Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak.

Høringsfrist:

20. november 2018
Indsendt af:
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Dato: 23. november 2018
Svarnummer:
156
Vedhæftede filer: 2
By:
Hjørring
Postnr.:
9800
Læs høringssvar fra FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Indsendt af:
Formand Allan Marouf på vegne af Østerbro Lokaludvalg
Dato: 23. november 2018
Svarnummer:
155
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Formand Allan Marouf på vegne af Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Ole Bidsted
Dato: 23. november 2018
Svarnummer:
154
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Ole Bidsted
Indsendt af:
A. B. Andersen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
153
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er vigtigt at alle (!) dele af Københavns Kommune sikres arealer reserveret til såkaldt "salg af større enheder". Bestræbelser på under den gældende Kommuneplan at drible udenom dette ved f.eks. kommuneplantillæg uden overordnende hensyn i en samlet kommuneplanrevision og omdefinere det eksisterende areal i postnummer 2300 ("matrikel 1850 Sundbyvester" dvs.: ved Englandsvej 51, jf. vedhæftede fil) bør derfor straks sættes i bero og afvente de overordnede hensyn for sådanne arealer i den samlede, nye Kommuneplan. Det her omtalte areal til "salg af større enheder" er aktuelt det eneste (!) i Københavns Kommunes bydele på Amager.
Læs høringssvar fra A. B. Andersen
Indsendt af:
Bente Hessellund Andersen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
152
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøbevægelsen NOAH
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedhæftet findes NOAHs kommentarer til Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København “Verdensby med ansvar” i relation til klimaaspekterne af de valgte energiløsninger
Læs høringssvar fra Bente Hessellund Andersen
Indsendt af:
Lasse Kronholm
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
151
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fokus Asset Management A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Ønsker til ændrede kommuneplanrammer for ejendomme, der forvaltes af Fokus Asset Management A/S.
Læs høringssvar fra Lasse Kronholm
Indsendt af:
Christina
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
150
By:
København K
Postnr.:
1364
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Christina
Indsendt af:
Poul Hviid
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
149
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se oploadede fil
Læs høringssvar fra Poul Hviid
Indsendt af:
Max Kim Tobiasen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
148
Virksomhed / Organisation :
maximise
By:
Kbh. S.
Postnr.:
2450
sig mig engang er i komplet vanvittige? Der skal bygges på Tippen, på Stejlepladsen, og hele det rekreative areal ved Bådehavnsgade? Er i klar over at det er fredet? Er i klar over at det er et af de sidste tilbageværende naturområder og åndehuller for Københavnere? Er i komplet ligeglade med hvad borgerne mener? Jeg har aldrig været ude for noget lignende, og jeg har ellers været ude for en hel del.
Læs høringssvar fra Max Kim Tobiasen
Indsendt af:
katrine west kristensen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
147
By:
københavn sv
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra katrine west kristensen
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
146
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Amager Vest Lokaludvalg
By:
københavn S
Postnr.:
2300
baggrundinfo til allerede indsendte høringssvar og en del af det samlede høringssvar
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Inger Hutters
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
145
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Havnekomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Bilag til høringssvar fra Østerbro Havnekomité Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By&Havn I/S. (Ny arealinddeling og arealanvendelse i Københavns Ydre Nordhavn) Den oprindelige lov blev vedtaget i 2007. En international arkitektkonkurrence afholdt af Københavns Kommune og By&Havn for at få vedtaget en strukturplan for området samt en bebyggelsesplan for det første byudviklingsområde, Århusgadekvarteret blev vundet af COBE, Sleth og Rambøll: Nordholmene – Urban Delta. Natur Adskillige lovændringer har siden da ødelagt muligheden for at sikre de i denne plan foreslåede naturområder: • En lovændring gjorde en del af området til containerterminal. • Opfyldningsområdet blev indskrænket. Dermed blev også naturområdet begrænset. Alt i alt er de grønne naturområder i Nordhavn blevet voldsomt indskrænket i forhold til vinderforslaget. Nu kommer endnu et anslag Område III i gældende lov er udlagt til rekreativt område. ”Ved rekreativt område forstås at området henlægges som et ubebygget areal, som langs kysten kan anvendes til rekreative faciliteter som eksempelvis vådområde, fugleudkigstårne og andre mindre støttepunkter til fysisk aktivitet. Området kan ikke anvendes til andre formål.” Området kaldes i lovændringen for område II: ”Området skal kunne anvendes til flere forskellige formål end loven giver mulighed for i dag. Bestemmelsen gør således udtømmende op med, hvad området kan anvendes til.” • Der indgår her skjult i lovforslaget mulighed for omdanne de planlagte naturområder til et støjende og alt for højt Disneyland. Det betyder, at der ikke er meget tilbage af de grønne naturområder, som var en vigtig del af den vedtagne masterplan fra COBE, Sleth og Rambøll. Grønne naturområder, der er vigtige for at afhjælpe en kaotisk og stressende samfundsudvikling. Omdannelse af Nordhavn fra havn til bydel har fra starten skullet være en klima-, miljø- og social- bæredygtig bydel. Det må vi holde fast i, at den også bliver. Østerbro Havnekomité vil derfor opfordre partierne i Folketinget til at få udarbejdet • en helhedsvurdering af behovet for natur i Nordhavn og den enestående mulighed for at gennemføre den nu. • At nedlægge veto mod at give Københavns Kommune mulighed for at omdanne de planlagte naturområder til et støjende og alt for højt Disneyland for de eksisterende boligområder i såvel Nordhavn, på Østerbro og i Hellerup. Statens rolle Staten har vetoret i bestyrelsen i By&Havn og vi opfordrer til at Staten samarbejder med Københavns Kommune for, at den del af de mistede 100 ha til naturområder i den oprindelige strukturplan bliver indtegnet i en ny strukturplan. Miljø Udvidelse af kapaciteten for krydstogtskibes anløb i krydstogtterminalen Kaos præger beslutningen om, at flere krydstogtsskibe skal anløbe København. • Det fremgår af udkast til lovforslaget, at der skal skabes mulighed for yderligere udvidelse af krydstogtterminalerne. • Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at benyttelsen af krydstogtterminalen allerede nu er betydelig større end forventet. • Det er aldrig ordentligt overvejet, hvilke problemer, der allerede er og hvilke øget anløb af krydstogtskibe medfører. Miljømæssige konsekvenser De store krydstogtskibe har en række uheldige miljømæssige konsekvenser. • De er normalt drevet med den billigst mulige og dermed miljøbelastende tunge dieselolie, og de opretholder energiproduktionen, mens de ligger ved kaj ved fortsat at benytte disse miljøbelastende anlæg, da der ikke kræves, og pt. ikke er mulighed for, at driften skal ske ved tilførsel af el fra land. • Der findes ikke regler for bortskaffelse af affald, og det må formodes, at en betydelig del af de store affaldsmængder bortskaffes ved udledning på åbent hav i stedet for bortskaffelse via renovationsløsninger i anløbshavnene. Østerbro Havnekomité vil derfor opfordre partierne i Folketinget til • At få gennemført en beskrivelse af, hvilke tiltag Folketinget vil gennemføre som opfølgning af udvidelsen af krydstogtterminalerne. Dette på det nationale plan og i internationale fora, herunder EU. • At få udarbejdet en lov om, at alle skibe, der anløber Københavns Havn, mod betaling skal modtage strøm i havnene, som foreslået af Økologisk Råd. • At få udarbejdet en lov om, at alle skibe, der anløber Københavns Havn, mod betaling, skal opfylde samme miljøkrav, som gælder for Københavns borgere: o Skibene skal aflevere deres toiletaffald til behandling i rensningsanlæg på land. o Skibenes øvrige affald skal ligeledes afleveres i land, sorteret i komposterbart affald, papir, plastic, glas og metal. o Såfremt et skib ikke agter at følge disse nødvendige miljømæssige retningslinjer for at lægge til i Københavns Havn, skal det pågældende skib nægtes tilladelse til at lægge til i København. Vi er klar over, at flere af de anførte problemer kun kan løses ved internationale regler og indsats; men som baggrund for lovforslaget bør der være en mere dybgående beskrivelse af de anførte problemstillinger samt en beskrivelse af, hvilke muligheder Danmark har for at opstille miljømæssige regler og regler mod social dumpning. Skat Udvidelse af kapaciteten for krydstogtskibes anløb i krydstogtterminalen Der er behov for en dybere udredning af de skatteproblemer, der er forbundet med den voksende krydstogtaktivitet: • Det fremgår af lovforslaget, at der skal skabes mulighed for yderligere udvidelse af krydstogtterminalerne. • Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at benyttelsen af krydstogtterminalen allerede nu er betydelig større end forventet. • Det er aldrig ordentligt overvejet, hvilke problemer, der allerede er og hvilke øget anløb af krydstogtskibe medfører. Manglende skattebetaling og social dumpning De pågældende krydstogtskibe er normalt organiseret således, at • Hverken rederi, skibenes servicevirksomhed, herunder restaurantionsdrift, samt skibenes besætning og servicepersonale betaler indkomstskat. • Der opkræves ikke moms af restaurationsdriften, selv om denne udøves, mens krydstogtskibet ligger til ved kaj. • Nyere undersøgelser viser, at passagererne i stigende grad indtager måltider om bord på krydstogtsskibet under ophold i havn i stedet for ved lokale restaurationsbesøg. • Ofte er servicepersonalet på krydstogtskibene lønnet betydeligt under lønniveauet i anløbshavnen og de er betydeligt dårligere socialt sikret. • Der er i mange tilfælde reelt tale om social dumpning i forhold til anløbshavnenes restaurations- og andre servicevirksomheder. Østerbro Havnekomité vil derfor opfordre partierne i Folketinget til • At få udarbejdet en beskrivelse af, hvilke tiltag for at inddrive skat og undgå social dumping på krydstogtskibene, der lægger an i Københavns Havn, regeringen vil gennemføre som opfølgning af udvidelsen af krydstogtterminalerne. Dette på det nationale plan og i internationale fora, herunder EU. • At der foretages en gennemgang af, hvilke skatte- og afgiftsproblemer, der er ved den nuværende energi- og affaldshåndtering på krydstogtsskibe i Københavns Havn incl. Nordhavn. Trafikale problemer Trafikale konsekvenser af udvidet container- samt krydstogtterminal Der er ikke i lovforslaget givet en rimelig og dækkende beskrivelse af de trafikale konsekvenser af et stigende anløb af såvel container- som krydstogtskibe, herunder af endnu større krydstogtskibe end de nuværende. Dette er særlig vigtigt i perioden indtil den nye Metrolinje bliver forlænget ud til krydstogtterminalen. Østerbro Havnekomité vil derfor opfordre partierne i Folketinget til en helhedsvurdering, inden vedtagelse af den foreslåede ændring af loven, der ændrer udviklingen i Nordhavn: • Der bør foretages en analyse af, hvilke tiltag der skal til for styre stigningen af turister i København, som den forstørrede krydstogtterminal vil medføre. Trafikale konsekvenser til vands og på land • Lovforslaget skal ledsages af en dækkende beskrivelse af de trafikale udfordringer og konsekvenser på kort og længere sigt af den mulige udvidelse af den maritime aktivitet, herunder især udvidelsen af krydstogttrafikken. • Lovforslaget bør endvidere indeholde en beskrivelse og vurdering af de trafikale udfordringer for til- og frakørsel til Nordhavnsbydelen, især indtil den nye metrolinje er etableret og der endnu ikke er etableret den i lovforslaget forudsatte havnetunnel. Den 15. august 2018 Bestyrelsen for Østerbro Havnekomite, Karin Bergdahl, Marianne Skovgaard, Dorrit Heering, Lillan Silberbrandt, Kirsten Olrik og Inger Hutters.
