Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
Hanne Berner
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
36
By:
Vanløse
Postnr.:
2700
Ang. Blandet by og udsatte byområder: I kommuneplansstartegien er borgere med særlige behov ikke omtalt/ medtænkt. Hvordan kan København blive en by - også for borgere med særlige behov. Borgere med særlige behov har brug for en sammenhængende indsats på bolig, arbejdsom rådet. For at varetage en sammenhængende indsats/ opgaveløsning - for borgere med særlige behov - skal forvaltningerne arbejde sammen. F.ek.s er overgangen fra barn ( Børn og Unge forvaltningen) til voksen ( Social forvaltningen og Beskæftigelse og integrationsforvaltningen) meget besværlig og tung og uden kontinuitet i kommunens indsats . Eller for voksne med særlige behov og deres familier, de skal både arbejde sammen med socialforvaltningen og Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen - og de to forvaltninger ikke arbejder sammen. Borgere med særlige behov har brug for at indsatsen er styret af borgerens behov for hjælp og koordination af indsatsen, og ikke - som nu - af forvaltningernes organisering og budget opdeling
Læs høringssvar fra Hanne  Berner
Indsendt af:
Hanne Berner
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
35
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Ang. Boliger for alle og befolkningstilvækst: Jeg vil forelå at der indføres en forældelsesfrist på byggetilladelser. Hvis tilladelse ikke er blevet 5 år, skal tilladelse inddrages og der skal søges på ny. Aktuelt er der i Vanløse en 10 gammel byggetilladelse der ikke anvendt, en "Fengergrund". Tilladelse er givet til et 11 etages højt byggeri og til 200 parkeringspladser. Tilladelse tilgodeser ikke nytidens behov for grønne samlede arealer der invitere til aktivitet eller fællesskab. De 200 parkeringspladser giver en trafikbelastning i et i forvejen snævert bymiljø. Det aktuelle cykelparkeringsproblem ion er uløst.
Læs høringssvar fra Hanne Berner
Indsendt af:
Karsten Feldborg
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
34
By:
København SV
Postnr.:
2450
REN LUFT / GRØN BY: I Københavns Kommune er den forventede levetid for 0-årige 78,6 år. Dermed er Københavns Kommune nr. 97 og næstsidst blandt Danmarks 98 kommuner. Dette er helt uacceptabelt. Nabokommunen Gentofte er nr. 1 på listen med en forventet levetid på 83,1 år. Det er påvist at luftforureningen er skyld i Københavnernes korte liv. Derfor kan det kun gå for langsomt med at indføre miljøforbedrende tiltag. Og der er masser af nemme hurtige løsninger at tage fat i. Miljøzoner, forbud mod gamle dieselkøretøjer, hurtigere ud fasning af diesel-bybusser, miljøkrav til krydstogtskibe, strenge miljøkrav til brændeovne, evt. betalingsring etc. etc. DE NYERE BYOMRÅDER – EN HEL BY TAK! Jeg bor selv i den nye Sydhavn med 2 børn i den skolepligtige alder som går i skole på hhv Vesterbro og i Valby. Det mest naturlige ville være at flytte dem til Skolen i Sydhavnen, der ligger 300 meter fra vores bopæl. Men det gør man ikke, når skolen aktuelt mangler 18 klasselokaler! Nordhavn og Sydhavn er anlagt som bydele kun med boliger. Ifølge Google er der INGEN tandlæger, læger, køreskoler, cykelhandlere, frisører, biblioteker eller kiosker i hverken Nordhavn eller Sydhavn. Der skal stilles større krav til bygherrerne om etablering af både større og mindre butikserhverv i stueetagerne mod hovedfærdselsårerne. Derudover er det virkeligt ærgerligt, at man bygger højt. København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. Dette ødelægger man rask væk i de nye byudviklingsområder. Carlsberg-byen er et forfærdeligt eksempel, hvor man bygger både tæt og højt uden at kompensere med grønne områder af nævneværdig betydning. Så helt generelt savner jeg savner at Københavns Kommune stiller krav til bygherrerne og ikke bare giver efter for bygherrernes helt naturlige profit-drevne ønsker, fordi metrobyggeriet skal finansieres uden at der røres ved Københavns Kommunes pengetank. BYUDVIKLING – EKSISTERENDE BYOMRÅDER: Det er vigtigt, at der er fleksible boliger i alle størrelser som folk har råd til at betale. Så fremfor at bygge dyre boliger på de i forvejen sparsomme grønne områder eller direkte i havneløbet, bør man udvikle den eksisterende andelsboligmasse. Her er der mulighed for bedre udnyttelse af tagetager, men i dag blokeres der herfor, med krav om tilsvarende etablering af nye parkeringspladser. Men parkeringsproblemet er et kortsigtet problem de næste 5 år. Fremtiden tilhører de førerløse el-biler, som bestilles med en app og som ankommer selvkørende til hoveddøren 5 minutter senere. Fremtidsforskere forudser at behovet for at eje sin egen bil i storbyer helt vil forsvinde og dermed vil der blive frigjort i tusindvis af parkeringspladser. Så ja – der er trængsel for at finde en P-plads her og nu, men lad ikke dette stoppe for udnyttelsen af tagetager. DE KOMMENDE BYOMRÅDER: Lynetteholmen og ideen med at stormflodssikre København og samtidig skabe plads til de forventede 10.000 nye Københavnere pr. år er ret visionær. Det kan blive et super spænende projekt, men det fordrer at man lærer af de fejl der er begået i Sydhavn og Nordhavn. Geografisk kommer øen til at ligger meget isoleret uanset hvor godt den forbindes til resten af København med infrastruktur. Så her er det helt indlysende enormt vigtigt, at man skaber en HEL bydel med alt hvad det indebærer af små-butikker, biblioteker, parker, idrætsbaner og lignende. Udfordringen bliver her at bygge skoler, daginstitutioner i det rette tempo. Jeg foretrækker ganske afgjort Lynetteholmen fremfor bebyggelse på grønne områder som Amager Fælled, Sydhavnstippen og Kløverparken. Og Godsbaneterrænnet – det skal da helt indlysende omdannes en bypark (Vester Remisepark).
