Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
Henning Riskjær Svendsen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
126
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Arkitema Architects
By:
Aarhus C
Postnr.:
8000
På vegne af Bo Vita Ejendomme ansøges der om mulighed for ændring af kommuneplanrammerne for otte ejendomme beliggende i Københavns Kommune. Det overordnede mål er at skabe boliger til flere københavnere. Ønskerne for de otte ejendomme er beskrevet i vedhæftet folder samt Bo Vitas målsætninger for et godt bo- og byliv. Vi håber, at materialet er fyldestgørende i forhold til en dialog om den fremtidige udvikling af ejendommene. Med venlig hilsen Henning Riskjær Svendsen
Læs høringssvar fra Henning Riskjær Svendsen
Indsendt af:
Knud Erik Hansen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
125
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedlagte fil er Danmarks Naturfredningsforening København's høringssvar til forslag til kommuneplanstrategi København – en grøn og åben by En by med natur for mennesker, flora og fauna København er stadig en grøn og åben by med en byprofil i menneskelige dimensio-ner. København er i en rivende udvikling. I den udvikling er det væsentligt at ud-vikle byen, så den får gode bykvaliteter for mennesker, flora og fauna. Det er væ-sentligt at værne om de gode kvaliteter vi har fået overdraget. Det er væsentligt, at vi udvikler en by med kvaliteter til de mange kommende generationer. Natur er og skal være en del af byen. Byens udvikling bør rettes mod et bæredyg-tigt København til gavn for både mennesker og klima. København gennemgår i disse årtier en byudvikling, hvor nye bydele dannes, og hvor hele byens struktur ændres. Den udvikling vi har set de seneste årtier har desværre i mange tilfælde ikke rummet de gode kvaliteter for mennesker, flora og fauna, som vi i DN København gerne havde set. Der er bygget meget højt og kompakt og med boligområder, hvor lysforhold er dårlige og hvor der kun er sparsomt med friarealer. Det natur-grønne er ikke prioriteret. Det er en udvikling, der i alt for høj grad er præget af investorinteresser i at tjene penge på at bygge så meget som muligt. Vi har i teksten nedenfor uddybet, hvilke kvaliteter vi gerne er ser i København og hvordan vi når dertil. Der er i stikordsform: • Større arealer bør udlægges til bynatur. Det er bl.a. på Ydre Nordhavn, Vester Remisepark, Sydhavnstippen og Refshaleøen. • Kalvebodkilen og herunder Amager Fælled, Kalvebod Fælled og Stejlepladsen bør friholdes for byggeri og fredningerne bør bibeholdes. Byggefeltet (Amager Fælled Kvarter) bør fredes. • Bynatur bør fremme biodiversiteten og give plads til levesteder for flora og fauna. Bynatur skal også give mennesker mulighed for at være i det grønne. Det er vigtigt, at der er større områder med bynatur, og at byens grønne om-råder så vidt muligt forbindes. • Der bør være både store og små åbne byrum i byen, og der skal afsættes god plads til det fælles byliv – idræt, ophold, kultur og institutioner. • Byen bør bygges i menneskelige dimensioner og med grønne og andre opholds-arealer i eller i tilknytning til bebyggelserne. • Det bør ikke være investorernes interesser, der præger byudviklingen og der-med ikke interesser i at bebygge arealer massivt og tæt og med meget lidt grønt. Kommunen bør sørge for, at borgernes interesser varetages. Borgerne bør have bedre muligheder for at omsætte deres ønsker til konkrete planer. • By&Havn bør reorganiseres og By&Havns bør have lettet deres økonomi, så de lettere kan indarbejde grønne områder og andre fælles funktioner. • Grøn trafik – kollektiv trafik, cykler og fodgængere – bør have første prioritet. Byens udbygning skal ske, så den ikke medføre trafikkaos, og så vi undgår dy-re trafikinvesteringer til biler, som f.eks. en havnetunnel. • Klimatilpasningen bør bruge de naturlige virkemidler, som termisk varme fra undergrunden, mange ubefæstede arealer og grønne tage, og grøn trafik. Den cirkulære økonomi skal fremmes. • Det bør laves befolkningsprognoser som viser, hvorledes forskellige forhold kan påvirke befolkningsudviklingen og herunder hvorledes trafikinvesteringer, bo-ligmarkedsforhold og byggeri i omegnen af København vil påvirke prognoserne for København. Det er helt utilstrækkeligt at lade befolkningsprognosen bygge på de sidste 4 års befolkningsbevægelser. • Københavns byudvikling bør ses som en del af en samlet udvikling i hoved-stadsregionen. Det byggebehov, som byggeri på Ydre Nordhavn, Refshaleøen og en eventuel Lynetteholm kan være udtryk for, bør behandles som en opgave for hele hovedstadsregionen. Planlægningen af hovedstadsregionen bør tage udgangspunkt i Fingerplanen. Der bør bygges mindst muligt ’bag håndfladen’. Der er brug for en udbygning med baner i hovedstadsregionen. Der er brug for et regionalt demokratisk organ, der har kompetence til at lægge rammer for den regionale udvikling og med midler til investeringer i infrastruktur. • Flere af de dilemmaer, der er nævnt i kommunens oplæg, bygger på en forud-sætning om, at det er Københavns kommune, der alene skal håndtere en vækst. En bys kvaliteter er imidlertid så væsentlige som rammer for livet i by-en – for beboerne og beskæftigede – at væsentlige kvaliteter ikke må under-kendes af et vækstkrav. Det kan medføre, at løsninger skal findes uden for København. Udlæg natur og pas på det vi har Det er vigtigt, at der afsættes arealer til store byparker, grønne områder i de nye bydele samt mindre, bolignære grønne områder. Mange nye områder og nye by-dele er allerede planlagt uden væsentlige grønne områder. Det er derfor helt afgø-rende, at det grønne i både omfang og kvalitet kommer til at præge de områder, der skal planlægges fremover. Der er allerede planlagt og mere og mindre udbygget områder, som reelt er nye bydele: Sluseholmen, Teglholmen, Enghave Brygge, Carlsberg, Valby Industrikvar-ter med Grønttorvet, Indre Nordhavn, Østamager. Hertil kommer større områder som Havneholmen og områder på Islands Brygge. De er for det meste uden større grønne områder eller kun med ganske sparsomme sådanne. Ørestaden leverer selv kun få brugbare grønne områder og profiterer af tætheden til Kalvebod og Amager Fælled. I de områder som er udlagt som