Læs høringssvar fra Inger Hutters
Indsendt af:
Inger Hutters
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
144
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Havnekomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Kommuneplanstrategi 2018. Høringssvar fra Østerbro Havnekomité. Kommuneplanstrategien bygger på nogle økonomiske forudsætninger, der lægger meget stramme rammer for arealudviklingen i Nordhavn. Københavns kommune har på grund af den fejlagtige måde at finansiere metroen og udbygning af metroen på bragt sig i en meget stor gæld. En gæld, som ved ændring af forudsætningerne, som f.eks en rentestigning, lavere passagertal i metroen end beregnet og den stigende fraflytning fra København, kan bevirke, at kommunen går konkurs på grund af metrogælden. Den forudsætning ligger bag - Ønsket om sælge grunde som medfører ændringer i den vedtagne strukturplan for Nordhavn og allerede vedtagne lokalplaner. Det er igen blevet investorerne, som lægger planer for udviklingen i Nordhavn. - Ønsket om at tiltrække turister og store event til byen på bekostning af os københavnere for derved at gøre København interessant for investorerne. - En planlægning, der favoriserer velhavere med f.eks mange rigmandsboliger og boliger uden bopælspligt i Århusgadekvarteret. Økonomisk og socialt dårligere stillede skubbes ud og uligheden er stigende. Østerbro Havnekomité har igennem 20 år arbejdet for en helhedsplan for Nordhavn, der sikrer varierede boligformer, rekreative og kulturelle tilbud med rækkefølge bestemmelser, der løbende sikrer opførsel af daginstitutioner, skoler, kulturhuse og idrætsfaciliteter efter antallet af lejligheder. En særlig fokus har vi haft på at sikre Nordhavns herlighedsværdier med vild natur ved vandet for alle københavnere. I planperioden vil vi opfordre til 1. et opgør med finansieringsmodellen af metroen, 2. en analyse af problemerne med det stigende antal turister og 3. En sikring af grønne arealer med vild natur i Nordhavn på mindst 100 ha. 1. Kommunen står for 99% af metrogælden. Det er en økonomisk farlig situation for København. Derfor bygges der tættere og højere i Nordhavn for at tiltrække investorer. Den internationale konkurrence om Nordhavn i 2009 om strukturplan for Nordhavn og bebyggelsesplan for Århusgadekvarteret blev vundet af COBE. Planen er blevet ændret utallige gange, husene er blevet højere, det hus, der skulle indeholde idræts- og kulturaktiviteter, blev til boliger for velhavere, et byggeri med 100 kollegieværelser blev til 300 værelser på det samme grundareal og en bred Sandkaj med bademuligheder og anløb af havnebus ved Nordhavn Station er stærkt formindsket. Det formulerede formål, at gøre Nordhavn socialt bæredygtig er på ingen måde opfyldt. 2. Det stigende antal turister bliver meget belastende for Nordhavn. Det er nu besluttet, at der opføres yderligere en krydstogtsterminal, så der kan anløbe 4 krydstogtsskibe. Vi har i et høringssvar (er vedhæftet som bilag) i forbindelse med udvidelsen til 4 krydstogtsterminaler gjort opmærksom på de store uløste problemer, der er med krydstogtsskibene. De miljømæssige konsekvenserne er forurening fra energiproduktion ved brug af dieselolie, når krydstogtsskibene ligger ved kaj, da der ikke er mulighed for og derfor ikke kræves tilførsel af el fra land. Der er ingen regler for og renovationsløsninger for bortskaffelse af affald i anløbshavnene. Det stigende antal krydstogtsskibe åbner for manglende skattebetaling og social dumpning. Der bør foretages en gennemgang af, hvilke skatte- og afgiftsproblemer, der er i forbindelse med krydstogtskibe, der ligger ved kaj. Det drejer sig om manglende moms ved restaurationsdrift, og evt. lavere lønniveau for servicepersonalet. Det er i det hele taget tvivlsomt om ikke passagererne vælger at indtage måltiderne om bord. Det betyder, at passagererne måske ikke bruger så mange penge, mens de er i København, som vi ellers får at vide. Det øgede antal krydstogtsskibe skaber øgede trafikale problemer for Nordhavn. En udbygning af infrastrukturen vil være omkostningstung. Et investor-forslag om et megahøjhus HCAnderen Adventure Tower, som er under behandling i Københavns kommune og By&Havn bør ikke indgå i Kommuneplanstrategien. Østerbro Havnekomité er stærk modstander af et megahøjhus på 280 m og en forlystelsespark i Ydre Nordhavn. Det vil ødelægge herlighedsværdierne derude. 3. Lad os få reetableret området Stubben, som et vildtvoksende område med store naturkvaliteter. I området er der blevet registeret over 200 fuglearter, samt sjældne sommerfugle og grønbroget tudse. Der er tale om et varieret naturområde, med eksisterende søer og mulighed for dannelse af strandeng. I en tid med omskiftelighed, usikkerhed og øget arbejdspres er der brug for steder til ro og genopbygning af legeme og sjæl. Skræmmende tal viser, at et stigende antal mennesker søger hjælp hos psykolog og i psykiatrien. Et naturområde med stier, fugletårn og afgrænsede opholdssteder, vil være til gavn for mange. På grund af klimakrise og bæredygtighedskrise er der kommet en øget interesse for naturen og mennesket, som en del af naturen. Den viden må man bruge ved udviklingen af Ydre Nordhavn. I forslaget til Kommuneplan 2018 står der: ”Byen skal først og fremmest gavne københavnerne”. Det er vi helt enige i. Men det betyder - At der skal forhandles med Staten om en ny finansieringsmodel, så Staten medvirker til at finansiering af infrastruktur i Hovedstaden, på samme måde som f.eks letbanen i Århus og motorvejsbyggeri. - At der laves en analyse af de negative konsekvenser med det stigende antal turister, som problemer med krydstogtsskibe, Airbnb-udlejning, Megahøjhus med forlystelsespark i Nordhavn. - Det grønne område på ca 100 ha, som var en del af COBEs strukturplan, indgår i en ny grøn strukturplan for Nordhavn.