Læs høringssvar fra Karsten Feldborg
Indsendt af:
Ivan Lund Pedersen
Dato: 18. november 2018
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
NOAH-Trafik
By:
København N
Postnr.:
2200
NOAH-Trafik vil opfordre Københavns kommune til at protestere mod en forlængelse af Hillerød motorvejen. VVM-undersøgelsen er i høring indtil udgangen af denne måned. En motorvejsforlængelse vil forstærke bilpresset på Hillerød-motorvejen mod København. Derved bliver bl.a. Bispeengsbuen og andre veje yderligere trafikbelastet. NOAH-Trafik har netop indsendt vedhæftede høringssvar. Her er et kort resumé: Kommissoriet for VVM-undersøgelsen indeholder et krav om, at der skal undersøges et K-alternativ med udbygning af kollektiv trafik. Det er ikke sket. Der er blot nogle korte betragtninger, som munder ud i afvisende bemærkninger. Der er ingen seriøs analyse af muligheder for at nogle at de bilpendlere, der nu kører i bil med en gennemsnits belægning på 1,05 person pr. bil, kunne tilbydes transport med kapacitetsstærke kollektive transportmidler. Det er disse næsten tomme pendlerbiler, som fylder i myldretiden, der udgør hovedargumentationen for anlæg af en motorvej. På alle andre tidspunkter er der rigeligt med vejkapacitet. Det fremgår af materialet, at bygning af en motorvej blot vil flytte den trafikale flaskehals længere mod København og Vejdirektoratet forventer, at en motorvej vil give et stort trafikspring. Derved vil vejtrafikken i store dele af Storkøbenhavn blive negativt påvirket. Derved vil fremkommeligheden for et utal af andre trafikanter blive forringet. Denne forringelse er ikke beregnet. Med hensyn til trafikstøjen er der ikke taget højde for WHOs kritik af de alt for høje støjgrænser i Danmark. Danmark kan ikke sidde en sådan kritik overhørig og samtidig bryste sig med at være et miljømæssigt foregangsland. Vejdirektoratet har sammenlignet støjen efter anlæg af en motorvej med støjen fra en fiktiv og ikke mulig fremskrivning med 15-26 % mere trafik i 2025 på den eksisterende vej. Dertil kommer, at man har beregnet støjen i 2025 ud fra at alle kører svarende til hastighedsgrænsen på 90 km/t, hvilket ikke er realistisk, når der allerede nu er nedsat hastighed i myldretiden. Med denne stærkt tendentiøse beregningsmetode nedtones den store ekstra støjbelastning, som en motorvej med hastighedsgrænse på 110 km/t og stort trafikspring vil indebære. Derfor misinformeres borgerne vedrørende den støjbelastning som en motorvej vil betyde. Vejdirektoratet har tillige lavet en analyse, der skal vise hvordan bilpendlere kommer frem i myldretiden efter anlæg af en motorvej. Her har man igen sammenlignet med en fremskrivning af trafikken til 2025 på den eksisterende vej, selvom man skriver at kapaciteten allerede nu er opbrugt. Ved at sammenligne med en fiktiv og ikke mulig situation, giver man indtryk af, at bilpendlere fra Helsinge med mål i det meste af Storkøbenhavn vil komme hurtigere frem. Det er ikke realistisk og seriøst. Ved gennemgang af VVM-undersøgelsen har vi fundet så store mangler, at den ikke er et brugbart redskab som grundlag for en beslutning om anlæg af en motorvej på strækningen. Vi må opfordre Folketinget til sørge for at der tilvejebringes et ordentligt beslutningsgrundlag, gerne med uafhængige trafikeksperter fra udlandet, inden man kaster sig ud i et motorvejsprojekt, der vil forøge bilpresset mod Storkøbenhavn, skabe store støjproblemer, øge klimabelastningen, suge passagerer ud af den kollektive trafik og koste omkring 900 millioner skattekroner. Med venlig hilsen NOAH-Trafik Ivan Lund Pedersen
Læs høringssvar fra Ivan Lund Pedersen
Indsendt af:
Helle Jensen
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Kbh NV
Postnr.:
2450
Jeg synes, ordene og visionen i kommunestratgi 2018 lyder lovende for fremtiden, men husk det kræver handling at nå dertil! Fine ord er ikke nok. Det kræver, at kommunen stiller krav til bygherrer og investorer om at inkludere grønne åndehuller, rekreative områder, taghaver, inspirerende og bæredygtigt byggeri i deres byggeprojekter. Og siger nej til at ændre lokalplaner for mere byggeri eller siger ja til at af frede fredede naturområder. Jeg bor i det nye Sydhavnen, hvor der i den grad mangler grønne områder, flere træer, rekreative steder og pladser, hvor vi kan mødes og hygge os og lave aktiviteter sammen. Man har heller ikke rigtig indtænkt tilstrækkelige idrætsfaciliteter, skoler, børne insititutioner, kulturhus osv ind i byplanlægningen, men masser af uinspirerende boligkarrérer, det kommer der i hvert fald. Og masser af trafik og forurening fra indfaldsveje har vi også. Men hvis vi holder fast i den foreslåede strategi for de næste 12 år, og gør den endnu mere ambitiøs og grøn, så bliver denne bydel og resten af København fantastisk. Så herfra er opfordringen: vær modige, (mere) ambitiøse, visionære, og handlingsorienterede på de mange forslag. Og i forhold til de grønne forslag med byhaver, skabelsen af rekreative bylommer osv, er vi mange, der gerne lægger frivillige kræfter i det, men der skal en grøn pulje til for at realisere og videreføre ideerne. Og tilsidst: Bevar fredede naturområder og vild natur som Fælleden, og tænk altid grønne områder og masser af træer ind i nye byområder. Ingen kan trives i lutter asfalt og beton.
Læs høringssvar fra Helle Jensen
Indsendt af:
Merete Vestergaard, driftsudviklingschef
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
NEXT Uddannelse København
By:
Valby
Postnr.:
2500
Adressen er strategisk vigtigt for NEXT Uddannelse København ift placering af fremtidens ungdomsuddannelser, og derfor ønsker NEXT at ændre rammen for lokalplan 080, tillæg 1, fra OI 02 til OI 03. NEXT ønsker desuden en drøftelse med ØKF om mulighed for at frasælge arealet der ligger op til bolig ud mod Frederiksborgvej, således at dette areal kan indgå i en bedre sammenhæng med de eksisterende boliger og bidrage i en mere optimal sammenhæng til boliger på drejervej, og en generel optimeret sammenhæng af området på drejervej og Frederiksborgvej.
Læs høringssvar fra Merete Vestergaard, driftsudviklingschef
Indsendt af:
Dzenana Secic Colo
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
30
Virksomhed / Organisation :
Foreningen Visionær Danmark
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Vi i foreningen mener, at de københavnske politikere er modige og ambitiøse i forbindelse med at bygge højt og tæt. Det er også meget fine beskrivelser ifm. bynatur, rekreative åndehuller og biodiversitet. Vi har igennem flere år beskæftiget os med byhaver og udendørs aktiviteter i byens grønne lommer, hvilket fungerer fint. Dog savner vi en eller flere puljer, der kunne støtte de grønne aktiviteter fra Kommuneplanstrategie 2018. Vi har oplevet en udfordring i at få en taghave. Derfor er vores forslag: Tænk flere taghaver ind og græs på taget. Foreninger kan stå for det fx, finansieret via en grøn pulje. Med venlig hilsen, Dzenana, formand for Foreningen Visionær
Læs høringssvar fra Dzenana Secic Colo
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
29
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg tilslutter mig høringssvaret fra Københavns BeboerNetværk, svar nr. 26 med de to bilag. Derudover ønsker jeg, at København vedbliver at være en by med grønne åndehuller, at Lærkesletten og Vandrehjemmet ved Vejlands Allé bevares, og at Fiskerhavnen i Bådehavnsgade friholdes for byggeri. Der skal sættes et stop for tilflytningen til København, for byen kan ikke klare mere biltrafik, og det kan ikke være rigtigt, at byens grønne områder skal dækkes med beton, asfalt, stål og glas for at skaffe boliger.
