Foto over lokalplanområdet F. L. Smidth II tillæg 3

Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021

Børne- og Ungdomsforvaltningen har vurderet behovet for skoledistriktsændringer.

Høringsfrist:

5. juni 2019
Indsendt af:
Anja Ravn Schmidt Joensen
Dato: 5. juni 2019
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
Bellahøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringsvar fra Bellahøj Skoles skolebestyrelse i forb. med ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 (2019-0049565) Skolebestyrelsen for Bellahøj skole angav i høringssvar af 14/6-2018, at der var positiv interesse for at inddrage rode 279 til Bellahøj Skoles distrikt. Denne interesse ligger fortsat fast. Det er bestyrelsens ønske og overbevisning, at en generel omflytning af roder til at dække et større område i Bellahøj Skoles nærområde vil være en stor fordel i forhold til balancen i elevsammensætningen. Dette har rod i, at skolebestyrelsen mener, det vil modgå en skævvridning, skolen ligger under for, det vil repræsentere lokalområdet bedre, det vil fylde skolen til kapacitet, og det vil fremtidssikre skolen. Opvejelse af skævvridning Skolebestyrelsen mener ikke, at Bellahøj Skole afspejler det omgivende samfund i tilstrækkelig grad, men derimod ligger under for en skævvridning med hensyn til etnicitet, socio-økonomi og ressourcer. Ved at udvide skolens opland vil nærområdets diversitet blive bedre repræsenteret og styrket på skolen både fagligt og i dagligdagen. Afspejling af nærområdet Netop denne skævvridning gør, at skolens elever ikke afspejler det omgivende nærområde, og nye elever såvel som i de ældre klasser oplever, at de ikke kan følges med kammerater fra daginstitutioner og øvrige fritidsaktiviteter. Det vil både styrke de nye 0. klasser og sammenhængskraften i lokalområdet generelt, at børnene får mulighed for at følges ad. Fylde kapacitet Efter Bellahøj Skoles udbygning og renovering bliver skolens udvidede kapacitet og muligheder ikke udnyttet til fulde. Der er plads og mulighed for at optage flere elever. Distriktet børn vil ikke kunne udfylde den fremtidige kapacitet, og det vil være en fordel at udvide ved at tilføje flere roder fra nærområdet. Fremtidssikre Bellahøj Skole Skævvridningen og den manglende afspejling af nærområdet har medført en dalende tiltrækningskraft for skolen. Dette faktum sammen med skolens uudnyttede kapacitet leder skolen i en negativ retning. Dette kan modvirkes ved at udvide antallet af roder i nærområdet, og på den måde kan Bellahøj Skole få vendt retningen, og i fremtiden sikres skolen et forbedret renommé og optimeret kapacitetsudnyttelse. Problematisk skolevej En udvidelse til rode 272 ville medføre, at elever skulle krydse to trafikerede veje, hvilket ikke er optimalt, og skolebestyrelsen er meget opmærksomme på problemstillingen. Der er, som ses i referatet fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget af 24/4-2019, allerede udarbejdet flere løsningsforslag til netop problemet med skolevejene. Konklusion De to trafikerede veje, samt at Utterslev Skoles problemer med kapacitet er afhjulpet af dalende rekrutteringstal, ligger som bekendt bag forvaltningens anbefaling om ikke at inddrage roden til Bellahøj Skole. At Utterslev Skoles kapacitets-problem er løst af dalende antal af børn, ændrer ikke på de problemer, Bellahøj Skole fortsat står over for: Nemlig den skævvredne fordeling i elever, manglende afspejling af nærområdet med dalende tiltrækningskraft til følge, og at skolen ikke udnyttes til fuld kapacitet. Bellahøj skole er ude af balance og en udvidelse af roder vil kunne opveje dette. En samlet skolebestyrelse fra Bellahøj Skole er derfor fortsat positive over for indlemmelsen af rode 279 til Bellahøj Skoles distrikt såvel som andre roder fra det geografisk nærliggende område, og vi håber, at dette vil tages med, når der træffes afgørelse. På forhånd tak og med venlig hilsen, Skolebestyrelsen på Bellahøj Skole, Anja Ravn Schmidt Joensen, Skolebestyrelsesformand
Læs høringssvar fra Anja Ravn Schmidt Joensen
Indsendt af:
amager vest lokaludvalg
Dato: 5. juni 2019
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 1
By:
københavn s
Postnr.:
2300
se vedhæftede
Læs høringssvar fra amager vest lokaludvalg
Indsendt af:
Ulla Volquards Harreby
Dato: 5. juni 2019
Svarnummer:
26
By:
København NV
Postnr.:
2400
Det er meget ærgerligt for de familier der via den nye inddeling af skoledistrikter mister nærhedsprincippet og den sikre skolevej til Utterselvskole. Vores grundejerforening ligger mindre end 300 m fra skolen. Samtidig betyder det også at naboer/hus om hus ikke har deres børn på samme skole, det vil unægteligt gøre noget ved sammehængskræften i lokalområdet.....
Læs høringssvar fra Ulla Volquards Harreby
Indsendt af:
Mads Rebsdorf
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 2
By:
København S
Postnr.:
2300
Fra vores kvarter (Nordre Fælled Kvarter, Hannemanns Allé 4-12) er der ret præcist 100 meter til vores genbo Kalvebod Fælled Skole. Mine to børn ser direkte på skolen, som det første når de står op, og som det sidste inden de går i seng. Adgangen til skolen kan ikke være bedre med flere naturstier og en fin træbro over åen i Byfælleden og børnene benytter ofte både skolens legeplads og boldbanen. Denne skønne og nære beliggenhed ift. Kalvebod Fælled Skole var derfor også en af de væsentligste faktorer, da vi valgte at bosætte os i Nordre Fælled Kvarter i Ørestad. Fra forslaget til ændring af skoledistrikter i Ørestad forstår jeg at kapacitet er en væsentlig udfordring. For dem der har fuldt udviklingen i Ørestad de seneste år er dette åbenlyst og det er trivielt at påtale rettidig omhu. Ift. Børne & Unge forvaltningens principper om ‘Forældres forventninger (mindste indgreb)’ kan jeg dog ikke forstå forslaget til ændring af skoledistrikter. I forslaget skal Nordre Fælled Kvarteret, som direkte nabo/genbo, ikke tilhøre Kalvebod Fælled Skole. Dette meningsløst og ikke ‘mindste indgreb’. Fra vores børneværelser er det ’største indgreb’. Over samme tråd og forvaltningens princip om “Børnenes Trafiksikkerhed”. Som nævnt har vi (4) korte naturstier og en træbro der forbinder vores kvarter direkte - og trafikfrit - til Kalvebod Fælled Skole. Desuden er der frit udsyn for forældre og naboer. Dette er vanskeligt at få bedre eller sikrere. Med forslaget til ændringen af skoledistrikter skal vores børn i stedet tage den mere utrygge vej, udenom Ørestad Skøjtehal og Royal Arena. Her er længere, ofte trafik og - særligt i årene fremover - vil der være byggetrafik ifbm. at der bygges på grunden, hvor den nye skole (og andre byggerier) er planlagt. Det virker som om at Børne & Ungeforvaltningen med deres forslag ikke har været ude og se området og kvarterernes sammenhæng. Jeg er derfor også forundret over, at kvarterne øst for Richard Mortensens Vej/Ejler Billes Allé i forslaget skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole og ikke den nye skole på Hannemanns Allé. Disse kvarterer bliver nærmeste naboer til den nye skole på Hannemanns Allé og børnene i disse kvarterer vil have kort, direkte og sikker skolevej. Jeg håber meget at forvaltningen vil genoverveje forslaget med disse betragtninger og inkludere Nordre Fælled Kvarteret i Kalvebod Fælled Skole skoledistrikt.