Læs høringssvar fra Inger Hutters
Indsendt af:
Helle Hansen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
143
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1123
(Dette høringssvar er også uploadet som pdf) Som borger i København og med stor interesse for Københavns udvikling har jeg med interesse læst ’Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København’. Og jeg er faktisk dybt skuffet over den al den varmluft, som udtrykkes i ’Verdensby med ansvar’ – ja, det kalder man forslaget til kommunalplanstrategien. Forslaget er en gang politisk retorik med manglende dokumentation og referencer for de tal og postulater, som forslaget rummer. Forslaget synes at være en subjektiv opfattelse af København uden den substans og vision, der er nødvendig for at sikre en bæredygtig og ambitiøs udvikling af vores hovedstad. Og vel at mærke en hovedstad med et potentiale, der skal forvaltes kløgtigt, strategisk og som det udmærkede udstillingsvindue, som byen kan være for klimavenlige løsninger. Jeg sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål (en del af dem listet i dette høringsindlæg), som enhver med kærlighed til København må stille sig selv og de ansvarlige politikere. Først og fremmest og generelt for hele forslaget • Hvor er de kvantitative og kvalitative undersøgelser bag forslaget? • Hvem har skrevet dette udkast? En kommunalt ansat medarbejder eller et eksternt kommunikationsbureau, der har fået afløb for skrivekløe og kommunikationsklicheer? I afsnittet ’Regionalt knudepunkt’ (side 9) står der, at der er 47% flere passagerer i Københavns Lufthavn i modsætning til hhv. London Heathrow (15%), Frankfurt (19%), Amsterdam (19%) og Berlin (57%). Det fremstilles indirekte – og dog uden kontekst - som om fremgangen er rigtig god. Det samme gælder +20% prisstigning på ejerlejligheder i København (side 11). Der nævnes tal uden at sammenligne med de storbyer, København gerne sammenlignes med. ”Stigende ulighed og udfordret sammenhængskraft” er overskriften på side 13 på trods af, at der i afsnittet står ”København er ganske vist i dag en by med relativ stor lighed”. Og videre står der ”trods en generel lav ulighed, sammenlignet med andre nordeuropæiske byer, har de rigeste københavnske lønmodtagere over de senere år fået større lønstigninger end de fattigste”. Er dette afsnit for visionære tanker? Eller politisk retorik? Bæredygtige byløsninger er overskriften på side 14. Her er et punkt, hvor der er et stort potentiale til ambitiøst og visionært at sætte København på landkortet som spydspids for de bæredygtige miljø- og energiløsninger, der produceres i det øvrige Danmark. Ligeså kan siges om afsnittet ’Klimaforandringer’. Men står der noget visionært? Det er vist synd at sige. Spørgsmål • Som alle andre storbyer oplever København ganske givet en ny urbanisering, men hvor er den valide dokumentation for Københavns demografiske udvikling og befolkningstilvækst? • Og hvad er de bagvedliggende årsager til denne befolkningstilvækst (hvis den ikke bare er retorik, for det er faktisk min opfattelse at folk flytter udenfor København pga. prisniveauet for boliger)? • Kan det tænkes, at trafikalt kaos på vejene til og fra København, manglende lid til offentlig transport og manglende fleksibilitet i forhold til daginstitutioner er årsagen til, at folk føler, at deres hverdag kun kan hænge sammen, hvis de flytter til byen? I så fald kan løsningen være en bedre og mere pålidelig infrastruktur. • Det vil være interessant at få belyst disse aspekter, før man kaster sig ud i at investere i en udvidelse af København (Lynetten) for det har også omkostninger i form af tung trafik, øget CO2 og forringet livskvalitet (i form af luftforurening og støj) for de københavnere, der bor, bruger og bidrager til byen i dag. • Hvordan oplever passagerne i Københavns Lufthavn fremgangen af passagerer? Jeg kender mange, der oplever Københavns Lufthavn som for lille og betegner den som ”Den er klaustrofobisk at rejse fra og til”. • Hvordan bruger man fremgangen af passagerer i kommuneplanstrategien? • Hvor stor er prisstigningen på lejligheder i Oslo, Stockholm, Berlin, London, Amsterdam? • Hvordan forventer man at boligskat og skattetekniske indgreb vil påvirke prisudviklingen? • På hvilket grundlag baseres en konklusion om stigende ulighed? • Hvad betyder i grunden ’bæredygtige byløsninger’? Skulle der have stået bæredygtige miljø- og energiløsninger? • Stort behov for udvikling af kommunalt byggeri – igen hvor er dokumentationen for den demografiske udvikling, der ligger til grund for dette behov for udvikling af kommunalt byggeri? Forslaget er i høj grad et eksempel på den selvfedme blandt københavnske politikere, som er faretruende for realitetssansen, ambitionerne og visionen. Forslaget forholder sig ikke til dvs. mangler følgende punkter: Et stigende antal turister • København er en lille storby. Hvordan skal byen rumme den mængde af turister, som vi oplever. Jeg er stolt af min by, men jeg oplever, at mængden af turister allerede nu har nået målet. Der er simpelthen ikke plads til flere turister i middelalderbyen. • Hvilken strategi har vi for at undgå, at vi ender som Barcelona, Venedig og Rom? Masseturismen er ved at ødelægge disse byer, som vi kan og skal lære af, før det bliver for sent, men det skal ske, FØR det bliver for sent. Stigende antal borgere, der gerne vil bo i København • Flere boliger behøver ikke at være ensbetydende med nybyggeri. Muligheden for at indføre bopælspligt og forholde sig aktivt til boligspekulanter som Blackstone med Nils Jansson i spidsen er ikke beskrevet som en del af løsningen. Hvis vi ikke forholder os til boligspekulanter, er der ingen vej uden om det høje prisniveau på boliger. • Det er restriktioner på Air bnb heller ikke, på trods af at det er alment kendt, at lejligheder bliver opkøbt med det ene formål at udleje til turister. Omfanget af dette problem er heller ikke beskrevet eller noget, man forholder sig til. Nybyggeri er et problem for København – hvordan adresserer man konsekvenserne? • Det trafikale kaos i København er kendt. At det skyldes en øget mængde tung trafik i form af lastvognstog med containere fyldt med sten og jord pga. udvidelser af byen, er der ingen, der taler højt om eller forholder sig til. • Hvordan har man tænkt sig at udvide dele af byen (eksempelvis Nordhavn og Amager) uden en plan for, hvad tung trafik betyder for Indre By og Middelalderbyen? • Har man gennemtænkt, hvad det betyder for københavnerne og deres livskvalitet, når der kører lastvognstog med containere igennem byen kl. 4 om natten? • Og hvem følger op på det faktum, at alle lastvognstog i København kører uden overdækning på containerne med grus, jord og sten? Det er mig bekendt ulovligt pga. risikoen for ulykker, når grus, jord og sten ryger af. Forurening (støj og luft) • I forlængelse af problemet med den tunge trafik er det desværre påtrængende at gøre opmærksom på de problemer, der er med både luftforurening og støjforurening. • Københavnere dør af luftforurening og WHO har fornyeligt rettet en kritik mod de danske støjgrænser, som i høj grad overskrides i København, dels pga. barbusser og cykeldiskoteker. Det er muligt at udvikle København og samtidigt forholde sig til de problemer, der er her og nu (med tung trafik, støj- og luftforurening) og de problemer, som skal løses i morgen (masseturismen som vil ødelægge byens kvaliteter). Kloge politikere vil erkende, at en stærk vision for København kræver mod til at søge rådgivning om branding, fremtidens byer, fremtidens boliger og trafik, så byen udvikler sig bæredygtigt. Vi har faktisk chancen, hvis der er mod og vision med substans til at gøre København til verdens første hovedstad, hvor kun hybrid- og brintbiler/-buser er tilladte, hvor livskvalitet er sidestillet med fravær af sundhedsskadelig støj- og luftforurening. Dette harmonerer så godt med cyklende københavnere, vores grønne parker og det blå vand, som omgiver byen. Et bud på en vision, der ikke kun ville profilere København, men også fremme Danmarks miljø- og klimavenlige eksportløsninger, kunne f.eks. være: Cool, clean Copenhagen
Læs høringssvar fra Helle Hansen
Indsendt af:
Anders Jensen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
142
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi hilser de store ambitioner for København velkomne: ”København skal være en verdensby med ansvar. En international storby, der tager ansvar for mennesker, de bæredygtige byløsninger samt en byudvikling med kant.” Miljøpunkt Nørrebro har følgende konkrete forslag til kommuneplanstrategien og vedhæftet et forslag til et helt nyt kapitel for energi & transport, hvor København kan vise vejen for bæredygtige storbyløsninger for hele verden. Side 14 & 32: Vi vil foreslå at Varmeø-effekten tilføjes som en indsats under ’Klimaforandringer’. I 2018 var der ifølge Seruminstituttet en overdødelighed på 250 mennesker under hedebølgen. København bliver 12 grader varmere end områder lige uden for byen på grund af ophobning af varme i bygningsmassen og i asfalt (Københavns Universitet for Københavns kommune, 2010), så byens borgere er sårbare over for dette fænomen. Side 20: Vi ser gerne at Bispeengen (stationsnært) tilføjes som byudviklingsområde i den endelige kommuneplan. Side 32: Vi mener ikke, at positivt tilvalg af offentlig transport er tilstrækkeligt til at bekæmpe trængsel. Vi vil foreslå muligheden for parkeringsfri kvarterer, hvor der kun er parkering til delebiler. Parkeringsfri kvarterer vil være billigere at bo i, vil aflaste vejinfrastrukturen og give sundere økonomi i den offentlige transport. Alt sammen målsætninger for byen. Side 38-39: Vi ser gerne, at København tilføjer en ambition om at anlægge en Hyperloop eller lignende til Århus og/eller en passende regional partnerby, så vi er sikre på at belyse infrastruktur ud fra fremtidens teknologi (der kan søges Interreg-midler). Stockholm og Helsinki har allerede foretaget screening af en Hyperloop-løsning.
Læs høringssvar fra Anders Jensen
Indsendt af:
David Kempel
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
141
Virksomhed / Organisation :
Cemetro
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Københavns kommuneplanstrategi 2018 Det altoverskyggende tema Diskussionen om Københavns fremtid er præget af et gennemgående tema: pladsmangel. Der er ikke plads til alle dem, som gerne vil bo i byen. Det skaber pres på byen, hvilket bl.a. er synligt i de ekstreme boligpriser. Et strukturelt problem Rådgiverne fra firmaet Rambøll har i forbindelse med kommuneplanstrategien påpeget, at det stigende indbyggertal er en strukturel udfordring. Det har de ganske ret i. Det er en strukturel konfiguration som går tilbage til enevældens centralisering af politiske og økonomiske funktioner i København. I år 1800 var der 100 000 indbyggere i København, den næststørste danske by var Odense med lige knap 6 000. De-industrialisering og højteknologi gav dynamikken sin seneste retning. Det er ikke et problem Københavns kommune alene kan løse. Den eneste, billigste løsning På den baggrund bør Københavns kommune søge at få indflydelse på det relevante politiske niveau: det nationalpolitiske. Selvom det i den omtalte henseende er gavnligt, at København har en vision om at inkludere alle sociale lag, er det ikke nok til at løse problemet, så længe kommunerne nord for byen ikke også har samme vision. Og så længe der ikke føres en sammenhængende regionalpolitik. Det kan Københavns kommune søge indflydelse på ved at appellere til det nationalpolitiske niveau. Derfor foreslås det, at kommuneplanstrategien sigter på at indskrive, at Københavns kommune vil arbejde igennem relevante organisationer – som f.eks. Kommunernes Landsforening – på at søge en nationalpolitisk plan for problemet med overkoncentration omkring hovedstaden. En bedre løsning på landsplan er eneste og billigste løsning også for indbyggerne i byen.
