Foto af lokalplanområdet Vejlands Kvarter

Miljøgodkendelse af vandflyveplads i Københavns Havn

Københavns Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af en vandflyveplads ved Nordre Toldbod i Københavns havn

Høringsfrist:

26. august 2019
Indsendt af:
Lis Andersen
Dato: 24. august 2019
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2100
Vandflyverens start- og landingsplads ved Nordre Toldbod Som beboer på Langelinie Allé, er det helt ulideligt og uacceptabelt, at start og landing af vandflyveren foregår så tæt på beboelse. Ikke så meget på grund af støjen, men på grund af den luftforurening, flyveren skaber. Det lugter ikke, det stinker! Og det så meget, at ved ”ugunstige” vindforhold får undertegnede lugten ind i lejlighed på Langelinie Allé, når flyveren starter og lander – og det endda mod bassinsiden, væk fra Øresund. Med den nuværende placering for start og landing af vandflyveren er det ikke acceptabelt, at give en permanent, langfristet tilladelse før en reel undersøgelse med konkrete målinger af støj- og lugtgener er foretaget! Vi er beboere i området, der ønsker at destinationen for start og landing af vandflyveren flyttes til Terminalerne yderst på havnen. Det må kunne lade sig gøre. Passagererne kan benytte samme transport mod centrum som krydstogtskibenes gæster benytter. Vedr. henvendelse om samme problematik til: Johan Galster, Akademiingenior, ansvarlig for vandflyverens tilladelsen til at operere Michael Schilling, ansvarlig i Direktionen i Teknik og Miljøforvaltningen Undertegnede modtog en tilbagemelding med tilbud om, at sende en person til min adresse og vurdere luftgenen via personens lugtesans. – Helt urimelig fremgangsmåde! Til mit forslag om at få flyttet destinationen til Terminalerne yderst på havnen, lød svaret at Nordic Seaplanes ikke har ansøgt om anden plads end ved Nordre Toldbod. – Meget mærkeligt, at man fra miljøansvarlig side ikke automatisk anviser en mere hensigtsmæssig plads for vandflyveren.
Læs høringssvar fra Lis Andersen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 23. august 2019
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Lokaludvalget finder, at der ikke bør gives en permanent/langfristet tilladelse, før der er foretaget en reel VVM undersøgelse med konkrete målinger af støj- og luftforureningen fra vandflyveren.
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Birger Jensen
Dato: 22. august 2019
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Sdr. Frihavnsudvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Beboerne i Sdr. Frihavn, herunder Langelinie har i 4 år levet med vandflyets operationer i området. Generelt er beboerne positive over for flyet, hele forretningsideen og også operationerne i luften. Men der har været mange klager især over støj og forurening ifm. taxi-transporten mellem landingsplads og terminal. Der klages fortsat selv om alle klager hidtil er tilbagevist. Vi finder, at betingelsen for at give en permanent tilladelse skal ledsages af krav om en effektiv løsning af taxi-elementet. Vi har været i positiv dialog med DFDS, By&Havn, Nordic Seaplanes og TMF om at flytte terminalen til DFDS-terminalen. Her er den omkringliggende bebyggelse erhverv. Men vi forstår, at der er foretaget analyser, som afviser denne ide. Vores forslag er derfor at en løsning i form af en lodsbåd, der transporterer flyet mellem terminalen og landingspladsen. I øvrigt ønsker vi at se de nævnte analyser. Helt konkret kan vi ikke godtage de beregninger af støjbelastningen, som fremgår af redegørelsen. De er baseret på standarder for flypladser, som normalt består af asfalt og græs. Lydens opførsel på vand er helt anderledes. De teoretiske beregninger over støjen fra taxi-transporten skal derfor suppleres med konkrete lydmålinger ved boligerne under relevante vindforhold. Vi føler os heller ikke overbeviste over at flyets forurening er uproblematisk. Vi har endnu ikke fået konkret dokumentation for forureningen under taxi-transporten. Al dokumentation har hvilet på generelle godkendelser af flyet, som vi ikke betvivler. Men vi oplever meget konkret lugtgener ved særlige vindforhold og frygter, at fx NOx-partiklerne overskrider grænseværdierne. Vi efterlyser konkrete målinger. Beboernes klager baserer sig på konkrete oplevelser af støjen og lugtgenerne – ikke på teoretiske beregninger eller ganske vist mange (over 20) besøg fra TMK hvor man afviser klagerne. Den bedste løsning på problemerne er som nævnt en alternativ transportform mellem terminal og startbanen. Hvis flyet trækkes af en lods på vandet, gerne el-dreven vil vi ikke længere være betænkelige over for en permanent tilladelse til Nordic Seaplanes
Læs høringssvar fra Birger Jensen
Indsendt af:
Kirsten Andersen
Dato: 19. august 2019
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
christianshavns lokaludvalg, københavns kommune
By:
København K
Postnr.:
1424
Støjen fra flyvemaskinerne kan høres helt til Christianshavn, så jeg ønsker bestemt ikke, at der skal være flere flyvninger. De burde helt stoppes. Det ville være rart, om især aftenflyvningerne blev stoppet.
Læs høringssvar fra Kirsten Andersen