at det burde interessere medierne og de ansvarlige kunne derfor mere offentligt tage æren for det.
Læs høringssvar fra Stephan Evon
Indsendt af:
anette kjeldsen hansen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
557
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Verdensby med ansvar. Det er store ord. Som deltager i to borgermøder vedr. henholdsvis Jernbanebyen og på Tingbjerg, så slår det mig, hvor godt gemt væk disse borgermøder har været - rent markedsføringsmæssigt for den almindelige københavner. Der skal gøres et meget større pr arbejde for at få så mange købernhavnere på banen, når man præsenterer så store miaprojekter for offentligheden. Hvem siger, at vi skal have øget indbyggerantallet i københavn med 100.000 indbyggere i 2040. Er det en menneskeret at alle, skal bo i City, koste hvad det vil. Man kan jo starte med at rydde op i Airbnb, kig på Berlin, hvor man var så trætte af turistlejligheder. Man har så mange lejligheder i Nordhavn, der ikke er lejet ud. Alligevel vil man fortsætte med at bygge og bygge. Lejlighederne kan vi almindelige folk jo ikke betale. De er alt alt for dyre. Og man vil bygge mere og mere ----- man kunne stoppe byggeri på Fælleden, så må det også kunne lade sig gøre i jernbanebyen. Det er helt gak gak at forestille sig, at der skal bo 10.000 mennesker klods op og ned af den mest trafikerede jernbanelinie ind til Hovedbanen. På Østerbro har vi et kuldsejlget kulturhus ved Kildevældsparken, hjælp os nu og få indtænkt kulturhus nr. 2 - det kan umuligt gå så galt som nr.1. Skolehaverne ved Lersøparken er billige at facilitere, de koster næsten intet i drift. Giv os et lille bid jord på østerbro til Skolehaver i stedet for investeringsejendomme. Østerfælled Torv er gråt og kunne med få midler blive livet gevaldigt op, hvis man lavede nogle smukke bede foran stof 2000 og skaterbutikken. Jeg er vild med min by, det er så afvekslende at trille rundt på cykel fra kvarter til kvarter og se kvarternes særegenhed. Vi skal simpelthen ikke have flere investeringsboliger, men meget meget mere grønt også gerne beplatninger i alle de rabatter, hvor der er en masse grus. Det må gerne se vildt ud og er godt for biodiversiteten.
Læs høringssvar fra anette kjeldsen hansen
Indsendt af:
Søren Vesterbæk
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
556
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BK Vestia
By:
København SV
Postnr.:
2450
Otto Busses Vej.
Læs høringssvar fra Søren Vesterbæk
Indsendt af:
Ingolf Ibus
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
555
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Trafikgruppen fra Øster Farmags Gade kvarteret
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til Kommuneplan 2019 med forslag om at fjerne gennemkørende trafik som forsøgsordning i visse beboelsesområder i København. Indsendt som repræsentant for en borgergruppe fra Øster Farimagsgade.
Læs høringssvar fra Ingolf Ibus
Indsendt af:
Torben Lynge Andersen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
554
By:
Kbh K
Postnr.:
1432
Med henblik på Lynetteholmen : Lynetteholmen anser jeg for et godt initiativ med det langsigtede perspektiv Som beboer i eksisterende beboelse Udsigten på Margretheholmen vil jeg på det kraftigste henstille til at man fra kommunen forholder sig kritisk i forhold til opfyldning på Lynetteholmen. Herunder tænkes støj - og støvgener ved evt lastvognstransport ad midlertidig vej bag (mod syd) Margretheholmen En sådan transport vil være til ubodelig gene for beboerne Det vil vare 10 år med tusindvis af tunge lastbiler Der må kunne findes andre og meremiljøvenlige løsninger end den forelagte Der opfordres på det kraftigste til at inddrage lokale boligforeninger og bestyrelsen for Margrethehavnen (sejlklubben Lynetten) i det forberedende arbejde Der er fra beboer på Margretheholmen udarbejdet et forslag som er langt mere i tråd med målsætningen om en grøn hovedstad end den løsning som er udarbejdet fra By og havn i forbindelse med opfyldningen på Lynetteholmen Mvh Torben Andersen
Læs høringssvar fra Torben Lynge Andersen
Indsendt af:
Simone Aaberg Kærn
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
553
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Billedkunstner
By:
København K
Postnr.:
2200
