Ny ældrepolitik for Københavns Kommune

Høring af Københavns Kommunes nye ældrepolitik for 2019-2022. Ældrepolitikken bygger på de tre værdier Frihed, Tryghed og Fællesskaber.

Høringsfrist:

17. march 2019
Indsendt af:
Osteoporoseforeningen
Dato: 17. march 2019
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
By:
Aarhus C
Postnr.:
8000
Høringssvar vedr. Sundhedsaftalen 2019-2023 Københavns Kommune har sendt sin ældrepolitik for 2019-2022 i høring. Osteoporoseforeningen og foreningens lokalafdeling i kommunen sender hermed et fælles høringssvar. Vi er overordnet positive over for ældrepolitikkens fokus på fremtidens udfordringer som en naturlig følge af stigningen af ældre borgere og sygdomme relateret til øget alder. Som det beskrives i ældrepolitikken, så lever hver tiende københavner over 65 år med tre eller flere kroniske sygdomme. Knogleskørhed (osteoporose) har været klassificeret som en af de otte store folkesygdomme siden 2002. Omkring 550.000 danskere skønnes at have osteoporose, og studier viser, at sygdommen koster samfundet ca. 12 mia. kr. årligt. Osteoporose kan medføre brud på knoglerne, hvoraf de alvorligste brud er rygsammenfald og hoftebrud. Vi ved, at et hoftebrud i gennemsnit koster ca. 200.000 kr. medregnet udgifterne til indlæggelse, genoptræning og efterfølgende øget behov for hjemmehjælp.2 Kommunerne står for ca. 57 pct. af udgifterne relateret til osteoporotiske brud. Det er derfor utrolig vigtigt, at kommunen hjælper borgere med knogleskørhed med at bevare deres førlighed og livskvalitet ved at forebygge og opspore i tide –og på denne måde undgå indlæggelser, genindlæggelser og forøget plejebehov. Vi glæder os derfor over ældrepolitikkens fokus på at kunne selv i hverdagen samt at ny viden om tidlig opsporing, behandling og forebyggelse integreres i den daglige omsorg. Vi opfordrer til, at man tænker forebyggelse og opsporing af en af de største folkesygdomme ind i arbejdet. Dette vil reducere antallet af alvorlige osteoporotiske brud –som rygsammenfald og hoftebrud. Netop forebyggelse og opsporing af disse brud er også med til at hjælpe borgerne med at forblive i eget hjem i væsentligt længere tid. Desværre ved vi, at der er behov for kompetenceudvikling blandt sundhedsprofessionelle i forhold til viden om osteoporose. En undersøgelse blandt osteoporoseramte, som foreningen netop har gennemført, har vist, at en række faggrupper kun i lav eller meget lav grad har tilstrækkelig viden om osteoporose. Dette må forventeligt have en negativ effekt på både opsporing, behandling og rehabilitering. Vi kunne derfor ønske et større fokus på viden om osteoporose blandt både borgere og sundhedsprofessionelle. Konkret kunne dette ske ved, at relevante enheder i kommunerne gjorde brug af Sundhedsstyrelsens5 eller Osteoporoseforeningens oplysningsmateriale og stillede dette til rådighed for borgerne og sundhedsprofessionelle. Osteoporoseforeningen bifalder kommunens ønske om at give det rette tilbud til rette tid, hvis man oplever sygdom, funktionstab, tab af en ægtefælle eller andre begrænsninger i livet. I den forbindelse bør det bemærkes, at i der hele Region Hovedstaden kun er rehabiliteringsforløb for osteoporoseramte i Hillerød og Høje-Taastrup. Vi vil derfor gøre opmærksom på osteoporoseindsatsen i kommunerne i Region Nordjylland, som blev startet i marts 2015 og som vi i dag kender nogle af de positive resultater af. Man har eksempelvis i de nordjyske kommuner tilsammen reduceret antallet af hoftebrud med 100 – svarende til ca. 20 mio.kr. (100 hoftebrud á kr. 200.000,-). Med venlig hilsen Ulla Knappe Landsformand Osteoporoseforeningen
Læs høringssvar fra Osteoporoseforeningen
Indsendt af:
Handicaprådet, Københavns Kommune
Dato: 17. march 2019
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1592
Høringssvaret fremgår af bilaget.
Læs høringssvar fra Handicaprådet, Københavns Kommune
Indsendt af:
Åse Munk Mortensen , Johanne Drachmann m.fl.
Dato: 17. march 2019
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ergoterapetuforeningen Region Øst
By:
København K
Postnr.:
1358
Ergoterapeutforeningens Høringssvar til udkast til København kommunes Ældrepolitik Vi har inviteret vores lokale pensionistmedlemmer til at bidrage i udarbejdelsen af dette høringssvar. Derfor vil en videre debat med os med fordel kunne ske i Ergoterapeutforeningens Seniorklub. Læsevejledning: Fed og kursiveret tekst er overskrifter fra udkastet. Tekst markeret med ”xx.” er konkrete forslag til tilføjelser og ændrede formuleringer. Øvrig tekst er kommentarer. På forkant med fremtidens udfordringer. Side 4 Behandling skal foregå tæt på borgeren og nærmiljøet. Færre sygehusindlæggelser er godt. Kommunen får en stor koordinerende og opsøgende funktion for at borgeren kan opleve tryghed. Forslag til tilføjelse i afsnit 3: ”Vi skal derfor i højere grad bruge de enkelte faggrupper til at løse de kerneopgaver, de er uddannet til.” Nye pensionister kan opleve voldsomme forandringer i tilværelsen. Derfor bør kommunen i den fase være mere inviterende i forhold til hvad der er af muligheder for at bevare fysiske, sociale og mentale funktioner. Faciliteter til træning, aktivitet og kultur kunne med fordel ligge samme sted. Afsnittet om frihed, side 5 og 6. Hjælp til at kunne selv. Vi vil godt have skærpet beskrivelser af indsatser, der forebygger at borgeren mister færdigheder, fysisk, kognitivt og mentalt. ”Borgeren skal opleve inspiration til at bevare funktioner samt meningsfulde og glædesskabende aktiviteter”. Vi er enige i at det er vigtigt at kunne klare sig selv og være aktiv. Udgangspunktet for dette, er naturligvis ”at den enkelte selv udtrykker, hvad han/hun har behov for og er motiveret for, for faktisk at kunne klare sig selv.” Til syvende og sidst handler det om livskvalitet. Derfor er det nedladende, respektløst og direkte modsætningsfyldt i forhold til, at det er den enkelte borgers ønsker der er udgangspunktet at skrive: ”Som ældre skal man motiveres og støttes til at klare