perspektivområder er der endnu ikke fastlagt no-gen kommunalplanlægning. Der er reelt fire tilbage: Ydre Nordhavn, Godsbaneter-rænnet (Vester Remisepark), Refshaleøen og Sydhavnstippen. Disse fire områder bør udvikles til natur-grønne områder og nogle som både grøn-ne områder og aktivitetsområder. Området ved Sydhavnstippen er allerede for den største dels vedkommende et grønt område. Den østlige del, hvor bl.a. Stark nu ligger, bør over tid også om-lægges til grønt område. Der bør skabes god forbindelse til Stejlepladsen ved at gøre området, der nu bruges til bilopbevaring, til grønt område. Stejlepladsen er fredet og bør bevares som naturområde. Det bør placeres en park på Ydre Nordhavn på ca. 100 ha – gående fra container-knoppen og til Levantkajen/tidligere skudehavn. Den tidligere masterplan havde et grønt område på knap 90 ha. Det forsvandt, da containerhavnen blev vedtaget. Godsbanearealet mellem Sydhavnen og Vesterbro er et ca. 60 ha stort område, der bør omdannes til et område med aktiviteter og grønne områder – primært med naturområder med mulighed for friluftsaktiviteter. Refshaleøen rummer mange potentialer til at blive et aktivitets- og naturområde. Alle de fire nævnte områder indgår helt eller delvist som naturområder i Naturrå-dets forslag til Grønt Danmarkskort. Der er desværre for nylig lavet en lokalplan for Svanemøllen Kaserne, som alene reserverer den til militæret. Området rummede ellers muligheder for at udvide Ryvangen Naturpark. Der bør ikke bygges i Kalvebodkilen. Den er Københavns grønne lunge. Den er og-så fredet og bør også være det fremover. Planerne om at bygge på Lærkesletten på Amager Fælled, på Selinevej nord og Stejlepladsen bør derfor ikke gennemfø-res, og fredningerne for områderne bør respekteres. Det i Ørestadsplanen udlagte byggefelt (Amager Fælled Kvarter) bør fredes, og fredningen bør omfatte hele det område på Amager Fælled, der i Ørestadslovgiv-ningen er omfattet at naturbeskyttelsesbestemmelser. Hertil kommer, at der i boligområderne også skal gøres plads til mindre og bolig-nære grønne områder. Bynatur Det grønne i byen skal samlet have flere funktioner. Det skal give flora og fauna levesteder og fremme biodiversiteten. Det skal give mennesker mulighed for at være i det grønne, og dermed også dække de rekreative behov. Det grønne skal rumme et stort spektrum af natur fra klippede græsplæner til større områder med natur, hvor flora og faunas levebetingelser prioriteres over andre hensyn. For faunaen er det vigtigt med større og sammenhængende grønne områder. Det er vigtigt, at der skabes forbindelse mellem de grønne områder. I forvaltningen af bynaturen er det af stor betydning, at de allerede eksisterende levesteder for flora og fauna beskyttes og om muligt udvides og sikres biologisk forbindelse med nærmeste lignende steder. For eksempel vil fuglebestanden i arealer med mange træer, som parker og kirkegårde visse steder kunne forbindes, hvis de mellemliggende veje har vejtræer og urteflora. Urtedækkede rabatter kan også bidrage til at forbinde områder. Variation i levesteder og variation i plejen er nøglen til biologisk mangfoldighed. Således er denne større, hvis en park rummer både tørre og fugtige arealer, end hvis kun den ene af disse arealtyper er til stede. Tilsvarende kan den biologiske mangfoldighed øges betragteligt, hvis man i en park i stedet for at slå græsset f.eks. 10 gange årligt vælger at slå nogle arealer færre gange eventuelt hvert an-det år. Det er af betydning, at naturlige processer, hvor det ikke strider mod andre klare formål, får lov at udfolde sig. Efterlades bladene om efteråret under træerne i ste-det for at blive revet sammen og kørt bort, kommer der flere regnorme, og flere fugle og pattedyr, der lever af regnorme. På samme måde øges artsrigdommen, hvis afskårne grene eller væltede stammer kan få lov at ligge på jorden, hvor de kan danne bolig og fødegrundlag for insekter og svampe. Endelig er det af stor betydning for naturkvaliteten i byen, hvis den fortrinsvis ba-seres på oprindeligt hjemmehørende arter. De passer bedre sammen og vil i reglen også være bedre til at overleve. Af hensyn til fugle og pattedyr kan det være vig-tigt både at sørge for føde i form af bær- eller nøddebærende træer og buske og at sikre drikkesteder. Åbne byrum En by for mennesker er også en by med store og åbne byrum, med boliger i men-neskelige dimensioner, med de nødvendige institutioner og med boliger, så alle har råd til en bolig i byen. Det er vigtigt at værne om de åbne rum i byen og udvikle dem. Det åbne byrum ved banegraven ved Hovedbanen og Vesterport bør udvikles til attraktive åbne by-rum, og med et grønt område på den nuværende Hammerichsgade. Der bør i byen være plads til det fælles i byen - idræt, ophold, kultur, institutio-ner. Ubebyggede grunde i den eksisterende by bør prioriteres til disse formål og også som reserve til fremtidige behov. En by i menneskelige dimensioner Byen skal være i menneskevenlige dimensioner. Når boligområder kommer over 4-5 etager, forsvinder de menneskelige dimensioner. Boligområder skal have gode grønne opholdsarealer. Områderne skal udformes, så sollyset kan nå ind i bebyg-gelserne. Bygninger til kontorer og andre erhverv skal holde sig inden for de al-mindelige tætheder, som kommuneplanen angiver. Styringen af byudviklingen Det er i høj grad investorers planer, der bestemmer byudviklingen. Det har nu stå-et på i knap 3 årtier. Det er stort set altid investorernes planer, der er udgangs-punkt for udvikling af områder. Der laves alt for ofte kommuneplantillæg, der til-godeser disse interesser i modstrid med rammerne i den vedtagne kommuneplan. Lokalplaner ender ofte med at være aftryk af investorernes planer. København bør ikke styres af investorers interesser i at bygge højt og tæt og over-bebygge grønne og åbne områder. Vi skal lave en by for mennesker. Mange gene-rationer skal leve med det, vi bygger. Det er et stort ansvar. Kommunen bør som planmyndighed sørge for, at borgernes interesser varetages – og ikke først og fremmest investorernes interesser. Der er i høj grad brug for, at kommunen prioriterer plads til grønne områder og sætter grænser for tætheden, så vi får boligområder der er gode at bo og arbejde i. Borgerne