Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
Claus Krarup
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
66
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Claus Krarup
Indsendt af:
Simone Mira Winther Rasmussen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
65
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
REMA Butiksudvikling A/S
By:
Greve
Postnr.:
2670
Indeholder to uafhængige høringssvar hhv. ang. (1) Lokalcenter Kastrupvej og (2) Bemærkning til parkeringsnormen i Københavns Kommune, begge er ligeledes vedhæftet som PDF. (1) LOKALCENTER KASTRUPVEJ, se vedhæftet bilag 1 I relation til den igangværende høring af Kommuneplanstrategi 2018 for København, der går forud for den kommende revidering af kommuneplanen, skal vi hermed anmode om en mindre fysisk udvidelse af Lokalcenter Kastrupvej, der ligger langs med Kastrupvej mellem Lemnosvej og (næsten) Ceylonvej. Rammebetegnelsen i Kommuneplan 2015 er B2 – 161. Selve detailhandelsrammen for lokalcenteret er på de maksimalt tilladte 3.000, hvoraf ca. 1.640 m2 er benyttet til butiksareal, bl.a. til en REMA 1000 butik beliggende på Kastrupvej 135. Anmodningen går derfor kun på at inkludere adresserne Kastrupvej 139, Ceylonvej 1 og Ceylon 3, henholdsvis matr.nr. 2856, 2873, 2874, alle Sundbyøster, København, i det eksisterende lokalcenter for derigennem på sigt at give mulighed for en udvidelse af den eksisterende butik op til de maksimalt tilladte 1.200 m2 for den type butikker samt etablere yderligere lejligheder efter samme princip, som der allerede forefindes. Afgrænsningen fremgår af vedlagte bilag 1, hvor lokalcenterets fysiske placering er markeret med grønt og udvidelsen af centeret er markeret med rød skravering. Inde for en radius af 500 meter af butikken findes der 4.267 boliger, svarende til 8.796 personer og det er vor opfattelse, at ovennævnte mindre fysiske udvidelse af lokalcenteret vil styrke centeret og dermed lokalområdet. (2) PARKERINGSNORMEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Med henvisning til side 10-11 i Planstrategien, hvor det fremgår, at bilejerskabet i København er stigende, at bilen er det primære transportmiddel, at andelen af kørte ture i bil er steget og at det sammenlagt lægger pres på byens arealer til parkering, opfordres Københavns kommune hermed til revurdere den eksisterende generelle og restriktive norm for bilparkering i forbindelse med dagligvarebutikker til en mere dynamisk tilgang, hvor der skelnes mellem placeringer i tætbyen og placeringer ved trafikårer. Den gældende kommuneplan fastsætter parkeringsnormen for dagligvarebutikker til maks. 1 pr. 150 m2 bruttoetageareal samt, at der ved en konkret vurdering kan maksimeres til 1 pr. 100 m2 eller minimeres til 1 pr. 200 kvadratmeter. Det betyder konkret, at med den reviderede Planlov (hvorpå det friske kommuneplantillæg, Butiksstørrelser i Detailhandlen, hviler) der muliggør dagligvarebutikker på op til 1.200 m2 i lokalcentre i Københavns kommune, kan der generelt etableres maks. otte parkeringspladser, men ved en eventuel konkret vurdering, kan der etableres op til maksimalt 12 parkeringspladser og i værste tilfælde maksimum seks pladser. Seks, otte, tolv eller i nogen tilfælde ingen parkeringspladser til en dagligvarebutik kan i mange tilfælde fungere fuldstændig fint, hvis en butik er placeret som f.eks. REMA 1000 på Hammerichsgade, Netto på Rådhuspladsen eller ved Nørreport station eller en hvilken som helst anden kæde placeret ved et trafikalt offentligt knudepunkt. Men lige så snart man bevæger sig uden for den tætte by, hvor kollektiv trafik benyttes i mindre grad og hvor folk også bor, begynder manglende parkeringspladser ved dagligvarebutikker at betyde unødig trafik i form af afventende cirklen rundt mens man venter på en ledig plads eller man holder i tomgang. Begge dele er lige unødigt forurenende. Københavns kommune har rigtig mange trafikale årer med tæt biltrafik, hvor folk færdes af forskellige årsager og får deres hverdag til at hænge sammen. Derfor vil det være relevant at tænke folks handlemønstre ind i denne daglige hverdagsfærd ved at revurdere den gældende parkeringsrestriktion og give mulighed for en yderligere differentiering af parkeringsnormen afhængig af, hvor folk benytter offentlige transportmidler og hvor de er afhængige af deres bil, der bl.a. også bruges til dagligvareindkøb. Tilstødende kommuner til København arbejder med minimumskrav for parkering til dagligvarebutikker, formentlig netop for at vise hensyn til borgere i kommunen og miljøet. For eksempel kan nævnes: - Frederiksberg kommune har et minimumskrav på 1 pr. 50 m2 butiksareal (bruttoareal) - Tårnby har et krav om minimumskrav på 1 pr. 12 m2 salgsareal - Hvidovre har et minimumskrav på 1 pr. 25 m2 butiksareal (bruttoareal) - Gentofte har et minimumskrav på 1 pr. 12,5 m2 butiksareal (bruttoareal) Forhåbentlig kan ovenstående inspirere til at revurdere og genoverveje parkeringsnormen for etablering af dagligvarebutikker i København kommune. Som aktør i branchen, vil vi gerne tilbyde at indgå i dialog og udveksle erfaringer.