hverdagens……” Vi ser gerne dette perspektiv ændret. Godt med afsnittet med valgfrihed. Dette forudsætter rummelige og fleksible kvalitetsstandarter, som også giver plads til balance mellem nødvendige hjemlige aktiviteter, lystbetonede og sociale aktiviteter. Tryghed, side 7 og 8. Sammenhængende forløb Afsnittet omfatter vidt forskellige behov hos borgeren. Hvis det drejer sig om at genvinde kræfterne og leve et godt liv, så må indsatsen være et rehabiliterende forløb med ergoterapi og fysioterapi. Casen om Gerda Det vil være på sin plads at nævne bl.a. ergoterapeuter i denne case. Specialiserede og kvalificerede indsatser. Vi ser frem til at også ergoterapeuter med videreuddannelse får mulighed for at bidrage til realiseringen af det politiske mål om at gå forrest og bidrage til forskning og udvikling af ny viden. Øverst side 8: ordet ”rehabilitering” indsættes sammen med ”behandling og omsorg”. Fællesskab, side 9 og 10. Mod på livet sammen med andre Sidste sætning ”Københavnerne skal motiveres til at gøre brug af byens tilbud…..litteratur” ændres til: ”Københavnerne skal modtage inspirerende information om byens tilbud ……….. litteratur, især ved start på deres pensionisttilværelse. En forudsætning for at benytte muligheder udenfor eget hjem er at man kan færdes trygt. Dette kræver tilgængelighed på gader og til offentlig transport samt egnede hjælpemidler, hvis der er behov for dette.” Boformer og mødesteder på tværs. Vi hilser det politiske mål, om at borgere skal have mulighed for at flytte til en mindre bolig, velkomment. Hvordan bliver det muligt at betale for disse boliger for enlige ældre. Linje 6 i dette afsnit: ”københavnerne” ændres til ”københavnere” Med venlig hilsen Åse Munk Mortensen Regionsformand, Ergoterapeutforeningen, Region Øst.
Læs høringssvar fra Åse Munk Mortensen , Johanne Drachmann m.fl.
Indsendt af:
Yvonne Svendsen
Dato: 16. march 2019
Svarnummer:
23
Virksomhed / Organisation :
60+netværket, 1.kreds, Socialdemokraterne på Østerbro
By:
København Ø
Postnr.:
2100
København, den 16. marts, 2019 60+netværket, 1. kreds, Østerbro Høringssvar til ” På forkant med fremtidens udfordringer. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022”. Ros for, at høringsmaterialet med sit omfang og sin opbygning er overskueligt og umiddelbart velegnet i en drøftelse med 15 deltagere Der er mange fremsynede tanker i udkastet til Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022. Frihed, tryghed og fællesskab er fine kendetegn. Også godt, at behovet for at gå nye veje med den kommende stærke stigning i antallet af ældre i Købehavn fremhæves. Dog vil vi advare mod, at disse nye veje får navne som Tvangsdigitalisering og Moviavej. For os omfatter ældrepolitik gruppen af københavnere fra ca. 65 år og op til over de 100 år. Vi har – i lighed med aldersgruppen 20 til f. eks. 60 år – meget forskellige behov og helbred. Derfor er den tanke om selvbestemmelse/medbestemmelse, der ligger bag udkastet til ældrepolitik 2019-2022, vigtig. I afsnittet Tryghed under punkt 5 ” Specialiserede og kvalificerede indsatser” foreslår vi, at der indskrives et afsnit om demens, som tydeligere angiver Københavns politik. Der er brug for lettilgængelige demenscentre og træningslokaler i de københavnske bydele, for oplysning og rådgivning af demensramte og deres pårørende samt for kurser om demens til personalet. Det er ikke nok at omtale demens i ”Case- Tidlig opsporing af demens” om Oda. Eller som i sætningen: ”..Det gælder blandt andet indsatsen for borgere med demens og indsatsen for en værdig død og livsstøtte i den sidste tid”. Demens og værdig død sættes her i samme sætning, men der er stor forskel på de to områder. ”Indsatsen for en værdig død og livsstøtte i den sidste tid” er en mindre fremtidig udfordring end demens. Gode initiativer er allerede i gang i København, og der er færre svært forudsigelige faktorer end ved demens. Demensforløb er ofte meget langvarige og hårde for både den syge og for de pårørende. Der er også stor usikkerhed omkring stigningstakten i antallet af demente og en evt. fremkomst af ny medicin. I afsnittet om Fællesskab nævnes under 9. Boformer og møder på tværs, at ” Forskellige livsfaser kalder på forskellige typer af størrelser af boliger”. Virkeligheden for mange pensionister i København er, at de nye boformer, der hidtil er udviklet, overhovedet ikke forholder sig nok til den økonomiske virkelighed, som disse pensionister ser for sig i dag. Vi vil foreslå, at betydningen af fysisk motion fremgår tydeligere i afsnittet om Fællesskab. At den enkelte bevæger sig i konkret forstand er en af de simpleste veje til at mindske fremtidens udfordringer på ældreområdet. Det gælder, enten man er ” en rask hjertepatient”, er ramt af en demens- eller lungesygdom, eller er en vaks cyklist på 79 år. Derfor er det også grund til at rose ”På forkant med fremtidens udfordringer. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022”, når der under 3. København for alle står: ” Når fysikken eller overblikket ikke længere er, hvad det har været, er det ofte de små ting – den gode skiltning, bænken på rette sted, den overskuelige indretning af fx biblioteker og svømmehaller, offentlige toiletter eller et bustoppested i nærheden, der gør forskellen …”. Konkret betyder det, at vi vil kunne læse køreplaner og ruteplaner som hidtil ved busstoppestederne i København. Skal Movia med sin besparelse på 1,6 millioner kroner virkelig have lov til at forringe den enkelte københavners frihed til at færdes i og nyde København? Vi vil gerne til slut fremhæve vigtigheden af, at vi får en åben drøftelse blandt de forskellige interessegrupper af behovet for, at den stærkere del af de ældre københavnere på frivillig basis hjælper den svagere del for at lysne og lette dagene for de mest omsorgskrævende og for omsorgsmedarbejderne på ældreområdet. Med venlig hilsen 60+netværket, 1. kreds, Socialdemokraterne på Østerbro Tovholder: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 Ø, 3070 7687.