Læs høringssvar fra David Kempel
Indsendt af:
Inger-Marie Dyrholm
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
140
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokalråd
By:
København
Postnr.:
2100
Østerbro Lokalråd støtter oplæggets ideer om - vægt på bæredygtighed i globalt perspektiv samt - ønsket om en by med kant, der udvikles sammen med borgere og virksomheder, så København kan afprøve nye og innovative måder til udvikling af det gode storbyliv. Konkret har Østerbro Lokalråd et forslag til kommuneplanen om - at Københavns kommune overvejer en nylokalisering af Østerbro Bibliotek Jagtvejen til en placering i Øresundshospitalets hovedbygning. Bag forslaget ligger følgende overvejelser: - biblioteket være beliggende i smukke bygninger centralt i bydelen Østerbro med stor tilgængelighed til buslinjer og med nærhed til S-togstationen Svanemøllen station - lokaliseringen har en tæt sammenhæng med de nye planer for Carl Nielsens plads op til Østerbrogade - der skønnes at være god plads til biblioteket i de lokaler, som for nærværende anvendes til distriktspsykiatri, ligesom der vil være mulighed for et samspil med bagvedliggende pavilloner - de allerede eksisterende bygninger med Svanemøllehallen og planerne for brug af hallens spændende gavl ud til Carl Nielsens Plads vil give muligheder for udnyttelse af fællesfaciliteter ved den nære lokalisering - områdets mange små bygninger og pavilloner fra Øresundshospitalet vil give muligheder for større og mindre arrangementer også af kulturel karakter både i hovedbygning, tilstødende bygninger med de mange institutioner samt med Svanemøllehallen
Læs høringssvar fra Inger-Marie Dyrholm
Indsendt af:
Alternativet København
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
139
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Alternativet København
By:
København K
Postnr.:
1124
Høringssvaret er vedhæftet som fil. Teksten er også sat ind nedenfor. Kommuneplanstrategi 2018 for København HØRINGSSVAR FRA ALTERNATIVET Alternativet København takker hermed for det udsendte forslag til kommuneplanstrategi ’Verdensby med ansvar’. Vi er glade for overskriften og deler i allerhøjeste grad visionen om, at København – både som kommune og som et samlet hovedstadsområde – skal være en af verdens foregangsbyer, når det gælder grøn omstilling og global ansvarlighed. De tre overordnede mål i visionen, ’Storby for mennesker’, ’Bæredygtige byløsninger’, ’Byudvikling med kant’, kan Alternativet – og formentlig langt de fleste københavnere – også se sig selv i. Med henvisning til Alternativets første høringssvar, så savner vi imidlertid fortsat langt mere forpligtende mål og pejlemærker i strategien. De ellers meget væsentlige dilemmaer, som nævnes i forslaget forbliver ubehandlede og uløste, hvilket kan få os til at tvivle på den reelle værdi af hele strategiprocessen. Det samme gælder fraværet af ’Lynetteholmen’ – et kæmpe byudviklingsprojekt, som københavnerne først er blevet præsenteret for efter strategiforslagets udsendelse. Alternativet København anerkender, at kommuneplanstrategien er en lovfæstet opgave, som formelt set kun har virkning for Københavns kommune. Denne afgræsning er imidlertid stærkt problematisk, fordi fremtidens bæredygtige byudvikling forudsætter et tæt samarbejde med regionen omkring os, inkl. omegnskommunerne, Sjælland og Skåne. Sidst i dette høringssvar giver vi vores forslag til en politisk-administrativ struktur, som vil passe langt bedre til de store udfordringer med grøn omstilling, som vi står overfor. Nedenfor følger Alternativets forslag til tilføjelser og konkretiseringer i forslaget til kommuneplansstrategi – struktureret efter 5 centrale mål, der samlet set vil kunne danne grundlag for udviklingen af København som en sand verdensby med ansvar. 1) En grønnere by, der indenfor alle sektorer arbejder konsekvent for at blive grøn og bæredygtig 2) En by med flere billige, fleksible og bæredygtige boliger, der giver københavnerne mulighed for at bo i byen i alle livets faser 3) En by, som bevarer og skaber ny plads til håndværks- og produktionsvirksomheder og iværksættere indenfor alle brancher og sektorer, inkl. social-økonomiske initiativer 4) En by, som bliver stadig mere åben og tilgængelig for flere 5) En rummelig by, som sikrer borgernes kreative udfoldelse og demokratiske deltagelse og deres adgang til kulturelle tilbud og rekreative arealer 1) En grønnere by Alternativet ønsker, at planstrategien rummer klare mål for udviklingen af fremtidens grønne trafiksystem, hvor blød trafik, kollektiv trafik og selvkørende biler bliver hjørnestenene. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - I planperioden analyseres – i forlængelse af opstilling af ønskværdige og realistiske mål for befolkningsudviklingen – scenarier for et fremtidigt trafiksystem, hvor bløde trafikformer i videst muligt omfang integreres med den kollektive trafik, og hvor opnåelse af CO2-neutralitet, ressource- og omkostningseffektivitet er de afgørende kriterier. - Udvidelsen af metroen med en ekstra linje under havnesnittet bør skrives ind planstrategien med høj prioritet. Projektet bør gennemføres så snart der er fundet sikker finansiering til det. - Der arbejdes i den kommende planperiode med indførelse af miljøzoner og udvidelse af (privat)bilfri zoner i de centrale bydele - Indførelse af road pricing forberedes i samarbejde med de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Systemet skal bidrage til sikker finansiering af udviklingen af den kollektive trafik. - Der formuleres mål for en parkeringsstrategi, som indenfor planperioden sikrer, at al offentlig parkering vil blive prissat til markedspris, og at arealforbruget til parkeringspladser reduceres - I planperioden analyseres muligheder og arealmæssige og tekniske forudsætninger for en hastig omstilling til eldreven bil- og bustrafik og et intelligent logistiksystem, baseret på lette, selvkørende varebiler - Hele Copenhagen Port Area, som omfatter området mellem København og Malmø, skal udlægges som en maritim miljøzone, som skal fremme udviklingen af undergrundens frie natur og havnen og sundets rekreative muligheder. Alternativet ønsker Ladegårdsåen åbnet som et markant bidrag til en grønnere hovedstad og foreslår, at dette indarbejdes som et langsigtet mål i planstrategien. Vi kan ligeledes se udbygningen af en letbane langs med åen som et stort skridt fremad mod fremtidens integrerede trafiksystem i København. Alternativet foreslår desuden, at planstrategien indeholder mål for en højhusstrategi i København, som sikrer, at nye højhuse opfylder høje krav til bygningens miljø- og klimaegenskaber, inkl. krav om nulenergi og krav om trafikal og æstetisk indpasning i den eksisterende by. Planstrategien bør samtidig suppleres med forpligtende mål for sikring og udvikling af byens grønne arealer og naturområder, sikring af mere plads til trærejsning på alle pladser og gader samt reservation af plads til byens drift og ressourcehåndtering, som med den cirkulære økonomi forventes væsentligt udvidet i fremtiden. 2) En by med flere billige, fleksible og bæredygtige boliger Planstrategien rummer mange gode hensigtserklæringer om skabelsen af et varieret udbud af nye boligtyper med en høj andel af almennyttige lejeboliger, men igen: Det er ikke konkret nok. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Strategien tilføjes mere klare og retningsanvisende mål, så der i planperioden planlægges konkret for væsentligt flere små og fleksible boliger (25/50 – 95 kvm), der kan sikre, at København forbliver en by for alle - Alternativet foreslår, at kommunen sigter mod, at 50 % af alle nye boliger, som bygges i planperioden, bliver almennyttige boliger. En sådan politik ser vi som et passende svar på regeringens ghettoplan, som helt ubegribeligt medfører nedlæggelse af almennyttige boliger. - Samtidig bør der planlægges for områder, hvor der er plads til at udvikle og eksperimentere bæredygtige boligtyper, herunder boligtyper med alternative ejerformer. - Bevarelse af Københavns unikke by- og boligmiljøer, som fx Nokken, Sydhavnstippen/ Stejlepladsen, bør skrives ind som et mål i strategien - Lynetteholm-projektet skrives ind i strategien med det eksplicitte mål, at målet er at skabe en helt ny, bæredygtig bydel, baseret på bløde og kollektive trafikformer og med nye og skrappe normer for (nul) energiforbrug, tilgængelighed, etablering af byhaver mm. Risikoen for en uoprettelig og katastrofal opvarmning af vores klode er stærkt stigende. Derfor er det Alternativets udgangspunkt, at der ikke bør investeres en eneste krone mere i byens byudvikling og infrastruktur med mindre investeringen effektivt og hurtigt bidrager til den grønne omstilling. Det fremlagte projekt vedr. ’Lynetteholmen’ opfylder i sin foreliggende form IKKE dette kriterium. Vi er samtidig meget kritiske overfor håndteringen af de fredningsinteresser, som kan komme i spil, når / hvis der arbejdes videre med projektet. Ophævelse af fredninger ved lov er en uskik, som Alternativet kun under helt særlige omstændigheder kan støtte. 3) En by, som bevarer og skaber ny plads til håndværks- og fremstillingsvirksomheder Alternativet ønsker at stoppe for nedlæggelsen af erhvervsområder, gader og baggårde, hvor (mindre) produktions- og håndværksvirksomheder kan trives og udvikle sig. Fremtidens cirkulære økonomi vil skabe muligheder for nye, miljøvenlige virksomheder indenfor fremstilling, fødevareerhverv, reparation, genanvendelse og diverse services. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Der skal i den kommende planperiode planlægges for sikring af eksisterende og etablering af nye områder for håndværks- og fremstillingsvirksomheder mm. Planlægningen skal sikre arealer, som er til at betale for den mindre (miljømæssigt ansvarlige) håndværks-, service- og byggevirksomhed. - Fremtidens erhverv vil i langt de fleste tilfælde kunne placeres side om side med beboelser, men anvendelseskategorien ’blandet anvendelse’ må ikke betyde, at nye boliger fortrænger eksisterende erhvervsområder. - Hvor der er sammenhængende erhvervsområder skal kommunen aktivt understøtte virksomhedernes samarbejde indbyrdes og med lokalområdet, fx via placering af genbrugsstationer, værksteder, bylivshuse eller kulturelle institutioner tæt på eller inde i det enkelte erhvervsområde. 4) En by, som bliver stadig mere åben og tilgængelig for flere Byudviklingen i København har i en lang periode i høj grad været drevet af investorers og By & Havns fokus på vækst og størst mulige afkast per etagemeter. Resultatet er blevet nye bydele med høj bebyggelsestæthed og fortætning af eksisterende områder – en udvikling, som truer med at ødelægge de menneskelige proportioner og den transparens og umiddelbare tilgængelighed, som København er kendt for. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Fremme af bygningsmæssig og trafikal tilgængelighed for ALLE københavnere skal skrives ind som en central målsætning, som skal fremmes i næste planperiode - Gode adgangsveje for blød trafik, i form af grønne stier / cykelstier og nærhed til kollektiv trafik, skal indarbejdes som en forudsætning for alle nye lokalplaner - København skal være børnenes by og det skal afspejles i kommuneplanstrategien, hvor det skal formuleres som mål, at alle lokalplaner i fremtiden også skal vurderes ud fra tilgængelig, anvendelse og tryghed for børn 5) En rummelig by, som sikrer borgernes kreative udfoldelse og demokratiske deltagelse og deres adgang til kulturelle tilbud og rekreative arealer Alternativet ønsker et København, som rummer en mangfoldighed af steder og anledninger til at mødes – uformelt, i små eller større grupper, i arbejdssammenhæng eller i fritiden, som forening eller iværksætter eller som politisk eller kulturelt aktive medborgere. Vi foreslår at følgende mål og pejlemærker indarbejdes i planstrategien: - Der skal formuleres forpligtende mål for udvikling og etablering af kommunale medborger- / multifunktionshuse i alle dele af byen; huse med væsentlig brugerstyring og gerne integreret med andre kommunale funktioner (som fx folkeskoler, idrætshaller, biblioteker.) - Der skal planlægges tidligt for kommunale skole-, kultur- og fritidsfaciliteter i de nye bydele, så der ikke skal gå år, før de ’nye’ københavnere oplever samme serviceniveau som resten af byen VI HAR BRUG FOR EN HOVEDSTADSREFORM Københavns kommune omfatter under en tredjedel af hovedstadsregionens befolkning, og kommunens areal udgør under 5 % af regionens samlede areal. Tiden er kommet til at erkende, at den nuværende politisk-administrative struktur omkring hovedstaden har overskredet sidste salgsdato. Skal København og hovedstadsregionen lykkes med at gå foran i den grønne omstilling, så kræver det store investeringer i trafik, infrastruktur, forsyning og byudvikling, som det kun giver mening at gennemføre for hele Storkøbenhavn som ét sammenhængende byområde. Samtidig har Københavns kommune bragt sig selv i en meget vanskelig situation ved at anlægge et underdimensioneret metrosystem, finansieret via lån, hvis tilbagebetaling er højst usikker og som beror på fortsat fortætning og vækst indenfor kommunens egne, snævre grænser. En udvikling, som københavnerne i stigende grad vender sig imod. Med dette høringssvar skal vi derfor kraftigt opfordre til, at Borgerrepræsentationen i det kommende arbejde med kommuneplan mm. styrker det regionale samarbejde i Hovedstadsregionen. Det er på tværs af kommunegrænserne, at vi skal løse mange af vores største problemstillinger, inkl. udviklingen af et sammenhængende og ressourceeffektivt kollektivt transportsystem. Den forcerede udbygning med boliger og erhverv indenfor Københavns kommunegrænse – som bunder i kommunens uløste gældsproblem – bør afløses af et tæt og forpligtende samarbejde om by-, bolig-, erhvervs- og trafikudvikling med kommunerne omkring København. Alternativet er ydermere skeptisk overfor den aktuelle fortælling om fortsat befolkningstilvækst indenfor kommunens grænser. De befolkningsprognoser, som kommunens planlægning aktuelt er baseret på, er rene mekaniske fremskrivninger, baseret på de sidste 4 års konstaterede udvikling. Siden 2016 har der imidlertid for første gang i adskillige år været nettofraflytning af børnefamilier fra kommunen. Det kan være skyldes effekten af de stigende boligpriser og lejerniveauer, men det kan også være udtryk for et skift i præferencer hos blandt andre børnefamilier. Alternativet kan i hvert fald konstatere, at stadig flere mennesker forholder sig kritisk til en tilværelse baseret på lange arbejdsdage, materialisme og økonomisk utryghed og et familie- og fritidsliv, som er permanent presset. Vi skal derfor stærkt anbefale, at kommuneplanstrategien i langt højere grad tager udgangspunkt i det København, som vi har i dag, og i den by, som københavnerne selv gerne vil bo i - jf. forslagets opsummering af københavnernes egne top 5-ønsker for byen. I stedet for, som nu, ensidigt at satse på fortsat stigende befolkning samt høj økonomisk vækst, koncentreret indenfor kommunens egne allerede tætbebyggede 86 km2. Alternativet København vil arbejde for, at en kommende regering sætter spørgsmålet om en reform af hovedstadens politisk-administrative struktur på den (lands-)politiske dagsorden. Som vi ser det, så kræver udviklingen af en bæredygtig storby i verdensformat, at vigtige funktioner - som fx et integreret trafiksystem, balanceret udbygning af boliger og erhverv, vand- og energiforsyning, affalds- og ressourcehåndtering - administreres og styres fra en ny samlet demokratisk instans, som dækker hele Storkøbenhavn / hovedstadsregionen.
Læs høringssvar fra Alternativet København
Indsendt af:
Stine Marie Fenger Nordby
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
138
By:
Silkeborg
Postnr.:
8600
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger, hvor der skabes gode holistiske løsninger, og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig, at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse, så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ej. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne, som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe, der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende for de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/indland/2008/07/koebenhavns-politikere-oproerte-priserne-paa-almene-boliger Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København, så kulturen og historien bevares. Det foreslås at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra Naturstyrelsen/Danmarks Naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås, at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således, at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde, og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslås, at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc., og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette Københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås, som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man, som ved Stejlepladsen, fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslås desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer, der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/fingerplan_2017_26072017.pdf Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Stine Marie Fenger Nordby
Indsendt af:
Kirsten Lind
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
137
By:
KøbenhavnSV
Postnr.:
2450
Den demokratiske proces har spillet helt fallit når det kommer til problematikken omkring Fiskerhavnen og Stejlepladsen. Hvordan kan man komme på den tanke at lægge et byggeri på 550 boliger på et meget lille område uden at spørge hverken lokale beboere eller lokaludvalget i området? Oven i købet et område, der er fredet og i kommuneplanen har status af offentligt rekreativt område. Og så vil man ophæve fredningen - ikke på den "normale" måde gennem fredningsnævnet, men ved lov. Det er uhørt at ophæve en fredning ved lov i en situation, hvor der ikke er tale om samfundsmæssige interesser, men hvor det udelukkende er pga økonomiske hensyn. Området vil blive ødelagt, hvis man bebygger Stejlepladsen, endda med 4-5 etagers byggeri, som der vil blive tale om, hvis der på det lille område skal være plads til 550 boliger. Og når man har tænkt sig at bygge til alle de mennesker, kommer der selvfølgelig også øget trafik. Mange af de nye beboere har vel også biler. I forvejen kommer der yderligere trafik pga den nye genbrugsplads. Hvad med indkøbsmuligheder? Daginstitutioner? Der følger noget med i forbindelse med et byggeri til så mange mennesker. Hvordan kan man dog tro, at området vil blive bevaret så nogenlunde som det er? Der skal selvfølgelig ikke bygges på Stejlepladsen ligesom man også bør være varsom med at bygge tæt i øvrige dele af København. Byen er ved at være fuldt ud bebygget. Det bliver ikke en bedre by, hvis det bliver en tættere by. En by som København skal også have plads til store og små grønne områder. At byen ikke er alt for tæt i alle områder er netop det der gør den attraktiv for både beboere og besøgende. Der er områder af byen, der er forfærdelige og alt for tætte. Lad være med at fortsætte det bygningsmønster. Det fører på længere sigt kun til moderne slum.