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
Lars Levin
Dato: 16. november 2018
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 5
Virksomhed / Organisation :
AK83 Arkitekter A/S
By:
Ishøj
Postnr.:
2635
Høringssvar vedr. Medicinalfirmaet Nomeco A/S - Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V, Matrikel nr 352, Kongens Enghave. Nomeco ønsker at ændre anvendelsen af ovenstående matrikel fra lettere industri, værksteder mv. til boliger. Nærmere beskrivelse og argumentation fremgår af høringssvar som er beskrevet i vedlagte dokument med tilhørende bilag.
Læs høringssvar fra Lars Levin
Indsendt af:
Karen Henriksen
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
Seniorbogruppen Den 3. Revlse
By:
N
Postnr.:
2200
Kommuneplanforslaget burde i højere grad understrege behovet for seniorbofællesskaber og andre fællesskaber i en singleby som København. Indlæg ved seniorbofællesskabet Den 3. Revle. Københavns Kommune har et stor efterslæb i forhold til andre kommuner mht. at kunne tilbyde borgere fra 55 år og opefter mulighed for at kommer til at bo i et seniorbofællesskab eller i seniorboliger med fællesskabs muligheder. Seniorbofællesskaber i København ikke kun bør være en mulighed for tålmodige og personligt ressourcestærke mennesker. Der er behov for, at kommunen udarbejder en politik for området, og at det er kommunen, der tager teten. Allerførst er der brug for en behovsundersøgelse, som kan afklare behovet og borgernes ønsker til boformen i København, som man kan basere politiske beslutninger på. Alle undersøgelser viser, at der er meget stor interesse for denne boform. Det næste er spørgsmålet om, hvordan seniorbofællesskaber og seniorboliger med fællesskabsmulighed bliver et tilbud til alle interesserede borgere. I 90-erne o begyndelsen af 00-erne blev der etableret flere hundrede seniorbofællesskaber over hele landet i samarbejde med kommuner og boligselskaber. Denne proces kom aldrig i gang i København. Efter offentlige møder kunne man optages i en studiekreds, hvor man forberedte det fælles liv ved at lægge et fællesværdigrundlag og samarbejdede med arkitekten. Vi mener, at der bør ske noget lignede i København, hvor f.eks. Sundhed og Omsorg kunne stå for en sådan proces. Desuden er der i en stor by som København også plads til fællesskaber, der på forhånd bygger på et fælles udgangspunkt - en fælles profil, som f.eks. seniorbogrupperne Gay and Gray og Den 3. Revle. Det næste punkt er forslaget om, at Borgerrepræsentationen hvert år over en periode afsætter grundkapital til omkring 100 boliger svarende til 3-4 seniorbofællesskaber, indtil man er på højde med behovet. Der er klare målsætninger i kommunen for boliger for unge. Og selv om vi kommer ind under begrebet familieboliger, så mener vi, at byens seniorer fortjener den samme opmærksomhed som byens unge borgere. Seniorer frigør gode og ofte billige boliger i den eksisterende boligmasse ved optagelse i et seniorbofællesskab, så vi medvirker til en mobilitet på boligmarkedet. Desuden bør man udnytte mulighederne i det eksisterende byggeri, så ældre medborgere kan blive boende i deres kvarter og samtidig blive en del af et dagligt fællesskab. Der er behov for, at processen for etablering af seniorbofællesskaber i København lettes administrativt, idet der er mange barrierer i dag, som burde kunne ryddes af vejen – f.eks. gennem samarbejde eller en arbejdsfordeling imellem Teknik og Miljø og Sundhed og Omsorg. Både når det handler om at iværksætte processer for dannelse af seniorbofællesskaber, og når det gælder fælles udlejningsregler for denne boform. Der er behov for klare regler, der tager hensyn til seniorbofællesskabernes egenart og funktionsduelighed. Karakteristisk for seniorbofællesskaber er, at beboerne som regel er så glade for at bo der, at de bliver boende, til de skal bæres ud, eller til de er nødt til at komme på plejehjem. Derfor er der som regel ikke særlig tit ledige boliger. Flere seniorbofællesskaber har et aldersgennemsnittet på over 75 og endda 80 år. Med et almindelig anciennitetsprincip vil man ikke kunne sikre et rimeligt aldersgennemsnit, som holder fællesskabet levende og aktivt. En løsning kunne være aldersopdelte ventelister. Uden over aldersproblemet er der også en kønsproblematik. Der er helt uden sammenligning flest singlekvinder, der ønsker at bo på denne måde. Københavns er også underforsynet med aldersblandede fællesskaber, men der er forskellige problemstillinger knyttet til de forskellige boformer. Venlig hilsen fra seniorbogruppen Den 3. Revle, som fik bevilget grundkapital i 2013, men som først kan flytte ind i 2020. En undersøgelse med 202 svar fra mennesker, der gerne vil bo i seniorbofællesskab i København vedlægges.
Læs høringssvar fra Karen Henriksen
Indsendt af:
Københavns BeboerNetværk
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Københavns BeboerNetværk (KBN)
By:
København 2300
Postnr.:
2300
Se venligst vedlagte høringssvar fra Københavns BeboerNetværk og det tilhørende bilag hvori de enkelte punkter uddybes.