Planen er slet ikke tilstrækkelig ambitiøs i forhold til reduktion af partikelforurening og CO2. Planen lever ikke op til kommunens egen ambition om at være en grøn kulturby. I min indsigelse er Fiskerihavnen en eksempel på en hovedløs ødelæggelse af både bynatur og et unikt kulturområde med kunstneriske værksteder og blandet skabende erhverv. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man udnytter eksisterende gammelt byggeri og i øvrigt bygger på gråt og ikke på grønt og blåt. At kulturelle miljøer bevares og udbygges så byen ikke forarmes mentalt. De nybyggede områder af byen er golde rev præget af monokultur. Fortsætter den retning smadre i vores fine by, Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. Det foreslås desuden, at sætte ”bådehavnsgadeområdet” bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Venligst billedkunstner Simone Aaberg Kærn
Læs høringssvar fra Simone Aaberg Kærn
Indsendt af:
John Kay Jensen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
552
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende Københavns Kommunes forvaltning af bygningers facader med høj bevaringsværdi. Det er bekymrende. at der ikke længere tages hensyn til historiske facader med høj bevaringsværdi i Københavns Kommune. Vedhæftet billeder af 7 ejendomme på Peblinge-og Sortedam Dossering viser, hvor der indtil i dag er opsat altaner. (Se vedhæftede dokument med foto illustrationer)
Læs høringssvar fra John Kay Jensen
Indsendt af:
Naja Andersen, Freja Friis, Mikkel Boe Følsgaard
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
551
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1670
En grøn og klimaneutral storby. Vi deler ønsket om, at København skal være en by, der inspirerer resten af landet og resten af verden – at København skal være en grøn foregangsby. I vores optik er en grøn foregangsby en by, der tager klimaudfordringen alvorligt. Det betyder, at byen skal sikre, at de emissioner, som byens borgere, institutioner, transportsystemer og virksomheder er ansvarlige for, nedbringes til et niveau, der efterlever Parisaftalens mål. En foregangsby er også en by, der værner om sine borgeres fysiske og sociale udfoldelsesmuligheder ved at sikre dem et liv med ren luft, grønne områder, trafiksikre veje og levende byrum. Nærværende kommuneplansforslag sætter ikke mål og rammer, der reelt vil nedbringe byens og borgernes udledninger og realisere kommunens målsætning om CO2-neutralitet. Særligt savnes initiativer inden for transport, byggeri og energiforsyning. Se vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Naja Andersen, Freja Friis, Mikkel Boe Følsgaard
Indsendt af:
Jeanne
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
550
By:
Kbh
Postnr.:
1432
De planer der er for Margretheholm er katastrofale. Hør på beboernes gode forslag således den planlagte tunge trafik ændres og ødelæggelse at de rekreative områder ikke sker.
Læs høringssvar fra Jeanne
Indsendt af:
Søren Rud
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
549
By:
København
Postnr.:
1453
Som beboer i Middelalderbyen gennem 46 år, kan jeg kun tilslutte mig høringssvar nr. 291 fra Indre Byes Lokaludvalg og svar nr. 474 fra Stræderne og Strøgets Beboerforening
Læs høringssvar fra Søren Rud
Indsendt af:
Marit Dalsgaard
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
548
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Kommuneplan 2019. Som beskrevet i forslag til ændret kommuneplan ønsker Københavns Kommune at være en grøn by. Dette hilser jeg meget velkomment. Kommuneplan 2019 bør sikre, at byudvikling sker som en samlet plan. Befolkningsfremskrivningerne er et af grundlagene for KP 2019. Det forudsættes, at København fortsat vil være en attraktiv by at bo i og man forventer, at den store befolkningstilvækst fortsætter. Det er positivt, at kommuneplanen prioriterer en større andel af mindre boliger og mulighed for flere almene boliger. Men hvis København fortsætter med at blive bebygget så tæt uden de nødvendige grønne åndehuller og boligpriserne/huslejen bliver så høj som tilfældet er i tidens nybyggeri tror jeg ikke, at folk i samme grad har lyst til/råd til at bo i København. Priserne presser såkaldt almindelige mennesker ud af byen. Tendensen har vi allerede set. Mange børnefamilier ser sig nødsaget til at flytte ud. Det er ikke tilstrækkeligt at bygge flere boliger, hvis disse ikke er til at betale. Derfor må man spørge: holder tallene om befolkningstilvæksten på lang sigt, hvis den nuværende udvikling fortsætter: Det er langt fra sikkert. Det er vigtigt, at vi som borgere trives i vores by. Hvis