bør have bedre muligheder for at omsættes deres ønsker til konkrete forslag til planer for et område. Der bør derfor sættes midler af, således at bor-gerne kan trække på professionel bistand fra planlægger og arkitekter. By & Havn udgør et særligt problem for København. By & Havns store gæld med-fører, at store dele af byens udvikling er pantsat til en udvikling med massivt og tæt byggeri og med få friarealer. Pantsætningen lammer også den demokratiske debat om kommunens byudvikling. Pantsætningen medfører, at områder er plan-lagt før deres anvendelse er fastsat i kommuneplanen. Det gør det vanskeligt for borgerne at påvirke By & Havns planlægning. Der er behov for at lette By & Havns økonomi og for at reorganisere hele By & Havn-systemet. Trafik København skal være en by med grøn trafik. Kollektiv trafik, cykler og fodgængere skal have første prioritet. Mange cykel¬stier skal være bredere. Byen skal udvikles, så vi undgår trafikkaos på vejene og undgår dyre trafikinvesteringer til biler. Vi har ikke brug for en havnetunnel. Parkeringsafgifter og få parkeringspladser i nye kon-torbygninger skal begrænse den belastning, som biltrafik til og fra arbejdspladser i København påfører byen. Nye letbaner skal forbinde København med omegnen. Klimavenlig by Byens luft skal være ren. København skal være CO2-neutral. Partikelforureningen fra dieselbiler og krydstogtskibe skal begrænses. Vi bør fremme cykeltrafik og og-så sørge for plads til ladcykler. Busser bør køre på el. Grønne tage, byparker m.m. skal bidrage. Kalvebodkilen med Amager Fælled tættest ved byen er en vigtig grøn luftsluse ind til byen. København bør lave en ny klimaplan, hvor varmeforsyningen omstilles fuldt ud til vedvarende energi, hvor bl.a. termisk varme fra under¬grun¬den indgår i varmeforsyningen, og uden brug af træflis. Klimatilpasningsprojekter skal primært baseres på at begrænse befæstede arealer mest muligt og ved brug af faskiner således at vandet kan sive ned hurtigst mu-ligt. Behovet for store ledninger eller opfyldning af de sparsomme tilbageværende grønne områder laves om til regnvandsbassiner bør begrænses. Cirkulær økonomi Kommunen skal fremme cirkulære økonomiløsninger. Det skal ske gennem udvik-ling af det udvidet producentansvar; leasing og pantsystemer eller lignende. Kommunen kan fremme den cirkulære økonomi ved at etablere åbne rum for gen-brugs- og bytteordninger fx for elektronik, hjælpe To-go forretninger med en gen-brugsordning fx ved aftaler om og etablering af ordninger for aflevering, vask og retur af To-go emballager. Pizzabakker vil kunne gå sammen med madaffald. Forbrænding af flis og affald afvikles til fordel for henholdsvis varmepumper, elpa-troner, geotermi m.m. og affaldsbaseret biogas. Spildevandsslam skal forberedes til udspredning på landbrugsjord. Kompost fra behandling af madaffald skal spredes på økologiske planteavleres marker i Nordsjælland og på den måde knytte land og by tættere sammen i fødevarefællesskaber m.v. Befolkningsvækst Den massive byudvikling i København er i mange år blevet begrundet med, at Kø-benhavns befolkning vokser. Denne begrundelse holder ikke. Der er brug for kritisk at vurdere de prognoser som kommuneplanen bygger på. Der er især tre forhold, som bør inddrages: • Prognosernes forudsætninger • Befolkningsvækstens karakter • Udviklingen i hovedstadsregionen Prognoserne bygger grundlæggende på de sidste 4 års befolkningsbevægelser i Kø-benhavn, og de producerer kun ét tal for hvert år. Det er helt utilstrækkeligt; i en 15-årig periode kan mange af de forudsætninger, der var gældende i de 4 år, som prognoserne bygger på, være ændret. De økono-miske konjunkturer kan være ændret - og de har normalt stor betydning for flyt-ninger. Indvandringen fra udlandet kan være ændret, f.eks. i takt med at mange østeuropæiske lande får en bedre økonomi. Forholdene i omegnen til København kan ændre sig, f.eks. i form af mere attraktive bolig- og erhvervsområder. Prog-nosen inddrager f.eks. ikke boligmarkedsforhold (priser på boliger og omfanget af nybyggeri). I den københavnske planlægning har det længe heddet, at der kommer 1000 om måneden til København, og at København vokser med 10.000 beboere om året. Derfor skal kommunen bygge, og byggebehovet er opgjort til 4500 boliger om året. Der er imidlertid grund til at se nærmere på disse tal, især fordi en stor del af væksten skyldes mange nyfødte, der ikke udløser behov for en ny bolig. København er de sidste knap 10 år vokset med 10-11.000 indbyggere om året. Der fødes i København mange børn, og de udgør ca. 90% af væksten. I f.eks. 2017 voksede København med 10.794 - af dem var 10.168 nyfødte. Bag differencen på 626 er der netto 4722 fra udlandet, netto 337 som flyttede fra København og til andre kommuner i Danmark og 3759 døde. Væksten medførte derfor et behov på knap 1000 nye boliger. Der blev i 2017 bygget knap 5000 boliger. Det er sandsynligt, at der er et efterslæb med boliger, idet der i en årrække ikke er bygget meget i København. Det kan forklare, at mange stadig oplever en mang-lende boligforsyning. Et sådant efterslæb vil imidlertid blive indhentet med den nuværende byggeaktivitet på omkring 5000 boliger om året. Det boligbehov, som befolkningsbevægelserne medfører, er imidlertid langt fra de 4500 boliger om året, som kommunen hidtil har regnet med. Den boligmangel, som mange oplever, kan skyldes at de gennemførte byggerier ikke tilgodeser bestemte befolkningsgrupper. Det er i høj grad de unge og familier med lave og moderate indkomster. Der er de seneste år hvert år netto flyttet 10.000 unge i alderen 20-29 år til København. De skal have en bolig. I aldersgrupperne 30-49 år og 0-9 år er der de seneste år hvert år flyttet 10.000 ud af København. Det kan være en indikator på, at boliger i København er for dyre, og at de ikke er attraktive for familier med børn. Det er også en indikator på, at København er følsom overfor, hvor meget der bygges i Københavns omegn, og at nybyggeri i omegnen kan få flere familier til at flytte fra København. Det er helt afgørende, at befolkningsudviklingen ses i lyset af udviklingen i hoved-stadsregionen. Et stort udbud af boliger i omegnen kan påvirke befolkningsudvik-lingen i København ganske meget. Det samme kan et fald i