Læs høringssvar fra Mads Rebsdorf
Indsendt af:
Signe Larsen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
24
By:
København NV
Postnr.:
2400
Af hensyn til det lokale fællesskab og sikker skolevej for områdets børn, vil det i mine øjne være hensigtsmæssigt at bevare Utterslev Skoles distrikt som det er nu.
Læs høringssvar fra Signe Larsen
Indsendt af:
Astrid Kock Grusgaard
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
23
By:
København nv
Postnr.:
2400
Vi er som beboere på Dortheavej utrolig glade for, at indstillingen nu er at der ikke er behov for at ændre skoledistriktet for Utterslev Skole. Vi har nu tre børn på skile som har nydt godt af, at børn fra begge sider af Dortheavej har gået i klasse sammen, og følges til og hjem fra skole. Det giver en stor tryghed for børnenene og sammenholdet for forældrene som vi nødigt vil være foruden. Hvis et af de fire alternativer skulle komme i spil vil jeg derfor gerne på det kraftigste anbefale at løsningen ikke bliver forslag 2, hvor vores grundejerforening bliver skåret midt over, og halvdelen af børnene skal ud på en meget usikker skolevej, med krydsning af Tomsgårdsvej.
Læs høringssvar fra Astrid Kock Grusgaard
Indsendt af:
Morten Grupe Larsen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
22
By:
København NV
Postnr.:
2400
Mht Rode 304 og Utterslev Skole: Min kæreste og jeg flyttede for 2 år siden til Rentemestervej-kvarteret nær Utterslev Torv og blev med det samme en del af det tætte sammenhold, der er blandt familierne tilhørende vejlauget Rentemestervej, Dortheavej og Smedetoften. Vejlaugets børn går sammen pt på Utterslev Skole, og det nuværende tilhørsforhold til Utterslev skole giver et stærkt og sundt fællesskab blandt børnene og familierne i vejlauget. Vi har selv siden vores tilflytning fået en søn, som vi udelukkende ønsker skal gå på Utterslev Skole - sammen med de andre børn i vejlauget. Derfor vil forslaget om at rode 304 skal tilhøre Tagensbo Skole splitte børnenes skoletilhør i to, og dermed have direkte og mærkbart negative konsekvenser for børnenes og familiernes fællesskab. Ydermere vil forslaget om tilknytning til Tagensbo Skole medføre at vores børn vil skulle krydse to store og svært trafikkerede veje - hvilket går stik imod Børne- og ungdomsudvalgets principper om sikre skoleveje og børnenes trafiksikkerhed. Jeg er derfor stærkt imod at der ændres på Rode 304’s tilknytning til Utterslev Skole.
Læs høringssvar fra Morten Grupe Larsen
Indsendt af:
Carsten Søndergaard
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
21
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det er glædeligt at læse at prognoserne fjerner kapacitetspresset på Utterslev Skole og at det indstilles at fastholde det nuværende skoledistrikt for Utterslev Skole. Ændringer af skoledistrikter er som nævnt i flere høringssvar, et stort indgreb i et lokalområde, hvilket sandsynligt vil gælde for alle fire alternative scenarier. Det er bekymrende at se at scenariet hvor Utterslev Skole afgiver noget af rode 279 til Bellahøj Skole figurerer som en alternativ løsning trods Miljø og Teknikforvaltningens vurdering af denne løsning ved seneste behandling: ”Forvaltningen har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen undersøgt mulighederne for, hvordan der kan etableres en sikker skolevej på tværs af Hareskovvej. Det synes dog ikke muligt på tilfredsstillende vis…” (Sagsfremstilling 2018-0083260, 15. aug 2018) Da denne ændring af skoledistrikter endvidere kun har en lille effekt på socioøkonomien og giver en mere skæv fordelingen af tosprogede mellem Utterslev og Bellahøj skoler, håber vi at børnenes trafiksikkerhed i dette tilfælde vil vægte højere end socioøkonomi, hvis det alligevel skulle vise sig nødvendigt at ændre på skoledistriktet.
Læs høringssvar fra Carsten Søndergaard
Indsendt af:
Skolebestyrelsen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
Dyvekeskolen
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Dyvekeskolen vedr. ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 Skolebestyrelsen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/21. Dyvekeskolen står i en situation, hvor antallet af skolestartere i 0. klasse er faldende, og prognosen fortæller, at tallet især vil blive lavt i 2024. Dyvekeskolen er normeret til fire spor, men i øjeblikket er børnetallet på et niveau, der ligger lige på grænsen mellem tre og fire spor. Det giver et pres på skolens økonomi at køre med fire små klasser i stedet for nogle, der har en mere passende størrelse. Der er således plads til næsten et helt ekstra spor. Cirka 20 ekstra skolestartere vil være passende med de nuværende tal. Af sagsfremstillingen vedr. oprettelsen af et skoledistrikt til den nye skole på Hannemanns Allé fremgår det, at der er en problemstilling vedr. for mange børn i området omkring Ørestaden, samt at der på trods af etableringen af en ny skole forventes at mangle to spor allerede igen efter 2028. Derfor foreslår vi, at der gennemføres en skoledistriktsændring, så Dyvekeskolens skoledistrikt udvides svarende til lidt under et spor. Det løser Dyvekeskolens umiddelbare problemer og mindsker den mangel, der forventes at blive i Ørestadsområdet. Konkret foreslår vi, at det område omkring Kongelundsvej, der tidligere har hørt til Dyvekeskolen, tilbageføres hertil. Så vidt vi kan se, drejer det sig om noget af rode 342: Haveforeningen Våren, vejene omkring Kornskyldvej og P/F Elmegården. På vegne af skolebestyrelsen på Dyvekeskolen Mathilde Thornberg Djervad, formand
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Matilde Frost
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
19
By:
Kbh NV
Postnr.:
2400
Vi er nytilflyttede fra 2017, og valgte netop adressen på Rentemestervej, bl.a. fordi vi så store fordele i det tætte sammenhold familierne imellem i vejlauget på Rentemestervej, Smedetoften og Dortheavej. Det er derfor en stor lettelse at forslaget om at splitte vejlauget på to skoler ikke blev vedtaget, men det er fortsat en bekymring, at forslaget ikke er taget helt af bordet. Vi var glade for den forståelse, der blev udtrykt fra politikernes side, da vi deltog i skolevandringen, der demonstrerede forskellen i længde og sikkerhed i de to skoleveje til hhv Tagensbo og Utterslev skole. Vi håber meget at problemet vil blive løst på anden vis, da skolevejen til Tagensbo fra os simpelthen er for utryg. Lad rode 304 forblive på Utterslev Skole.
