Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
Pernille Sonne
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
96
By:
København SV
Postnr.:
2450
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange elemetner. Derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, kulturelt, økologisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode helstøbte løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. I Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse, har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til, at hele 20 % skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer, hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer, som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. Eller de mange kolonner af forholdsvis ensartede bebyggelser af socialt boligbyggeri, som man så efter få årtier vælger at renovere/byforny/rive ned på grund af byggesjusk og/eller "forkert" beboersammensætning. For slet ikke at nævne de golde resultater uden grønne og rekreative arealer som er blevet resultatet af developerudviklingen på eksempelvis Teglholmen og Sluseholmen. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for, at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd, som for at etablere boliger må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Der er ifølge Danmarks Statistik 37 måder at være familie på i Danmark. Det er der ingen developere, der tager højde for. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man, at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden, at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter, som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne. Det er samtidig det forhold, hvor der er størst forskel mellem, hvad borgerne ønsker, og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettobefolkningstilvæksten til København, hvor det viser sig, at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere, end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås at tænke mere bredt, når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. 12.000 kr. for en lejlighed på 100 kvm. på Teglholmen opleves formentlig kun som billig af det økonomiske segment, der er parat til at betale 2.000 kr. for et par sko. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller at bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up- virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København, må man antage, at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/ Det foreslås yderligere, at kommunen vægter eksisterende grønne og rekreative områder højt. En by er mere end huse. Også området mellem husene har værdi, og adgang til grønne områder er for mange et vigtigt parameter for valg af bolig. Bevarelse af grønne områder understøtter kommunens ideer om at København skal blive en CO-2-neutral by.
Læs høringssvar fra Pernille Sonne
Indsendt af:
Winnie Nørst
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
95
By:
Ballerup
Postnr.:
2750
_________________________________________________ Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Winnie Nørst
Indsendt af:
Ellen Vallentin Christiansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
94
By:
København N.
Postnr.:
2200
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Ellen Vallentin Christiansen
Indsendt af:
Mike Bryde
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
93
Vedhæftede filer: 5
Virksomhed / Organisation :
Burstein Consult
By:
Søborg
Postnr.:
2860
I forbindelse med ejendommen Smedetoften 10, 2400 København NV, matrikel nr. 625 Utterslev, ønsker ejer at muliggøre konvertering af tidligere krisecenter for voldramte kvinde til studieboliger og erhverv. Vi mener at projektet vil bidrage positivt til nærmiljøet, samt de politiske visioner for byens udvikling og etableringen af flere studieboliger. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og vi sætter derfor vores lid til, at det politiske system i forbindelse med den nye kommuneplan, kan se de mange fordele for området, ved en anvendelsesændring af ejendommen. Vi ser frem til at hører fra Jer
Læs høringssvar fra Mike Bryde
Indsendt af:
jens thaarup nyberg
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
92
By:
københavn sv
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra jens thaarup nyberg
Indsendt af:
Kaj B. Mortensen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
91
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det bør være en del af Københavns Kommuneplanvision at de eksisterende naturområder bevares, og at den kommende kommuneplan fastslår, at man ikke kan affrede fredede områder. En kreds af partier vil ophæve fredningen af Stejlepladsen i Sydhavnen ved lov. Det er blevet en del af principaftalen om Lynetteholmen. Dette er en skandale! Og stik imod embedsmændenes henstilling! Økonomiforvaltningen har nemlig udvalgt 29 grunde til potentielle byggefelter. Ud af de 29 er 15 fredede og 5 er udpeget som ”værdifuldt kulturmiljø”. Men kun 3 grunde er BÅDE fredet OG værdifuldt kulturmiljø. Stejlepladsen og Fiskerhavnen er en af de tre! Jeg er imod at af-frede et område, som Københavns kommune betegner som et meget værdifuldt kulturmiljø. Det er stik i mod grøn politik at ophæve fredninger ved lov. Det er også udemokratisk. Kommuneplanen skal respektere naturfredningsloven og demokratiet. Hvis kommunen ønsker at af-frede, så gør det ikke gennem lov, men på demokratisk vis gennem frednings-systemet. Tag Stejlepladsen ud af princip-aftalen om Lynetteholmen! Det bør være en del af Københavns Kommuneplanvision at de eksisterende naturområder bevares, og at den kommende kommuneplan fastslår, at man ikke kan affrede fredede områder.