Læs høringssvar fra Simone Mira Winther Rasmussen
Indsendt af:
Lis Rohr Remvold
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
64
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Lis Rohr Remvold
Indsendt af:
Svend Aage Schiermacher
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
63
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1401
Det er en vigtig opgave at planlægge en storbys udvikling, og man må koncentrere sig om store enheder og deres fremtid, og for en stund lægge særinteresser nu og her til side . Man skal se på store enheder, der kan forbedres i fremtiden, men også lægge vægt på områder udenfor byen, der evt. kan komme i spil om 10-50 år. Lynetteholmen må siges at være et sådan ideprojekt af et vist format. I vedlagte notat kan man få information om projektet og samtidig en teknikers kommentarer hertil. M.v.h.
Læs høringssvar fra Svend Aage Schiermacher
Indsendt af:
Jonas jensen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
62
By:
København
Postnr.:
2450
_________________________________________________ Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Jonas jensen
Indsendt af:
Mark Kjellman Hansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
61
Virksomhed / Organisation :
KANT Arkitekter
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedrørende Den gule By. København 19.11.2017 På vegne af Ejendomsselskabet Otto Aps. fremsendes hermed høringssvar: Forslag til ændringer af kommuneplanen for ”Lille Vesterbro”, delområde II, matrikel Udenbys Vester Kvarter, København 1695 g og 1695 u. Området er udlagt som Tekniske anlæg med betegnelsen T1, men er samtidig i lokalplan nr. 433 med tillæg nr. 1 udpeget som perspektivområde, hvor byudvikling kan ske efter 2017. Specielt for område II, der i dag huser ’Den gule By’ forslås det, at områdets udlægning ændres fra Tekniske anlæg til boliger, så det vil være muligt at fortætte med nye boliger på matriklerne i tråd med, at området er udpeget til perspektivområde, og at DSB fortsat fraflytter området. Derudover giver det ikke mening, at udvide området med tekniske anlæg, da hele området omkring ligeledes tænkes udlagt til boliger. En eventuel fortætning vil tage stort hensyn til bebyggelsens nuværende status som bevaringsværdig, og ligeledes tage hensyn til den eksisterende beplantning, der i lokalplanen også er udvalgt som bevaringsværdig. En ny bebyggelse vil samtidig forholde sig til stedet oprindelige arkitektoniske ånd, både materiale og formmæssigt og tilpasses denne, så en naturlig sammenhængskraft opstår. Det anses for realistisk at kunne bygge 21 rækkehuse fordelt i 2 stænger, der placeres omkring den eksisterende mesterbolig, uden at røre ved den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse og beplantning. Projektet vil højne områdets sociale liv, og give mulighed for et større og mere tidssvarende fællesskab i forhold til områdets størrelse og derigennem være et godt forgangsbillede for de øvrige projekter, der er på i området. Området er meget børnevenligt, og eftertragtet – da der er små grønne haver og legeplads lige op til boligerne. Der påtænkes også adgang til små haver samt legeplads for nye boliger. Som også påtænkes med effektiv indretning, så de også vil være økonomisk attraktive. Det anbefales samtidig, at der i Rækkefølgeplanen tages hensyn til området, således at det prioriteres og rykkes frem i behandlingsplanen, da omtalte projekt vil kunne igangsættes meget hurtigt. Med venlig hilsen Mark Kjellman Hansen KANT Arkitekter Ryesgade 19c, 2.sal 2200 København N
Læs høringssvar fra Mark Kjellman Hansen
Indsendt af:
Christian Herskind
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
60
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvaret er vedhæftet i separat fil.