Læs høringssvar fra Matilde Frost
Indsendt af:
Ungeråd KBH
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
18
By:
KBH V
Postnr.:
1600
Ungeråd KBHs høringssvar vedr. forslag til ændring af skoledistrikter i skoleåret 2020/2021 Ungeråd KBH takker for at have modtaget forslag til ændring af skoledistrikter vedrørende områderne Ørestad på Amager og Nørrebro/Bispebjerg. Det er vigtigt, at københavnske unge har de bedst mulige forudsætninger for en god skolegang. Ungeråd KBH er derfor glad for muligheden for at bidrage til overvejelserne om skoledistriktsændringerne. På baggrund af gennemlæsning af høringsmaterialet har Ungeråd KBH følgende bemærkninger til forslaget: Vedr. forslag 1: Mulige ændringer af Utterslev Skoles distrikt Forvaltningen foreslår, at skoledistriktet for Utterslev skole forbliver uændret, da tilstrømningen til skolen angiveligt ikke bliver så stor, som tidligere antaget. Med udgangspunkt i de nuværende befolkningsprognoser, ser ungerådet ikke grundlag for at ændre i distriktet. De fire opstillede scenarier, der udgør alternativer til det nuværende distrikt, medfører heller ikke så væsentlige ændringer i andelen af tosprogede eller den socioøkonomiske sammensætning, at ungerådet vil anbefale en distriktsændring på den baggrund. Dog er det væsentligt, at skolens elevråd og skolebestyrelse bliver hørt i beslutningen. Vedr. forslag 2: Forslag til skoledistrikt til skolen på Hannemanns Allé De foreslåede skoledistrikter for skolerne i Ørestad (område Amager) indebærer, at Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole ligger meget tæt på distriktsgrænsen til skolen på Hannemanns Allé. Dette virker meget uhensigtsmæssigt og frygtes at få den konsekvens, at flere end ellers vil benytte sig af det frie skolevalg og formentlig søge til den skole, der geografisk ligger nærmest. Det er sandsynligt, at det særligt er de ressourcestærke familier, der vil søge til mere attraktive eller nærliggende skoler. Ungerådet kan ikke læse ud af høringsmaterialet, hvorvidt forvaltningen har taget højde for sådan en adfærd og hvorvidt det i så fald vil give en anden ESCS-sammensætning, end den der fremgår af høringsmaterialet. Det er ungerådets vurdering, at man bør lytte til skolebestyrelsernes ønske om at få undersøgt muligheden for at ansøge om et frikommuneforsøg. Ungerådet foreslår, at det undersøges, om ansøgningen om at blive frikommune kan ske parrallet med indskrivning af elever og opstart af skoleåret i 2020/21. Generelt: • Da høringsmaterialet beskriver flere mulige distriktsændringer i fremtiden, er det væsentligt, at der løbende er gennemsigtighed ift. overvejelser og beslutninger om fremtidige distriktsændringer og at de berørte familier orienteres rettidigt. • Det er misvisende at kategorisere elever efter, hvorvidt de er tosprogede. En andel af de flersprogede elever vil være fra ressourcestærke hjem. For disse vil det at være flersproget ikke nødvendigvis udgøre en sårbarhed for den unge, men kan være en styrke. Derfor bør denne kategori suppleres med andet data – fx en kvalitativ vurdering af de faglige kompetencer hos skolens elever. • Principperne for ændringer af skoledistrikter kan med fordel udvides til også at tage udgangspunkt i den geografiske placering af dagtilbud. Det er Ungeråd KBHs oplevelse, at børn og forældre ønsker, at barnet kan følge sine venner fra dagtilbuddet og op i skolen. Hvis distriktsændringen betyder, at dette ikke er en mulighed, er det sandsynligt, at barnet vil benytte sig af det frie skolevalg og søge mod en anden skole. Ungeråd KBH ser frem til resultatet af inddragelsen og håber på en skoledistriktsændring, der tilgodeser alle de omfattede borgere. På vegne af Ungeråd KBH, 2018/19
Læs høringssvar fra Ungeråd KBH
Indsendt af:
Morten
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
17
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som far og beboer i rode 304, bekymrer det mig, at forslaget om at denne rode fremover kan blive tilknyttet Tagensbo Skole fremfor Utterslev Skole, ikke er taget endeligt af bordet. En ændring vil medføre en næsten 5 gange længere afstand til skolen. Skolevejen vil på ingen måde kunne anses for sikker, da den kommer til at gå langs den trafikerede Tomsgårdsvej, der også skal forceres, ligesom Frederiksborgvej skal. Mine forventninger som far var, at mine børn ville komme til at gå på den lokale Utterslev Skole, der ligger 200 meter fra vores hjem, og ikke på en skole på den anden side af 2 stærkt trafikerede veje. Derfor håber jeg inderligt, at der ikke vil blive ændret i dette skoledistrikt således at rode 304 fortsat vil være tilknyttet Utterslev Skole.
Læs høringssvar fra Morten
Indsendt af:
Vejlauget DoReMe
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 2
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar til forslag om ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 Flytning af rode 304 fra Utterslev skole til Tagensbo skole Vi er i vejlaguet Doreme utrolig glade for Børne- Ungdomsforvaltningens indstilling om at opretholde det nuværende skoledistrikt tilhørende Utterslev Skole, og dermed ændre anbefalingen fra sidste år. Samtidig er vi dog bekymrede over, at forslaget om at flytte rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole fortsat er i spil, såfremt Utterslev Skole igen vil få kapacitetsproblemer. Vejlauget Doreme består af kvarteret, som strækker sig fra Dorteavej 48-99, Rentemestervej 86-110 samt Smedetoften 19-23. Vejlauget er delt mellem to forskellige roder. I vejlauget er der flere grunde til, at vi er bekymrede for forslaget om at flytte vores del af rodet, hovedsageligt pga. vores børns trafiksikkerhed og fordi vi føler, at vores børn flyttes ud af lokalmiljøet, hvilket går meget imod forældrenes forventninger. Hvad der gør os mest nervøse er den meget usikre skolevej. Såfremt forslag 2) om at flytte rode 304 til Tagensbo Skole skulle blive aktuelt, oplever vi, at det er meget stridigt med princippet om sikkerhed – børnenes trafiksikkerhed. Ikke bare opfattes Utterslev Skole af børn og forældre som den lokale skole, Tagensbo Skole ligger også langt væk sammenlignet med Utterslev Skole, som børnene faktisk vil gå forbi på vej til Tagensbo Skole. Vi er som forældre meget bekymrede for den skolevej, vores børn vil skulle gå til Tagensbo Skole. Hvor Utterslev Skole ligger få hundrede meter fra vejlauget uden nogen større veje at krydse, ville skolevejen til Tagensbo Skole for børnene i vejlauget betyde, at de skulle gå langs og krydse to meget trafikerede veje: Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej. Vi opfatter ikke dette som en sikker skolevej, der er hensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Tomsgårdsvej er en af kommunens mest trafikerede veje, med 29.400 