man bor for tæt, hvis der er for meget trafik og støj eller for få grønne åndehuller trives mennesker ikke. Som Sydhavner interesserer jeg mig naturligt for både det nye og det gamle Sydhavn. I det gamle Sydhavn har vi Tippen, et yndet naturområde, som er flittigt brugt af begge bydele. Vi har Valbyparken, områderne omkring Karens Minde, små byrum mellem husene og ikke mindst Stejlepladsen. Vi har brug for bynær natur, vild natur og biodiversitet i byen. Jeg mener, at det er forkert at affrede naturområder for at give plads til byggeri. Det er vigtigt at bevare alle rekreative arealer også de vilde. Vi kan ikke få dem igen, hvis de først er bebygget. Det ligger mig meget på sinde at bevare Stejlepladsen som naturområde, det unikke miljø i Fiskerhavnen såvel som Tippen og de øvrige nævnte områder. De bør bevares og fredes for fremtiden. I nybyggeri er det vigtigt at indtænke rekreative pladser. I det nye Sydhavn – Sluseholmen og Teglholmen er der for få opholdssteder/parker. Der er bygget højt og tæt og sådan bygges der stadig. Fremtidigt boligbyggeri må efter min mening gerne være nytænkende, ikke for højt/for tæt og det bør passe ind i det omkringliggende område. Hvor det passer ind kunne man eksperimentere med boligformer, hvor beboerne er med til at skabe deres kommende bolig. I særlige områder kunne man invitere til selvbyg. Det er byggeri, som mange mennesker vil trives i. Det kunne give flere farverige boligmiljøer, hvor fællesskaber trives. Bådehavnsgade Vest (området mellem Bådehavnsgade og Sydhavnstippen) vil være et oplagt område at eksperimentere med sådanne boligmiljøer. Der skal være plads til mangfoldighed og forskellighed i vores by. Plads til unge som ældre, familier, enlige med og uden børn. Mange ældre efterspørger bofællesskaber og i øvrigt også mange familier. Man ved også, at psykisk syge og handicappede trives i bofællesskaber med støtte. Der er mangel på disse pladser og tendensen går desværre den modsatte vej i dag: at disse mennesker presses ud i egen bolig og skal forsøge at bo alene. Mange af dem magter det ikke trods støtte. Så derfor ønskes flere bofællesskaber. Der bliver flere socialt udsatte i København. Nogle er hjemløse, andre bor i en bolig, hvor de ikke kan holde ud at være. Socialt udsatte har brug for boligmiljøer, hvor der er støtte i form af boligsocialt arbejde/støttekontaktpersoner. Der bør indtænkes flere væresteder, folkekøkkener o.l., som inviterer til social integration. Der bør oprettes flere lokale ”hellesteder” for de socialt udsatte, der opholder sig på vores pladser i byen. Flere sociale viceværter (som i Århus, Klostertorv) kan sikre støtte og facilitere dialog mellem den udsatte, beboere og erhvervsliv. Der skal arbejdes med at løfte udsatte mennesker på flere niveauer både m.h.t. bolig, erhvervsmuligheder og netværk. Det bør sikres, at alle har nem adgang til kultur, idræt m.m. Kultur binder os sammen, udvikler og udfordrer os. Alle bydele bør have et lokalt teater, kulturhus, tilstrækkelige idrætsfaciliteter m.m. Og der skal passes på vores særlige arkitektur og historiske bygninger, hvoraf mange bygninger, der står tomme vil kunne bruges kulturelt f.eks. haller, kapeller, nedlagte kirker o.l. Alt i alt er det mit håb, at KP 2019 kan sikre, at byudviklingen sker efter en samlet bæredygtig plan, der rækker langt ud i fremtiden. Med venlig hilsen Marit Kristinne Dalsgaard Havebyen Mozart 30 2450 København SV
Læs høringssvar fra Marit Dalsgaard
Indsendt af:
Marianne Kjær
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
547
Virksomhed / Organisation :
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
By:
København
Postnr.:
2100
I KP19 beskrives et behov for tre nye skolespor Ellebjerg Skoles nuværende distrikt. Dette giver behov for at bygge en ny skole. Forældreforeningen Brug Folkeskolen anbefaler at kommunen beholder Ellebjerg Skoles distrikt i sin nuværende form. I Forældreforeningen Brug Folkeskolen arbejder vi for at blandt andet Ellebjerg Skole skal blive ved med at være en mangfoldig skole hele vejen fra 0.