Læs høringssvar fra Christian Herskind
Indsendt af:
Kyed
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
59
By:
Kastrup
Postnr.:
2770
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Kyed
Indsendt af:
Jonas Møller Andersen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
58
By:
københavn
Postnr.:
2400
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Jonas Møller Andersen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
57
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar om kultur i kommuneplanstrategien Kulturfolk, borgere og lokaludvalgsmedlemmer på tværs af byen mødtes den 14. november til et møde, hvor kulturens manglende synlighed i kommuneplanstrategien var temaet. Mødet var indkaldt af Valby Lokaludvalg på tværs af bydelene og blev afholdt i VerdensKulturCentret på Nørre Allé. Der var 42 deltagere i mødet, som i fællesskab er afsendere på dette input til høringen om Kommuneplanstrategien. På mødet blev der enighed om at foreslå, at der indsættes et afsnit i Kommuneplanstrategien s. 34-35, der målrettet sætter fokus på kultur som et af de områder, som Københavns Kommune indtænker i sin strategi for udvikling af byen. Sammenfattende foreslås det, at der indsættes et afsnit med følgende indhold: ”København som kulturby København skal indtænke kultur i byplanlægningen. Rammerne for kultur skal vokse i takt med byens demografi, og der skal afsættes plads og en fast procentdel af byggesummen til kultur, hvor byen vokser. København skal være en by, der tør give alle fra vuggestue over børnehave, folkeskole og videre kunst, kultur og dannelse. Alle bydele skal have professionelle faciliteter og aktiviteter, rettet mod børn og voksne uanset økonomisk baggrund. Kulturen sætter København på verdenskortet og er ikke kun for københavnerne.” Med venlig hilsen på mødedeltagernes vegne Michael Fjeldsøe, formand for Valby Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Enhedslisten Amager Vest
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
56
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
partiafdeling
By:
København
Postnr.:
2300
Enhedslisten Amager Vest opfatter forslag til kommuneplan-strategi som en salgsbrochure med henblik på at tiltrække investorer, bl.a. fordi vi ikke mener der er hold i de prognoser man fremsætter, fordi man ønsker at fortsætte med at kunne sælge grunde til nyt boligbyggeri. Det voksende indbyggertal i de senere år skyldes især unge der føder børn, og resten af nettotilflytningen skyldes udenlandsk arbejdskraft og studerende, hvor mange udgør studerende fra udlandet, som forlader byen efter endt uddannelse. Reelt har der været en nettofraflytning fra København de sidste par år......................: læs vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Enhedslisten Amager Vest
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
55
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Thomas M Pedersen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
54
By:
Birkerød
Postnr.:
3460
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Thomas M Pedersen
Indsendt af:
Katrine Bohr
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
53
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Katrine Bohr
Indsendt af:
Poul Nielsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
52
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
3RK
By:
Ballerup
Postnr.:
2750
Høringssvar i forhold til kommuneplanrevision (revision af KPL 15). Vedrørende ejendommene matr.nr. 5595 og 5681 Udenbys Klædebo Kvarter, beliggende Hermodsgade 26 og 28. Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 76, ”Titangade” bekendtgjort 13. marts 1985, og er beliggende i planens område A II. Efterfølgende er der udarbejdet 5 tillæg til lokalplanen der ikke har indflydelse på heromhandlede 2 ejendomme. Det fremgår af lokalplanens § 3, om anvendelse, at der kun må opføres eller indrettes bebyggelse til administration, liberale erhverv mv. samt andre virksomheder, der efter magistratens skøn ikke i mere end ubetydelig grad kan medføre luftforurening, støjforurening eller andre ulemper, og som efter magistratens skøn naturligt hører hjemme i området. Ejendommene er i relation til KPL 15 beliggende i et område for serviceerhverv (S3). Der åbner Metrostation ved Skjolds Plads i 2019. Ejendommen ligger på nabovejen til Metrostationen og der er under 100 m i gå-afstand (stationsnært). Ejendommen/grundstykket matr.nr. 5595 er ubebygget. Den eksisterende bygning på matr. nr. 5681 er opført i 1936 som produktionsbygning og anvendes nu til skole. Bygningen er i KPL 15 udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi (save 3). Ifølge BBR har de 2 