køretøjer i døgnet ved krydset med Rentemestervej. Tillige var Tomsgårdsvej en af 8 veje, som kommunen i 2008 valgte at sænke hastigheden fra 60 km/t til 50 km/t på pga. stor uheldstæthed. I Forvaltningens indstilling nævnes det, at der er en tunnel under Tomsgårdsvej, men som vi ved efterårets skolevandring viste, er det meget svært at få en cykel med ned ad rampen, og for et barn eller en voksen med mindre barn bagpå cyklen, umuligt. Men selvom børnene skulle bruge den tunnel, vil 80% af deres skolevej fortsat være langs meget trafikerede veje, og de vil fortsat skulle krydse Frederikssundsvej. For os forældre vil det bl.a. betyde, at vi i langt længere tid vil skulle følge vores børn i skole, frem for at de relativt hurtigt ville kunne følges med nogle af de større naboer i skole på Utterslev Skole på en sikker skolevej. Det er ikke blot indgribende for familiens dagligdag, at forældre langt længere ville skulle følge eller køre børnene i skole, men det er heller ikke fordrende for børns autonomi og oplevede kompetence. Rode 304, Utterslevgård-roden, er placeret få hundrede meter fra Utterslev Skole, og alle børn i vejlauget tilhører pt. denne lokale skole. Der er i vores vejlaug en meget stærk fællesskabsfølelse og sammenhold blandt såvel børn som voksne. Børnene nyder godt af de stærke legerelationer i vejlauget, og særligt når de står over for en stor livsomvæltning, som skolestart er, er det betryggende at kunne følges ad og kende de større børn, der allerede går på skolen. De forældre, der endnu ikke har børn i skolealderen, har en klar forventning om, at deres børn også skal på Utterslev Skole, og blive en del af de sprudlende og udviklingsfremmede børnefællesskaber, som vi kan se nabobørnene har. Disse lokale fællesskaber mellem børnene opstår i høj grad omkring at have en fælles skole, og dette sammenhold fordrer forældrenes sociale investering i nærmiljøet og en øget tryghed i et område, der historisk set har været udfordret. Såfremt en skoledistriktsændring igen skulle blive aktuel, og man vælger løsning 2) hvor rode 304 flyttes til Tagensbo Skole, vil en del af vejlaugets fællesskab gå tabt, da vi i vejlauget tilhører to forskellige roder. De børn, der allerede er startet i skole, deres yngre søskende, samt børnene i det andet rode vil fortsat gå på Utterslev Skole, mens den anden halvdel vil skulle gå på Tagensbo Skole. Børnene vil blive spredt, og ikke blot på to forskellige skoler, men mange forældre i vejlauget vil sandsynligvis fravælge folkeskolen, hvis de ikke kan få deres barn i den lokale folkeskole, Utterslev Skole, og i stedet sende deres børn på forskellige privatskoler. Vi ønsker med nærværende høringssvar at gøre opmærksom på, hvordan vi ser, at forslaget om ændring af skoledistriktet er stridigt imod netop de principper, som Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter, herunder princippet om mindste indgreb – forældrene forventninger. For forældrene i vejlauget har skoledistrikt været en stor del af overvejelser ifm. huskøb i netop dette vejlaug. Vejlauget ligger tæt op ad Utterslev Skole, som af alle opfattes som den lokale folkeskole, der tilvælges af forældrene frem for privatskoler. De mindre børn følges med de større børn i skole, og forældrene i vejlauget bidrager positivt til skolens arbejde fx ved deltagelse i forældreråd, frivilligt arbejde m.m. Det er derfor meget imod forældrenes forventninger, og princippet om mindste indgreb, hvis vejlauget opsplittes og halvdelen flyttes væk fra den lokale skole og til Tagensbo Skole, og børnene i vejlauget dermed splittes. Vejlauget Doreme ønsker med nærværende høringssvar at fremhæve, hvor stor en indgriben en skoledistriktsændring er for os som familier og vejlaug, og vi håber derfor meget at Børne- og Ungdomsudvalget følger indstillingen om ikke at ændre skoledistriktet for Utterslev Skole. Vi håber, at der kun foretages skoledistriktsændring, hvis dette er yderst nødvendigt, og ikke på baggrund af at man ville kunne skaffe nok elever fordi skolen er meget søgt, som nævnt i indstillingen. Med argumenterne i høringssvaret beder vi også om, at man ikke vælger forslag 2), såfremt kapacitetsudfordringer alligevel kræver en ændring af skoledistriktet, men derimod vælger et alternativ, der geografisk ikke flytter børnene så langt væk som det er tilfældet for børnene i rode 304. På vegne af Vejlauget Doreme Anders Svendsen Formand Mail: anders_svendsen@hotmail.com Telefon: 60 25 34 29
Læs høringssvar fra Vejlauget DoReMe
Indsendt af:
Vejlauget DoReMe
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 2
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar til forslag om ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 Flytning af rode 304 fra Utterslev skole til Tagensbo skole Vi er i vejlaguet Doreme utrolig glade for Børne- Ungdomsforvaltningens indstilling om at opretholde det nuværende skoledistrikt tilhørende Utterslev Skole, og dermed ændre anbefalingen fra sidste år. Samtidig er vi dog bekymrede over, at forslaget om at flytte rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole fortsat er i spil, såfremt Utterslev Skole igen vil få kapacitetsproblemer. Vejlauget Doreme består af kvarteret, som strækker sig fra Dorteavej 48-99, Rentemestervej 86-110 samt Smedetoften 19-23. (Se indsat kort nederst i høringskortet.) Vejlauget er delt mellem to forskellige roder. I vejlauget er der flere grunde til, at vi er bekymrede for forslaget om at flytte vores del af rodet, hovedsageligt pga. vores børns trafiksikkerhed og fordi vi føler, at vores børn flyttes ud af lokalmiljøet, hvilket går meget imod forældrenes forventninger. Hvad der gør os mest nervøse er den meget usikre skolevej. Såfremt forslag 2) om at flytte rode 304 til Tagensbo Skole skulle blive aktuelt, oplever vi, at det er meget stridigt med princippet om sikkerhed – børnenes trafiksikkerhed. Ikke bare opfattes Utterslev Skole af børn og forældre som den lokale skole, Tagensbo Skole ligger også langt væk sammenlignet med Utterslev Skole, som børnene faktisk vil gå forbi på vej til Tagensbo Skole. Vi er som forældre meget bekymrede for den skolevej, vores børn vil skulle gå til Tagensbo Skole. Hvor Utterslev Skole ligger få hundrede meter fra vejlauget uden nogen større veje at krydse, ville skolevejen til Tagensbo Skole for børnene i vejlauget betyde, at de skulle gå langs og krydse to meget trafikerede veje: Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej. Vi opfatter ikke dette som en sikker skolevej, der er hensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt. Tomsgårdsvej er en af kommunens mest trafikerede veje, med 29.400 køretøjer i døgnet ved krydset med Rentemestervej. Tillige var Tomsgårdsvej en af 8 veje, som kommunen i 2008 valgte at sænke