Læs høringssvar fra Yvonne Svendsen
Indsendt af:
Signe Hagel Andersen
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
22
Virksomhed / Organisation :
Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden
By:
København K
Postnr.:
1360
Til sundheds- og omsorgsforvaltningen Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til Københavns kommunes ældrepolitik. Ældrepolitikken hviler på gode værdier om frihed, tryghed og fællesskab for ældre. Det er værdier, vi deler i DSR, og som sygeplejersker bør have som udgangspunkt i mødet med den ældre borger og dennes pårørende. Vi deler bekymringen om, at det allerede nu og i fremtiden er vanskeligt at rekruttere nok fagfolk til sundheds- og ældreområdet, herunder sygeplejersker. Samtidig vil vi gerne anerkende, de tiltag sundheds- og omsorgforvaltningen gør for at understøtte rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Vi vil samtidig anerkende, at København støtter aktivt op om de nye uddannelses veje for sygeplejersker, der på sigt vil forbedre kvaliteten, styrke sikkerhed og sammenhæng i patient- og borgerforløb i det kommunale sundhedsvæsen og på tværs af sektorer. Herunder følger vores kommenter til de enkelte afsnit. Nye veje Overordnet er vi enige i, at den teknologiske udvikling på ældreområdet er positiv i forhold til at understøtte borgerens autonomi og tryghed, samt til at etablere mere hensigtsmæssige og skånsomme hjælpemetoder til den ældre. Konkret kan teknologien eksempelvis bruges til at berolige borgere med demens-sygdomme og monitorere symptomer og tegn på sygdomsprogression. Teknologi kan dog ikke erstatte menneskelig omsorg og trygheden ved fast personale. Ved udvikling og brug af ny teknologi er det væsentligt at inddrage den ældre borger, pårørende samt personale i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Det er vigtigt sammen med brugere og personale at anvende data til at forbedre tilbud og finde de rigtige veje for fremtidens ældrepleje. For at vide hvilke veje der skal tages, er det således vigtigt at sikre viden og rammer, der gør det muligt for kommunen at indsamle kvalitetsdata både fra brugerundersøgelser og indikatorer for kvaliteten af plejen. Frihed til at kunne og vælge selv Det er væsentligt, at kommunens rehabiliterende indsatser tager udgangspunkt i den ældres håb, ønsker og drømme. Det må ikke være kommunens eller personalets ønsker, der er styrende for den rehabiliterende indsats. I økonomiske trængte tider skal vi stadig holde os til den værdi, at rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens bedste. I den forbindelse er det afgørende, at der inddrages viden/vurdering af de rammer og muligheder, der rent faktisk er til stede for at tilbyde dette. Organiseringen af ældreplejen skal derfor understøtte, at sygeplejersker og andet personale kan arbejde personcentreret og i samarbejde med borger og pårørende. Etablering af en relation mellem de professionelle og borgeren er forudsætningen for at alle – også de svageste grupper af ældre – får den optimale mulighed for selv at kunne vælge. Det kræver tid, fleksibilitet og en kultur på arbejdspladserne, hvor læring og feedback er en selvfølge. Ledere af ældreplejen har en afgørende rolle i relation til at sikre de nævnte rammer og vilkår, inkl. et dynamisk læringsmiljø. Tryghed på tværs af sektorer Det er væsentligt, at der skabes tid og rammer i det social- og pleje-faglige arbejde til at skabe både tryghed og værdighed. Det er opslidende for den ældre borger at blive skubbet frem og tilbage mellem hospital og kommune. Det kan især være svært for den enkelte at have styr på sit behandlingsforløb, hvis man lider af flere sygdomme. DSR mener derfor, at sygeplejersker kan og skal spille en vigtig rolle i forløbskoordinationen, så vi undgår uhensigtsmæssige ind- og udskrivelser eller manglende koordination mellem sektorer. Tryghed er i den sammenhæng, at man som ældre borger kan stole på, at de fagprofessionelle ved hvad hinanden laver og at vide, hvem man skal kontakte og hvornår. Kendskab til den individuelle ældre borgers og de pårørende ønsker og præferencer for et godt hverdagsliv en også en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe borgeren gennem et meget komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. DSR anbefaler, at der er fokus på dialog om etik, kommunikation og værdighed, og at sygeplejersker har kompetencer og rammerne til at gå i dialog med borgerne omkring ønsker til livets afslutning. Fællesskaber på plejehjem Nogle af de ældre medborgere bor på plejehjem. At komme på plejehjem kan opleves som at indtræde i et tvunget fællesskab, da det er sted man kommer, når hjælpen i hjemmet ikke længere er tilstrækkelig. I afsnittet om ”fællesskab” mener vi, at der bør knyttes flere ord til, hvordan ældre skal opleve frihed, tryghed og fællesskab på et plejehjem. Fra DSR´s synspunkt er det væsentligt at fremhæve, at alle ældre på plejehjem skal sikres adgang til rettidig og kvalificeret sygepleje hele døgnet, så patientsikkerheden altid er i orden uanset tidspunktet, og man undgår utryghed og unødige indlæggelser. For at understøtte borgerens frihed på et plejehjem, er det væsentligt at personalet har en reel mulighed for at samarbejde med både borgeren og de pårørende om tilrettelæggelsen af pleje og behandlingen. Involvering er centralt for at sikre borgens frihed på et plejehjem og en værdig behandling og god kvalitet for borgeren. På vegne af Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden Vibeke Westh og Signe Hagel Andersen Kredsformand og kredsnæstformand
Læs høringssvar fra Signe Hagel Andersen
Indsendt af:
Anja Methling
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
Region Hovedstaden, Center for Sundhed
By:
Hillerød
Postnr.:
3400
Region Hovedstaden vil gerne kvittere for Københavns Kommunes udkast til en ny ældrepolitik, som indeholder mange gode overvejelser om det gode ældreliv i byen. Vi er især glade for at se, at der er fokus på samarbejdet på tværs af sektorerne om sammenhængende forløb for borgerne og fokus på, at der i de kommende år skal samarbejdes endnu mere om at sikre god behandling tæt på borgerne. Vi vil gerne opfordre til, at det indgår i den nye ældrepolitik, at man også vil have fokus på at mindske ulighed i sundhed, ex. gennem mere differentierede sundhedstilbud og forebyggelse af helbredsproblemer hos socialt udsatte borgere.