Læs høringssvar fra Kirsten Lind
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
136
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg tilslutter mig høringssvar fra Københavns BeboerNetværk, tidligere nr. 26, nu korrigeret og nr. 121. Samtidig ønsker jeg en by, hvor man stopper for tilflytningen og undlader at dække byens grønne åndehuller med beton, asfalt, stål og beton for at skaffe plads til nye boliger. Lad Lærkesletten på Amager Fælled og Vandrehjemmet ved Vejlands Allé bevares, og lad være med at bygge på Stejlepladsen ved Fiskerhavnen i Sydhavnen.
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
Jacob Solander
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
135
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum.
Læs høringssvar fra Jacob Solander
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
134
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Kbh. v
Postnr.:
1758
Verdensby med ansvar? Vesterbro Lokaludvalg har drøftet oplægget til Kommuneplan-strategi 2018-31. Vi sender jer hermed vore bemærkninger. Vesterbro er en fortættet bydel Vesterbro Lokaludvalg bemærker, at der lægges op til en fortsat byfortætning. Vi finder ikke, at dette nødvendigvis kan og bør ske i de bydele, der i forvejen er de tættest bebyggede. Den store hast som byen er blevet fortættet og udbygget har afstedkommet en række problemer, som der nu bør tages fat på at blive afhjulpet. Vi skal sammen stoppe den stigende ulighed I en periode med vækst er det vigtigt at have fokus på den sociale ulighed og den udfordrede sammenhængskraft. Det er nu, der bør være overskud i kommunen til at skabe varige løsninger på det sociale område – ellers vil man ikke kunne leve op til målsætningen om at være en storby med høj livskvalitet, de marginaliserede vil blive yderligere marginaliserede, og byen vil knække over og lade de mest udsatte borgere i stikken. Vesterbro Lokaludvalg mener, at en verdensby med ansvar vil prioritere indsatsen mod social ulighed! Tilvæksten udfordrer byen Der er brug for at vi tager et langsigtet ansvar for byen. Byudviklingen omkring Vesterbro er gået stærkt de seneste år, for stærkt mener vi i Vesterbro Lokaludvalg. Carlsberg, Havneholmen, Enghave Brygge, Teglholmen og Postgrunden alle områder som er blevet bygget uden, at der er taget tilstrækkeligt ansvar for de basale behov, der følger med en så drastisk udvidelse af byen. Der mangler daginstitutioner, skoler, fritids- og kulturtilbud, plads til de socialt udsatte og ikke mindst grønne rekreative områder med plads til sport og plads til at være. Nu er Godsbaneterrænnet, det sidste område omkring Vesterbro, på tegnebrættet. Og det er nu, det er sidste chance for, at tage ansvaret for det vi glemte. Vi skal indhente efterslæbet. Der skal tages hånd om det store pres på skoler og daginstitutioner og de lange ventelister til byens fritidsliv. Der skal gøres plads til de socialt udsatte borgere og der skal gøres plads til at livet ude til grønt, til sport, til alle de mennesker der er flyttet til og til dem der var der i forvejen. Hvis Kommuneplan-strategien skal gennemføres, må der lægges flere kriterier til grund for, hvor byen på i sin langsigtede planlægning håndterer demografiens udfordringer. Kultur og fritidsområdet, bymiljøet og ikke mindst den grønne by skal medtages i beregningerne og anlægsplanerne, hvis København skal nå sine mål om høj livskvalitet, om at være en storby for mennesker, om at skabe diversitet og identitet i byens fysiske miljø, om byudvikling med kant – og om at være en verdensby med ansvar. En international byregion samarbejder! På Vesterbro bliver vi dagligt mindet om, at København er blevet en international magnet og på flere parametre har meget høje ratingtal. Det skyldes ikke mindst, at også byens brokvarterer er blevet meget attraktive både for boligsøgende og besøgende bl.a. på grund af de mange kreative iværksættermiljøer og spændende kunstneriske initiativer, som Kommuneplan-strategien også har øje for. Vesterbro Lokaludvalg forventer, at udviklingen af en storbyregion som vores kan og vil inddrage nye byområder, og at en løsning på storbyens dilemmaer også skal findes idet det regionale samarbejde og ikke mindst i forhold til de københavnske omegnskommuner og Malmø. Det synes fraværende i strategien. Et tæt regionalt samarbejde er efter vores mening enormt vigtigt for at sikre, at der findes gode og varige løsninger hvad angår for eksempel udsatte boligområder, boligmanglen, infrastrukturen og forbedrede rammer for virksomhedernes udvikling. I et sådant samarbejde kan man også finde mere plads til at lave boligeksperimenter og giv rum for midlertidige boliger, som strategien efterlyser. På den måde mindsker man også presset på brokvartererne, og man kan undgå, at København føler sig fristet til at forgribe sig på byens grønne områder, historiske bygninger og kulturelle spor fra tidligere tiders byliv for at løse dilemmaerne. Københavns Kommune bør tage ansvar for at skabe en sådan verdensby! Udbygningen af Otto Busses vej Der lægges op til, at godsbanearealet på Otto Busses vej skal fremrykkes fra perspektivområde til byudviklingsområde. I Vesterbro Lokaludvalg har vi mange planer for området. Borgerdialogen har afstedkommet en righoldig idémængde, med en stor mangfoldighed. Væsentligst er dog forståelsen af, at der på arealet bør være plads til alt det der mangler på Vesterbro. En grøn park, med kultur- og sportsfaciliteter. En ”Central Park” for det gamle Vesterbro og alle de nye boliger ved havnen, hvor der er plads til det grønne og kulturen. Og hvor nye broer og stier til cyklister og fodgængere forbinder byen. … det, der mangler. Vesterbro har eksempelvis ikke en eneste fodboldbane – og de to fodboldbaner som borgerne benytter (placeret i Sydhavnen på Bavnehøjanlægget), er endda truet af at staten vil udbygge fængslet. Den store udbygning af boliger har ikke medført, at der er kommet ekstra sportsfaciliteter. Eksempelvis er der ikke på Carlsberg mulighed for at dyrke idræt som lokal beboer. IDAN (Idrættens Analyseinstitut) har placeret København nederst af 98 kommuner på deres facilitetsindeks. I stedet for at skabe stadigt større mangler ved at fortsætte boligbyggeriet, så ville vi hellere begynde at løse nogle af problemerne. Voksne har mulighed for at bevæge sig på tværs af byen, og benytte de forskellige muligheder. Men for børn og unge gælder det, at alderen har stor betydning for, hvor langt man tager til sports- og kultur-faciliteter. Det er derfor vigtigt, at der findes en rimelig spredning af sportsfaciliteter, hvis man som kommune ønsker at børn og unge dyrker idræt i fritiden. Sundhedspolitisk er det vigtigt, at børn og unge vænnes til at dyrke idræt, hvis man ønsker at dette fortsætter igennem livet. Hvis der indrettes idræt og kulturfaciliteter på Otto Busses vej, så kan dette give muligheder for beboere på Vesterbro og den nye del af Sydhavnen – og måske også for indbyggere i Indre By. På Vesterbro Lokaludvalgs vegne Thomas Egholm Formand for Vesterbro Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Sekretariatet
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
133
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
By:
København K
Postnr.:
1300
Til Københavns Kommune København, 20. september 2018 Vedr.: Verdensby med ansvar - Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for Københavns Kommune. Landsforeningen mener, at understående bør inkluderes i strategien 1) Alle bygninger, der er ældre end 50 år bør SAVE-registreres. Bygninger med bevaringsværdig 1-4, bør bevares. Sidst der blevet udarbejdet en systematisk vurdering af Københavns bygningskulturelle bevaringsværdier var med bydelsatlassene i 1990’er. Dette arbejde kan med fordel opdateres, så også den mere moderne kulturarv bliver belyst. Aldersgrænsen for fredning fastsat i Bygningsfredningsloven til 50 år, derfor bør bygninger op til 1968 vurderes. SAVE registreringerne bør ligge synlige på kommunens hjemmeside. 2) Københavns kulturhistoriske egenart bør beskrives i et selvstændigt afsnit, der også anviser, hvordan den bevares. Kulturhistorien er det, der gør København unik, det der giver byen sin kant. Uden en historisk forståelse og forankring, forsvinder der egenart, som det moderne København skal udvikle sig på. Derfor bør en bygningskulturel analyse danne grundlag for den videre udvikling. København har en markant moderne kulturhistorie, som i særlig grad er ubelyst. Københavns moderne byhistorie bør belyses og værdisættes i en offentlig, åben og dynamisk bevaringsstrategi. 3) Byliv har mange facetter, et af dem er at kunne aflæses byens historiske lag. Det er åbenlyst, at Københavns Kommune skal have fokus på det gode byliv. Byliv er mange ting, det er bl.a. at kunne opleve forskellige byrum, at kunne aflæses forskellige historiske tider og opleve, hvordan byen har udviklet sig udad og opad over tid. Derfor er det vigtigt at fastholde de historiske lag i bygningerne, der er med til at berette om det byliv, der tidligere har været. Specifik har høringen på lokalplanssagen om Ørkenfortet peget på at f.eks. Københavns kantzonepolitik står i vejen for en mere nuanceret syn på modernismens formgivning og den variation det giver til bylandskabet. Vi uddyber gerne overstående punkter yderligere. Kontakt os på 70 22 12 99 eller via mail@byogland.dk Med venlig hilsen Grethe Pontoppidan Formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur udvalg for Nyere Tids Arkitektur
Læs høringssvar fra Sekretariatet
Indsendt af:
Henning Riskjær Svendsen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
132
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Arkitema Architects
By:
Aarhus C
Postnr.:
8000
Vedhæftet fuldmagt er supplerende bilagsmateriale til høringsvar nr. 126. Venlig hilsen Henning Riskjær Svendsen
Læs høringssvar fra Henning Riskjær Svendsen
Indsendt af:
By & Havn
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
131
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
By & Havn
By:
København K
Postnr.:
1259
Hermed fremsender By & Havn høringssvar til Kommuneplanstrategi 2018. Vedhæftet høringsbrev og skema med ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019.