ejendomme tilsammen et grundareal på 3.160 m2 og et bruttoetageareal på 3.000 m2. Byggeriet er i 2 etager med en bygningshøjde på 8,9 m. Lokalplan 76 er skabt i 1985 ud fra sin tids fokus på byudvikling. Man kan sige, at den hverken i anvendelsesbestemmelser eller udnyttelsesgrad i tilstrækkelig grad understøtter visionerne for områdets aktuelle byudvikling eller kommunens arkitekturpolitik. I mellemtiden er denne del af Nørrebro blevet til et særligt campusområde med vægtning af uddannelser samt synergieffekt mellem forskellige fakulteter og supplerende funktioner. Ikke mindst vil en fokuseret boligdel også være et positivt bidrag hertil. Ejer ønsker ejendommen udviklet til en anvendelse med ungdomsboliger. For samtidig at løfte den betragteligt store bevarings- og transformationsopgave der ligger i den eksisterende ejendom, er det væsentligt at kunne få tilladelse til at bebygge med en sammenhængende enkeltfunktion som fx ungdomsboliger. I kommuneplanstillæg nr. 50, på side 26, er anført ”Samtidigt ønsker kommunen at udvikle området som en del af Copenhagen Science City” og ”Det omfatter eksempelvis virksomheder, vidensinstitutioner, ungdomsboliger m.v.” Der har været afholdt 2 møder med Teknik- og Miljøforvaltningen, Serviceområde Byens Udvikling, om udviklingen af ejendommene, senest den 15. november 2018. Forvaltningen har givet udtryk for en positiv holdning til at udarbejde et tillæg til lokalplan 76 med en anvendelse til boliger. I den forbindelse har forvaltningen gjort opmærksom på, at udarbejdelse af et lokalplantillæg som ønsket, forudsætter en ændring af rammerne i KPL 15, og har opfordret til fremsendelse af dette høringssvar. Lokalplantillægget skal omfatte de 2 heromhandlede ejendomme, der vil blive sammenlagte matrikulært. Ønsket om indretning af boliger forudsætter, at rammen i Kommuneplanen ændres til en ramme for boliger (B-område). Området er meget tæt på flere store uddannelsesinstitutioner og det er derfor naturligt, at der gives mulighed for etablering af ungdomsboliger. Tillæg 4 til lokalplan 76 omhandler 3 ejendomme mod Sigurdsgade, hvor der gives mulighed for nyt boligbyggeri. Denne bræmme af boliger kan naturligt fortsættes rundt i kanten af S3 området op ad Hermodsgade, hvor den tilsluttes boligrammen mod Haraldsgade. Bygningen er meget velegnet til at transformere, under hensyn til bevaringsværdigheden, til ungdomsboliger på grund af dens søjle- plade konstruktion i beton. Desuden medfører den relativ store bygningsdybde, at der kan etableres midtergang med boliger til begge sider. Det påtænkes at tilføre bygningen en overbygning af let karakter og evt. tilbygning på den tomme grund (matr.nr. 5595). De konkrete muligheder skal aftales i et lokalplanforløb med TMF. Bygningens stueetage er tænkt indrettet med fælles funktioner for ungdomsboligerne. Det vil medvirke til at skabe liv i gaden og medføre tryghed for beboere og børn i nærområdet. Rammeændringen ønskes derfor, som nævnt, til B-område med en maks. bebyggelsesprocent på 185, friarealprocent på mindst 30, bygningshøjde på maks. 24 m og parkeringsdækning på 1 bilparkeringsplads pr. 300 m2 bruttoetageareal. Cykelparkering efter nuværende krav. 19. november 2018 mvh 3RK arkitekt maa Poul Nielsen
Læs høringssvar fra Poul Nielsen
Indsendt af:
Jette poulsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
51
By:
Kæbenhavn
Postnr.:
2450
Bliv væk fra vores kvarter , ikke mere betong slum . Bevar vores åndehuld og vores sidste fisker det er vires kultur arv og et meget yndet sted også for turister , byg ud af bygen og få liv i udkands Danmark i stedenfor
Læs høringssvar fra Jette poulsen
Indsendt af:
Lars Nielsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
50
Virksomhed / Organisation :
DKE
By:
Aalborg
Postnr.:
9000
Det er en svær opgave, at skabe en ny by, som giver stor værdi at leve og arbejde i. Særligt når det skal gå hurtigt. eller få tager beslutningerne for det hele. Det er en meget kompleks opgave. Vi vil foreslå, at man tænker mere på grønne løsninger, på ude- & opholds arealer. Men også at man i klyngevis samler erhverv i de nye bydele, i stedet for at sprede dem med spredehagl, så at sige. I Ørestad har man undladt, suk, at samle butikkerne, at åbne Fields op i stueetage. At samle cafeliv, at sikre adgang med træ pontoer ned til vandet. Man har også lavet boliger til børne familier, hvor de skal gå 500 meter til nærmeste p-hus, med børn, indkøb osv. Det er ikke alt sammen så godt. Man kunne godt have lavet P-kældre, som alle kunne få adgang til. Det hele er kronet af med en folkeskole, med børn i en alder, hvor de behøver plads for at krudtes af... og hvor er nærmeste plads, da skolegården