Læs høringssvar fra Anja Methling
Indsendt af:
Christina Lilliedal
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Plejecenteret Kastanjehusene
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar til Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Plejecenteret Kastanjehusene takker for muligheden for at afgive et høringssvar. Vi vil gerne kvittere for de overordnede toner i udkastet til den nye ældrepolitik. Alle tre værdier, frihed, tryghed og fællesskab, vækker genklang i forhold til det arbejde, som vi gennemfører på plejecenteret – og udkastet til den nye ældrepolitik ligger fint i tråd med den eksisterende politik. Vi har dog nogle kommentarer og ændringsforslag, som i vores optik vil styrke ældrepolitikkens ambition om at være en politik for alle ældre borgere i Københavns Kommune. Om værdien frihed I forhold til punkt 2. ”Valgfrihed for den enkelte” støtter vi op om ambitionen om at man lader den enkeltes præferencer og vaner være udgangspunkt. Samtidig savner vi en erkendelse af, at den enkelte indgår i et fællesskab, som har nogle rammer og rammevilkår, som betyder, at hensynet til fællesskabet somme tider må veje tungere end den enkeltes præferencer (dette gør sig fx gældende omkring måltidet). Dette gælder i særdeleshed på plejecentre, hvor mange individuelle hensyn skal afvejes. Vi støtter meget op om punkt 3., ”København for alle”. I den forbindelse vil vi gerne foreslå, at man starter i De Gamles By, da her allerede er alle mulige institutioner henvendt til forskellige aldersklasser og med forskellige funktionsnedsættelser og udearealer henvendt til diverse fritidsaktiviteter. De Gamles By kunne blive et forgangseksempel på et område i København, som var tilgængeligt for alle uanset mobilitet og eventuelle funktionsnedsættelser. Om værdien fællesskab I forhold til værdien ”Fællesskaber” mener vi, at det har for entydigt et fokus på de stærke ældre. Vi savner, at der sættes mere fokus på de svageste ældre, som fx plejehjemsbeboere, der ikke eller kun i et begrænset omfang har mulighed for at deltage i frivillige fællesskaber i civilsamfundet endsige arbejde frivilligt i en klub. Herudover savner vi, at der bliver sat mere fokus på det livsvilkår, som sorg og savn er for mange ældre borgere – måske særligt på plejehjem. Vi foreslår, at det får en selvstændig opmærksomhed at modvirke ensomhed hos svage ældre. Endelig savner vi i forhold til værdien fællesskab, at der bliver lagt vægt på vores ældre medborgeres værdi og mulighed for at bidrage til og have et ansvar i forhold til fællesskabet. På et plejecenter kan det fx komme til udtryk ved at have ansvaret for at dække morgenbordet eller være med en i velkomstgruppe, som tager mod nye beboere. På vegne af ledelsen i Kastanjehusene Forstander Christina Lilliedal
Læs høringssvar fra Christina Lilliedal
Indsendt af:
Steen Höier
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns Kommune på Peder Lykke Centret
By:
København S
Postnr.:
2300
Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns kommune på Peder lykke Centret Peder Lykkes vej 63 2300 København S Til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Høringssvar fra Daghøjskolen vedr. Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019 - 2022 Højskolerådet på Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns Kommune på Peder Lykke Centret takker for muligheden for at afgive Høringssvar til Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019- 2022. Set med Højskolerådets øjne er det positivt, at der i Ældrepolitikken 2019-2022 er et specielt fokus på ældres behov for tryghed, fællesskab og en- somhedsforebyggelse. Højskolerådet støtter op om Faglige Seniorers og Dansk Selskab for Folkesundheds ønske om en solid forebyggelsesindsats i København Kommunes Ældrepolitik. Denne forebyggelsesindsats bør i vores optik omfatte såvel ensomhedsforebyggelse som mental og fysisk træning. Der er evidens for, at hverdagen i en Senior-/Ældreklub indvirker såvel på den mentale som den fysiske sundhed: Man danner interessefællesskaber med jævnaldrende i samme livssituation, fællesskabernes funktion medvirker til færre hospitalsbesøg og lægekontakter, og i livskriser giver allerede etablerede netværk en akut støtte. Højskolerådet har et ønske om, at man i højere grad indtænker de etablerede tilbud til Seniorer/Ældre i Ældrepolitikken 2019-2022. Seniorklubberne arbejder allerede med ensomhedsforebyggelse og etablering af netværk, og det vil være værdiskabende at inddrage erfaringerne herfra. Med venlig hilsen Steen Höier Formand for Højskolerådet Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns Kommune på Peder Lykke Centret
Læs høringssvar fra Steen Höier
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1758
Vesterbro Lokaludvalg har med interesse læst oplægget til den kommende ældrepolitik. Overordnede kan vi tilslutte os den værdibaserede tilgang og de 3 konkrete værdier Frihed, Tryghed og Fællesskaber. Til gengæld er Vesterbro Lokaludvalg bekymret for, hvordan vi og andre kan evaluere og måle effekten af ældrepolitikken i 2023, når der ikke er opstillet konkrete mål og delmål i politikken. Vi er derfor ikke enige i, at ” en række detailmål, vil kræve megen dokumentation, som ikke efterlade plads til lokal ledelse og udvikling dokumentation”. Selvfølgelig bliver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen nødt til at indsamle oplysninger/evalueringer om, hvordan borgerne oplever den ”nye værdibaserede ældrepolitik”, ellers kommer ældrepolitikken til at fremstå som en række flotte hensigtserklæringer uden reel substans. Derudover vil vi bede jer rette fokus på de ældre stofbrugere i Københavns Kommune, som antalsmæssigt også vil stige i fremtiden og som i dag oplever, at der bliver set skævt til dem på almindelige plejehjem m.v. Vi foreslår, at den gruppe af borgere, på samme hvis som andre ældre grupperinger med særlige fysiske og psykiske omstændigheder, får muligheden for at bo sammen den sidste del af livet. Endvidere er vi selvfølgelig bekymret for, hvor det stigende antal ældre skal bo i fremtiden, både fordi huslejen i nye og mere ældrevenlige boliger er høj, men også fordi en stor del af boligmassen på Vesterbro huser mennesker som bor på 3.-5 sal. Med mottoet : længst tid i eget hjem, forudser vi en masse ældre blive dybt passiviseret og ensomme, fordi de ikke kan komme op og ned ad trapperne. – Der er jo ingen elevatorer i den ældre boligmasse på Vesterbro. Med venlig hilsen Thomas Egholm Formand for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Afdelingschef Pernille Slebsager