Læs høringssvar fra Københavns BeboerNetværk
Indsendt af:
Jens Andersen
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
Vanløse Idrætsråd
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
I en nyligt offentliggjort undersøgelse af udbuddet af idrætsfaciliteter i de danske kommuner foretaget af IDAN, ender København på en 98. plads af 98. Det er derfor yderst bemærkelsesværdigt at idrætten stort set ikke er nævnt i strategien. I kommunens sundhedspolitik taler man om "et levende foreningsliv", Idrætsforum København og DGI har sammen med DIF ved en højtidelig lejlighed på rådhuset indgået en aftale om at arbejde frem mod målene for "Bevæg dig for livet" og kommunen understøtter samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger for at få flere børn til at dyrke idræt. Alt dette med stadig stigende ventelister til følge. Til trods for alle disse initiativer afspejler hverken den foreliggende strategiplan eller den økonomiske prioritering der foretages behovet for flere faciliteter især til de indendørs idrætsgrene. Der bliver end ikke taget højde for udviklingen i demografien i de midler der tildeles til området
Læs høringssvar fra Jens Andersen
Indsendt af:
Mikkel Nordberg
Dato: 15. november 2018
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Holscher Nordberg Architecture and Planning
By:
Copenhagen
Postnr.:
2100
Kære Københavns Kommune Nedenstående grundejere beliggende ved trekantsgrunden, “UpLaPra” ønsker hermed at stille deres grunde til rådighed for en fremtidig byudvikling. Med sin unikke placering har karréen omkranset af hhv. Uplandsgade, Prags Boulevard og Laplandsgade et stort udviklingspotentiale. Området har i dag status af blandet erhverv med større rekreative kvaliteter i form af Kløvermarken placeret i umiddelbar nærhed. Nedenstående grundejere ser fremtidigt et blandet byområde for sig hvor dele af den eksisterende bebyggelse bibeholdes og blandes med ny bebyggelse i et inspirerende samspil. Der ønskes fra grundejernes side en C2 eller C3 ramme der vil muliggøre netop den blanding af erhverv, bolig samt de faciliteter der understøtter et godt by- og boligliv. Karréen består af 20 matrikler, der tilsammen dækker et areal på knap 50.000 m2. Matriklerne er ejet af i alt 13 grundejere. Området har status af blandet erhverv men er udpeget til perspektivområde jf. kommuneplanen for 2015. For nedenstående grundejergruppe har Holscher/Nordberg Architecture and Planning udarbejdet vedlagte analysemappe der behandler områdets kvaliteter, forbindelser, egenart og skala. Grundejergruppe samt rådgiver ser frem til et godt samarbejde med relevante myndigheder om en evt. udvikling af området med fokus på at lave et unikt by- og boligområde Med venlig hilsen Mikkel Nordberg
Læs høringssvar fra Mikkel Nordberg
Indsendt af:
Kjeld A .Larsen og Ivan Lund Pede4rsen
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rådet for Bæredygtig Trafik og NOAH-Trafik
By:
Kø'benhavn N
Postnr.:
2200
”Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København” Rådet for bæredygtig trafik og NOAH-Trafik vil i dette høringssvar lægge hovedvægten på at fremsætte en række forslag til, hvordan vi forestiller os, at transportens udvikling skal foregå, såfremt Københavns Kommune skal komme i mål med to af sine hovedmålsætninger: 1/3 målsætningen for transportens sammensætning samt målsætningen for klimagasreduktion i kommunens Klimaplanen KBH 2025.
Læs høringssvar fra Kjeld A .Larsen og Ivan Lund Pede4rsen
Indsendt af:
Rasmus Rømeling, adm dir Urban Rigger
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
22
Virksomhed / Organisation :
Urban Rigger
By:
Hellerup
Postnr.:
2900
Ifølge Kommuneplan 15 fremgår det, at husbåde maksimalt må have et etageareal på 300m2. Urban Rigger laver studieboliger på vandet, indrettet i skibscontainere. En Urban Rigger indeholder 12 lejligheder ml. 24-27 m2, samt 450 m2 fællesområder. Det anbefales, at det maksimale etageareal for husbåde ændres til 350 m2 i det omfang, husbåde er indrettet med 12 beboelser (eller mere). Subsidiær anbefales, at der gives dispensationsmulighed for maksimal etageareal, når der er tale om flere beboelser på een husbåd.
Læs høringssvar fra Rasmus Rømeling, adm dir Urban Rigger
Indsendt af:
Region Hovedstaden, råstofadministrationen
Dato: 14. november 2018
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Region Hovedstaden
By:
Hillerød
Postnr.:
3400
Læs venligst vedlagte.
Læs høringssvar fra Region Hovedstaden, råstofadministrationen
Indsendt af:
Lars Toksvig
Dato: 13. november 2018
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
PLH Arkitekter
By:
Kbh.Ø
Postnr.:
2100
På vegne af Ttit ejendomme as indsendes hermed Høringsvar: Forslag til ændringer af kommuneplanen, mht. friarealsprocent for ungdomsboliger Jyderup 1.11.2018 Ejendommens nuværende lejer - uddannelsesinstitutionen DMJX - forventes inden for en årrække at opsige lejemålet og flytte ud til Ørestaden. At finde en ny erhvervslejer vurderes at blive en udfordring grundet bygningens størrelse og store bygningsdybde, som vil gøre det svært at indrette attraktive tidssvarende arbejdspladser. Indledende undersøgelser viser midlertidigt at ejendommen kan indrettes effektivt til ungdomsboliger, grundet ejendommens disponering af brandtrapper, facadens vinduestakt og bygningens dybde. Derfor undersøger vi muligheden for konvertere Ejendommen Emdrupvej 72 til studieboliger, da vi mener at ejendommen vil kunne danne ramme om gode kvalitetsboliger til studerende, ikke mindst grundet ejendommens placering i byen: • Ejendommen ligger 400 meter fra Emdrup Station • Ejendommen ligger 150 meter fra det rekreative område Emdrup Søpark • Ejendommen ligger 300 meter til Emdrup Idrætsanlæg • Ejendommen ligger over for DPU, Aarhus Universitet på Emdrupvej • Ejendommen ligger tæt på Emdrupborg Kollegium Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 348 der i § 9. kræver at ejendommens friarealer skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet. Kommuneplanrammen 2015 der er gældende for området oplyser for område C1 en Friarealprocent, boliger generelt på 50%, men i tillæg nr. 25 til Kommuneplanen 2011 fremgår det af side 6 at: ” På den baggrund fastlægges et generelt krav til friarealer til kollegie- og ungdomsboliger på 30 % af etagearealet. Dette skal gælde for alle rammer uanset bebyggelsestætheden, og det svarer dermed til det friarealkrav, der stilles i de gældende kommuneplanrammer for de tætte områder (B6, C3 og S3).” Da ejendommens grundstørrelse er begrænset, ønsker vi at Kommuneplanen tillader at friarealerne for ungdomsboliger kan nedsættes til de 30 %, omtalt i Kommuneplantillæg 25, såfremt friarealerne vurderes af kommunen til at være af tilpas høj brugsmæssig kvalitet. Dermed kan en ny lokalplan udarbejdes for ejendommen og efter vurdering af kvaliteten af ejendommens friarealer - herunder fælles tagterrasser, tillade en konvertering til ungdomsboliger. Det vurderes at der hensigtsmæssigt kan tilvejebringes ca. 2950 kvm friarealer på grunden, hvoraf ca. 50 % tænkes etableret som hævede opholdsarealer i form af fælles tagterrasser, hvormed bygningen kan leve op til et fremtidigt krav om 30% friarealer. Vi ser frem til jeres tilbagemelding om vores forslag og står til