priserne på boliger i omegnen. Omegnen har f.eks. en ældre befolkning end København, hvilket kan medføre at flere boliger bliver sat til salg. Der er derfor brug for en prognose, der i stedet for ét tal pr. år viser, hvad forskel-lige forhold betyder for befolkningsudviklingen, og en nærmere analyse af hvilket byggebehov den konstaterede befolkningsudvikling medfører. København er en del af hovedstadsregionen København er en del af et sammenhængende bysamfund i hovedstadsregionen. Byudviklingen i København bør ses som en del af en samlet udvikling for dette store byområde. Planer og mulige udbygninger i omegnen og regionen bør derfor inddrages som baggrund for Københavns kommuneplan. Lynetteholmen og udbygning på Refshaleøen og i Ydre Nordhavn vil, hvis de ud-bygges, komme til at udgøre et dominerende element i hovedstadsregionens ud-bygning. Det byggebehov, som byggeri på Ydre Nordhavn, Refshaleøen og en eventuel Lynetteholm kan være udtryk for, bør behandles som en opgave for hele hovedstadsregionen. Lynetteholmen og Refshaleøen planlægges at rumme 50.000 beboere plus arbejds-pladser. En fuld udbygning af Nordhavn vil rumme 40.000 beboere og 40.000 ar-bejdspladser. Det er reelt en mellemstor provinsby, som planlægges placeret på den anden side af regionens hovedcentrum. Det medfører en bystruktur i hoved-stadsregionen med megen trafik gennem centrum. Den skybrudssikring, som Ly-netteholmen kan bidrage med, kan løses og også økonomisk uden Lynetteholmen. Fingerplanen har gennem årtier bidraget til en grundstruktur i hovedstadsområdet med vigtige grønne kiler og med en trafikstruktur, der mindsker behovet for gennemkørende trafik i centrum. Det er en struktur, der udnytter den eksisterende infrastruktur optimalt. Det er vigtigt at bevare. De grønne kiler skal bevares grønne og ikke bebygges. Der skal bygges mindst muligt i fingerplanens håndflade - primært Amager. Det vil gøre det lettere at fremme en grøn infrastruktur. Kalvebodkilen skal bevares blå og grøn og uden no-gen ny bebyggelse. Den kollektive trafik bør udbygges, så den binder hele det store byområde i regio-nen sammen og også med trafikforbindelser på tværs. Letbaner vil i mange tilfæl-de være godt egnet hertil. Det nødvendige boligudbud bør etableres ved boligbyggeri i hele hovedstadsregio-nen og med en struktur, der kan betjenes godt af kollektiv trafik. Der er brug for et demokratisk organ for det sammenhængende bysamfund. Det skal være et organ, der har midler til investeringer i offentlig transport og grønne områder. Der er i hovedstadsregionen potentiale til udbygninger i omegnen med udgangspunkt i Fingerplanen. Dilemmaerne Der er i kommunens oplæg til debat om kommuneplanen nævnt nogle ’dilemma-er’, bl.a.: • Boliger for alle og befolkningstilvækst • Kollektiv trafik og plads til biler • Vækst i virksomheder og begrænset plads • Byens særegenhed og behovet for nybyggeri Disse bygger alle på en forudsætning om, at væksten vil fortsætte, og at det i så fald er København alene, der skal håndtere væksten. Det er ikke givet at væksten fortsætter - og hvis den gør, vil en god planlægning for regionen kunne håndtere mange af udfordringerne, så dilemmaerne bliver ikke-eksisterende. Dilemmaerne bygger også på en forudsætning om, at byens kvaliteter skal under-lægges væksten. En bys kvaliteter udgør så væsentlige rammer for livet i byen – for beboerne og beskæftigede – at kvaliteterne ikke må underkendes af et vækst-krav. Det kan medføre, at løsninger skal findes udenfor København. Det, vi skaber i byen i dag, vil mange generationer skulle leve med.
Læs høringssvar fra Knud Erik Hansen
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
124
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL KOMMUNEPLANSTRATEGI 2018 Generel lokalplan for villakvartererne i København Brønshøj-Husum er en mangfoldig bydel med højhuse, rækkehuse, kolonihaver, karrébebyggelser, og der er både alment og privat byggeri samt andelsboligforeninger. Endelig er det karakteristik for bydelen, at der er større områder med villakvarterer. Lokaludvalget ser dog en stærk tendens til, at også villakvartererne fortættes, hvilket ændrer kvarterernes særegne udtryk. Lokaludvalget ønsker derfor, at det bliver et strategisk indsatsområde at bevare villakvarternes særegne udtryk. Kommuneplanstrategien bør derfor indeholde en målsætning om, at der skal udarbejdes lokalplaner for byens villakvarterer. Udvikling af København Til afsnit ”Hvor skal byen udvikles?” side 20. Det kan konstateres, at der er stigende ulighed og udfordret sammenhængskraft i København. Bl.a. er der en stor forskel på den disponible gennemsnitlige indkomst (jf. ill. Side 13). De højeste indtægter er i centrum af byen, mens borgere med de laveste indtægter bor i udkanten af byen. Et af byens dilemmaer er, at vi har en blandet by med udsatte boligområder. Hvordan opnås det, at disse boligområder får en øget tryghed, øget lighed, sundhed, lavere arbejdsløshed og en blandet beboersammensætning? Når dette konstateres kan det undre, at den generelle udvikling af byen, udvikling af den kollektive trafik mv., som kunne gøre det attraktivt at bosætte sig længere fra trængslen i centrum, ikke prioriteres. På kortet side 21 kan det konstateres, at der ikke engang sættes navne på områder, der ligger udenfor den nye Metro Cityringen. Ikke et eneste udviklingsområde findes udenfor ringen, hverken udbygning af den offentlige trafik, offentlige investeringer i serviceinstitutioner eller prioritering af boliger i et væsentligt omfang. Til afsnit ”Visionen for byen” side 28 En vision for byen må være at bruge og udvikle storbyens periferi med udbygning af den kollektive trafik samt placering af offentlige kultur, miljø og sportsinstitutioner- og faciliteter, som kan være med til at gøre byen levende. I Brønshøj-Husum kunne der eksempelvis etableres et spændende kultur-miljø i området omkring Vandtårnet, Friluftsscenen mv. Et andet kunne være området omkring Utterslev Mose, som har store miljømæssige potentialer med bl.a. planerne om Naturbyen. Begge dele kræver dog, at der kommer fokus på og vilje til at ”Udkants-København” prioriteres udviklingsmæssigt. Ovenstående er betingelser for at bydelen kan tiltrække nye (anderledes) beboere til de