Dato: 15. march 2019
Svarnummer:
17
Virksomhed / Organisation :
Kræftens Bekæmpelse
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kræftens Bekæmpelses høringssvar København den 14/3 2019 Kræftens Bekæmpelse finder det meget positivt, at Københavns kommune har udarbejdet et udkast til en ny ældrepolitik. Kommunernes indsats spiller en stor rolle for kræftpatienters og pårørendes hverdag. Flere lever længere med kræft og inden for en kort årrække vil antallet af kræfttilfælde være øget markant. Det vil betyde, at flere borgeres liv vil blive berørt af sygdom. ’At være på forkant med fremtidens udfordringer’ vil derfor for mange kræftpatienter og pårørende være lig med en kvalificeret og rettidig rehabiliterende og palliativ indsats. I udkastet til Ældrepolitikken beskrives det, at kommunen vil intensivere såvel opsamlingen af data som brugen af digitale- og velfærdsteknologiske løsninger i indsatsen over for borgerne. Kræftens Bekæmpelse finder det særligt relevant, at der i kommunen sker en intensivering af indsamlingen af data om den rehabiliterende og palliative indsats, man tilbyder borgerne for at sikre viden og en ensartet god kvalitet. Hvad angår intensiveringen af brugen af digitale- og velfærdsteknologi vil Kræftens Bekæmpelse anbefale, at man i ældrepolitikken adresserer, hvordan kommunen kan sikre et godt samarbejde og en god indsats for borgere, der er socialt sårbare. Kræftens Bekæmpelse har netop udgivet en hvidbog, der viser, at der er ulighed i alle dele af kræftforløbet, og at uligheden er stingende. Kræftens Bekæmpelse finder det relevant, at udkastet til ældrepolitikken har fokus på borgernes hverdag. De fleste kræftpatienter og pårørende ønsker at være mest muligt i eget hjem, og de efterspørger synlige og lettilgængelige tilbud, samt en kontinuitet i de fagprofessionelle, de møder. Kræftens Bekæmpelse mener ligeledes, at ældrepolitikken bør tydeliggøre, hvorledes kommunen vil sikre, at patienter med rehabiliterende og/ eller palliative behov, samt deres pårørende, bliver identificeret, inddraget ud fra egne ønsker og får tilbudt relevant støtte. Kræftens Bekæmpelse vil ligeledes forslå, at ældrepolitikken beskriver, hvordan kommunen vil sikre organisatorisk inddragelse af patienter og pårørende i udviklingen af kommunens udvikling af strategi og borgerettede tilbud. Kræftens Bekæmpelse ser frem til at følge arbejdet med implementeringen af ældrepolitikken. Med venlig hilsen Pernille Slebsager Afdelingschef, Patient- og pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse
Læs høringssvar fra Afdelingschef Pernille Slebsager
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 14. march 2019
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Alice Linning
Dato: 14. march 2019
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kost & Ernæringsforbundet
By:
Frederikssund
Postnr.:
3600
Sundhed- og omsorgsforvaltningen København Kommune Sendt pr. mail Høringssvar til Ældrepolitik 2019 – 2022 Kost & Ernæringsforbundet i Region Hovedstaden har med inte-resse læst høringsmaterialet og har følgende kommentarer. Der er utrolig mange gode overvejelser i ældrepolitikken, der fokuserer på, at sætte den ældre borger i centrum, således at de har medbestemmelse. Vi støtter op omkring de tre værdier i æl-drepolitikken: Frihed, Tryghed og Fællesskaber. I den sammen-hæng er det vigtigt, at den ældre borger ikke er passiv tilskuer til sit eget liv. Det er afgørende, at sikre de rette faglige kompeten-cer i den fremtidige ældrepleje i København. Her anbefaler jeg vigtigheden af, at sikre den nødvendige kostvej-ledning, som skal varetages af kliniske diætister og øvrige profes-sionsbachelorer i Ernæring og Sundhed. Disse to faggrupper har den fornødne ernæringsfaglige viden, pædagogiske og didaktiske kompetencer til omkostningseffektivt at arbejde ud fra de ældres behov og ernæringstilstand. Frihed Vi støtter op omkring, at de ældre borgere skal have frihed til at vælge og bestemme. Det giver et medansvar for borgeren, desuden en større forståelse for, hvordan og hvorfor en ældrepo-litik indeholder gode og relevante temaer. De ældre er specialist i eget liv. Fælles måltider er med til at skabe relationer, samvær og fore-bygge ensomhed. Den enkelte borger skal sikres den rette ernæ-ringsrigtige mad i et sundheds- og forebyggelsesperspektiv. Det er godt, at der i politikken er fokus på mangfoldigheden blandt borgerne i København. Det kræver specifikke kompetencer bl.a. set ud fra kultur, mad, måltider og normer i den sammenhæng. Det håber jeg, at der fremadrettet kan indgå i det videre arbejde og handlingerne for disse borgere. Tryghed Behandlingen af en del borgere med kroniske sygdomme diabe-tes type 2 og KOL –patienter behandles i almen praksis. I de kommende år sker der en gradvis udflytning af disse opgaver. Jeg anbefaler, at kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og kliniske diætister inddrages i en målrettet indsats for disse patienter og borgere som er fejl- og underernæring. Viden og samspil er vigtig mellem hospitalernes fagpersonale og kommu-nens ældrepleje om behandling, energi, medicin, væske, mad og måltider skal deles, således at dyre genindlæggelser undgås. Den ældre borgers familie har også et medansvar for deres kære, og vigtigt at familien inddrages i beslutninger omkring trivsel. Familien skal også yde hjælp til selvhjælp, og være en naturlig del af den ældre borgers hverdagsaktiviteter og hverdagsliv. Eksem-pelvis skal de være muligt, at børnebørnene bare kan komme forbi, uden det skal varsles. I Elses eget hjem, bestemte hun selv, hvem og hvornår, hun ville have besøg. Fællesskaber De ældre besidder enormt mange ressourcer, der kan være til gavn for samfundet. Samtidig med, det giver borgeren en følelse af at være værdsat og mening med hverdagen. Samarbejde på tværs i kommunen, hvor de ældre har mulighed