rådighed for yderligere information Forslag til ændringer af kommuneplanen, mht. friarealsprocent for ungdomsboliger Jyderup 1.11.2018 Ejendommens nuværende lejer - uddannelsesinstitutionen DMJX - forventes inden for en årrække at opsige lejemålet og flytte ud til Ørestaden. At finde en ny erhvervslejer vurderes at blive en udfordring grundet bygningens størrelse og store bygningsdybde, som vil gøre det svært at indrette attraktive tidssvarende arbejdspladser. Indledende undersøgelser viser midlertidigt at ejendommen kan indrettes effektivt til ungdomsboliger, grundet ejendommens disponering af brandtrapper, facadens vinduestakt og bygningens dybde. Derfor undersøger vi muligheden for konvertere Ejendommen Emdrupvej 72 til studieboliger, da vi mener at ejendommen vil kunne danne ramme om gode kvalitetsboliger til studerende, ikke mindst grundet ejendommens placering i byen: • Ejendommen ligger 400 meter fra Emdrup Station • Ejendommen ligger 150 meter fra det rekreative område Emdrup Søpark • Ejendommen ligger 300 meter til Emdrup Idrætsanlæg • Ejendommen ligger over for DPU, Aarhus Universitet på Emdrupvej • Ejendommen ligger tæt på Emdrupborg Kollegium Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 348 der i § 9. kræver at ejendommens friarealer skal være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 15 pct. af erhvervsetagearealet. Kommuneplanrammen 2015 der er gældende for området oplyser for område C1 en Friarealprocent, boliger generelt på 50%, men i tillæg nr. 25 til Kommuneplanen 2011 fremgår det af side 6 at: ” På den baggrund fastlægges et generelt krav til friarealer til kollegie- og ungdomsboliger på 30 % af etagearealet. Dette skal gælde for alle rammer uanset bebyggelsestætheden, og det svarer dermed til det friarealkrav, der stilles i de gældende kommuneplanrammer for de tætte områder (B6, C3 og S3).” Da ejendommens grundstørrelse er begrænset, ønsker vi at Kommuneplanen tillader at friarealerne for ungdomsboliger kan nedsættes til de 30 %, omtalt i Kommuneplantillæg 25, såfremt friarealerne vurderes af kommunen til at være af tilpas høj brugsmæssig kvalitet. Dermed kan en ny lokalplan udarbejdes for ejendommen og efter vurdering af kvaliteten af ejendommens friarealer - herunder fælles tagterrasser, tillade en konvertering til ungdomsboliger. Det vurderes at der hensigtsmæssigt kan tilvejebringes ca. 2950 kvm friarealer på grunden, hvoraf ca. 50 % tænkes etableret som hævede opholdsarealer i form af fælles tagterrasser, hvormed bygningen kan leve op til et fremtidigt krav om 30% friarealer. Vi ser frem til jeres tilbagemelding om vores forslag og står til rådighed for yderligere information Venlig Hilsen Henrik Schrøder Direktør Ttit Ejendomme as
Læs høringssvar fra Lars Toksvig
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 12. november 2018
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1460
Økonomiforvaltningen Christianshavns Lokaludvalg skal henvise til vedhæftede omfattende høringssvar af 13. juni 2018, som blev afgivet i forbindelse med den interne høring. Hvor Kommuneplanstrategien indeholder helt overordnede mål, pegede vi i høringssvaret på behovet på en konkretisering, hvilket ifølge Økonomiforvaltningens punktvise gennemgang i hvidbogen (side 22-32) vil ske i det videre planarbejde, hvor vi vil få mulighed for at bidrage yderligere. Om fortætning skiver Økonomiforvaltningen eksempelvis i hvidbogen, at der ikke er planer om fortætning af det gamle Christianshavn, og at planlægningen vil tage udgangspunkt i det enkelte kvarter. Om verdensmålene oplyses, at konkretisering vil indgå i forslag til kommuneplan 2019. Om vort forslag til indførsel af 30 km/t hastighedszoner henviser forvaltningen til, at Borgerrepræsentationen den 6. november 2017 har vedtaget en nul-vision for dræbte og tilskadekomne i trafikken, men tilføjer, at der også er en hensyn at tage i forhold til de, som vil blive økonomisk berørt af hastighedsbegrænsninger. Forvaltningen har noteret sig ønsket om tilstrækkelige offentlige vandposter og toiletter, og tilføjer, at dette må sikres gennem budgetlægningen. Til vore tanker om Nyholm bemærker forvaltningen, at der ved en ændret anvendelse af området vil blive taget højde for kulturhistoriske værdier og sammenhænge. Værdien af de gode strategiske mål kan først vurderes, når målene udmøntes i konkrete beslutninger og handlinger. Christianshavns Lokaludvalg er glad for, at vores ønsker og ideer er blevet noteret og vil indgå i det nærmere planarbejde, som lokaludvalget naturligvis vil deltage aktivt i og bidrage til. Siden den interne høring har statsminister og overborgmester løftet sløret for udvikling af en ny ø, Lynetteholmen. Lokaludvalget ser positivt på, at stat og kommune samarbejder og i fællesskab søger at løse flere politikområder samtidigt, herunder infrastruktur, boliger, erhverv og klimasikring. Det er dog samtidigt afgørende, at borgerne inddrages i de videre drøftelser. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Rasmus Christiansen
Dato: 10. november 2018
Svarnummer:
18
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg synes, at oplægget til ny kommuneplan lover rigtig godt for København. Idet byen vokser, er det super vigtigt, at der stilles høje krav til byggeriet og de nye kvarterer. Jeg synes desværre, arkitekturen ser meget ens ud, når man kigger rundt på de større byer i Danmark og andre storbyer i fx Norden. Mørke mursten og sterile byrum. Hvor kunne det være fedt, hvis København krævede meget mere variation i form af materialer, farver, kontraster og detaljer, og fik skabt virkelig mangfoldige kvarterer, hvor man har lyst til at bo og opholde sig. Hvor man har råd til at bo, fordi den her 95 kvm regel for en boligs gennemsnitsstørrelse er sat ned eller måske endda slet ikke længere eksisterer. Så der bliver bygget det, der er behov for!
Læs høringssvar fra Rasmus Christiansen
Indsendt af:
Carsten Maegaard
Dato: 10. november 2018
Svarnummer:
17
Virksomhed / Organisation :
Arkitekt m.a.a.
By:
Herning
Postnr.:
7400
København er elsket for sin blanding af erhverv og boliger i en tæt bygningssubstans af 5-6 etagers huse, domineret af den taktile mursten eller pudset og malet overflade. Bygningerne er samlet i karreer med et klart offentligt gaderum og et lige så klart halvprivat gårdrum. Gårdrummene er, i takt med saneringen i de gamle bydele, blevet ændret til indbydende rekreative grønne opholdsarealer med lys og luft. Da det samtidig viser sig at være den optimale bygningshøjde i forhold til energiforbrug og miljø, bør fremtidens København bygge videre på disse to grundlæggende elementer(karré i max. 6 etager). Men husk at gårdrummene bør være mindst bygningshøjden x 1,5 i bredden. I Nordhavn og Sydhavn er de ofte for snævre til at tjene som rekreative rum. Stop for flere punkthuse. Og stop for yderligere boligudbygning i de gamle bydele. Fortæt i stedet for i de ældre forstæder som Glostrup, Rødovre m.fl. hvor der ligger mange ekstensivt udnyttede, udtjente erhvervsområder, der kan transformeres til boligformål. Det samme gælder mange blokbebyggelser fra 1960-70'erne, der kan fortættes til mere bymæssighed. Jeg ved godt at de ligger i andre kommuner, men set i helhedens interessse burde planen omfatte disse.
