Ny ældrepolitik for Københavns Kommune

Til sundheds- og omsorgsforvaltningen Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at give høringssvar til Københavns kommunes ældrepolitik. Ældrepolitikken hviler på gode værdier om frihed, tryghed og fællesskab for ældre. Det er værdier, vi deler i DSR, og som sygeplejersker bør have som udgangspunkt i mødet med den ældre borger og dennes pårørende. Vi deler bekymringen om, at det allerede nu og i fremtiden er vanskeligt at rekruttere nok fagfolk til sundheds- og ældreområdet, herunder sygeplejersker. Samtidig vil vi gerne anerkende, de tiltag sundheds- og omsorgforvaltningen gør for at understøtte rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Vi vil samtidig anerkende, at København støtter aktivt op om de nye uddannelses veje for sygeplejersker, der på sigt vil forbedre kvaliteten, styrke sikkerhed og sammenhæng i patient- og borgerforløb i det kommunale sundhedsvæsen og på tværs af sektorer. Herunder følger vores kommenter til de enkelte afsnit. Nye veje Overordnet er vi enige i, at den teknologiske udvikling på ældreområdet er positiv i forhold til at understøtte borgerens autonomi og tryghed, samt til at etablere mere hensigtsmæssige og skånsomme hjælpemetoder til den ældre. Konkret kan teknologien eksempelvis bruges til at berolige borgere med demens-sygdomme og monitorere symptomer og tegn på sygdomsprogression. Teknologi kan dog ikke erstatte menneskelig omsorg og trygheden ved fast personale. Ved udvikling og brug af ny teknologi er det væsentligt at inddrage den ældre borger, pårørende samt personale i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Det er vigtigt sammen med brugere og personale at anvende data til at forbedre tilbud og finde de rigtige veje for fremtidens ældrepleje. For at vide hvilke veje der skal tages, er det således vigtigt at sikre viden og rammer, der gør det muligt for kommunen at indsamle kvalitetsdata både fra brugerundersøgelser og indikatorer for kvaliteten af plejen. Frihed til at kunne og vælge selv Det er væsentligt, at kommunens rehabiliterende indsatser tager udgangspunkt i den ældres håb, ønsker og drømme. Det må ikke være kommunens eller personalets ønsker, der er styrende for den rehabiliterende indsats. I økonomiske trængte tider skal vi stadig holde os til den værdi, at rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens bedste. I den forbindelse er det afgørende, at der inddrages viden/vurdering af de rammer og muligheder, der rent faktisk er til stede for at tilbyde dette. Organiseringen af ældreplejen skal derfor understøtte, at sygeplejersker og andet personale kan arbejde personcentreret og i samarbejde med borger og pårørende. Etablering af en relation mellem de professionelle og borgeren er forudsætningen for at alle – også de svageste grupper af ældre – får den optimale mulighed for selv at kunne vælge. Det kræver tid, fleksibilitet og en kultur på arbejdspladserne, hvor læring og feedback er en selvfølge. Ledere af ældreplejen har en afgørende rolle i relation til at sikre de nævnte rammer og vilkår, inkl. et dynamisk læringsmiljø. Tryghed på tværs af sektorer Det er væsentligt, at der skabes tid og rammer i det social- og pleje-faglige arbejde til at skabe både tryghed og værdighed. Det er opslidende for den ældre borger at blive skubbet frem og tilbage mellem hospital og kommune. Det kan især være svært for den enkelte at have styr på sit behandlingsforløb, hvis man lider af flere sygdomme. DSR mener derfor, at sygeplejersker kan og skal spille en vigtig rolle i forløbskoordinationen, så vi undgår uhensigtsmæssige ind- og udskrivelser eller manglende koordination mellem sektorer. Tryghed er i den sammenhæng, at man som ældre borger kan stole på, at de fagprofessionelle ved hvad hinanden laver og at vide, hvem man skal kontakte og hvornår. Kendskab til den individuelle ældre borgers og de pårørende ønsker og præferencer for et godt hverdagsliv en også en vigtig forudsætning for at kunne hjælpe borgeren gennem et meget komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. DSR anbefaler, at der er fokus på dialog om etik, kommunikation og værdighed, og at sygeplejersker har kompetencer og rammerne til at gå i dialog med borgerne omkring ønsker til livets afslutning. Fællesskaber på plejehjem Nogle af de ældre medborgere bor på plejehjem. At komme på plejehjem kan opleves som at indtræde i et tvunget fællesskab, da det er sted man kommer, når hjælpen i hjemmet ikke længere er tilstrækkelig. I afsnittet om ”fællesskab” mener vi, at der bør knyttes flere ord til, hvordan ældre skal opleve frihed, tryghed og fællesskab på et plejehjem. Fra DSR´s synspunkt er det væsentligt at fremhæve, at alle ældre på plejehjem skal sikres adgang til rettidig og kvalificeret sygepleje hele døgnet, så patientsikkerheden altid er i orden uanset tidspunktet, og man undgår utryghed og unødige indlæggelser. For at understøtte borgerens frihed på et plejehjem, er det væsentligt at personalet har en reel mulighed for at samarbejde med både borgeren og de pårørende om tilrettelæggelsen af pleje og behandlingen. Involvering er centralt for at sikre borgens frihed på et plejehjem og en værdig behandling og god kvalitet for borgeren. På vegne af Dansk Sygeplejeråd Hovedstaden Vibeke Westh og Signe Hagel Andersen Kredsformand og kredsnæstformand