er alt for lille ? Den hedder Fields !! Byparken er for langt væk til at de kan nå eller gider gå derhen. Nej - lad os få mere humanisme ind i de nye bydele... mere adgang til vandet med både.. bevare mere af de gamle bygninger, og stemninger - i stedet for at lade alle de gamle bygninger, nogle grimmme (med charme) ned overalt. Der er meget godt i det man udvikler; men meget er også - desværre skidt. På bryggen, mod Sluseholmen har man forsøgt at lave nogle gode tilgange til vandet - hvor man kan sidde tæt på vandet. Lad noget meget mere af det, og huske grønne træer iblandt ! Hvorfor giver man ikke mulighed for at sejle eller ro på kanalerne i Ørestad ? Mere byliv, mere puls er ønsket. De her sokkel grunde man har bygget op derude, forhindrer en masse gode løsninger til storskrald, cykel parkering, og aflæsningspladser for biler, til varer, flyttebiler osv.... Det ser flot ud; men er ikke så humanistisk at bo og leve i... Pas på det med at umenneskeliggøre byen. I Carlsberg byen er langt fra alt godt - hvis man skal fremhæve eksempler på det man ikke skal have. Højhuse, hvor der intet grønt at at få adgang til, hvor vinden blæser så man knap kan åbne vinduet (og igen har tænkt at bruge erfaringer fra NY, hvordan man kan bedre det ?). Der blæser meget mellem de høje huse, og der er meget lidt grønt miljø. Det første højhus står meget tomt på de højere etager- hvorfor ?! Gode boliger har grønne områder lige nedenfor, og altaner der er møblerbare. Med borde, stole og en enkelt solseng. Det er f. eks. 2 x 5 meter store. Det bliver de også nogle gange i nybyggeri. Men det må man ikke i de gamle bygninger. Her en en god altan ifølge kommunen, en lille en. Meget lille ! Næppe oover 130-150 cm. dyb. Det giver ikke logik. For i de gamle kvarterer, er blæser det ikke i karré erne. Og altanerne er typisk ud for bad, soveværelser og køkken. Det er ikke her, man behøver så meget lys. Spørger man brugerne, så vil de hellere have store altaner, end mere lys i bad, køkken og soveværelser. Kunne man ikke overveje, at give folket det folket gerne vil have ? Gode, store brugbare altaner. Der kommer også større vinduer via en dør til altanen, man kunne måske endda tillade dobbelt døre, foldedøre osv.. for at give mere luft og adgang til altanen (og dermed også lys). I øvrigt kunne man måske også stille krav til at altanerne så pænere ud, nogle gange ligner noget fra en fabrik på undersiden - en hvid, lukket plade kunne gøre det meget pænere. P-pladser ? Tja, bilen er altså kommet for at blive... nogle kan slet ikke aflevere børn, køre på arbejde (i en forstad) eller arbejde - uden at have en bil. Man har også bygget en bro til Sverige, hvad kommer der over den ? - biler !! Hvorfor har man forspildt mulighed for f. eks. at lave en kæmpe p-plads under Kgs. Nytorv ? Så kunne man få bilerne væk fra P-pladserne i terræn ? I øvrigt kører man ofte 20% mere i centrum, for at lede efter en P-plads. Smart - ike ?! Klart søger vi flere cykler til transport, mere Metro. Men det bør ikke medføre, at bilen lægges for had. Selv alternative politikere går ind for mere grøn trafik, og tager bilen.... øh flyet ! Kort sagt - prøv at forstå og acceptere, at nogle har virkelig brug for en bil, for at familie livet kan hænge sammen. Klart bor man på brokvarteret, og har administrativ job i city, så kan man cykle til det meste. Men ikke med 2 børn, med børnehave på brokvartererne, og arbejde udenfor metro eller S-tog. Flot initiativ at samle gode ideer ind. På mange områder er de nye byggerier - noget kedeligt, som bestemt ikke sender København på verdens kortet. Så forleden at man tillader soveværelser på 5 m2 i nybyggeri - det er vel burhøns bure vor voksne ? En regering der ikke kan indrømme fejl, er åbne for at gøre det bedre, kan ikke regere. Citat Napoleon den 1. Det samme gælder også for en kommune. Tillad mere, når der er fokus på opholds arealer, grønne løsninger og brugbar arkitektur. Lad os få flere tagboliger med tagterasser for alle - med læ og afskærmning. Med tilbagetrukne altaner mod solen, om det så er mod gaden. De kan lave det flot og anderledes i Berlin. Få den der bispebue gravet ned, og så lavet nogle åndehuller i København. Lad folk sejle kano op af "åen" så at sige og ned i havne. Det kan de i Hamborg. Veje i centrum har de gravet ned i Düsseldorf. Tænk perspektiver - og forsøg at gøre det nye byggeri sjovere, flottere og mere menneskeligt. Lad en by med mere puls og menneskelighed. København kan godt - se blot broen over havneløbet ved skuespil huset, havne badet m.v. Men vi behøver meget mere af det ! Med åbent sind - kan vi gøre København langt bedre, både os private bygherrer som byen og staten.