Læs høringssvar fra Carsten Maegaard
Indsendt af:
Bettina Hartmann
Dato: 10. november 2018
Svarnummer:
16
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg bor på Islands Brygge, og da jeg flyttede hertil i 2000 var vi vist omkring 7000 eller færre, nu er vi over 15.000 og skal være 25.000 om seks år, som jeg forstår det. Det har ændret området markant til at blive mere støjende og med mindre mulighed for at sidde i ro og fred på en plæne og læse en bog uden at blive forstyrret af diverse fester omkring en. Det har også ændret det positivt med flere sjove og skæve butikker, gallerier og cafeer. Men når jeg så læser at KBH er vokset med over 100.000 i de år, og skal vokse lige så meget de næste 12 år, så bliver jeg bekymret. Den by jeg elsker at bo i består både af mennesker, der bor her og tager hensyn til hinanden, OG af masser af natur og parker i vores baghaver. Jo flere mennesker der skal presses sammen på lidt plads, jo mere bekymret bliver jeg for, at det vil skabe udfordringer. Både i forhold til boligpriser (selvfølgelig), men også i forhold til støj og stress - og dermed bliver det mindre sandsynligt, at vi vil være gode til at vise hensyn, og kunne færdes trygt. Det fortæller KK ikke noget om hvordan vi skal håndtere? Og hvorfor er det at Københavns Kommune ikke stiller spørgsmålstegn ved hvor mange mennesker der skal flytte hertil, men bare siger OK? Hvorfor ikke hjælpe nærliggende kommuner eller endda resten af Sjælland til at skabe områder, der kan tilbyde noget lækkert byliv i ministørrelse, og med god offentlig transport til København, hvis de gerne vil på besøg? Hvilket bringer mig til byens gæster og turisme. Selvfølgelig vil vi gerne vise vores by frem og dele den med andre. Men jeg synes KK mangler at tage klart stilling til, at (om) vi prioriterer dem der bor her og betaler skatten. Så gæster skal instrueres i hvad hensynsfuld adfærd er i København, uanset om man er gæst fra Brøndby, Boston eller Beijing. Og KK skal lave klare rammer, såsom ingen forstærket musik i bybilledet uden tilladelse, så vi alle sammen kan være her. Det bør ikke være almindelig praksis at køre rundt på cykel eller i bil (eller partybus) og spille høj musik, eller at man ikke kan sidde i en park uden at dele sin musik med alle andre (eksempelvis). Ligesom vi naturligvis alle sammen smider affald i skraldespandene eller tager det med hjem - inklusiv cigaretskod, som er et kæmpe miljøproblem. Vi skal også lære vores udenlandske gæster at køre på cykel i trafikken, for de skaber fare for os alle sammen. Jeg synes godt vi må kommunikere om de udfordringer vi oplever med hinanden i bybilledet, og opstille rimelige rammer hvor nødvendigt. Hvordan hjælper KK borgere og gæster med at gøre det? Jeg undrer mig også over at de 17 verdensmål ikke er flettet ind i planen, og at der ikke er lagt konkrete planer for dem alle, på en måde der hænger sammen med by-udviklingen. En ting er den grønne profil, som er vigtig, helt sikkert (eks. SDG 7, 12 og 13 - selv om jeg ikke ser mange spor af 12 i planen?). Men der er også mål om lighed, ligestilling, fred og well-being, eks. SDG nr. 1, 3, 5, 10, og 16. Og den måde KBH jobcentre behandler nogle borgere på lever efter min bedste overbevisning ikke op til det, ligesom presset på vores grønne områder og den generelle stigning af antal mennesker på den samme plads ikke gavner - med mindre vi indarbejder nogle voldsomme kulturændringer i forhold til hvordan vi skal sameksistere fredeligt. København skal være for alle socialgrupper, og vi skal lære at respektere hinanden og værdsætte hinandens bidrag. Og tage hensyn. Hvordan vil Københavns Kommune bidrage til det? At sige at vi vil tage et socialt ansvar er flot, men hvordan ser det ud i praksis? Jeg synes også det burde være et krav for alle Københavner-virksomheder og organisationer, at de udarbejder en grøn rapport og CO2-fodaftryksanalyse, som KK stiller hjælp til rådighed med at udføre (skabeloner, rådgivning, etc.). Der er ikke tid til kun snak og flotte ord, der må bevidsthed og handling til. Og jeg forventer at KK går forrest. Hvilket bringer mig til bilerne. Nej, jeg kan ikke se at almindelige borgere i København har brug for en bil, eller at det at have en bil på vejen er en menneskeret. Hvis man bor og arbejder i København, har man ikke brug for en bil, med mindre man har et fysisk handicap eller lignende. Vi har rig mulighed for at bruge delebiler, offentlig transport og cykel. Jeg bryder mig ikke om forbud, og folk skal have lov til at have en bil hvis de ikke føler sig lykkelige uden. Men jeg synes ikke vi behøver at gøre det nemt for folk. Bilerne ud af byen, tak. Og hvis vi oven i købet vil bygge flere metrolinjer, så alle har gåafstand til metro, så kan jeg slet ikke se pointen i at arbejde for at gøre det bedre for bilerne også? Slet ikke når der inden for de 12 år ikke er udsigt til, at biler bliver miljøvenlige og CO2-fri. Hvis I havde udarbejdet en sammenhængende SDG-rettet plan, inklusive grønne rapporter og CO2-analyser ville I kunne se, at det ikke hænger sammen? Slutteligt: Nye høje huse, der skygger og tager al udsynet og udsigten i miles omkreds? Nej, det synes jeg nok ikke er en super god idé. Jeg værdsætter Københavns flade struktur, der er et åndehul i sig selv.
Læs høringssvar fra Bettina Hartmann
Indsendt af:
Jørgen Dahl Madsen
Dato: 8. november 2018
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokalråd
By:
København
Postnr.:
2100
Høringssvar om ”Verdensby med ansvar, forslag til kommuneplanstrategi 2018” Oplæg fra Østerbro Lokalråds Miljøudvalg den 7. november 2018 Miljøudvalget støtter oplæggets ideer om vægt på bæredygtighed i globalt perspektiv samt ønsket om en by med kant, der udvikles sammen med borgere og virksomheder, så København kan afprøve nye og innovative måder til udvikling af det gode storbyliv. Kommuneplanen bør tilgodese følgende forslag, som er vedtaget af Østerbro Lokalråds Miljøudvalg i møde den 7. november 2018 i Østerbrohuset: - Størst mulig fokus på FN´s 17 bæredygtighedsmål, særligt mål 11, 12, 13, 14 og 15 om bæredygtige byer og lokalsamfund. Konkret foreslår vi at der foretages en måling og vurdering af Københavns indsats i forhold til hvert enkelt af de 17 mål inden 2023. - Plantning af klimaskov i byen, jfr. et af FN´s vurdering af behovet for skov (CO2 reduktion) på et areal svarende til Indien. Dette mål kan kun tilgodeses ved medvirken af verdens byer i lyset af konkurrencen om arealanvendelsen. Konkret foreslår vi, at København gennemfører den tidligere plan om at plante 100.000 træer inden år 2023. Der indføres et nyt mål om at plante 1 mio. træer inden år 2030. - Forslag om naturbaseret design af samtlige gaderum i København, jfr. FN´s biodiversitets rapport om 2 års frist for opretning af biodiversiteten. Storbyerne kan spille en afgørende rolle i et samfund, hvor landbruget er effektiviseret til skade for biodiversiteten (jfr. eksemplet med overlevelse af honningbier i storbyen i modsætning til bierne i landbrugsområder). Østerbro Gadehaver er et konkret eksempel på et forsøg med naturbaseret design udført i praksis. - Forslag: Der udvikles en Vision om København som Verdens Klimahovedstad og en tilhørende plan for opfølgning ved en international mission for København til brug for C40 og den midtvejskonference om FN´s bæredygtighedsmål, som afholdes i 2023 i København (halvvejs til opfyldelse af 2030 målene som vedtaget i 2015). Resultaterne af de ovennævnte forslag gøres klar til at blive præsenteret i 2023 på midtvejskonferencen.