-9. klasse, der bidrager til lokalområdets sammenhængskraft. Skolen har fået succes med at tiltrække forældre fra det økonomisk ressourcestærke segment, der ellers har haft tradition for at fravælge den. Dermed har Ellebjerg Skole nu en mere blandet skole, der består af elever fra flere sociale lag og børn med såvel et- og tosprogsbaggrund. Den positive udvikling skolen er i, har gjort at børn fra haveforeningerne, rækkehusene ved Vildrosen samt børn fra fiskerihavnen og ejer- og andelslejlighederne går i skole sammen med børn fra de almene boliger omkring Borgbjergsvej, P. Knudsensgade og Stubmøllevej. Vi ønsker fortsat at børn fra Bådehavnsgade går i skole på Ellebjerg. Hvis der åbnes op for en separat skole tæt på Bådehavnsgade, i det nuværende distrikt, er vi bekymret for at Sydhavnen endnu en gang bliver delt op i forhold til skolerne i de gamle dele og de nybyggede og socioøkonomisk ressourcestærke dele. Den nye skole vil med sandsynlighed ligge i den del af Ellebjergs distrikt der har og vil få de mest økonomisk velstillede forældre, mens den nuværende Ellebjerg Skole vil ligge i den del af Sydhavnen, hvor der er mange økonomiske og socialt udfordrede forældre. For at fortsætte den gode udvikling Ellebjerg Skole er i, forestiller vi i Forældreforeningen Brug Folkeskolen os, at den skole der skal bygges i Ellebjerg Skoles distrikt, bliver til en udskolingsskole, enten som en skole med to matrikler eller som en separat udskolingsskole for Ellebjerg Skoles børn. Ellebjerg Skoles nuværende bygning vil i så fald rumme indskoling og mellemtrin for hele distriktets børn. Vi i Forældreforeningen Brug Folkeskolen anbefaler derudover, at man bør placere den nye skole så tæt på Ellebjerg Skole som muligt, så personalet og lokalerne på de to matrikler nemmere kan forbindes rent fysisk. Det kan for eksempel være langs Borgmester Christiansensgade, hvor der allerede er planlagt byggeri ifølge KP19. Venlig hilsen Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Læs høringssvar fra Marianne Kjær
Indsendt af:
Supawadee Kraisorn
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
546
By:
København
Postnr.:
2100
Høringssvar Jeg skriver dette indlæg til den høring der pågår angående bygningen af 12 fritliggende ”skæve boliger” til hjemløse på plænen afgrænset af Ramløsevej, Emdrup vænge og Børnehuset. Jeg synes det er en rigtig dårlig ide at placere hjemløse og særligt udsatte grupper der har svært ved at indpasse sig – netop på dette grønne frirum og legeareal for områdets børn og unge. Området er rekreativt og bruges som sådan af børnene og de unge i kvarteret, og det er tydeligt at iagttage at de er trygge ved at bruge området som det ligger og fungerer i dag. Med bygningen af 12 boliger vil ikke bare det rekreative område til børnene og de unge gå tabt, de og deres forældre vil samtidig opleve en utryghed ved områdets nye beboere og ved den ved ind- og udflytning af de hjemløse og særligt udsatte der nu vil få ”ejerskab” på området. Risikoen for at blive antastet, udsat for tilnærmelser, berusede eller ”høje” borgere vil skabe stor utryghed. Samtidig vil områdets nye beboere kunne tænkes at kalde på en øget trafik og handel med stoffer, og ligeledes potentielt kunne medføre et nyt tilbud om stoffer til de eksisterende børn og unge i området når der først er opstået et ”nyt marked” lige ved siden af en lang række boligblokke med mange ”sårbare” børn og unge. En meget høj pris at betale for at finde den forkerte placering for de 12 boliger – som snarere kalder på en placering længere ude af byen, med fred og ro – samt mulighed for finde sig selv. Og endelig vil der kunne forudses en ”trafik af berusede” fra de nye boliger og hen til det nærmeste værtshus kun 200 m væk og lige ved busstoppestædet, som beboerne ikke kan undgå, at passere for at komme hen til indkøb (fakta, apotek) samt til bussen. En utryghed ved at de nye beboere drysser rundt i området med alkohol og stoffer vil ultimativt gøre børnene og de unge så utrygge, at de vil være nødt til at finde omveje ud og hjem til aktiviteter og aftaler for at undgå den øgede utryghed ved den lige vej ud og hjem. Der er således tale om ikke hensigtsmæssig plan – en plan med store muligheder for at områdets balance og velfungerende karakter – meget hurtigt vil kunne blive påvirket af det nye naboskab – og frem for et populært sted at bo i stedet blive til et område man helst flytter fra …... Jeg vil derfor stærkt anbefale, at der arbejdes intenst med at finde et mere passende område til de nye boliger - så regningen ved at opføre de nye boliger ikke bliver tårnhøj som følge af tab af et vigtigt rekreativt område plus en stærk øget utryghed hos børn og unge i området, som måske vil kunne blive fristet til alkohol og stoffer. Jeg må derfor stærkt anbefale at der ikke gås videre med planen.