Læs høringssvar fra Lars Nielsen
Indsendt af:
Lars Nielsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
49
Virksomhed / Organisation :
DKE
By:
Aalborg
Postnr.:
9000
Det er en svær opgave, at skabe en ny by, som giver stor værdi at leve og arbejde i. Særligt når det skal gå hurtigt. eller få tager beslutningerne for det hele. Det er en meget kompleks opgave. Vi vil foreslå, at man tænker mere på grønne løsninger, på ude- & opholds arealer. Men også at man i klyngevis samler erhverv i de nye bydele, i stedet for at sprede dem med spredehagl, så at sige. I Ørestad har man undladt, suk, at samle butikkerne, at åbne Fields op i stueetage. At samle cafeliv, at sikre adgang med træ pontoer ned til vandet. Man har også lavet boliger til børne familier, hvor de skal gå 500 meter til nærmeste p-hus, med børn, indkøb osv. Det er ikke alt sammen så godt. Man kunne godt have lavet P-kældre, som alle kunne få adgang til. Det hele er kronet af med en folkeskole, med børn i en alder, hvor de behøver plads for at krudtes af... og hvor er nærmeste plads, da skolegården er alt for lille ? Den hedder Fields !! Byparken er for langt væk til at de kan nå eller gider gå derhen. Nej - lad os få mere humanisme ind i de nye bydele... mere adgang til vandet med både.. bevare mere af de gamle bygninger, og stemninger - i stedet for at lade alle de gamle bygninger, nogle grimmme (med charme) ned overalt. Der er meget godt i det man udvikler; men meget er også - desværre skidt. På bryggen, mod Sluseholmen har man forsøgt at lave nogle gode tilgange til vandet - hvor man kan sidde tæt på vandet. Lad noget meget mere af det, og huske grønne træer iblandt ! Hvorfor giver man ikke mulighed for at sejle eller ro på kanalerne i Ørestad ? Mere byliv, mere puls er ønsket. De her sokkel grunde man har bygget op derude, forhindrer en masse gode løsninger til storskrald, cykel parkering, og aflæsningspladser for biler, til varer, flyttebiler osv.... Det ser flot ud; men er ikke så humanistisk at bo og leve i... Pas på det med at umenneskeliggøre byen. I Carlsberg byen er langt fra alt godt - hvis man skal fremhæve eksempler på det man ikke skal have. Højhuse, hvor der intet grønt at at få adgang til, hvor vinden blæser så man knap kan åbne vinduet (og igen har tænkt at bruge erfaringer fra NY, hvordan man kan bedre det ?). Der blæser meget mellem de høje huse, og der er meget lidt grønt miljø. Det første højhus står meget tomt på de højere etager- hvorfor ?! Gode boliger har grønne områder lige nedenfor, og altaner der er møblerbare. Med borde, stole og en enkelt solseng. Det er f. eks. 2 x 5 meter store. Det bliver de også nogle gange i nybyggeri. Men det må man ikke i de gamle bygninger. Her en en god altan ifølge kommunen, en lille en. Meget lille ! Næppe oover 130-150 cm. dyb. Det giver ikke logik. For i de gamle kvarterer, er blæser det ikke i karré erne. Og altanerne er typisk ud for bad, soveværelser og køkken. Det er ikke her, man behøver så meget lys. Spørger man brugerne, så vil de hellere have store altaner, end mere lys i bad, køkken og soveværelser. Kunne man ikke overveje, at give folket det folket gerne vil have ? Gode, store brugbare altaner. Der kommer også større vinduer via en dør til altanen, man kunne måske endda tillade dobbelt døre, foldedøre osv.. for at give mere luft og adgang til altanen (og dermed også lys). I øvrigt kunne man måske også stille krav til at altanerne så pænere ud, nogle gange ligner noget fra en fabrik på undersiden - en hvid, lukket plade kunne gøre det meget pænere. P-pladser ? Tja, bilen er altså kommet for at blive... nogle kan slet ikke aflevere børn, køre på arbejde (i en forstad) eller arbejde - uden at have en bil. Man har også bygget en bro til Sverige, hvad kommer der over den ? - biler !! Hvorfor har man forspildt mulighed for f. eks. at lave en kæmpe p-plads under Kgs. Nytorv ? Så kunne man få bilerne væk fra P-pladserne i terræn ? I øvrigt kører man ofte 20% mere i centrum, for at lede efter en P-plads. Smart - ike ?! Klart søger vi flere cykler til transport, mere Metro. Men det bør ikke medføre, at bilen lægges for had. Selv alternative politikere går ind for mere grøn trafik, og tager bilen.... øh flyet ! Kort sagt - prøv at forstå og acceptere, at nogle har virkelig brug for en bil, for at familie livet kan hænge sammen. Klart bor man på brokvarteret, og har administrativ job i city, så kan man cykle til det meste. Men ikke med 2 børn, med børnehave på brokvartererne, og arbejde udenfor metro eller S-tog. Flot initiativ at samle gode ideer ind. På mange områder er de nye byggerier - noget kedeligt, som bestemt ikke sender København på verdens kortet. Så forleden at man tillader soveværelser på 5 m2 i nybyggeri - det er vel burhøns bure vor voksne ? En regering der ikke kan indrømme fejl, er åbne for at gøre det bedre, kan ikke regere. Citat Napoleon den 1. Det samme gælder også for en kommune. Tillad mere, når der er fokus på opholds arealer, grønne løsninger og brugbar arkitektur. Lad os få flere tagboliger med tagterasser for alle - med læ og afskærmning. Med tilbagetrukne altaner mod solen, om det så er mod gaden. De kan lave det flot og anderledes i Berlin. Få den der bispebue gravet ned, og så lavet nogle åndehuller i København. Lad folk sejle kano op af "åen" så at sige og ned i havne. Det kan de i Hamborg. Veje i centrum har de gravet ned i Düsseldorf. Tænk perspektiver - og forsøg at gøre det nye byggeri sjovere, flottere og mere menneskeligt. Lad en by med mere puls og menneskelighed. København kan godt - se blot broen over havneløbet ved skuespil huset, havne badet m.v. Men vi behøver meget mere af det ! Med åbent sind - kan vi gøre København langt bedre, både os private bygherrer som byen og staten.