Læs høringssvar fra Jørgen Dahl Madsen
Indsendt af:
Rosa Nielsen
Dato: 8. november 2018
Svarnummer:
14
By:
Ishøj
Postnr.:
2635
Det ligger mig meget på sinde, at kbh ikke giver mere plads til natur og særegne milljøer, men mindre plads. Dette til trods for gentagne udtalelser fra borgmesteren om netop dette. Hvis man har fredet natur med rødlistet arter, som man derved har pligt til at beskytte, hvorfor handler man så imod denne pligt. Ifølge de sidste 30 års studier, hænger menneskets sundhed og fysiske omgivelser tæt sammen. Derfor er der brug for flere åndehuller. Ikke bare arkitekt tegnede parker, men de oprindelige miljøer, som gør Kbh, nærmere betegnet Amager, helt unikt. Vi skal alle være her - inklusiv naturen. Den er her ikke for os. Vi har brug for den.
Læs høringssvar fra Rosa Nielsen
Indsendt af:
Lars König
Dato: 7. november 2018
Svarnummer:
13
By:
Valby
Postnr.:
2500
København burde vove at arbejde med mere radikale tiltag for at sikre borgerne mindre støj, renere luft og bedre fremkommelighed i byen. En udvidelse af kapacitet i den offentlige trafik kan kun være en del af en større mere radikalt tilgang, som f.eks. kunne bestå i at i samarbejde med omegnskommunerne udvikle en plan til reduktion af individuelt biltrafik i byen. Dette kunne ske igennem forbedrede park-and-ride koncepter ved alle s-togslinjer, som giver bedre muligheder for at parkere sin bil og skifte til tog, nedsatte priser for brug af offentlig trafik, generel fordobling af antal vognene (toglængde for mere kapacitet) især i myldretiderne. Derudover kunne man overveje en endnu mere radikalt politik, som simpelthen forbyder udefrakommende biler i byen, undtagen varetransport, byggerelateret transport, rejsebusser, handikapkørsel og håndværker (listen kan sikkert udvides med andre relevante og nødvendige kørselsformer). Dette forudsætter dog at der findes attraktive alternativer for at gøre det muligt for især udefra kommende ansatte at nå frem til deres arbejdsplads. Ift. den fortsat tilladte trafik kunne man overveje at stille krav om at den skal være miljøvenlig eller der skal betales en slags miljøafgift, hvis ikke køretøjet lever op til de opstillede krav. Konsekvensen ville være en massiv reduktion af trafikmængden i byen, som ville øge fremkommeligheden for bl.a. bybusser og cyklister, mulighed for at åbne byrummet op for fodgængere, turister, cyklister m.fl. og dermed forbedre livskvaliteten og attraktiviteten af byen. Derudover ville luftforurening og trafikstøj kunne reduceres markant. Jeg er klar over at det kræver et samspil mellem mange forskellige aktører og velvillige politiker såvel kommunal og i Folketinget, men hvis København skal leve op til målsætningen om at være CO2-neutralt i 2025 og samtidig vil være en af de mest grønne byer på verdenskortet, så skal der også ydes en ekstraordinært indsats!
Læs høringssvar fra Lars König
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 7. november 2018
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedlagte høringssvar og tilhørende bilag.
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
HJØRDIS ESPENSEN
Dato: 3. november 2018
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
PENSIONIST
By:
København Ø
Postnr.:
2100
JA......HALLO.....HALLO...... JA VERDENSBY MED ANSVAR.......... HVA MED ANSVAR FOR VORES LUFTFORURENING........JEG TÆNKER IKKE "KUN" PÅ BILFOURENINGEN I BYEN.......MEN PÅ DE STORE TURISTSKIBE DER HVER DAG I SÆSONEN LIGGER TIL VED LANGELINIE OG NORDHAVN OS DER BOR I KVARTERET BLIVER IKKE "BARE" UDSAT FOR EN LUFTFORURENINGEN FRA SKIBENE(SOM FOURENER MERE EN DEN FORURENENG DER ER PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD) VI FÅR OGSÅ DEN MEGET FARLIGE DISEL SOM TOGENE UDSPRÆDER PÅ VORES DØRTRIN VI FÅR OGSÅ VORES DEL AF DISEL BUSSERNES UDSTØDNING.........KAN I IKKE I POLITIKERE FÅ FINGEREN UD OG ANLAGT LANDSTRØM.......DET ER EN 10 ÅR GAMMEL DEBAT OG EU HAR ENDA GIVET ET BELØB TIL LANDSTRØMPROJEKTET....... SE DOG NU AT FÅ DET GJORT.........HILSEN FRA EN 80ÅRIG KØBENHAVNER DER ER VED AT KVÆLES I LUFTFOURENING............HOST.....
Læs høringssvar fra HJØRDIS ESPENSEN
Indsendt af:
Søren Steen Rasmussen
Dato: 2. november 2018
Svarnummer:
10
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg vil foreslå at Østerbrogade fra Jagtvej og nordpå bliver opgraderet med vejtræer. Det vil gør Ydre Østerbro mere grøn og miljørigtig - også på det visuelle område. Samtidig vil det give et homogent udtryk af Østerbrogade, hvor der bliver bedre sammenhæng med Østerbrogade syd fra Jagtvej og dermed drive en naturlig udvikling af næringslivet, der vil profitere af det grønne miljø. Det vil ligeledes kunne nedsætte hastigheden på strækningen, der ofte overskrides pga. den brede vej med de kliniske vejsider - og dermed øge trafiksikkerheden for fodgængere og cyklister. Helt igennem win win i tråd med udviklingen og for en meget rimelig investering.