udsatte boligområder og få skabt en blandet social og mangfoldig by. Det er ikke nok, bare at ville bygge privatboliger, som foreslået i Udviklingsplanen for Tingbjerg. Det skal også være attraktivt at flytte til området. Der skal være attraktive rammer og muligheder for nye indbyggere. Side 2 af 3 Seniorbofællesskaber Brønshøj-Husum har mange ældre borgere, som med tiden vil få brug for nye initiativer, der kan sikre dem en tryg alderdom. Derfor ønsker lokaludvalget, at kommeplansstrategien tager højde for denne udfordring og gør seniorfællesskaber, både i form af almene boliger og andelsboliger, til et strategisk indsatsområde. I kommuneplansstrategien bør det fastlægges, at en vis procentdel af nyopført og allerede eksisterende byggeri er seniorbofællesskaber. Til afsnit ”En social og mangfoldig by” side 30 Til ”Eksempler på konkrete indsatser” (side 31) bør tilføjes: • Understøtte de stigende behov for boligformer med fællesskab, både almindelige familieboligfællesskaber og seniorbofællesskaber. I lighed med mål for etablering af ungdomsboliger skal der afsættes midler til etablering af et antal seniorbofællesskaber årligt. Generelt bør hele forslaget til Kommuneplansstrategi skrives igennem for ikke kun at beskrive en by for unge, men også have et øje for at der (stadig) bor ældre i byen. Lægehuse Til afsnittet ”En grøn, sund og bæredygtig by” side 32. Lokaludvalget har konstateret et stort behov i bydelen for etablering af lægehuse af forskellige størrelser til afhjælpning af manglen på praktiserende læger. Mange af lægerne går på pension i disse år, og deres praksisser, der i høj grad er etablerede i små utidssvarende lejligheder på Frederikssundsvej, er ikke attraktive for yngre læger. En bydel som Tingbjerg med 8.000 beboere og snart flere, har kun en enkelt lægepraksis. Til ”Eksempler på konkrete indsatser” (side 33) bør tilføjes: • Arbejde for at alle borgere har let adgang til praktiserende læger blandt andet ved at understøtte etablering af lægehuse i såvel nye som etablerede bebyggelser. Trafik Frederikssundsvej er på strækningen gennem Husum og Brønshøj meget lidt fremkommelig i myldretiden, hvilket bevirker, at villaveje i området bliver brugt som omkørselsveje. Trafiktætheden på Frederikssundvej forlænger gennemkørselstiden for busserne på strækningen meget. Trafikbelastningen på Frederikssundsvej kan reduceres ved etablering af den bildosering, som var en del af planerne i forbindelse med den højklassede busløsning, således at der ikke lukkes mere trafik ind gennem Brønshøj-Husum, end der kan afvikles uden at bilerne fristes til at køre ind i de omgivende boligkvarterer. Desuden bør der i videst muligt omfang tages Intelligent Trafik Styring (ITS) i brug for at øge bussernes fremkommelighed. For at reducere mængden af biltrafik, herunder pendlertrafik ind og ud af byen, bør Kommuneplansstrategien i højere grad beskrive, hvordan etablering Side 3 af 3 af kollektiv transport på indfaldsvejene kan være med til at afhjælpe problemerne. For Brønshøj-Husum vil etableringen af Metro Cityringen medføre dårligere busbetjening på Frederikssundsvej (se Brønshøj-Husum Lokaludvalgs høringssvar til Bynet 19 og Trafikplan 2016) og vi mener ikke, at den kommende metro Cityringen vil begrænse pendlertrafikken gennem bydelen. Der imod vil udbygning af den kollektive transport på indfaldsvejene, herunder Frederikssundsvej, med metro, letbane og bus, være et reelt alternativ for bilpendlere. Kommuneplansstrategien bør indeholde en målsætning om at Tingbjerg transportmæssigt åbnes op for det omgivende samfund. Denne målsætning bør bl.a. indeholde etablering af til- og frakørselsramper i nordlig retning fra Ruten på Hareskovvejen. Kultur i kommuneplansstrategien Der skal i langt højere grad være fokus på kultur i kommuneplanstrategien. København som kunstnerisk fyrtårn vil bidrage til en positiv økonomisk udvikling, og kultur skal indtænkes i al byplanlægningen. Rammerne for kultur skal vokse i takt med byens demografi, og der skal afsættes både plads og en fast procentdel af byggesummen til kultur, der hvor byen vokser. København skal turde prioritere, at være en by hvor borgere i alle aldersgrupper - fra vuggestue over børnehave, folkeskole og videre – og i alle bydele, møder kunst, kultur og dannelse. Derfor skal der sikres både permanente og midlertidige steder med muligheder for kunstneriske udfoldelse for både professionelle kunstnere og amatører i alle bydele. Det er vigtigt, at der garanteres undervisningsfaciliter, hvor særligt børn og unge møder kunst- og musikskoleaktiviteter over hele byen. Alle bydele skal have professionelle faciliteter og aktiviteter, rettet mod børn og voksne uanset økonomisk baggrund. Dette kunne opnås ved at kortlægge mulige steder (fx nedlagte industri- eller erhvervsbygninger) for etablering af kulturfaciliteter. For at sikre faciliteter for kultur i byen, skal disse indarbejdes i lokalplaner for områderne. Der ud over bør alle lokalplaner have en kulturvurdering – på samme måde som der bliver lavet en miljøvurdering – med henblik på at bevare eksisterende kulturfaciliteter og undersøge mulighederne for nye. Med venlig hilsen Hans S. Christensen Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Palle Lolk Formand for Byudviklingsudvalget
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Christian Bro Jansen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
123
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
DXC Technology Danmark A/S
By:
Valby
Postnr.:
2500
I forbindelse med Københavns Kommunes offentlige høring af Kommuneplanstrategi 2018 og den efterfølgende reviderede Kommuneplan 2019, ønsker DXC, grundejer af matr.nr. 3188, Vigerslev, København, at få ændret den eksisterende ramme for grunden til en boligramme med mulighed for ca. 145 i bebyggelsesprocent. Den nuværende ramme er en S1-serviceerhverv med 110 i bebyggelsesprocent. Grunden er beliggende i Valby mellem Kulbanegraven og Grønttorvsområdet, på adressen Retortvej 6-8. Hele området er i en spændende udvikling med omdannelsen af både Kulbanekvartertet og Grønttorvet til nye rekreative bykvarterer. Herudover ligger grunden stationsnært med max. 380 m til Vigerslev Station samt tæt på Ringvej O2 og Holbækmotorvejen.