Se vedlagte høringssvar

Høringssvar Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Faglige Seniorer Storkøbenhavn siger tak for, at vi kan afgive et høringssvar om Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 tager i ni punkter godt hånd om os ældre i København og anerkender, at vi ikke en stor ens grå masse, men derimod individer, som har forskellige behov for hjælp. En god pårørende politik er også en vigtig del af en ældrepolitik. Københavns Kommunes ældrepolitik 2019-2022 er et godt udspil, som alle ældre i København vil se frem til. Vi savner dog et punkt 10, om en forebyggelsespolitik, så man i tide sætter ind over for livsstilssygdomme, som også ældre kan få. En forebyggelsespolitik vil give borgeren et bedre liv og spare kommunen for mange penge. På bestyrelsens vegne Venlig hilsen Per Nilsson Sektionsformand Faglige Seniorer Storkøbenhavn

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Ældrepolitik 2019-2022 I Brønshøj-Husum Lokaludvalg har vi med glæde læst Københavns Kommunes udkast til Ældrepolitik 2019-2022. Frihed, Tryghed og Fællesskaber er 3 gode fokusområder, som kan lægge et godt fundament for vores ældste borgere. Frihed til at kunne selv, frihed til at vælge selv og frihed og tryghed i en by der er rummelig og letlæselig, er afgørende for, at vores ældre kan forblive hele mennesker, selv hvis de mister tidligere styrke. I Brønshøj-Husum mener vi, at frihed også betyder borgernære tilbud. De ældre skal ikke tage tværs igennem byen for at deltage i aktiviteter eller for at komme til egen læge. Frihed er også den frie bevægelighed. Der er behov for busstoppesteder i nærheden. Det stemmer desværre ikke overens med det, der sker i vores lokalområde, hvor busstoppestederne nedlægges. Og derudover opfordrer vi Københavns Kommune til at kræve en best practice af busselskaberne i forhold til buschaufførernes kørsel. De ældre i vores bydel oplever alt for ofte at falde eller frygte at falde i bussen ved voldsom acceleration og pludselige stop. Tryghed i at forløb i sundhedsvæsenet ikke koster kræfter på grund af logistik og koordineringsopgaver for den ældre, at den ældre møder specialiserede og kvalificerede indsatser, og at deres nære oplever god kommunikation og godt samarbejde med kommunen. I Brønshøj-Husum har vi massiv lægemangel og vi oplever, at det er utrygt for den enkelte borger, og ikke mindst for de ældre, at der ikke er adgang til egen læge i lokalområdet. Flere oplever, at de må tage taxi, da der ofte er flere kilometer til lægen, og der ikke er umiddelbar adgang via offentlig transport. Det er ikke acceptabelt. Det er dyrt og utrygt, og der er fare for, at det afholder vores lokale borgere fra at komme til lægen med helbredsmæssige konsekvenser for borgeren og i sidste ende økonomiske konsekvenser for samfundet. Desuden vil vi gerne påpege utrygheden i at tolkebistand ikke længere er gratis i forbindelse med lægebesøg. Det skaber utryghed og usikkerhed for borgerne. Især de ældste rammes, da deres mulighed for at lære dansk er lille, på trods af at de har været i landet i 3 år. Fællesskaber der aktiverer medborgerskab og øger livskvalitet, der modvirker ensomhed og forebygger angst og depression. Fleksible boformer og møder på tværs af generationer er også gode fællesskabere. I Brønshøj-Husum arbejder vi for at skabe plads til seniorbofællesskaber for raske seniorer, også for ældre uden plejebehov, som gerne vil bo sammen med jævnaldrende og have mulighed for at dele hverdagens sorger og glæder samt praktiske og økonomiske udfordringer med andre. Vi oplever dog, at det er svært at komme igennem med det ønske. Især er det relevant nu og her i det nye Tingbjerg/ Utterslevhuse, Bystævneparken og eventuelt andre steder. I forhold til plejehjem oplever vi, at det er ikke alle plejehjem, der arbejder med demensafsnit. Men vi ønsker i Brønshøj, at der er mere fokus på at sikre, at ikke-demente ikke isoleres sammen med demente, så også de kan opleve meningsfulde fællesskaber i deres hjemlige omgivelser. Desuden er oplevelsen, at der kunne gøres endnu mere for at tiltrække frivillige kræfter på plejehjemmene. Mange ældre er heldigvis raske og rørige. Og der findes gode lokale tilbud. Men hvis de lokale sportsforeninger blev opfordret til at lave aktiviteter og hold for veteranerne kunne flere måske finde (tilbage) til foreningslivet. Og i lyset af den uheldige sag om den afskedigede frivilligkoordinator i TMF vil vi gerne understrege vigtigheden af en kommunalt forankret frivilligindsats. Vi har i lokalområdet mange rigtig gode interessefællesskaber blandt for vores ældre borgere som havelaug, bilaug, naturplejelaug mv. Indsatsen på frivilligområdet bør styrkes. Det er vigtigt for de ældre at have det frivillige fællesskab, hvor de kan bruge deres tid meningsfuldt sammen med interessefæller. Vi vil desuden også påpege den etniske dimension i ensomhed for ældre. Vi har i lokalområdet mange borgere, der er kommet til Danmark i løbet af deres liv, og som ikke nødvendigvis kan tale dansk. Faren for at de isoleres i deres lejlighed alene er stor, med ensomhed og depression til følge. Det skal tænkes ind i forebyggelsen mod ensomhed. Med venlig hilsen Jarl Feyling Næstformand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Stine Skot Formand for Social-og Sundhedsudvalget