Læs høringssvar fra Kaj B. Mortensen
Indsendt af:
Vibe Stenholt Andersson
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
90
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det bør være en del af Københavns Kommuneplanvision at de eksisterende naturområder bevares, og at den kommende kommuneplan fastslår, at man ikke kan affrede fredede områder. En kreds af partier vil ophæve fredningen af Stejlepladsen i Sydhavnen ved lov. Det er blevet en del af principaftalen om Lynetteholmen. Dette er en skandale! Og stik imod embedsmændenes henstilling! Økonomiforvaltningen har nemlig udvalgt 29 grunde til potentielle byggefelter. Ud af de 29 er 15 fredede og 5 er udpeget som ”værdifuldt kulturmiljø”. Men kun 3 grunde er BÅDE fredet OG værdifuldt kulturmiljø. Stejlepladsen og Fiskerhavnen er en af de tre! Jeg er imod at af-frede et område, som Københavns kommune betegner som et meget værdifuldt kulturmiljø. Det er stik i mod grøn politik at ophæve fredninger ved lov. Det er også udemokratisk. Kommuneplanen skal respektere naturfredningsloven og demokratiet. Hvis kommunen ønsker at af-frede, så gør det ikke gennem lov, men på demokratisk vis gennem frednings-systemet. Tag Stejlepladsen ud af princip-aftalen om Lynetteholmen! Det bør være en del af Københavns Kommuneplanvision at de eksisterende naturområder bevares, og at den kommende kommuneplan fastslår, at man ikke kan affrede fredede områder. Endvidere: 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Der er brug for andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. : En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer.
Læs høringssvar fra Vibe Stenholt Andersson
Indsendt af:
Michael Hansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
89
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til ”Forslag til Kommuneplanstrategi 2018” 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe efter at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper 1), selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtning. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere og boligselvskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning for alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Andre typer billige boliger end almene boliger der har vist sig ikke at blive så billige. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det der udvikles reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så almen tilgængelige i praksis. Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggergrupper, så man på den måde kan få lejen ned, eller bygge til efter økonomisk formåen. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. comntainerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Udvikling af mindre grunde giver desuden mulighed for andre aktører end developere. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. Byg på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, hvilket man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette fordrer en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelig byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. Og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevaret. Og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med skiftende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadevområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) I det Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysisk planlægning af byen. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Michael Hansen
Indsendt af:
Kaj B. Mortensen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
88
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Kaj B. Mortensen
Indsendt af:
Mathilde Kure
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
87
By:
København SV
Postnr.:
2450
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Mathilde Kure
Indsendt af:
Martine Korsmann
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
86
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
MB Ejendomme 2017 ApS
By:
Nordhavn
Postnr.:
2150
Høringssvar vedr. Speditørvej 11, 2450 København SV, matr.nr. 429 Kongens Enghave, København. Grundejer ønsker at ændre anvendelse af ovenstående matrikel fra værksted mv. til hovedsageligt beboelsesformål. Nærmere beskrivelse og argumenter fremgår af vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Martine Korsmann
Indsendt af:
Keld Simonsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
85
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Selskabet for Rationel Almen Planlægning
By:
København V
Postnr.:
1615
Selskabet indsender herved sit høringssvar, med forslag til ændringer, præciseringer og tilføjelser til planen.
Læs høringssvar fra Keld Simonsen
Indsendt af:
Chris Hansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
84
By:
Copenhagen SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Chris Hansen
Indsendt af:
Antonie Svensson
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
83
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
UngEnergi
By:
Slangerup
Postnr.:
3550
Vedhæftet er høringssvar fra organisationen UngEnergi.