Læs høringssvar fra By & Havn
Indsendt af:
Lene Nielsen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
130
By:
København
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Lene Nielsen
Indsendt af:
Ole J. Petersen
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
129
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
ATP Ejendomme A/S
By:
København K
Postnr.:
1123
Ansøgning om ændring af kommuneplanramme Der ansøges om ændring af kommuneplanrammen gældende for matr.nr. 6010, Udenbys Klædebo, København. Grunden er beliggende ud mod Blegdamsvej, Fredens Park og Ryesgade og består i dag af fem erhvervsbygninger, som tilsammen danner en karrébebyggelse i 3-5 etager med to gårdrum. Mod Ryesgade mangler der en bebyggelse, hvorfor den samlede karré i gadebilledet fremstår ufuldendt. Ryesgade er primært en boliggade med enkelte caféer på hjørnerne og Fredens Park et mindre benyttet rekreativt område i byen. Vision Visionen er at lave en huludfyldning i fem etager mod Ryesgade samt tilpasse eller etablere en ny bygning i fire etager ud mod Fredens Park. Det er ønsket at begge bygninger får mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv og detailhandel i stueetagen samt boliger i de øvrige etager for at fuldende Ryesgade som primært boliggade. En aktiv og åben stueetage vil være med til at gøre denne del af Fredens Park og Ryesgade til et mere aktivt område med en aktiv kantzone, som giver mulighed for ophold og rekreative aktiviteter. Nærmere detaljeringer af visioner og muligheder fremgår af vedhæftede høringssvar/forslag til kommuneplanstrategi 2018.
Læs høringssvar fra Ole J. Petersen
Indsendt af:
Mikkel Nordberg
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
128
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Holscher Nordberg Architecture and Planning
By:
Copenhagen
Postnr.:
2100
Kære Københavns Kommune Nedenstående grundejere beliggende ved Bådehavnsgade Vest ønsker at stille deres matrikler til rådighed for en fremtidig byudvikling. Området har i dag status af industri og detailhandel og har store rekreative områder placeret i umiddelbar nærhed. Grundejerne ser fremtidigt en koncentration af boligbebyggelse på dette sted med de faciliteter der understøtter et godt boligliv. En kommuneplanramme som B4 vil underbygge disse intentioner. Området udmærker sig ved at ligge tæt op ad den eksisterende sejlforening samt naturområdet ”Tippen” og ”Stejlepladsen”. Nedenstående grundejergruppe samt rådgiver ser det som afgørende at der bliver skabt en koordineret rekreativ og bymæssig sammenhæng mellem disse områder og Bådehavnsgade Vest. For nedenstående grundejergruppe har Holscher/Nordberg Architecture and Planning udarbejdet en analyse mapper der behandler områdets kvaliteter, forbindelser, egenart og skala. Denne vedlægges. Grundejergruppe samt rådgiver ser frem til et godt samarbejde med relevante myndigheder om en udvikling af området med fokus på at lave et samlet og unikt by- og boligområde. Interessetilkendegivelser vedlægges for: 390 SJATOX ApS 392, 393 Børge Kristiansen & Søn A/S 391 BH38 ApS 419 Ejendomsselskabet Bådehavnsgade ApS 457 I/S Hadsundvej 12 429 MB Ejendomme 2017 Aps. 436, 437 Ejendomsselskabet speditørvej 1-5 431 NJ. Ejendomme 433 Speditørvej 9 Aps
Læs høringssvar fra Mikkel Nordberg
Indsendt af:
Heidi
Dato: 20. november 2018
Svarnummer:
127
By:
København SV
Postnr.:
2450
Høringssvar til Forslag_til_Kommuneplanstrategi_2018 1: En social og mangfoldig by 1,1: Boligeksperimenter For at skabe en social og mangfoldig by til alle indkomstgrupper bør man have en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Byer er komplekse – og en god leve-by er sammensat af mange faktorer, derfor skal vi udvikle og anskue byen med et socialt, organisatorisk, fysisk og økonomisk perspektiv – og dette både på de overordnede strategiske niveauer og ned i de konkrete løsninger. Kommuneplanstrategien bør derfor tilstræbe at skabe løsninger hvor der skabes gode holistiske løsninger og hvor fx bosætningsstrategi kobles med erhvervsstrategi, planstrategi og kulturstrategi. Der skal være sammenhæng både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og i de samarbejder der etableres med eksterne aktører. København kan hente inspiration fra lande som Tyskland og Holland, der har formået at koble sociale strategier ind i byudviklingen, bla. ved at udvikle flere byggegrupper, selvbyggerprojekter og bofællesskaber som skaber social sammenhængskraft ift. beboernes engagement i lokalmiljøet, men også fordi det har vist sig at byggegrupperne ofte er mere socialt engageret og i højere grad formår at inkludere socialt boligbyggeri samt integration af flygtninge og andre udsatte grupper. Derudover er byggegruppe-projekterne også projekteret med mere miljømæssige bæredygtige byggemetoder og materialer end de gængse udviklinger. Ser man på Berlin og Hamborg, som nyder noget nær samme internationale anerkendelse så har bystyrerne her besluttet sig for at en vis procentdel af ny byudvikling skal være byggegrupper, hvor beboerne helt konkret selv er medbestemmende på bygningernes udformning, størrelse indretning osv. Hamborg lægger op til hele 20% skal udlægges til byggegrupper, hvad enten udviklingen sker på kommunalt ejet grund eller ikke. Det foreslås at starte disse boligeksperimenter i miljøer hvor denne udvikling allerede er groet frem af sig selv, og udvikle de spirer som findes i de mindre interessefællesskaber blandt københavnerne som ikke kan se sig selv i storbyens præfabrikerede developerudviklede boliger henvendt til ”standardfamilien”. I forbindelse med udvikling af nye boligudviklingsmodeller både strategisk og fysisk, bør der udpeges områder til afprøvning af nye og mere borgerdrevne byudviklingsmetoder, hvor eksperimenterne realiseres med fokus på en helhedsorienteret byudvikling. Kommuneplanstrategien lægger op til flere alternative byggeformer med ønsket om mere variation i byen, og det giver god mening at tilføje til denne vision, at der ligeledes skal skabes muligheder for at den målgruppe der gerne vil være med til at præge sit hjem og lokalområde ikke behøver at forlade kommunen for at realisere denne drøm. Lige nu er udviklingen af boliger i København kun etableret af developere, boligselskaber og ejendomsmæglere. De er mellemmænd som, for at etablere boliger, må danne sig et billede af behov for en bred gruppe af mennesker, hvilket nødvendigvis må resultere i en gruppering af stereotyper inden for standardfamilien. Men dette er langt fra dækkende de ønsker, mønstre, interessefællesskaber og minoriteter som spirer i Købehavn, og som ønsker at udleve deres drømme. Endvidere vil developerne ofte vælge en meget sikker model, og løsningerne vil derfor være mindre visionære. Det foreslåes at sælge grunde i mindre udstykninger. På denne måde sikrer man at profitspekulative developere og udviklere ikke bliver de eneste spillere i udformningen af københavns boligudbud. Det foreslås desuden at Københavns kommune indleder en afprøvning af alternativ byudvikling, hvor udgangspunktet for grundsalg ikke er salg til højeste pris, men med en fast pris og en række synlige og gennemsigtige udvælgelsesparametre for de grundkøbsbydende parter som sikrer en mangfoldig, social og bæredygtig by med plads til alle og masser af kant. 1,2: Udvikling og ejerformer Som det fremgår af kortet på side 13 i kommuneplanstrategien, er de nye byudviklingsområder også de dyreste – de ligger langs vandet. Og som det fremgår af strategien s. 11, er der mangel på de helt billige boliger. Der er altså en manglende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i den nuværende boligudvikling i København. Adgang til boliger til fornuftige priser er endvidere den højst rangerende bylivskvalitet udpeget af københavnerne, det er samtidig det forhold hvor der er størst forskel på hvad borgerne ønsker og hvad de reelt oplever, jf. grafik s. 17. Der er i de senere år lavet nye studier af nettotilflytningen til København, hvor det viser sig at en stor del af de nye borgere i kommunen er nyfødte og ikke tilflyttere. Disse prognoser bør undersøges nærmere, således at man ikke udvikler mere end hvad efterspørgslen kan bære, samt at det, der udvikles, reelt efterspørges. Det foreslås, at tænke mere bredt når det kommer til boliger for lavindkomstgrupper, end ”bare” at indskrive krav til almene boliger, når de nu viser sig ikke at være så alment tilgængelige i praksis. Vi ønsker at se andre typer billige boliger end almene boliger, der har vist sig ikke at blive så billige trods alt. https://www.information.dk/…/koebenhavns-politikere-oproert… Det foreslåes konkret at lave udstykninger til selvbyggere og medbyggere og byggegrupper, så man på den måde kan få lejen ned ved at spare udgifterne til developerne (15-20%), eller bygge til efter økonomisk formåen, som en basisbolig med udvidelsesmulighed. Ydermere kunne midlertidige flytbare boliger som fx. containerboliger, boliger på hjul, husbåde, eller andre typer midlertidige boliger sikre de helt billige boliger i udviklingsområderne. Desuden er det vigtigt at bevare og udvikle områder med små billige og tilgængelige lokaler, til små og start-up virksomheder. Det foreslås, at kommunen arbejder på alternative udviklingsmodeller og finansieringsmodeller, der sætter fokus på at skabe by med kant, fællesskaber og billige boliger, samt muligheder for at etablere flere små erhvervslokaler som en del af disse enheder – evt. med fleksibel anvendelse. 