hastigheden fra 60 km/t til 50 km/t på pga. stor uheldstæthed. I Forvaltningens indstilling nævnes det, at der er en tunnel under Tomsgårdsvej, men som vi ved efterårets skolevandring viste, er det meget svært at få en cykel med ned ad rampen, og for et barn eller en voksen med mindre barn bagpå cyklen, umuligt. Men selvom børnene skulle bruge den tunnel, vil 80% af deres skolevej fortsat være langs meget trafikerede veje, og de vil fortsat skulle krydse Frederikssundsvej. For os forældre vil det bl.a. betyde, at vi i langt længere tid vil skulle følge vores børn i skole, frem for at de relativt hurtigt ville kunne følges med nogle af de større naboer i skole på Utterslev Skole på en sikker skolevej. Det er ikke blot indgribende for familiens dagligdag, at forældre langt længere ville skulle følge eller køre børnene i skole, men det er heller ikke fordrende for børns autonomi og oplevede kompetence. Rode 304, Utterslevgård-roden, er placeret få hundrede meter fra Utterslev Skole, og alle børn i vejlauget tilhører pt. denne lokale skole. Der er i vores vejlaug en meget stærk fællesskabsfølelse og sammenhold blandt såvel børn som voksne. Børnene nyder godt af de stærke legerelationer i vejlauget, og særligt når de står over for en stor livsomvæltning, som skolestart er, er det betryggende at kunne følges ad og kende de større børn, der allerede går på skolen. De forældre, der endnu ikke har børn i skolealderen, har en klar forventning om, at deres børn også skal på Utterslev Skole, og blive en del af de sprudlende og udviklingsfremmede børnefællesskaber, som vi kan se nabobørnene har. Disse lokale fællesskaber mellem børnene opstår i høj grad omkring at have en fælles skole, og dette sammenhold fordrer forældrenes sociale investering i nærmiljøet og en øget tryghed i et område, der historisk set har været udfordret. Såfremt en skoledistriktsændring igen skulle blive aktuel, og man vælger løsning 2) hvor rode 304 flyttes til Tagensbo Skole, vil en del af vejlaugets fællesskab gå tabt, da vi i vejlauget tilhører to forskellige roder. De børn, der allerede er startet i skole, deres yngre søskende, samt børnene i det andet rode vil fortsat gå på Utterslev Skole, mens den anden halvdel vil skulle gå på Tagensbo Skole. Børnene vil blive spredt, og ikke blot på to forskellige skoler, men mange forældre i vejlauget vil sandsynligvis fravælge folkeskolen, hvis de ikke kan få deres barn i den lokale folkeskole, Utterslev Skole, og i stedet sende deres børn på forskellige privatskoler. Vi ønsker med nærværende høringssvar at gøre opmærksom på, hvordan vi ser, at forslaget om ændring af skoledistriktet er stridigt imod netop de principper, som Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter, herunder princippet om mindste indgreb – forældrene forventninger. For forældrene i vejlauget har skoledistrikt været en stor del af overvejelser ifm. huskøb i netop dette vejlaug. Vejlauget ligger tæt op ad Utterslev Skole, som af alle opfattes som den lokale folkeskole, der tilvælges af forældrene frem for privatskoler. De mindre børn følges med de større børn i skole, og forældrene i vejlauget bidrager positivt til skolens arbejde fx ved deltagelse i forældreråd, frivilligt arbejde m.m. Det er derfor meget imod forældrenes forventninger, og princippet om mindste indgreb, hvis vejlauget opsplittes og halvdelen flyttes væk fra den lokale skole og til Tagensbo Skole, og børnene i vejlauget dermed splittes. Vejlauget Doreme ønsker med nærværende høringssvar at fremhæve, hvor stor en indgriben en skoledistriktsændring er for os som familier og vejlaug, og vi håber derfor meget at Børne- og Ungdomsudvalget følger indstillingen om ikke at ændre skoledistriktet for Utterslev Skole. Vi håber, at der kun foretages skoledistriktsændring, hvis dette er yderst nødvendigt, og ikke på baggrund af at man ville kunne skaffe nok elever fordi skolen er meget søgt, som nævnt i indstillingen. Med argumenterne i høringssvaret beder vi også om, at man ikke vælger forslag 2), såfremt kapacitetsudfordringer alligevel kræver en ændring af skoledistriktet, men derimod vælger et alternativ, der geografisk ikke flytter børnene så langt væk som det er tilfældet for børnene i rode 304. På vegne af Vejlauget Doreme Anders Svendsen Formand Mail: anders_svendsen@hotmail.com Telefon: 60 25 34 29
Læs høringssvar fra Vejlauget DoReMe
Indsendt af:
Henriette Sø
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
14
By:
Kbh. NV
Postnr.:
2400
Jeg har med glæde læst forvaltningens indstilling til BUU i forbindelse med den kommende behandling af skoledistriksændringer af optageområdet for Utterslev Skole. Som beboer i lokalområdet bakker jeg op om at bevare Utterslev Skoles distrikt i sin nuværende form. Når man kigger på bilagte vedr. forslag til ændringer, bekymrer det mig dog, at der fortsat er vedlagt et forslag, som indebærer, at vejlauget DOREME splittes op og bliver fordelt på to forskellige skoler (Scenarie 2) Som jeg skrev i høringssvar, da det var oppe sidst: DOREME er et meget velfungerende vejlaug, der består af villaerne på Dortheavej, Rentemestervej og Smedetoften - og børnenes fælles skoletilknytning er af afgørende betydning for sammenholdet. Vi bor utroligt tæt på Utterslev Skole - og hvis det for en del af forældrene ikke længere vil være muligt at få børnene på den lokale folkeskole, vil det uden tvivl få indflydelse på både sammenholdet og beboersammensætningen. Mine børn går begge på Utterslev Skole, så ændringen rammer ikke mig personligt. Jeg er dog optaget af, at vi ikke får spoleret den meget positive udvikling i området - som blandt andet giver sig udslag i et stort lokalt engagement fx i det aktuelle byfornyelsesprojekt. Vores vejlaug har hørt til Utterslev Skole i ca. syv år, og min datter var del af den første årgang med tre spor på Utterslev Skole. Vejlaugets beboere hørte tidligere til Tagensbo og særligt den meget usikre trafik betød, at en række forældre fravalgte folkeskolen til fordel for privatskoler, mens andre valgte Bellahøj eller Holbergskolen. Den manglende fælles skoletilknytning havde dengang en meget negativ indflydelse på fællesskabet - og på beboerens lyst og vilje til at engagere sig i lokalsamfundet. Vores fællesskab var fragmenteret og præget af tilfældighed, hvor vi i dag er en stor ressource for lokalsamfundet, hvor vi samlet set bidrager på en lang række måder. Jeg håber derfor, at BUU vil følge forvaltningens indstilling og bevare Utterslev Skoles distrikt i sin nuværende form.
Læs høringssvar fra Henriette Sø
Indsendt af:
Torben Højman Jensen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Fælled Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed høringssvar fra Amager Fælled Skoles Skolebestyrelse og MED- udvalg.