Læs høringssvar fra Christian Bro Jansen
Indsendt af:
Stine Pristed
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
122
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen ) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Stine Pristed
Indsendt af:
Københavns BeboerNetværk
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
121
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Københavns BeboerNetværk (KBN)
By:
København 2300
Postnr.:
2300
Undskyld! Problemer oplevet med at tilføje begge filer i svar nr. 118. Dette svar erstatter derfor både svar nr. 26 og svar nr. 118 Vedhæftet find venligst høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN)
Læs høringssvar fra Københavns BeboerNetværk
Indsendt af:
Christian Lund
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
120
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Over Byen Arkitekter ApS
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar/indstilling: Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 Resumé: I forbindelse med ejendommen Vibevej 20, 2400 København NV ønsker ejer at muliggøre konvertering til studieboliger i eksisterende ejendom. Ejendommen er beliggende i et område, der i dag reguleres af Lokalplan 146 fra 1990, der foreskriver erhverv i området. Ejer Indstiller, at der indføres en ændret ramme for lokalplansområdet svarende til C2 område. Eksisterende plangrundlag: Lokalplan 146 ”Vibevej” fastlægger området til ”Erhverv”. Bebyggelsesprocent på 110% Maksimal højde 20m. Ønske til nyt plangrundlag Kommuneplanrammen ønskes ændret til C2 område. Samarbejde Ejer har sammen med Over Byen Arkitekter udviklet vedhæftede potentialeafsøgning med baggrund i tidligere gode erfaringer fra blandt andet etablering af studieboliger i andre dele af København. I forbindelse med den videre detailplanlægning eller udarbejdelse af lokalplanstillæg som følge af kommuneplansændring foreslår Ejer et samarbejde med Københavns Kommunes planafdelinger med henblik på at kortlægge potentialer og sammenhæng med øvrige planer for området som LAR, byudvikling, stier etc. Projektbeskrivelse Eksisterende erhverv og skole bevares i stueetage og på 1. sal. Bygningens øvrige områder inkl. tilbyggede arealer indrettes til i alt 188 nye studieboliger. Der etableres fri- og opholdsarealer i den store gård og på tagterrasser. Ovenstående projekt kan indeholdes i en C2 ramme også hvad angår krav til parkering, friarealer etc. Begrundelse for indstilling Ejendommen ligger som selvstændig karré ud til Vibevej, Tranevej og Glentevej. Området er karakteriseret ved en blandet by med blandet erhverv, boliger butikker og lignende. Samtidig udvikles området kraftigt med stigende popularitet og beboerantal. Vi mener at dette projekt anviser en fin balance mellem bevaring af de eksisterende kvaliteter med ny udvikling og mere dagligdagsliv til området. Fortætning: Med under 500m til det nye metrostop og S-tog på Nørrebro station ligger studieboligerne stationsnært. Studieboligerne ligger herudover centralt placeret i relation til mange uddannelsesinstitutioner. Der er et generelt ønske om at sikre liv i øjenhøjde og ved at beholde stueetage og 1. sal henvendt til kontor/erhverv sikres synlighed og liv i gadefacaden. Således vil ejendommens anvendelse til studieboliger ligge helt i tråd med kvarterplaner for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. (2013 – 2018) Ejendommen er etableret med en stor parkeringskælder, hvorfor matriklen er præget af store sammenhængende rekreative friarealer helt op til Ørnevej.
Læs høringssvar fra Christian Lund
Indsendt af:
Københavns BeboerNetværk
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
119
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns BeboerNetværk (KBN)
By:
København 2300
Postnr.:
2300
Se venligst opdateret version af høringssvar fra Københavns BeboerNetværk (KBN). Dette svar erstatter svar nr. 26.