Læs høringssvar fra Søren Steen Rasmussen
Indsendt af:
Johanne Storgaard Brok
Dato: 30. october 2018
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
FN-forbundet København
By:
København Ø
Postnr.:
2100
I FN-Forbundet København imødekommer vi visionen om at gøre København til en ’Verdensby med Ansvar’. Vil man udføre det i praksis, må den internationale 2030-dagsorden om bæredygtig udvikling nødvendigvis være central i Kommuneplanstrategien. I det forslag, der er sat til høring, nævnes Verdensmålene blot tre gange. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne, at Verdensmålene eksisterer, men der er derimod behov for at Kommunen i højere grad operationaliserer de 17 Verdensmål i deres Kommuneplanstrategi. Københavns Kommune har selv udarbejdet en handlingsplan for implementeringen af Verdensmålene tilbage i 2017, så det er kun oplagt, at man tænker Verdensmålene ind som en integreret del af hovedstadens fremtid. I denne handlingsplan skriver Kommunen bl.a. at "Verdensmålene giver København en velkommen anledning til at udvide bæredygtighedsbegrebet og brede det ud over den grønne dagsorden." (s.6) Det er altså et bredt bæredygtighedsbegreb, der omfatter både den miljømæssig, sociale og den økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighedsbegrebet anvendes bestemt i det fremlagte forslag til Kommuneplanstrategien, men Verdensmålene skal være tydeligere i Kommuneplanstrategien. Vi opfordrer til, at handlingsplanen for implementeringen af Verdensmålene skrives ind som en del af Kommuneplanstrategien. Målene spiller en stor rolle også internationalt i forhold til sammenlignelighed med andre byer, så hvis København skal være en verdensby, må vi tage ansvar i forhold til den fælles globale dagsorden. Vi er langt fra i mål med at blive en ‘verdensby i social og bæredygtig balance’, og der er behov for ydmyg- og ærlighed om, hvor vi som by står, hvis vi skal komme i mål på sigt. Hermed en opfordring fra FN-forbundet København, om at medtænke Verdensmålene i den fremsatte Kommuneplanstrategi, i ønsket om et mere bæredygtigt København.
Læs høringssvar fra Johanne Storgaard Brok
Indsendt af:
Luci Smith
Dato: 26. october 2018
Svarnummer:
8
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
København har brug for en instans, hovr folk kan henvende sig, hvis de er ved at miste deres bolig. Vi bor i Sundholmsvejkvarteret og ser rigtig mange boligløse hele tiden. Der er brug for et sted, et kontor eller en instans, der kan hjælpe de, der feks ikke magter at skifte bolig, fordi de har psykiske problemer, er blevet ældre og kan ikke blive boende, fordi det er blevet for dyrt, eller de, der ikke har råd til at blive boende, pga Kontanthjælpsloft. Det er meget sværere, at få et sted at bo, når man er blevet hjemløse, der er som regel gæld og måske en depositum, der er væk. Der burde være en instans, som folk kunne blive henvist til, der kunne hjælpe dels med at blive i den bolig man har, dels med at bytte eller blive henvist til en mere tilsvarende bolig. Som en, der bor i Social Boligbyggeri, har vi nogle rettigheder. Vi ser andre, der ikke har. Der er mange mennesker, der ikke kan overkomme at få overblik over de muligheder, der findes. I en tid, hvor så mange mennesker bliver hjemløs, burde Københavns Kommune være med til at modvirke dette ved at tage hånd om borgerne og hjælpe folk dels med at beholde de boliger de har, dels med at finde en mere tilsvarende bolig, hvis der er brug for det.
Læs høringssvar fra Luci Smith
Indsendt af:
Torben Poulsen
Dato: 22. october 2018
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dansk Metalarbejderforbund
By:
København SV
Postnr.:
2450
TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN OG NY LOKALPLAN MOLESTIEN 7, 2450 KØBENHAVN SV, MATR. NR.: 0380A. I forbindelse med Dansk Metals ønske om at etablere ungdomsboliger på det eksisterende grundareal som huser Dansk Metals hovedsæde på Molestien 7, ønskes udarbejdet tillæg til Kommuneplan og ny lokalplan. Eksisterende plangrundlag Ejendommen ligger i henhold til Kommuneplanen i kommuneplanramme E2* med en bebyggelsesprocent på 150%, med maksimal højde på 24 meter og udlagt til blandet erhverv. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 324 ”Borgmester Christiansens Gade” fra år 2000. Ønske til nyt plangrundlag Kommuneplanrammen ønskes ændret til f.eks. C2 Bolig- og serviceerhverv med 150% i bebyggelsesprocent, som muliggør opførelse af ungdomsboliger. Der ønskes endvidere udarbejdet ny Lokalplan. Grundareal og eksisterende bebyggelse Det samlede grundareal for matr. 380a udgør 19.862 m² og Dansk Metals eksisterende byggeri udgør 9.388 m². Med en bebyggelsesprocent på 150% vil den samlede byggeret således udgøre 29.793 m², hvilket muliggør ca. 20.400 m² byggeret til et kommende ungdomsboligprojekt. Det er dog Dansk Metals ønske, at reservere byggeret til eventuel udvidelse af eksisterende domicil, således at det planlagte ungdomsboligprojekt vil udgøre ca. 18.500 – 19.000 m². Grundarealet hvor det kommende ungdomsboligprojekt ønskes realiseret er pt. ubebygget. Begrundelse for ønsket om ungdomsboliger. Dansk Metal ønsker at etablere ungdomsboliger af følgende primære årsager: • Placeringen er ideel for kommende studerende med anlæg af ny Metrostation under 100 meter fra ejendommen. • Placeringer er ideel for de studerende, med kort afstand til Ålborg Universitet (Campus Sydhavn), Københavns Universitet, IT-Universitetet og Professions-højskolen UCC.. • Dansk Metal har ca. 108.000 medlemmer, hvoraf ca. 9.100 er lærlinge og elever. • Behovet for ungdomsboliger er stadig stort med ca. 14.000 ansøgere på venteliste i henhold til CIU. • Placeringen langs Sjællandsbroen og Bådhavnsgade med mulighed for placering af udadvendte funktioner i stueetagen, som vil medføre liv og aktivite-et. • Mulighed for at etablere en attraktiv bebyggelse med støjafskærmede grønne friarealer mod syd og sydvest, med flot udsigt fra boligerne over Fiskerihavnen og Kalveboderne. • Unik mulighed for at knytte ”det gamle Sydhavn” sammen med det nye Sydhavn/Sluseholmen og i den forbindelse er Dansk Metal åbne for, at se på mulighederne for at etablere en gang- og cykelbro over Sjællandsbro-en/Sydhavnsgade, gerne i samarbejde med de øvrige grundejere i området og Københavns kommune. Procesbeskrivelse Dansk Metal har vurderet mulighederne for samarbejdspartner og har valgt Sjælsø Management. I samarbejde med Sjælsø Management er udvalgt 4 arkitektfirmaer, som hver især har givet deres bud på fremtidens ungdomsboliger, hvorefter 2 arkitektfirmaer er udvalgt til at udarbejde et indledende volume-studie og skitseprojekt, som kan danne grundlag for kommende proces med udarbejdelse af Kommuneplantillæg og lokalplan. Dansk Metal har valgt, at arbejde videre med DesignGroup Architects, som i samarbejde med Københavns Kommune vil udarbejde grundlaget for Kommuneplanstillæg og lokalplan. Vi imødeser jeres stillingtagen til vores ønsker og deltager gerne i et afklarende møde, hvor vi kan præcisere vores visioner og tanker. Med venlig hilsen Torben Poulsen Hovedkasserer
Læs høringssvar fra Torben Poulsen

Sider