for at tilbyde deres frivillige hænder, kunne måske lette byrden for andre professioner, f.eks. en historielæsning i daginstitutio-nen. Mange børn i dag ”mangler” en bedsteforælder. Vi bakker op omkring at bringe generationerne sammen til gavn og glæde for alle parter. Desuden kan de friske ældre borgere hjælpe og motivere mindre friske ældre til at deltage i kommunens mange tilbud, der skal være nemt tilgængelige set fra et borgerperspektiv. I forhold til den ernæringsmæssige del, så skal rammerne og fællesskabet omkring måltidet sættes i centrum. Det indebærer bl.a. udseende og præsentation af maden, duft, konsistens, gen-kendelighed osv. De ældre borgere kan bidrage med de praktiske opgaver, de stadig mestrer i forbindelse med mad og måltider, som f.eks. som værter for måltidet. I udgangspunktet er der i den ældre borgers liv, højst sandsynligt ikke meget genkendelig-hed over at modtage mad i en foliebakke. Så vi anbefaler, at de visiterede ældre til madservicebliver tilbudt transport til en af kommunes ældrecaféer, hvor mad og måltider kan spises og socialt samvær vil være med til at etablere ny fællesskaber og/eller vedligeholde eksisterende. Vi støtter op omkring mere fællesskab og samvær generelt for ældre, men især i forbindelse med måltiderne, idet selskab ofte giver anledning til, at alle spiser mere. Vi står naturligvis til rådighed for den fremadrettede proces i tilbli-velse af den endelige ældrepolitik. Med venlig hilsen Alice Linning Regionsformand
Læs høringssvar fra Alice Linning
Indsendt af:
Katrine Lester
Dato: 11. march 2019
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danske Seniorer
By:
København N
Postnr.:
2200
Danske Seniorer takker for muligheden for at kommentere på København Kommunes udkast til ældrepolitik. Vi glæder os over de tre værdier – frihed, tryghed og fællesskaber – som vi synes er et godt grundlag for en ældrepolitik. Vi kunne godt tænke os, at hensynet til de svageste ældre fyldte mere i ældrepolitikken. Det er positivt at København vil arbejde med sammenhængende forløb og specialiserede indsatser, men tryghed i hverdagen er mere end kun tryghed ved sygdom og lignende. Vi savner en forståelse af, at mange ældre har brug for en hjælpende hånd kontinuerligt og ikke kun midlertidige. Til gengæld er vi glade for, at der lægges vægt på samarbejdet med de pårørende. Derudover ønsker vi, at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde kommer til at stå tydeligere i ældrepolitikken, ligesom vi ønsker et større fokus på psykisk sundhed blandt ældre. Der er et stort potentiale for at fremme folkesundheden ved at investere i ældre. Her kan foreningslivet også spille en stor rolle. Overordnet set savner vi at mobilitet og transport får en selvstændig plads i ældrepolitikken. Vi oplever, at behovet for at kunne komme rundt i byen fylder rigtig meget hos de ældre. Det er en forudsætning for såvel frihed som tryghed og adgang til fællesskaberne, at ældre har let og billig adgang til offentlig transport og det bør en ældrepolitik adressere. Som landsorganisation for seniorforeninger sætter vi pris på, at de frivillige fællesskaber er nævnt. Vi undrer os dog over, at man ikke bruger ordet forening, for vi synes, at foreningslivet har en særskilt værdi, hvis betydning rækker dybere end begrebet frivillige fællesskaber. Generelt ser vi gerne, at København bakker endnu mere op om foreningerne, der løfter en stor indsats for seniorer – både de udsatte og de velfungerende. Endelig vil jeg nævne, at seniorbofællesskaber bør skrives ind i pkt. 9, så arbejdet med at udbrede denne boform bliver fremhævet særskilt. Med venlig hilsen Katrine Lester Direktør
Læs høringssvar fra Katrine Lester
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 11. march 2019
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 8. march 2019
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 7. march 2019
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Se det vedhæftede høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Per Nilsson Sektionsformand
Dato: 6. march 2019
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Faglige Seniorer Storkøbenhavn
By:
Glostrup
Postnr.:
2600
Høringssvar Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Faglige Seniorer Storkøbenhavn siger tak for, at vi kan afgive et høringssvar om Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 tager i ni punkter godt hånd om os ældre i København og anerkender, at vi ikke en stor ens grå masse, men derimod individer, som har forskellige behov for hjælp. En god pårørende politik er også en vigtig del af en ældrepolitik. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 er et godt udspil, som alle ældre i København vil se frem til. Vi savner dog et punkt 10, om en forebyggelsespolitik, så man i tide sætter ind over for livsstilssygdomme, som også ældre kan få. En forebyggelsespolitik vil give borgeren et bedre liv og spare kommunen for mange penge. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Per Nilsson Sektionsformand Faglige Seniorer Storkøbenhavn
Læs høringssvar fra Per Nilsson Sektionsformand
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 6. march 2019
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Amager vest Lokaludvalg vedr. Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019-2022 Amager Vest Lokaludvalg takker for det tilsendte udkast vedrørende Københavns Kommunes Ældrepolitik. Lokaludvalget finder det positivt, at kommunen tager ældrepolitikken op. Lokaludvalget har følgende bemærkninger: • Udkastet indeholder mange gode ideer, men vi så gerne, at ideerne blev konkretiserede • Lokaludvalget undrer sig over, at der bliver overset en stor gruppe af ældre, der er mobilløse og ikke så vant til skærmløsninger • Politikken bør være mere ambitiøs i sin målsætning, fra "at der skal være færre ensomme ældre" til, at kommunen arbejder for, "at der ikke skal være ensomme ældre i København" • Lokaludvalget foreslår, at kommunen vil arbejde for bedre mobilitet og kollektiv transport for ældre i ældrepolitikken • Kommunen bør igangsætte konkrete indsatser, der kan sikre, at ældre bliver fortrolige med og parate til at anvende digitale løsninger. Med venlig hilsen André Just Vedgren Formand for Amager Vest Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Ruth Truelsen