Læs høringssvar fra Københavns BeboerNetværk
Indsendt af:
Signe kragelund Schmidt
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
118
By:
København
Postnr.:
2450
1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Signe kragelund Schmidt
Indsendt af:
Jane Pennerup
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
117
Vedhæftede filer: 4
Virksomhed / Organisation :
Rambøll
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede skrivelse. Bilag C, Skyggediagram er sendt på h33w@kk.dk, Dorte Bay Høyerup. Mvh Jane Pennerup Rambøll
Læs høringssvar fra Jane Pennerup
Indsendt af:
Mikkel Nordberg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
116
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Holscher Nordberg Architecture and Planning
By:
Copenhagen
Postnr.:
2100
Kære Københavns Kommune Nedenstående grundejere beliggende ved trekantsgrunden, “UpLaPra” ønsker hermed at stille deres grunde til rådighed for en fremtidig byudvikling. Med sin unikke placering har karréen som er omkranset af hhv. Uplandsgade, Prags Boulevard og Laplandsgade et stort udviklingspotentiale. Området har i dag status af blandet erhverv med større rekreative kvaliteter i form af Kløvermarken placeret i umiddelbar nærhed. Nedenstående grundejere ser fremtidigt et blandet byområde for sig hvor dele af den eksisterende bebyggelse bibeholdes og blandes med ny bebyggelse i et inspirerende samspil. Der ønskes fra grundejernes side en C2 eller C3 ramme der vil muliggøre netop den blanding af erhverv, bolig samt de faciliteter der understøtter et godt by- og boligliv. Karréen består af 20 matrikler, der tilsammen dækker et areal på knap 50.000 m2. Matriklerne er ejet af i alt 13 grundejere. Området har status af blandet erhverv men er udpeget til perspektivområde jf. kommuneplanen for 2015. For nedenstående grundejergruppe har Holscher/Nordberg Architecture and Planning udarbejdet vedlagte analysemappe der behandler områdets kvaliteter, forbindelser, egenart og skala. Grundejergruppe samt rådgiver ser frem til et godt samarbejde med relevante myndigheder om en evt. udvikling af området med fokus på at lave et unikt by- og boligområde Med venlig hilsen Mikkel Nordberg
Læs høringssvar fra Mikkel Nordberg
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
115
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se venligst vedhæftet brev
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
KBH - Commerce & Culture
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
114
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KBH - Commerce & Culture
By:
Kobenhavn
Postnr.:
1165
Høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018 KBH – Commerce & Culture (KCC) har nedenstående kommentarer til ”Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København”. Vores bemærkninger er centreret om erhvervslivet, detailhandlen især, og de faktorer som påvirker dette. Først og fremmest var det glædeligt at læse, at Københavns Kommune også nævner erhvervslivet i strategien for byens udvikling. Vi har længe opfordret Kommunen til at tage ansvar for erhvervslivet i København, og indgå i samarbejder og dialog. Med denne strategi lægger Kommunen op til, at man vil sikre København som et godt sted at drive forretning. Desværre nævnes erhvervslivet alt for ofte udelukkende som et middel til at skabe flere arbejdspladser. Erhvervslivet kan og vil skabe flere arbejdspladser, men det kan også meget mere, f.eks. være medvirkende til at skabe et mangfoldigt og kulturelt byliv. I strategien nævnes også en række visioner for erhvervslivet som skal være med til at sikre, at de overordnede mål kan realiseres. Der mangler dog visioner for detailbutikkerne i København og konkrete forslag til, hvordan man vil sikre at ”København skal være et godt sted at drive forretning” (s. 37). Detailhandlen har det svært, hvilket også ses på de mange tomme lejemål i Indre By. Københavns Kommune bør have en klar vision om, hvordan man vil tiltrække og fastholde butikkerne i byen så man forsat styrker brandet København som handelsdestination. Dette er også vigtigt når det kommer til at tiltrække turister til byen. Turisterne stiller nemlig ikke kun krav til hotellerne som det nævnes i strategien, men også til udbuddet af shopping, kultur og oplevelser. Disse tre parametre er om end endnu vigtigere, da det i langt de fleste tilfælde er på baggrund af disse, at turisten i første omgang vælger København som destination. KCC savner samtidig en plan for et rent København. Det er desværre ikke sådan København opleves i dag. Især områderne omkring stationerne, parkerne og gaderne ovenpå weekenden efterlader ønske om mere og oftere renhold. Afslutningsvis ønsker KCC at København forsat skal være en tilgængelig by for besøgende i alle transporttyper, herunder privatbilisme, pendlere, offentlig transport, cyklister og gående. Tilgængeligheden til byen spiller en meget væsentlig rolle, når man skal tiltrække og fastholde de handlende og dermed også detailbutikkerne. En besværet tilgængelighed på grund af færre parkeringsmuligheder i byen har været med til at skabe en tendens hvor de handlende vælger omegnscentrene grundet let tilgængelighed med bilen og billig (gratis) parkering. KCC ønsker et København som oplevelsescentrum, og som alle vil være stolte af at bo i og besøge. For at dette kan styrkes er der behov for, at Kommunen også gør en indsats for at skabe bedre vilkår for de forretningsdrivende, sikrer at byen er ren og at der er let tilgængelighed. Med venlig hilsen John Hansen Direktør, KBH – Commerce & Culture
Læs høringssvar fra KBH - Commerce & Culture
Indsendt af:
Susan Thorpe
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
113
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København 2300
Postnr.:
2300
Se venligst det vedhæftede svar.
Læs høringssvar fra Susan Thorpe
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
112
Vedhæftede filer: 5
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Hermed høringssvar og borgerkommentarer fra Nørrebro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
bent mathiasson
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
111
By:
fårvang
Postnr.:
8882
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra bent mathiasson
Indsendt af:
Niels Frølich
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
110
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Enhedslisten Østerbro afdeling
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra Enhedslisten Østerbro vedrørende forslag til Kommuneplanstrategi 2018 vedlagt.
Læs høringssvar fra Niels Frølich
Indsendt af:
Mette Mølbak
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
109
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Krydset Jernbane Alle/Jyllingevej i Vanløse er farligt på alle måder og burde gøres mere fodgængervenligt. Det er stort set umuligt at nå over fodgængerfeltet når man krydser Jyllingevej (overgangen ved skaterbanen). Det skifter til rødt, hvis ikke man løber over og er der små børn med er man ofte fanget på hellen, hvor trafikken drøner forbi i høj fart. Det er meget utrygt. Generelt har bilisterne - der tæller tung trafik - meget fart på og meget ofte bliver der kørt over for rødt. Talrige gange har jeg observeret ulykker i krydset. Om ikke andet ville en fartkontrol til at starte med være en effektiv foranstaltning for at sænke bilisternes fart-
Læs høringssvar fra Mette Mølbak
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
108
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
Kbh. K
Postnr.:
1466
Se venligst det vedhæftede høringssvar+bilag fra indre By Lokaludvalg.