Læs høringssvar fra Antonie Svensson
Indsendt af:
Pernille Holm
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
82
By:
København SV
Postnr.:
2450
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Pernille Holm
Indsendt af:
Christina Lundbye
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
81
By:
København
Postnr.:
1758
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Christina Lundbye
Indsendt af:
Julie Castella
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
80
By:
København
Postnr.:
2450
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Julie Castella
Indsendt af:
Annika Bohn
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
79
By:
kbh sv
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Annika Bohn
Indsendt af:
Margit Kleven
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
78
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Margit Kleven
Indsendt af:
Ann Birk Vikkelsø
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
77
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Det Grønne Knæ
By:
københavn sv
Postnr.:
2450
Fra Foreningen Det Grønne Knæ Foreningen ”Det Grønne Knæ” blev dannet i 2003 med det formål at bevare vores lokale rekreative og grønne områder i Sydhavnen. Der er konkret mulighed for at sikre en grøn kile ind fra strandområderne ved Kalveboderne til de centrale dele af indre København og Frederiksberg via KarensMindeområderne/ Sjælør Boulevard/Vestre Kirkegård til Søndermarken og Frederiksberg Have. En væsentlig brik i dette har været, at sikre den nordlige del af SydhavnsTippen mod byggeri, som Danmarks Naturfredningsforening har forsøgt ved at rejse en fredningssag i 2012. Vi arbejder fortsat for at sikre dette område mod byggeri og anden udnyttelse end det rekreative. Det er vigtigt, at det bibeholdes som rekreativt område i Kommuneplanen og bevares som selvgroet naturområde sammen med de omkringliggende fredede områder for fremtiden. Som ovenfor skrevet er hele dette sydlige område af Sydhavnen en meget vigtig og central del af de rekreative områder, der er tilbage i de indre dele af Københavns Kommune. Men det har også stor værdi for hele hovedstadsområdet og i særdeleshed de indre boligkvarterer i Valby, Vesterbro, Frederiksberg og City, samt ikke mindst de nyere boligområder langs inderhavnen. I alle disse områder er der mangel på store samlede rekreative og vilde naturområder. Som den nyreviderede Fingerplan fra 2017 fremhæver, er det vigtigt at sikre grønne kiler og her udgør ovennævnte områder en unik og sammenhængende kile, der oplagt kan udbygges og sikres i den kommende kommuneplan. I mange forskellige sammenhænge, rapporter og vedtagelser, har Københavns Kommune fremhævet disse områder som specifikke og bevaringsværdige. Vi finder det derfor uforståeligt og grotesk, at et flertal på Rådhuset kan gå ind for en ophævelse af fredning af – foreløbig – et af de grønne og rekreative områder (Stejlepladsen), som vi i Det Grønne Knæ havde taget for givet var sikret for eftertiden. Vi vil arbejde for at denne plan bliver opgivet, og at alle de rekreative og vilde naturområder i Sydhavnen bevares. Det bør være en del af Københavns Kommuneplanvision at de eksisterende naturområder bevares, og at den kommende kommuneplan fastslår, at man ikke kan affrede fredede områder.
Læs høringssvar fra Ann Birk Vikkelsø
Indsendt af:
Arendse Skovmøller
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
76
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Arendse Skovmøller
Indsendt af:
Silje Erøy Sollien
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
75
Virksomhed / Organisation :
Arkitekt, ph.D
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Silje Erøy Sollien
Indsendt af:
Margit Velsing Groth og Henrik Nielsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
74
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse 19 11 2018 Margit Velsing Groth og Henrik Nielsen København som verdensby? Kommentar til forslag til kommuneplanstrategi 2018 for København. 1. Overskriften: Verdensby med ansvar. Kommentar: Verdensby sender et forkert signal om retningen for Københavns udvikling. Det signalerer, at byen skal skabe events, bygge højt, udbygge hoteller og lufthavnen for at gøre den tiltrækkende for turister (uheldige eks. på dette har været planer om Formel 1, planer om et kæmpe højhus med HC Andersen landskab ved Nordhavn, tårne på den gamle postgrund mm.). Det er det modsatte, København har brug for. København skal være en menneskevenlig, grøn, bæredygtig og mangfoldig by, der værner om sin historie. Hvis København har fokus på det, bliver den automatisk en verdensby. Det har vi allerede set. Heldigvis er det også i høj grad det, der beskrives i teksten – så ingen grund til den uheldige titel/overskrift. Der er altså brug for at fastholde og forstærke udviklingen af København i den retning. En række målsætninger og forslag i planen modarbejder dette, og det bør ændres. 