Læs høringssvar fra Supawadee Kraisorn
Indsendt af:
Rasmus Rise
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
545
By:
København K
Postnr.:
1432
Lynetteholmen - Det er med stor bekymring at jeg kan se at der planlægges at køre et meget stort antal lastbiler i mange år med forurenet jord direkte igennem et beboelseskvarter og destruere en havn med et dertilhørende miljø. Der er ved Margretheholmen et fuldstændig unik sammenblanding af urbane miljøer som med de planlagte tilkørselsveje (enten den ene eller den anden) vil ødelægge dette område. Det virker uigennemtænkt ikke at have den slutlige infrastruktur tænkt ind i planen og bruge det som en fordel når øen anlægges, og altså etablere tilkørselsvej via tunnel under havn og beboelsesområde istedet for at pløje en 30-årig "midlertidig" industrivej igennem Margretheholmen og havnen.
Læs høringssvar fra Rasmus Rise
Indsendt af:
Nørre Kvarters Beboerforening
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
544
By:
København
Postnr.:
1453
Nørre Kvarters Beboerforening tilslutter sig helt og holdent høringssvar 474 fra Stræderne og Strøgets Beboerforening og høringssvar 291 fra Indre Bys Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Nørre Kvarters Beboerforening
Indsendt af:
John Kay Jensen
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
543
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende sørute forsøgene i 2018 der havde til hensigt at forbedre fodgængernes sikkerhed. ”Forbedringsplanen” i 2018 vedrørende forsøg på cykelmotorvejen ”søruten” blev IKKE sendt til høring i de berørte bydele, så de ganske mange fodgængere som benytter ’fortovet’, på søruten fik en mulighed for at bidrage med løsninger, som giver betydelig større sikkerhed for gående herunder børn, bevægelseshæmmede og gamle. Forsøgene er implementeret og gav IKKE sikre og trygge forhold for fodgængerne. Derfor bidrager jeg nu med følgende forslag vedrørende søernes fredede promenades fremtid: (Se vedhæftede dokument med foto illustrationer)
Læs høringssvar fra John Kay Jensen
Indsendt af:
Eva Ullersted
Dato: 22. oktober 2019
Svarnummer:
542
By:
Valby
Postnr.:
2500
Verdensby med ansvar- Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Eva Ullersted, Vedr Saxtorphsvej O2 – 965 Saxtorphsvej 11 Det er jo fuldstændig forrykt, at et lille kvarter og en lille vej som Saxtorphsvej skal belastes så kolossalt, når der bygges og bygges nyt på den anden side af Vigerslev Allé, uden at tænke tilstrækkelige dagtilbud ind. Trafikken med aflevering/afhentning af børn, varelevering til institutionerne og renovation m.m. er en kæmpe belastning for kvarteret, og en stressfaktor i morgentimerne for alle, der færdes på Saxtorpsvej og vejene omkring. Alle biler skal på en eller anden måde ud af kvarteret igen, de fleste skal krydse/ud på Vigerslev Allè, man kan ikke byde så mange familier det vedrører denne placering. Man kan ikke byde alle gode gamle Valby borgere og villa ejere, at deres sidste grønne område bliver bebygget. Man kan ikke fratage skolerne og børn i området deres sidste gode grønne område. Hvordan bliver børnelivet for alle de børn der indskrives i de store institutioner, der vil ligge så tæt, uden en stor grøn plæne at udfolde sig på?
Læs høringssvar fra Eva Ullersted

Sider