Læs høringssvar fra Torben Højman Jensen
Indsendt af:
Madeleine Saunte
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Vi, forældre og beboere i Ørestad, reagerer med dette høringssvar imod København kommunes forslag til ændring af skoledistrikter, som er i offentlig høring frem til 5. juni 2019. Den foreslåede opdeling af Ørestad forekommer meningsløs og uden hensyntagen til børnenes relationer og trivsel, deres kontakt med børn i nabolaget, og uden forståelse for Ørestad City og Ørestad Syd som selvstændige kvarterer. Tværtimod skærer forslaget to i forvejen smalle bydele i endnu smallere skiver – på langs. Til gene, ulempe og uden hensyn til trafiksikkerhed for områdernes børn og forældre. Dette betyder en længere skolevej for mange børn. Ligesom det betyder et uventet og uvelkomment brud i de gode relationer i nærmiljøet, således at nabobørn og børn i samme gård og opgang og med fælles legearealer pludselig ikke længere vil tilhøre samme skole som deres ældre kammerater eller kammerater med ældre søskende. Forslaget er i strid med minimum to ud af Børne- og Ungdomsudvalgets egne fire “Principper for ændring af skoledistrikter” i København: Princippet om Børnenes trafiksikkerhed: Børn i begge ender af hhv. Ørestad Syd og Ørestad City vil få længere skolevej og vil for manges vedkommende endog skulle gå forbi en anden skole på deres vej i skole og igennem kryds med tung trafik udelukkende på grund af denne foreslåede opdeling. Børnene vil få længere til eventuelle nye klassekammerater og de vil skulle over større trafikerede veje, hvilket også vil forhindre spontant opståede legeaftaler efter skole. Princippet om Forældres forventninger (mindste indgreb): Forældrenes forventninger ændres med kort varsel. Deres børn vil fra næste efterår skulle tilknyttes en anden skole end den skole, de har set frem til, som de har forberedt deres børn på at skulle gå i, og som alle deres naboers større børn allerede går i. Ligesom indgrebet og utrygheden hos de mange forældre og børn som bor i Ørestad Syd og Ørestad City er stort, da børnene pludselig skulle tilhøre en anden, navnløs og endnu ikke bygget skole, frem for de to skoler som er bygget og er i brug. Vi er derudover bekymrede over hvorvidt denne planlagte nye skole har de rigtige betingelser til at holde niveauet fra de andre to skoler, eller om der på grund af mangelfuld kommunal planlægning nu bliver skabt et A-hold og et B-hold i Ørestad i forhold til skolernes kvalitet og værdi. Både Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole er moderne og funktionelle skoler, om end Ørestad Skole lider af at ligge på en frimærkegrund uden den fornødne plads til udearealer. Hvilke tanker har man gjort sig i forhold til at sikre at denne nye skole står på mål med de andre skoler i området? Hvor tæt vil skolen ligge på Hannemanns Allé, som er trafikeret og benyttes som indfaldsvej til motorvejen? Hvor stor er grunden i forhold til de andre to skolers? Hvordan kan det være, at den påtænkes at skulle have en kapacitet på 960 børn, når både Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole begge har maksimalt 720? Bliver skolen tilsvarende større? Og hvis det er korrekt at grunden er lille, hvor finder man så de ekstra kvadratmeter? Hvor mange etager skal byggeriet have, og hvilke konsekvenser får det for børnene og for dagligdagen på skolen? Er det rigtigt, at den vil ligge med et P-hus som nærmeste nabo? Er der god plads til udearealer? Bliver der udskrevet en arkitektkonkurrence, eller hvordan vil man sikre denne skoles kvalitet? Vi opfordrer Københavns Kommune til at genoverveje mulighederne, og i videst muligt omfang at finde løsninger, der tager deres udgangspunkt i de naturlige og byplanlagte kvarterer. Således at børnene tilhører en skole, der ligger i deres lokale kvarter. Fx én skole i Bella Center, én i Ørestad City, og én i Ørestad Syd, og at man ikke skærer unødigt i disse kvarterer og sender børnene på kryds og tværs over trafikerede veje og betragtelige afstande. Kan det ikke være anderledes, opfordrer vi på det kraftigste Københavns Kommune til at efterkomme Skolebestyrelserne på Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skoles udtrykkelige fælles ønske om ét skoledistrikt for de to skoler og den nye skole på Hannemanns Allé. Vi opfordrer samtidig på det kraftigste til at man i så fald, og indtil denne dispensation er givet, lader børnene gå i de fysiske rammer, som stemmer med forældrenes forventninger og børnenes naturlige lokalmiljø. Dermed undgår forældre og børn en skolestart med unødvendige skift og den utryghed, det medfører, men i stedet sikrer videreførelsen af de gode og trygge relationer og venskaber i lokalmiljøet, og på den skole, barnet og forældrene hele tiden havde set frem til, skulle være deres. Madeleine Saunte, forælder i Ørestad, samt underskrevet af 247 personer, se vedhæftede bilag.
Læs høringssvar fra Madeleine Saunte
Indsendt af:
Line Clasen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
11
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg bor i rode 304 og vejlauget Doreme (Dorteavej, Rentemestervej og Smedetoften), og er forælder til to børn, der skal starte i skole om nogle år. Jeg er særdeles glad for indstillingen om, at Utterslevs Skoles skoledistriktet bør forblive uændret. Jeg glæder mig til at sende mine børn i den lokale folkeskole. Men jeg bliver nervøs og bekymret over, at forslaget om at flytte rode 304 til Tagensbo skole ikke er taget helt af bordet, såfremt skolen igen skulle få kapacitetsudfordringer. Jeg købte hus med min mand og lille søn forrige sommer på Rentemestervej, og siden da er endnu en kommet til. Vi valgte netop stedet pga. det stærke lokalsammenhold og udsigten til at vores børn skulle gå på den lokale Utterslev Skole få hundrede meter væk. Det føles meget trygt at sende sine børn i skole sammen med resten af lokalområdets børn på en rute med små veje, hvor de tidligt vil kunne gå til og fra skole selv. Dette ser jeg både som godt for mine børns autonomi, men vil også klart lette vores dagligdag som familie at vi ikke skal enten følge eller køre vores børn i skole. Men det kommer vi til i mange år, hvis vores børn flyttes til Tagensbo Skole. For mig at se som borger, går forslaget direkte imod de principper Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter. Det er stik imod forældre forventninger, at vores børn ikke skal gå i den lokale folkeskole med resten af børnene i vejlauget, og skolevejen er med krydsning af to store veje meget lidt trafiksikker. Det føles ikke trygt, at mine børn skal gå i skole langs Tomsgårdsvej, som er en af kommunens mest trafikerede veje med 29.400 køretøjer i døgnet hvor den krydser Rentemestervej, som netop er dér mine børn ville skulle gå. Derudover frygter jeg, at en udflytning af rode 304 vil skabe opsplitning af et ellers tæt sammenknyttet lokalmiljø, der med forslaget fremover vil komme til at tilhøre to forskellige skoler - sikkert flere, da mange vil vælge privatskole hvis ikke deres børn kan komme i den lokale folkeskole. Mig og min familie håber derfor meget på, at indstillingen om ikke at ændre på skoledistriktet følges, og hvis det senere hen bliver nødvendigt finder en løsning, så vi kan bevare rode 304 på Utterslev Skole. Vi er trods alt et af de roder der bor aller tættest på vores skole!