2. En by i vækst? Kommentar: som det også fremgår af teksten er der bygget voldsomt meget i København de sidste ca. 25 år. Desværre uden vi har fået billige boliger til familier med almindelige indkomster og boliger til studerende. I stedet er der kommet et markant øget antal dyre boliger (10-20 mill. Kr.) og mange uskønne og ikke menneskevenlige højhuse, også i 1.række til vandet. De grønne, rekreative områder er blevet indskrænket. Udviklingen har været præget af kommunens ønske om at sælge grunde til højstbydende private bygherrer, og der har manglet en overordnet samlet plan for områderne. F.eks. har børneinstitutioner, skoler og plejehjem ikke været medtænkt. De bliver nu anbragt på de stadig mindre grønne områder. Et plejehjem mases ind på en grund ved Amager Fælled skole, hvor en gruppe borgere i forvejen havde lagt meget arbejde i at få en skolehave i gang. Det massive byggeri i Ørestaden, på Bryggen og i Sydhavnen de sidste 20 år gør det helt nødvendigt at friholde selve Amager Fælled for mere byggeri. Den hektiske byggeaktivitet begrundes i kommunens behov for flere penge (på grund af gamle bindinger af gæld til metro), samt befolkningsfremskrivninger af tilvæksten af nye borgere til kommunen. Byplanlæggere har påpeget, at man langt fra kan regne med disse fremskrivninger, da de altid har svinget (de seneste par år har andelen af børnefamilier, der fraflytter byen, været i stigning). Noget andet er, at den eksisterende boligmasse sagtens kan udnyttes bedre. F.eks. er det helt urimeligt, at der ikke er bopælspligt for alle boliger. Det er skønnet at mere end 3000 boliger kunne skaffes ved at indføre det. Desuden kan airbnb begrænses, de mange tomme erhvervslejemål omdannes til boliger, forældrekøb forbydes mm. Der er brug for en tænkepause for byggekranerne og en langt bedre planlægning af byggeri i København, som vi har stolte traditioner for med de mange byggerier i 1940’erne og 1950’erne i Danmark. Det er nødvendigt, hvis målsætninger for København skal opfyldes. Kravene til bygherrer skal skærpes i form af krav om en max. størrelse på 130 kvm., og samtidig et krav om flere små lejligheder. Helt grotesk bliver det, at man samtidig vil nedrive gode almennyttige boliger for at løse det såkaldte ”Ghetto problem”. En løsning, som alle eksperter er enige om, ikke vil virke. 3. Historisk by med gode byrum Det er en særlig kvalitet ved København, at den har en lang historie og mange gamle bygninger. Dem skal vi værne om – især for vores egen skyld. Men det er også det, turisterne gerne vil se. Det, der giver byen dens særpræg. Det er ikke nye højhuse, som er uegnede på vore breddegrader, især i tæt byområde. Desværre er der eksempler på, at der nedrives uden hensyn til det historiske særpræg. Jf. den nylige sag på Vesterbro, ønsket om at bygge på Stejlepladsen i Sydhavnen. De mange store udstillingsvinduer, samt cafeer, barer og restauranter med lysende neonskilte, der begynder at dominere det gamle Latinerkvarter, er også en udfordring, der bør tages op. Hvis dette smukke kvarter bliver omdannet til fest-zone, er det svært at bo der samtidig. Det harmonerer ikke med målsætningen for byen! 4. Regionalt knudepunkt ? Det harmonerer ikke med målet om bæredygtig by at udvide Københavns s lufthavn med øget trafik. Tværtimod – antallet af fly skal indskrænkes. I stedet skal togforbindelser til og fra Skandinavien og Europa udbygges. En skat på fly kan med fordel overføres til udbygning af tog. 5. Trafik Som det fremgår, er biltrafikken øget markant i byen i løbet af de sidste10 år – for ikke at tale om de sidste 32 år, hvor vi selv har boet tæt på ring 2. Det skaber et støjhelvede for mange indbyggere og en sundhedsskadelig luftforurening. Det er helt uforeneligt med mål om bæredygtighed. Antallet af biler SKAL ned. En trængsels- og miljøring eller andre effektive løsninger, er helt nødvendige. Samtidig skal den kollektive trafik fortsat udbygges og billiggøres. Det betyder: ikke flere motorveje og ingen såkaldt havnetunnel, som vil medføre massiv støj- og luft forurening ved til og fra kørsel. Al forskning og erfaring viser, at sådanne byggerier kun vil medføre øget biltrafik. Lynetteholmen er derfor en dårlig idé! Antallet af store krydstogtskibe skal også reduceres af hensyn til klima og miljø. Konklusion: Der er gode ideer og visioner i planen – men også en del dårlige, som vil modarbejde, at København bliver en menneskevenlig, mangfoldig, grøn, bæredygtig by, der værner om sin historie. Først og fremmest: København skal IKKE blive ved med at vokse i form af mere planløst byggeri, flere højhuse (ikke mange københavnere ønsker dem), flere hoteller til ære for turisterne samtidig med at der gøres indhug i grønne arealer og små lokale åndehuller. Den eksisterende boligmasse kan i stedet udnyttes bedre. Der skal heller IKKE flere biler eller flere fly til København. I stedet skal satses på togforbindelser, mere kollektiv trafik og bedre cykelmuligheder.