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Energinet, Bolette Skieller
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
107
Virksomhed / Organisation :
Energinet
By:
Ballerup
Postnr.:
2750
Energinet ser med stor interesse på de mange områder, som i de kommende år vil byomdannes til boliger, offentlige funktioner og erhvervsformål i Københavns Kommune. Områdeudpegningen og etapeopdelingen på side 20-21 giver en god oversigt over de geografiske områder, som forventes byudviklet i den kommende årrække. Mange af disse områder er, som nævnt i kommuneplanstrategien, tidligere erhvervsarealer, hvori der også er placeret infrastrukturanlæg til forsyning af byen. For Energinets vedkommende er der i flere af de udpegede byudviklingsområder eksisterende el-transmissionskabler, som udgør det overordnede net for elforsyningen. Anlæggene er vitale for elforsyningen af København/Sjælland, og det er vigtigt at disse forbindelser opretholdes ved, at der i byomdannelsen levnes plads til anlæggenes fortsatte tilstedeværelse. I forbindelse med at der sker en samfundsudvikling med indpasning af vedvarende energi særligt fra vindmøller og solceller, og der samtidigt sker samfundsudvikling mod større elforbrug med befolkningstilvækst, udbygning af metro/fjerntog, overgang til elbiler, -busser og -færger, varmepumper mm., er eltransmissionsforbindelserne fortsat afgørende for at opretholde den nuværende elforsyningssikkerhed. Eventuelle omlægninger af el-transmissionsanlæg er meget ressourcekrævende/omkostningstunge og kan være vanskelige at gennemføre. Omlægningerne kan kræve meget forudgående koordinering og planlægning (eksempelvis gennemgår omlægninger af trans-missionskabler en screening for VVM og evt. udarbejdelse af Miljøkonsekvensrapport). Desuden er transmissionsledningerne optaget i Fingerplanen som særlig infrastruktur for energiforsyning, som kommunens planlægning skal forholde sig til i planprocessen. Derfor henstilles Københavns Kommune til at optage Energinets anlæg i værktøjerne for den kommunale planlægning, herunder i de kortbilag, som kommuneplanstrategien skal udmøntes igennem. Derigennem vil eksisterende eltransmissionsanlægs tilstedeværelse være tydelig i den kommunale detailplanlægning. Energinet stiller en VMS/VFS tjeneste med centerlinjer for kabelanlæg til rådighed for kommuners planlægning på https://www.geodatainfo.dk/srv/dan/catalog.search;jsessionid=6019077B3FF8105E926E22C151F389FD#/metadata/a4234f1b-8280-4c71-8a7f-8a3b1eb1e75f Tilsvarende er Energinets gastransmissionsledning via Amager til H.C. Ørsted værket at finde på: https://arcgis.energinet.dk/arcgis/services/Inspire/gas_inspire/MapServer/WFSServer?service=WFS&request=getcapabilities
Læs høringssvar fra Energinet, Bolette Skieller
Indsendt af:
amager vest lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
106
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
amager vest lokaludvalg
By:
københavn S
Postnr.:
2300
høringssvar vedlagt
Læs høringssvar fra amager vest lokaludvalg
Indsendt af:
Vibeke Dahl
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
105
By:
København Ø
Postnr.:
2100
København mangler boliger til fornuftige priser, det viser undersøgelser og det er jo en logisk forudsætning for den mangfoldige, kreative og attraktive by, vi gerne vil have. Udfordringen er, hvordan det sikres på lang sigt, men også hvad der på kortere sigt kan gøres, for at udviklingen ikke løber københavnerne og politikerne af hænde. På længere sigt skal der satses på at få bygget så mange almennyttige boliger, som det er muligt, arbejdes for, at kvoten bliver udvidet, og til stadighed arbejdes for et mangfoldigt udbud af små, og større boliger, rækkehuse, 2-3 etagers lejlighedsejendomme og højhuse, hvor det passer. Det afgørende er, at der både passes på den boligmasse, der allerede er og udvikles attraktive nye boligområder. Lige nu er det min opfattelse, at det er et accelererende problem, at der på forskellig vis spekuleres i opkøb af ejendomme og lejligheder i Københavns attraktive boligmasse. Det amerikanske investeringsselskab Blackstone siger selv, at de allerede har opkøbt 180 ejendomme. Deres motto er: Buy it, fix it, sell it. Med andre ord, de lægger ikke skjul på, hvad deres hensigt er. Det er i hvert fald ikke for københavnernes blå øjnes skyld. Andelsboligforeninger er begyndt at sælge deres ejendomme og opløse foreningen for at få en ekstra økonomisk gevinst. Altså igen spekulation. Andelshavere opkøber, hvor de har mulighed for det andelslejligheder, udelukkende til udlejning til l tårnhøje lejer. Altså igen spekulation. En andelshaver kan i sagens natur kun bo i en lejlighed. Bliver det ikke forsøgt stoppet, får København ikke de boliger, der er brug for til byens borgere, og den mangfoldighed, der er grundlaget for at gøre byen attraktiv, forsvinder. Det er derfor også vigtigt, at gøre noget på kort sigt, før det er for sent og for måske at dæmpe priserne lidt. Opfordringen er derfor: Stil krav til bygherrer og udviklere og lad være med at gøre det for nemt at ødelægge vores dejlige by med de mange over hundrede år gamle bygninger. Værn om de bevaringsværdige og fredede ejendomme, og lad være med at give køb på bevaringsværdighed og fredninger ved ansøgninger om tilladelse til udvikling. Kræv bopælspligt til alle boliger i København. Alt for mange boliger, både ejerlejligheder og andelslejligheder bliver opkøbt og brugt som spekulation og står enten tomme eller bliver udlejet til ekstremt høje huslejer. Da det ofte er på tidsbegrænsede kontrakter, når de aldrig huslejenævnene. Stop tilladelser til sammenlægning af små lejligheder. Der er brug for også de små lejligheder, som er billigere og nemmere at betale for unge og studerende og byens mange singler.
Læs høringssvar fra Vibeke Dahl
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
104
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Aksel Larsen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
103
By:
Slagelse
Postnr.:
4200
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette Københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslås at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturnæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstenfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af Københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. ( https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Aksel Larsen
Indsendt af:
Georgina Mongaya Høgsholm
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
102
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Georgina Mongaya Høgsholm
Indsendt af:
Anne Sofie Thor
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
101
By:
København V
Postnr.:
1739
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Anne Sofie Thor
Indsendt af:
Peter Julius Jensen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
100
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
COPI Group ApS
By:
København K
Postnr.:
1260
Kommuneplanens nuværende ramme ønskes ændret til områdetype B5 for boliger med en bebyggelsesprocent 185, vedrørende eksisterende ejendommene beliggende på følgende adresse: - Glentevej 61-65, 2400 København NV, matr.nr. 315 - Glentevej 67-69, 2400 København NV, matr. Nr. 142
Læs høringssvar fra Peter Julius Jensen
Indsendt af:
Kristian Westh
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
99
By:
Skovlunde
Postnr.:
2740
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Kristian Westh
Indsendt af:
Karina Gørtz Arabaci
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
98
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/ Desuden: Det foreslås, at Borgerrepræsentationen og Folketing ved simple afstemninger IKKE kan affrede områder, der af Fredningsnævnet er vurderet og bestemt bevaringsværdige uden at involvere borgere, lokale organisationer og interessegrupper samt Fredningsnævnet.
Læs høringssvar fra Karina Gørtz Arabaci
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
97
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg

Sider