Læs høringssvar fra Lars Nielsen
Indsendt af:
Mette Rygaard
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
48
By:
Roskilde
Postnr.:
4000
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Mette Rygaard
Indsendt af:
Heidi Lyng
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
47
Vedhæftede filer: 1
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Heidi Lyng
Indsendt af:
Ulrik Fenger Mathiasson
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
46
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fiskerhavnens Venner
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Ulrik Fenger Mathiasson
Indsendt af:
Over Byen Arkitekter
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
45
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Over Byen Arkitekter
By:
København S.
Postnr.:
2300
Resumé: I forbindelse med ejendommen Rønnegade 3-5, 2100 København, matrikel 4883, Udenbys Klædebo Kvarter, ønsker ejer at muliggøre konvertering til studieboliger/boliger i eksisterende ejendom, samt for ny uudnyttet byggeretter. Ejendommen er beliggende i et område, der i dag reguleres af Kommuneplan 15, der berammer området som S3 område med en maksimal boliganvendelse på 25%. Ejer indstiller, at der indføres en ændret ramme i kommuneplanen til B5 for området. Eksisterende plangrundlag: Kommuneplan 2015 område S3. Bebyggelsesprocent på 185% Maksimal højde 24m. Ønske til nyt plangrundlag Kommuneplanrammen ønskes ændret til B5 område. Bebyggelsesprocent på 185% Maksimal højde 24m. Begrundelse for indstilling Ejer har sammen med Over Byen Arkitekter udviklet diverse scenarier til konvertering af eksisterende tomme ejendom til studieboliger. Studieboliger i dette område indpasser sig i en række politiske visioner for etablering af flere studieboliger i København generelt. Placeringen Rønnegade 3-5 ligger ideelt i forhold til en række universiteter i nærområdet, herunder Universitetsparken. Placeringen ligger stationsnært fra den kommende Metro på Vibenshus Runddel med under 450 m gå-afstand. Placeringen ligger overfor LP 185 v. Ragnagade, der indeholder Boliger og Serviceerhverv. Proces: Vi er indstillet på at udarbejde et projekt i høj kvalitet og i samarbejde med Københavns Kommune. Vi mener hermed at indstillingen ligger i tråd med området generelt, samt de politiske visioner for udvikling og etablering af flere studieboliger og ser frem til jeres svar.
Læs høringssvar fra Over Byen Arkitekter
Indsendt af:
Kai Folmer Nielsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
44
Vedhæftede filer: 6
Virksomhed / Organisation :
ARGO HOLDING
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar vedr. Bådehavnsgade 4-22, 2450 Kbh. SV, Matr. nr 394, 398, 399, 400, 401, 402 og 403, alle Kongens Enghave, Grundejerene ønsker at ændre anvendelsen af ovenstående matrikler fra lettere industri, værksteder mv. til hovedsageligt boligformål med en højere udnyttelsesgrad end den nuværende. Nærmere beskrivelse og argumentation fremgår af vedlagte høringssvar med tilhørende bilag. Med venlig hilsen ARGO HOLDING Kai Folmer Nielsen
Læs høringssvar fra Kai Folmer Nielsen
Indsendt af:
Skanska A/S
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
43
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skanska A/S
By:
København V
Postnr.:
1561
Høringssvar vedhæftet
Læs høringssvar fra Skanska A/S
Indsendt af:
Skanska A/S
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
42
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skanska A/S
By:
København V
Postnr.:
1561
Høringssvar vedhæftet.