Dato: 5. march 2019
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kbh. 05.03.19 Vedrørende: Høringsudkast: Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019 – 2022 Jeg har med stor interesse læst ovenstående Høringsudkast og også deltaget i borgermødet på Østerbro d. 25. feb. 2019, hvor der var en god og livlig debat. Jeg synes det er et rigtig godt oplæg med mange gode intentioner. Det bliver derfor spændende at følge, hvordan de gode intentioner mere konkret vil udmønte sig indenfor kommunens forskellige forvaltningsområder. Jeg har et par enkelte kommentarer til Høringsudkastet, som jeg håber I vil overveje og medtænke i den videre proces med dokumentet. Det drejer sig om 1) den sundhedsfremmende og forebyggende indsats og 2) indsatser i forhold til gruppen af psykisk syge borgere og deres pårørende. Sundhedsfremme og forebyggelse I skriver i udkastet af Københavns Kommune skal være på forkant og finde løsninger på fremtidens udfordringer, herunder den øgede ældrebefolkning. Hvordan vil I medvirke til at fremme, at den raske ældregruppe holder sig i god form så længe som mulig? Det ville være fint, hvis der i udkastet også kom lidt mere med om pensionist idræt (svømning, dans, badminton m.m.) Jeg spiller selv badminton, og på mit hold strækker aldersgruppen sig fra 67 år til 80 år. Sidste år var der problemer p.g.a. en melding om en markant øget prisstigning, der betød at en del af holdet ikke længere ville have mulighed for at deltage. Heldigvis blev problemet løst indtil videre. En prisforøgelse vil altid ramme skævt i forhold til den gruppe af ældre borgere, der statistisk set har mest behov for at dyrke idræt. Så nem adgang til idrætsfaciliteter med en rimelig egenbetaling bør prioriteres i forhold til en sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Psykisk syge borgere og deres pårørende Det fremgår af udkastet at ældrepolitikken skal omfatte hjælp, støtte og tilbud til alle ældre borgere, uagtet om deres problemer vedrører somatiske eller psykiske lidelser. Det er jo et rigtigt og godt princip, men jeg savner en mere inkluderende tekst i forhold til gruppen af psykisk syge evt. i form af en faktabox og en case. Gruppen af voksne psykisk syge er ikke aldersmæssigt afgrænset til ældre, men har som gruppe mange fælles problemer at slås med i dagligdagen, herunder den generelle stigmatisering af psykisk syge, ensomhed og ofte en dårlig økonomi (førtidspension). Her skal jo også tænkes på sundhedsfremme og forebyggelse af genindlæggelser. I nævner frivillige fællesskaber, men omtaler ikke betydningen af Væresteder, hvor netop psykisk syge har mulighed for fællesskab, og hvor de i høj grad bidrager til at yde til samfundet ved at støtte hinanden i forhold til udvikling og livskvalitet samt forebyggelse af ensomhed. For de pårørende til psykisk syge er netop værestederne meget vigtige, og specielt de væresteder, der også udbyder forskellige almene og specielle kursur, sund mad til en billig penge, badefaciliteter og hvilerum. Både yngre og ældre pårørende har hårdt brug for, at der er relevante og gode tilbud målrettet psykiske syge borgere, så de også kan blive aflastet i deres dagligdag. Med venlig hilsen Ruth Truelsen Ribegade 14 st. tv. 2100, København ø
Læs høringssvar fra Ruth Truelsen
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 5. march 2019
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvaret er vedtaget på lokaludvalgsmødet den 28. februar 2018
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Københavns Madhus
Dato: 5. march 2019
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Københavns Madhus
By:
København V
Postnr.:
1705
Høringssvar vedr. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Vi har i Københavns Madhus læst forslaget til den nye ældrepolitik 2019-2022. Som med den forrige politik vil vi gerne udtrykke vores glæde over de ambitiøse hensigter politikken udtrykker i forhold til Københavns ældre borgere. Modsat den forrige politik savner vi dog, at hele livscyklussen hos de københavnske ældre tydeligere er repræsenteret – fra de raske ikke plejekrævende til de plejekrævende og syge, hvad enten de er i egen bolig eller bor på et af kommunens plejecentre. Værdighed I vores arbejde rundt om på landets plejehjem møder vi et stort fokus på arbejdet med værdighed, hvilket vi også læser mellem linjerne i nærværende politikudkast. Vi synes derfor, det kunne være frugtbart og stærkt, hvis man koblede Københavns kommunes formulerede værdighedspolitik sammen med ældrepolitikken. Appetit på livet I Københavns Madhus arbejder vi som bekendt med at bruge maden og måltidet til at skabe omsorg og samfundsmæssige forbedringer f.eks. skabelse af meningsfulde fællesskaber, mindre ensomhed, mulighed for opsporing og forebyggelse af underernæring, og på den større scene klimamæssige forbedringer til gavn for vores fælles ressourcer. Det ser vi mange muligheder for at kunne byde ind med også i rammen af den nye ældrepolitik, hvor vi håber, at man i den endelige udarbejdelse vil skele til den mad og måltidspolitik, som Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i 2012. Heri var der formuleret mange gode ambitioner og mål på mad og måltidsområdet for kommunens ældre borgere. Punkter, der stadig vil kunne spille sammen med den kommende ældrepolitiks fokus på Frihed, Tryghed og Fællesskaber. Gæster Afslutningsvis vil vi på det helt konkrete plan foreslå, at man på side 5 under punktet Frihed 1. hjælp til at kunne selv i hverdagen også fokuserer på den hjælp og opfordring, der skal til for fortsat at kunne have gæster i sit eget hjem, også selv om det hjem nu befinder sig på et plejecenter – det er også med til at give værdighed og selvbestemmelse. Vi ser frem til at læse det endelige resultat af arbejdet med den kommende Ældrepolitik og ønsker god skrivelyst! Med venlig hilsen Mine Sylow, Faglig leder Ældremad Københavns Madhus
Læs høringssvar fra Københavns Madhus
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 1. march 2019
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se vedhæftede høringssvar vedtaget af Vanløse Lokaludvalg den 28.2.2019.