Læs høringssvar fra Margit Velsing Groth og Henrik Nielsen
Indsendt af:
James Sheridan
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
73
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra James Sheridan
Indsendt af:
Heidi Kristiansen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
72
By:
København SV
Postnr.:
2450
Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Heidi Kristiansen
Indsendt af:
Sidse Koppel
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
71
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Sidse Koppel
Indsendt af:
Jens Lauridsen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
70
By:
SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Jens Lauridsen
Indsendt af:
Simone Mira Winther Rasmussen
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
69
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vigerslev Stationstorv A/S
By:
Greve
Postnr.:
2670
Også vedhæftet som PDF. Vedr.: Høringssvar til ”Verdensby med Ansvar- Forslag til Kommuneplanstrategi 2018” Emne: Retortvej 1A, 2500 Valby, udlægning til lokalcenter med mulighed for serviceerhverv/detailhandel og boliger. I relation til det udsendte forslag til Kommuneplansstrategi 2018, som vi umiddelbart finder interessant og inspirerende for udviklingen af Valby, som er en vigtig bydel i København, fremsendes hermed vort høringssvar. Vort høringssvar omhandler primært Valby, da vi ejer grunden beliggende på Retortvej 1A, 2500 Valby matr.nr. 3237, hvorfor vi i denne relation med stor interesse følger med i tiltagene for nærområdet og derfor har gjort os flere tanker om udviklingen i takt med de i forvejen planer og behov for området og byen generelt. I denne tilknytning retter vi henvendelse til Jer, idet vi som grundejer har et ønske om, at der i den kommende Kommuneplan 2019, udlægges et område til et stationsnært lokalcenter ved Retortvej 1A, 2500 Valby ved Vigerslev Allé Station, med plads til dagligvarebutikker samt integrerede boliger, således som vi tidligere har modtaget positiv tilkendegivelse fra Københavns Kommune omkring, se sidste afsnit. Området ved Vigerslev Allé station har potentiale til at udgøre et stationsnært kerneområde som kan bidrage til en samhørighed og fortsat intensiveret byudvikling med selve stationen som det trafikale knudepunkt med nærliggende dagligvarehandel samt integrerede boliger, dette med formålet om at opretholde en mangfoldig og moderne bydel. Dette også i relation til den allerede eksisterende byfornyelse som i øvrigt sker i nærliggende områder som Kulbanekvarteret og Grønttorvet. Vi finder netop at vort ønske for området med et lokalcenter falder i tråd med Kommuneplansstrategien for en optimering af Valby, og netop dette område ved Vigerslev Allé station, gør at denne del af Valby får samme muligheder for at optimere hverdagen for borgerne tillige med en forskønnelse af området. For at tilgodese såvel de travle familier og studerendes prioritering af tid samt de fysiske begrænsninger vores ældre kan besidde, vurderer vi, at et sådant stationsnært lokalcenter med mulighed for at handle, bo samt benytte offentlig transport, kan bidrage til at imødekomme områdets forsyning. Idet vi ved tidligere møder med repræsentanter fra Københavns Kommune, herunder Tue Rex, Mads Laursens, Peter Høiriis Nielsen samt Tina Saaby har drøftet vort projekt og ønsket om etablering af dagligvarebutikker i stueplan med hertil integrerede boliger på tidligere nævnte adresse, til hvilket vi i øvrigt modtog positiv tilkendegivelse, opfordrer vi venligst til at vort høringssvar tilsvarende imødeses i den kommende Kommuneplan 2019, således vi som grundejer opnår de rette forudsætninger for den allerede igangsatte projektering for grunden. Vi ser frem til at høre fra Jer, og står naturligvis til rådighed for nærmere uddybelse og spørgsmål i mellemtiden. Med venlig hilsen Vigerslev Stationstorv A/S Jan Poulsen Adm. Direktør
Læs høringssvar fra Simone Mira Winther Rasmussen
Indsendt af:
Mike Bryde
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
68
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Burstein Consult
By:
Søborg
Postnr.:
2860
I forbindelse med ejendommen Vibevej 23, 2400 København NV, matrikel nr. 155 , UT, ønsker ejer at muliggøre konvertering til studieboliger i eksisterende ejendom. I fremlagte projekt er der lagt vægt på at ejendommens fremtidige fremtoning tager hensyn til karakteren af de nærliggende arealer, bygninger og den oprindelige bygnings arkitektoniske linjer. Vi føler selv at vi har fundet den optimale variation af nyt og gammelt, med stor hensyntagen til eksisterende bygninger, naboer m.v. Vi mener samtidig at projektet er i tråd med området generelt, samt de politiske visioner for byens udvikling og etableringen af flere studieboliger. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan og vi sætter derfor vores lid til, at det politiske system i forbindelse med den nye kommuneplan, kan se de mange fordele for området, med en anvendelsesændring af ejendommen. Vi ser frem til at hører fra Jer
Læs høringssvar fra Mike Bryde
Indsendt af:
Gyda Honoré
Dato: 19. november 2018
Svarnummer:
67
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Gyda Honoré

Sider