Læs høringssvar fra Line Clasen
Indsendt af:
Line Clasen
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
10
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som beboer og forælder i rode 304 og vejlauget Doreme (Dorteavej, Rentemestervej og Smedetoften) er jeg særdeles glad for indstillingen om, at Utterslevs Skoles skoledistriktet bør forblive uændret. Jeg glæder mig til at sende mine børn i den lokale folkeskole. Men jeg bliver nervøs og bekymret over, at forslaget om at flytte rode 304 til Tagensbo skole ikke er taget helt af bordet, såfremt skolen igen skulle få kapacitetsudfordringer. Jeg købte hus med min mand og lille søn forrige sommer på Rentemestervej, og siden da er endnu en kommet til. Vi valgte netop stedet pga. det stærke lokalsammenhold og udsigten til at vores børn skulle gå på den lokale Utterslev Skole få hundrede meter væk. Det føles meget trygt at sende sine børn i skole sammen med resten af lokalområdets børn på en rute med små veje, hvor de tidligt vil kunne gå til og fra skole selv. Dette ser jeg både som godt for mine børns autonomi, men vil også klart lette vores dagligdag som familie at vi ikke skal enten følge eller køre vores børn i skole. Men det kommer vi til i mange år, hvis vores børn flyttes til Tagensbo Skole. For mig at se som borger, går forslaget direkte imod de principper Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter. Det er stik imod forældre forventninger, at vores børn ikke skal gå i den lokale folkeskole med resten af børnene i vejlauget, og skolevejen er med krydsning af to store veje meget lidt trafiksikker. Det føles ikke trygt, at mine børn skal gå i skole langs Tomsgårdsvej, som er en af kommunens mest trafikerede veje med 29.400 køretøjer i døgnet hvor den krydser Rentemestervej, som netop er dér mine børn ville skulle gå. Derudover frygter jeg, at en udflytning af rode 304 vil skabe opsplitning af et ellers tæt sammenknyttet lokalmiljø, der med forslaget fremover vil komme til at tilhøre to forskellige skoler - sikkert flere, da mange vil vælge privatskole hvis ikke deres børn kan komme i den lokale folkeskole. Mig og min familie håber derfor meget på, at indstillingen om ikke at ændre på skoledistriktet følges, og hvis det senere hen bliver nødvendigt finder en løsning, så vi kan bevare rode 304 på Utterslev Skole. Vi er trods alt et af de roder der bor aller tættest på vores skole!
Læs høringssvar fra Line Clasen
Indsendt af:
Anne Louise Laurberg
Dato: 4. juni 2019
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Der henvises til vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Anne Louise Laurberg
Indsendt af:
Jens Sørensen
Dato: 3. juni 2019
Svarnummer:
8
By:
KBH NV.
Postnr.:
2400
Som beboer i rode 304 og vejlauget Doreme er jeg særdeles glad for indstillingen om, at Utterslevs Skoles skoledistriktet forbliver uændret. Jeg bliver imidlertid nervøs og bekymret over, at forslaget om at flytte rode 304 til Tagensbo skole ikke er taget helt af bordet, såfremt skolen igen skulle få kapacitets udfordringer. Min hustru, lille søn og jeg købte hus forrige sommer på Rentemestervej, og vi valgte netop stedet pga. det stærke lokalsammenhold og udsigten til at vores børn skulle gå på den lokale Utterslev Skole få hundrede meter væk. Det føles meget trygt at sende sine børn i skole sammen med resten af lokalområdets børn på en rute med små veje, hvor de tidligt vil kunne gå til og fra skole selv. Dette ser jeg både som godt for mine børns autonomi, men vil også klart lette vores dagligdag som familie at vi ikke skal enten følge eller køre vores børn i skole. Men det kommer vi til i mange år, hvis vores børn flyttes til Tagensbo Skole. For mig at se som borger, går forslaget direkte imod de principper Børne- Ungdomsforvaltningen har formuleret om ændring af skoledistrikter. Det er stik imod forældre forventninger, at vores børn ikke skal gå i den lokale folkeskole med resten af børnene i vejlauget, og skolevejen er med krydsning af to store veje meget lidt trafiksikker. Derudover frygter jeg, at en udflytning af rode 304 vil skabe opsplitning af et ellers tæt sammenknyttet lokalmiljø, der med forslaget fremover vil komme til at tilhøre to forskellige skoler - sikkert flere, da mange vil vælge privatskole hvis ikke deres børn kan komme i den lokale folkeskole. Mig og min familie håber derfor meget på, at indstillingen om ikke at ændre på skoledistriktet følges, og hvis det senere hen bliver nødvendigt finder en løsning så vi kan bevare rode 304 på Utterslev Skole. Vi er trods alt et af de roder der bor aller tættest på vores skole!
Læs høringssvar fra Jens Sørensen
Indsendt af:
Line Mark Rugholt
Dato: 3. juni 2019
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelserne på Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed fælles høringssvar fra skolebestyrelserne på Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole.
Læs høringssvar fra Line Mark Rugholt
Indsendt af:
Rikke
Dato: 3. juni 2019
Svarnummer:
6
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som beboer i rode 304 er jeg glad for, at forvaltningen ikke længere indstiller til en distriktsændring, men jeg finder det stærkt bekymrende, at afgivelse af rode 304 til Tagensbo Skole fortsat figurerer som en løsningsmodel. Vi har valgt at bosætte os i området specifikt grundet den geografiske nærhed til Utterslev Skole med gangbar og sikker skolevej. Sammen med andre beboere i roden og vejlauget DoReMe gjorde vi i vinters opmærksomme på de negative konsekvenser af en potentiel distriktsændring, som vil kompromittere børnenes trafiksikkerhed og deres mulighed for at bevare tilknytning til relationer i deres nærmiljø. Hvis rode 304 bliver flyttet, ville det indebære en næsten fem gange så lang og usikker skolevej langs en af Københavns mest trafikkerede veje, og børnene ville skulle krydse både Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej. Det ville i realiteten betyde, at vi som forældre må ledsage vores børn langt op i skolealderen. Dette er en begrænsende faktor for børnenes udvikling af selvstændighed og oplevet tryghed. Vi appellerer til, at man af hensyn til børns sikkerhed, lokalområdets sammenhængskraft og princippet om mindste indgreb og hensynet til forældres forventninger vil lade rode 304 forblive tilknyttet Utterslev Skole.
Læs høringssvar fra Rikke
Indsendt af:
Nanna & Christian Bak Skytte
Dato: 27. maj 2019
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer i Nordre Fælled Kvarteret i Ørestad (Hannemanns Allé 2-12, 2300 København S) undrer forslaget om nye skoledistrikter os ekstremt meget, da det virker dybt ulogisk, usikkert og på alle måder uhensigtsmæssigt, at beboere i netop Nordre Fælled Kvarteret ikke længere kommer til at tilhøre Kalvebod Fælled Skole på trods af, at vi næsten alle kan kigge lige over til skolen - kun adskilt af Byfælleden (se flere argumenter i et kommende høringssvar). Vi vil på det kraftigste opfordre til at lytte på henstillingen fra skolebestyrelserne på de berørte skoler og at skabe ét fælles skoledistrikt i Ørestad. Men hvis dette - mod vores forventning - ikke bliver vedtaget, vil vi gerne give et bud på en alternativ opdeling af skoledistriktet. Derfor har vi tegnet et helt konkret forslag ind på et kort (vedhæftet). Tanken er, at Nordre Fælled Kvarteret (Hannemanns Allé 2-12) skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole (se den sorte cirkel). Til gengæld skal beboere øst for Else Alfelts Vej tilhøre den nye skole (se den lilla cirkel). Så i stedet for at skillelinjen går på Richard Mortensens Vej ændres den til Else Alfelts Vej. Begrundelsen for denne ændring er primært geografi og trafiksikkerhed. Rent geografisk giver det ikke mening, at Nordre Fælled Kvarteret ikke kommer til at tilhøre den skole, som de rent geografisk er placeret tættest på. Derudover vil de berørte beboere på Else Alfelts Vej (ulige numre) og på Richard Mortensens Vej (lige numre) uanset hvad skulle krydse veje for at komme i skole. Nordre Fælled Kvarterets beboere vil derimod få en meget sikrere og mere logisk vej med denne løsning og undgå den mere usikre skolevej omkring Arenaens tunge trafik. Vi vil gerne understrege, at dette kun er et aktuelt forslag, såfremt forslaget om fælles skoledistrikt i Ørestad ikke bliver vedtaget. Den allerbedste løsning ville dog i vores øjne være at flytte den nye skole til en placering i Ørestad Syd - hvor den burde ligge. I bund og grund handler hele denne problematik med de nye skoledistrikter mest af alt om, at den nye skole bliver alt for tæt placeret på både Ørestad Skole og Kalvebod Fælled Skole. Havde Københavns Kommune udvist rettidigt omhu, havde de købt en grund i Ørestad Syd, som den nye skole kunne ligge på. Det giver ikke særlig meget mening at placere tre skoler så tæt på hinanden - hvor en unødig lang skolevej og manglende trafiksikkerhed for Ørestads børn er en alvorlig konsekvens af kommunens manglende fremsynethed i byplanlægningen. Derfor vil en tredje model være at ændre lokalplanen og placere den nye skole i Ørestad Syd på én af de erhvervsgrunde ud til Ørestad Boulevard, som endnu ikke er blevet solgt (lille streg på kortet). Samtidig med, at der bliver lavet ét fælles skoledistrikt i Ørestad, som skolebestyrelserne, underskriftsindsamlinger og andre høringssvar peger på.