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 25. february 2019
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019-2022 I Brønshøj-Husum Lokaludvalg har vi med glæde læst Københavns Kommunes udkast til Ældrepolitik 2019-2022. Frihed, Tryghed og Fællesskaber er 3 gode fokusområder, som kan lægge et godt fundament for vores ældste borgere. Frihed til at kunne selv, frihed til at vælge selv og frihed og tryghed i en by der er rummelig og letlæselig, er afgørende for, at vores ældre kan forblive hele mennesker, selv hvis de mister tidligere styrke. I Brønshøj-Husum mener vi, at frihed også betyder borgernære tilbud. De ældre skal ikke tage tværs igennem byen for at deltage i aktiviteter eller for at komme til egen læge. Frihed er også den frie bevægelighed. Der er behov for busstoppesteder i nærheden. Det stemmer desværre ikke overens med det, der sker i vores lokalområde, hvor busstoppestederne nedlægges. Og derudover opfordrer vi Københavns Kommune til at kræve en best practice af busselskaberne i forhold til buschaufførernes kørsel. De ældre i vores bydel oplever alt for ofte at falde eller frygte at falde i bussen ved voldsom acceleration og pludselige stop. Tryghed i at forløb i sundhedsvæsenet ikke koster kræfter på grund af logistik og koordineringsopgaver for den ældre, at den ældre møder specialiserede og kvalificerede indsatser, og at deres nære oplever god kommunikation og godt samarbejde med kommunen. I Brønshøj-Husum har vi massiv lægemangel og vi oplever, at det er utrygt for den enkelte borger, og ikke mindst for de ældre, at der ikke er adgang til egen læge i lokalområdet. Flere oplever, at de må tage taxi, da der ofte er flere kilometer til lægen, og der ikke er umiddelbar adgang via offentlig transport. Det er ikke acceptabelt. Det er dyrt og utrygt, og der er fare for, at det afholder vores lokale borgere fra at komme til lægen med helbredsmæssige konsekvenser for borgeren og i sidste ende økonomiske konsekvenser for samfundet. Desuden vil vi gerne påpege utrygheden i at tolkebistand ikke længere er gratis i forbindelse med lægebesøg. Det skaber utryghed og usikkerhed for borgerne. Især de ældste rammes, da deres mulighed for at lære dansk er lille, på trods af at de har været i landet i 3 år. Fællesskaber der aktiverer medborgerskab og øger livskvalitet, der modvirker ensomhed og forebygger angst og depression. Fleksible boformer og møder på tværs af generationer er også gode fællesskabere. I Brønshøj-Husum arbejder vi for at skabe plads til seniorbofællesskaber for raske seniorer, også for ældre uden plejebehov, som gerne vil bo sammen med jævnaldrende og have mulighed for at dele hverdagens sorger og glæder samt praktiske og økonomiske udfordringer med andre. Vi oplever dog, at det er svært at komme igennem med det ønske. Især er det relevant nu og her i det nye Tingbjerg/ Utterslevhuse, Bystævneparken og eventuelt andre steder. I forhold til plejehjem oplever vi, at det er ikke alle plejehjem, der arbejder med demensafsnit. Men vi ønsker i Brønshøj, at der er mere fokus på at sikre, at ikke-demente ikke isoleres sammen med demente, så også de kan opleve meningsfulde fællesskaber i deres hjemlige omgivelser. Desuden er oplevelsen, at der kunne gøres endnu mere for at tiltrække frivillige kræfter på plejehjemmene. Mange ældre er heldigvis raske og rørige. Og der findes gode lokale tilbud. Men hvis de lokale sportsforeninger blev opfordret til at lave aktiviteter og hold for veteranerne kunne flere måske finde (tilbage) til foreningslivet. Og i lyset af den uheldige sag om den afskedigede frivilligkoordinator i TMF vil vi gerne understrege vigtigheden af en kommunalt forankret frivilligindsats. Vi har i lokalområdet mange rigtig gode interessefællesskaber blandt for vores ældre borgere som havelaug, bilaug, naturplejelaug mv. Indsatsen på frivilligområdet bør styrkes. Det er vigtigt for de ældre at have det frivillige fællesskab, hvor de kan bruge deres tid meningsfuldt sammen med interessefæller. Vi vil desuden også påpege den etniske dimension i ensomhed for ældre. Vi har i lokalområdet mange borgere, der er kommet til Danmark i løbet af deres liv, og som ikke nødvendigvis kan tale dansk. Faren for at de isoleres i deres lejlighed alene er stor, med ensomhed og depression til følge. Det skal tænkes ind i forebyggelsen mod ensomhed. Med venlig hilsen Jarl Feyling Næstformand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Stine Skot Formand for Social-og Sundhedsudvalget
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Kirsten Köneke
Dato: 24. february 2019
Svarnummer:
3
By:
Valby
Postnr.:
2500
Som ældre medborger i Kbh. vil jeg gerne kunne færdes trygt med offentlige transportmidler uden brug af en smartphone. Tak for at man stadig kan købe et 'mimrekort' på papir! Dette 3-måneders kort er til uvurderlig glæde og nytte. Jeg håber ikke det forsvinder! Men jeg vil gerne opponere imod, at man fjerner information fra busstandere om stoppesteder. Jeg kan til nøds forstå, at man ikke laver detaljerede skriftlige køreplaner - der kan forekomme behov for ændringer eller trafikale problemer- men det det ville lette utrolig meget, hvis der på standere ved stoppestederne stod hvilken rute bussen kører med angivelse af stoppesteder. Hvis bussen kører meget sjældent eller kun på bestemte tider af døgnet kunne dette anføres - eller kunne man blot skrive skrive f. eks.' regelmæssig drift med cirka interval mellem kl. x til x'
Læs høringssvar fra Kirsten Köneke
Indsendt af:
Gylna Guldbrandsen
Dato: 14. february 2019
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2450
1. For at ældre kan leve et aktivt liv udenfor hjemmet skal der være en bedre tilgængelighed til offentlige transportmidler. 2. Det skal gøres attraktivt at flytte til en mindre og ældrevenlig bolig hvor husleje niveauet er overkommeligt. 3. Der skal ikke kun tænkes fremtidens ældre, men der skal også være en godt og velfungerende grundlag for ældre borgere der kan selv og som vil klare sig i nuet.
Læs høringssvar fra Gylna Guldbrandsen
Indsendt af:
Dansk Selskab for Folkesundhed
Dato: 31. january 2019
Svarnummer:
1
By:
Odense S
Postnr.:
5260
Dansk Selskab for Folkesundhed vil gerne kvittere for indholdet i Københavns Kommunes forslag til ny ældrepolitik. Set med folkesundhedsbriller har forslaget mange gode takter ift. indsatser relateret til den voksende målgruppe. Selskabet er særligt tilfredse med den fokus, der er på ældres ensomhed. Det er et emne som selskabet har arbejdet intenst med i den seneste periode, da det har væsentlig betydning for den mentale sundhed. Dansk Selskab for Sundhed har udarbejdet en såkaldt GPS (God Praksis for folkeSundhed) om netop ensomhed, som vi håber kommunen kan bruge som inspiration til det videre arbejde. Se mere herom: http://www.danskselskabforfolkesundhed.dk/media/DSFF-GPS_ensomhed_final.pdf På bestyrelsens vegne Jens Peter Hegelund Jensen Kommunaldirektør, Ringkøbing-Skjern Kommune Bestyrelsesmedlem i DSFF
Læs høringssvar fra Dansk Selskab for Folkesundhed