Læs høringssvar fra Skanska A/S
Indsendt af:
Christian Lund
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Over Byen Arkitekter ApS
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar/indstilling: Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 Resumé: I forbindelse med ejendommen Nørre Søgade 35, 1370 København K ønsker ejer at muliggøre etablering af hotel. Området som bygningen ligger i, omfatter Kjeld Langes Gade, Nansensgade, Turesensgade og Nørre Søgade. Området reguleres i dag af lokalplan 234 fra 1994, der er delt i to hovedområder: • Område 1, B4 kan anvendes til boliger. • Område 2, S2 kan anvendes til serviceerhverv herunder hotel. Ejer ønsker at udvide område 2, S2, Serviceerhverv i lokalplanen til også at omfatte ejendommen Nørre Søgade 35; Alternativt at ejendommens anvendelse ændres til C2, Boliger og Serviceerhverv herunder hotel. Begrundelse for ønske Nørre Søgade 35 er i dag en ren kontorejendom, som inden længe vil stå tom efter at nuværende lejer Københavns Kommune fraflytter. Ejer ønsker, at der skabes mulighed for at etablere hotel med følgende begrundelse: • Bygningens beliggenhed direkte ud til den stærkt trafikerede Nørre Søgade ligesom ejendommens meget lille friareal gør den mindre egnet til boliger. • I Nansensgadekvarteret, som er afgrænset mod nord af Frederiksborggade og Gothersgade, mod Indre By af Nørre Voldgade, mod syd af Gyldenløvesgade og H.C. Andersens Boulevard og mod vest af Peblinge Dosseringen, findes i dag kun to egentlige hoteller. Behovet for hotelsenge i området er stort, og et nyt hotel hér vil være et stærkt alternativ til den omsiggribende Airbnb udlejning. • Bygningens nærhed til både Nørreport og Vesterport Stationer (hhv. 600 og 700 m.) gør den egnet til ny anvendelse, der ikke er P-pladskrævende. Der er stærkt trafikeret mod Nørre Søgade og meget få parkeringspladser i de tilstødende gader. • Nansensgade-kvarteret er karakteriseret som et meget centralt beliggende, livligt, mangfoldigt og som et nærværende område. Kvarteret har en stærk lokalstemning og et vedkommende naboskab, som betyder at folk snakker med hinanden på gaden. Områdets handelsliv er dog mærket af svigtende salg, og kvarteret bærer præg af butikslokaler til udlejning. Et hotel vil øge omsætningen hos de næringsdrivende butikker, cafeer og restauranter, og vil således understøtte handelslivet. • Støj og miljø: Hotelanvendelsen skaber ikke ingen støjende aktivitet til gene for de omkringliggende beboelsesområder. • Bygningen beliggende Turesensgade 22 i område 2 i Lokalplanen anvendes til i dag til kontor. Bygningen var oprindelig tænkt til at skulle huse et hotel, men det blev aldrig gennemført. • Et hotel beliggende Nørre Søgade 35 vil understøtte en positiv erhvervsudvikling, et levende og dynamisk handelsliv, det levende og mangfoldige byliv og endelig og ikke mindst vil det understøtte de fem fokusområder i kommuneplanstrategien for Kommuneplan 2019. Kommuneplan 15 I Kommuneplan 15 ligger Nørre Søgade 35 i område B4. Inden for samme lokalplan ligger Turesensgade 4 i område S2. Naboområdet mod øst ligger i område C2. Området ønskes justeret i KP19, således det gøres muligt at udarbejde et tillæg til Lokalplan 234, med henblik på at etablere hotel i Nørre Søgade 35. Projektbeskrivelse Der skal ikke ændres ved bygningens facader ligesom der ikke skal tilføjes bygningsarealer. Kun bygningens indretning ændres til hotelformål. Der etableres supplerende cykelparkeringspladser i gården på egen grund. Med venlig hilsen Christian Lund, Arkitekt MAA, Partner Bilag til høringssvar: NS35_Bilag 01_Verdensby med ansvar. Udsnit af Lokalplan 234 – Nuværende forhold NS35_Bilag 02_Verdensby med ansvar. Udsnit af Lokalplan 234 – Nye ønskede forhold
Læs høringssvar fra Christian Lund
Indsendt af:
Lars Bigom
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
40
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sophienberg Gruppen A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar vedrørende ejendommene beliggende mellem Vermlandsgade, Uplandsgade og Laplandsgade er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Lars Bigom
Indsendt af:
Lars Bigom
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sophienberg Gruppen A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar vedrørende ejendommene afgrænset af Omøgade, Æbeløgade, Bryggervangen og Sankt Kjelds Plads på Østerbro er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Lars Bigom
Indsendt af:
Lars Bigom
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
K/S Strandlodsvej 48
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Lars Bigom
Indsendt af:
June Rebekka Btesson
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
37
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøorganisationen NOAH
By:
KBH. N.
Postnr.:
2200
Se venligst vores høringssvar i vedhæftet PDF fil
Læs høringssvar fra June Rebekka Btesson

Sider