Læs høringssvar fra Nanna & Christian Bak Skytte
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 27. maj 2019
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede høringssvar sendt på vegne af Bispebjerg Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Lars Sørensen
Dato: 21. maj 2019
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Københavns Lærerforening
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1809
Københavns Lærerforening har ingen bemærkninger til høring om ændring af skoledistrikter til skoleåret 2020/2021 og henviser til høringssvar fra skolerne.
Læs høringssvar fra Lars Sørensen
Indsendt af:
Tine Nielsen
Dato: 17. maj 2019
Svarnummer:
2
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg vil gerne, ligesom ved sidste poltiske behandling sidste år, gøre indsigelse mod forslaget om at flytte en del af grundejerforeningen DoReMe (en del af rode 304) fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole. Mine naboer og jeg havde på baggrund af de skolevandringer, som vi holdt i vinters (se https://minby.dk/2018/11/28/93758/borgmester-paa-skolevandring-i-nordvest/ ) håbet, at forslaget ville være taget af bordet. Det kan vi nu læse, at det ikke er, og det gør os naturligvis bekymrede. Vi kan læse af materialet, at forvaltningen anbefaler, at der ikke ændres på skoledistriktet for Utterslev Skole, idet den seneste prognose viser, at den fremtidige søgning til skolen kan rummes i de tre spor, som skolen er dimensioneret til. Vi bliver dog meget bekymrede, når vi også kan læse, at forvaltningen skriver, at "det dog stadig [er] en mulighed at lave distriktsændringer i området, da der vil være søgning til skolen fra elever fra andre distrikter, og skolen derfor forventeligt ikke ville have problemer med at tiltrække tilstrækkelige elever til skolens tre spor." Vi finder det forkert og helt uhensigtsmæssigt at begrænse lokalområdets familiers adgang til Utterslev Skole for at gøre det muligt for børn andre steder fra i byen at søge til skolen. Hvis der er problemer med søgningen til andre folkeskoler, bør problemerne løses på de lokale skoler og ikke ved at ændre i skoledistriktet for Utterslev Skole. Med forslaget vil vores børn få fem gange så langt til skole af en lang og usikker skolevej, der både krydser Tomsgårdsvej og Frederiksborgvej. Forvaltningen nævner i materialet en gangtunnel under Tomsgårdsvej. Trapperne til tunnellen er dog så stejle, at de er umulige at passere med en mindre søskende i barnevogn eller bag på cyklen og sikkert også svære for et mindre barn med egen cykel, hvilket betyder, at man i praksis vil skulle krydse Tomsgårdsvej et andet sted. Her skal det fremhæve, at Tomsgårdsvej er en af kommunens mest trafikerede veje med 29.400 køretøjer i døgnet ved krydset med Rentemestervej, og at Tomsgårdsvej var en af 8 veje, som kommunen i 2008 valgte at sænke hastigheden fra 60 km/t til 50 km/t på pga. stor uheldstæthed. Forslaget vil også skade sammenholdet i grundejerforeningen og lokalområdet, hvis børnene skal gå på forskellige skoler. Jeg kan se på vores naboer med større børn, at skolen i høj grad er omdrejningspunkt for de forskellige bekendskaber og sociale relationer. Desuden mener jeg heller ikke, at forslaget lever op til Børne- og Ungdomsudvalgets princip om at ændringer skal være mindst muligt indgribende ift. forældrenes forventninger med tanke på, at vi kun bor 250 meter fra Utterslev Skole. Jeg håber derfor, at I i udvalget på grund af hensynene til børnenes sikre skolevej, til vores forventninger som forældre og til sammenholdet i grundejerforeningen og lokalområdet følger forvaltningens anbefaling om ikke at flytte en del af vores grundejerforening i rode 304 fra Utterslev Skole til Tagensbo Skole.
Læs høringssvar fra Tine Nielsen
Indsendt af:
Jens Balslev
Dato: 16. maj 2019
Svarnummer:
1
By:
København S
Postnr.:
2300
Det forekommer mig meningsløst, at os i Nordre Fælledkvarter (De Røde Huse) ved siden af Royal Arena skal sende vores børn til den nye skole, istedet for til Kalvebod Fælled Skole, der bogstavelig talt ligger i vores baghave, og som skolebørnene i vores område allerede går i. Oven i købet vil de skolebørn så via søskendegaranti hive deres søskende med, så børnene i vores lille kvarter kommer til at gå på forskellige skoler. Og at vores barns kommende skolekammerater kommer til at bo langt væk i stedet for i vores eget boligkvarter, var bestemt ikke hvad vi havde forventet, da vi flyttede herud, hvor et af de mest attraktive punkter var muligheden for at vores børn kunne løbe frit rundt mellem skolen i baghaven, legekammerater og hjemmet uden at skulle krydse veje, Field’s, motorvejsbroer og andre spændende forhindringer. Vi havde en klar forventning om, at vores barn skulle gå på Kalvebod Fælled Skole da vi købte vores hus, og det var en af de helt store grunde til at flytte herud. Vores huse peger ud mod og ligger lige ved siden af Kalvebod Fælled Skole og vi er en naturlig del af den hestesko af rækkehuse, der omkranser skolen. Og når der endda ligger mange huse i bla. Skovkvarteret tættere på den kommende nye skole, men som med den nye ordning åbenbart stadig skal tilhøre Kalvebod Fælled Skole, virker det da helt tåbeligt! Jeg lyver oprigtigt ikke, når jeg fortæller, at jeg har en datter, der siden hun var to begejstret har peget på Kalvebod Fælled Skole og råbt “Dét er min skole!” til alle og enhver, næsten hver eneste gang vi passerer skolen på vej mellem hendes børneinstitution og vores hjem på Hannemanns Alle. Vi, på Hannemanns Alle, hører ikke til på Hannemanns Skolen bare fordi vores vej og skolen deler navn! Jeg håber inderligt, at disse planer bliver lavet om. Bliver de gennemført som de er nu, vil vi helt oprigtigt overveje at flytte herfra, før vores barn skal starte i skole!
Læs høringssvar fra Jens Balslev