1,3: Beslutningsorgan og udviklingsmodel I dag træffes afgørende beslutninger om den fysiske planlægning af byen i Økonomiforvaltningen, og man må stille spørgsmålstegn ved hvorvidt dette afføder en bæredygtig og levedygtig by – på den lange bane. Endvidere er der i Københavns Kommune et stort fokus på at udvikle byen med henblik på at nedbringe metrogælden i selskabet By og Havn. Hvis det er en præmis for udviklingen, er det sandsynligt at udviklingen ikke sker med udgangspunkt i borgernes behov for en god by med rette tilbud, men derimod forvaltningens behov for at finansiere metroprojektet. Det foreslås at disse to behov skilles ad, således at gælden i By og Havn ikke får indflydelse på den fremadrettede udvikling af København. Hvis økonomiforvaltningen styrer den fysiske planlægning af København må man antage at dette sker baseret på et økonomisk grundlag, og ikke tager tilstrækkelig højde for andre parametre. Der bør derfor udvikles en model, som sikrer at den fremadrettede udvikling af byen foregår i en helhedsorienteret tilgang, som kombinerer og balancerer fysiske, sociale, organisatoriske og økonomiske perspektiver. 2: En kulturel storby med kant 2,1: Bevaring af kulturmiljøer Københavns kommune bør beskrive og operationalisere retningslinier for udvikling i de værdifulde kulturmiljøer i København så kulturen og historien bevares. Det foreslåes at bygge videre på retningslinierne i publikationen ”Værdifulde kulturmiljøer i København” https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/?mode=detalje&id=1346 Herunder at forholde sig specielt til afsnittet ”sårbarhed” under de forskellige kulturmiljøer,og indskrive tiltag så man på bedst mulig måde sikrer området mod netop dét som områderne er sårbare overfor. Her med eksemplet fra teksttykket fra ”2.3 Slusen og bådklubben valby” som beskriver: ”Sårbarhed: De tilbageværende havne- og sluserelaterede funktioner, områder, bygninger og anlæg er sårbare over for den igangværende udvikling og fortætning af havneområderne.” Her er det altså vigtigt at træde meget varsomt når man byudvikler området for ikke at ødelægge det værdifulde kulturmiljø. http://kk.sites.itera.dk/ap…/kk_pub2/pdf/1346_TciyRCr5qE.pdf Det bliver også nævnt i tekststykket fra sammen sted: ”Udviklingsmuligheder: Det er væsentligt at bevare det rekreative liv, der udspiller sig omkring Slusen og i de nærliggende bådeforeninger. Hele kulturmiljøet bør ses som et samlet hele uanset, at havneløbet opdeler miljøet i to dele – vandet er og var tidligere hovednerven i hele området. Det bør overvejes, om der kan skabes fælles mål for en ”kulturgenopretning” for det, der er tilbage af havnerelaterede bygninger og arealer. Kulturmiljøet med dets indhold af enkeltelementer og helheder bør ses som en ressource, de nye byområder tilstræbes integreret med spor fra tidligere samfund, så nutidens funktioner indpasses, uden at historien og sammenhængen forsvinder.” Det foreslås at, kommuneplanstrategien beskriver hvorledes kulturmiljøerne i København fremadrettet sikres på bedst mulig vis, således disse områder udvikles på et oplyst grundlag, og for at forhindre at værdifulde områder i København ødelægges. Eksempelvis kan proceduren indeholde krav til, at der før udvikling og fortætning af området, herunder også delområder, skal foretages: en egenartsrapport, en rapport fra kulturarvsstyrelsen om stedets værdier, en rapport fra naturstyrelsen/danmarks naturfredningsforening om de landskabelige værdier, en overordnet strategi for bevaringen af områdets kvaliteter ved evt. fremtidig udvikling etc. 2,2: Udviklingsprincipper og bydelsplaner Det foreslås at der udarbejdes en række udviklingsprincipper der skal understøtte, at byudviklingen reelt fremmer aktivering af historiske bygninger og kulturmiljøer. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes bedre processer for at sikre sammenhæng mellem strategien, kommuneplanen, den fysiske udvikling af områderne og lokaludvalgenes virke og indsatser. Det foreslås således at lokaludvalgenes vigtigste anbefalinger til udvikling i bydelene medtages i kommunens arbejde og at der er sammenhæng mellem strategi og praksis. Jf. citat af Frank Jensen: ”Lokaludvalgene er en betydningsfuld kilde til at finde løsninger på lokale udfordringer, og københavnernes ønsker og drømme for deres bydele er med til at vise retningen for kommunens arbejde, og på den måde kan vi i fællesskab sikre, at København fortsat er en af verdens bedste byer at bo og leve i.” (Bydelsplanfor Kongens Enghave2017-2020) https://www.kk.dk/…/uploade…/bydelsplan_for_kgs._enghave.pdf Konkret burde hovedpointerne fra bydelsplanerne skrives direkte ind i kommuneplanen – det er essentielt at der er overensstemmelse på tværs af planer. 3:Byudvikling 3,1: Storkøbenhavn Det er slående at kommuneplanstrategien 2018 for København ikke indeholder visioner for Storkøbenhavn. København er landets hovedstad og i høj grad et vigtigt knudepunkt for landets erhvervsudvikling. København har en forpligtigelse som rækker ud over almindelige byers forpligtigelse overfor sine omgivelser, det gælder nationalt og i høj grad regionalt. Det foreslåes at Kommuneplanstrategien for København fremover inkluderer klare visioner for udviklingen af et samlet Storkøbenhavn, hvor udviklingen i høj grad samarbejder med nabokommunerne om bæredygtig byudvikling, bosætning, erhvervsudvikling, infrastruktur etc. og at denne vision med en national relevans sikres i et regionalt råd. 3,2: Havneområder og adgang til vandet Desuden bemærkes det at al kommende byudvikling sker omkring havne- og vandarealer i den syd og østlige del af københavn, mens der slet ikke planlægges byudvikling i den nordlige og vestlige del til trods for metroens både eksisterende og nye stationer i disse områder. Københavns kommune skal være særligt opmærksom på ikke at slette københavns værdifulde kulturhistorie som havneby i en iver efter at sælge dyre byggegrunde ud til vandet. Det foreslåes at den kommende udvikling i perspektivområder tager øget hensyn til de kulturmæssige værdier i de nært tilknyttede havnearealer og sikrer alle de værdifulde værdier bevares, og at fremtidig udvikling sætter fokus på og stiller krav til videreudvikling af områdernes særlige karakter, så stedernes ånd ikke forsvinder bag skiftende gule og brune teglstensfacader med varierende murkronehøjde. Det foreslås som et generelt princip for udviklingen af København, at man bygger på gråt og ikke på grønt. Lad offentlige områder ud til vandet forblive offentlige, og planlæg byggeri trukket mere tilbage fra havneløb og vandkanter. 3,3: Frimærkeudvikling og rækkefølgeplanen Der mangler et spørgsmålstegn ved perspektivområdet omkring Bådehavnsgade. Men det imødekommes at der er skrevet ind at området først må udvikles fra 2027 – hermed muliggøres en ordenlig og demokratisk proces, hvor områdets kvaliteter og værdier kan indskrives i planlægingen, så hurtige økonomiske interesser ikke udjævner et af københavns mest særprægede miljøer. Udvikling af nye byområder bør ikke ske som ’frimærkeudvikling’ af enkeltstående grunde, hvor man som ved stejlepladsen fastsætter bebyggesesprocent og etagemeter, før man ser på hele området og laver en udviklingsplan for dette samlet. En sådan plan bør tage udgangspunkt i de mest gængse bæredygtige principper, som eks. ’Byg på gråt – Ikke på grønt’ som i øvrigt er i overensstemmelse med DGNB-modellen, By og Havn anvender i andre byudviklingssammenhænge. Det foreslåes desuden, at sætte bådehavnsgadeområdet bagerst i rækkefølgeplanen, da udviklingen må ske på et oplyst grundlag med de nødvendige dybdegående undersøgelser og processer der skal til for at det værdifulde kulturmiljøområde ikke presses på dets eksistens. Derimod har flere af de andre områder været længere undervejs med længerevarende processer og bagvedliggende analyser og konkurrenceudskrivninger (bla. Ydre Nordhavn og Kløverparken) og de vil derfor være mere oplagte til udvikling i en kommende byudviklingsperiode. 4: En grøn, sund og bæredygtig by 4,1: Fingerplanen Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Derfor undres man over at dette ingen steder nævnes i Kommuneplanstrategien, og dette anses som en væsentlig mangel i materialet. (https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fingerplanen) Idet Københavns Kommune har forholdt sig til en igangværende revision af fingerplanen, hvor kommunen stiller et forslag om at udskille Fisketorvet som selvstændig bymidte i København, men ellers er tilfreds med ændringerne i planen, undres man over at man ingen steder i Kommuneplanstrategien kan se hvordan Fingerplanen indarbejdes i den fremtidige udvikling af København. https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/…/fingerplan_2017_260… Det foreslås at Fingerplanen indskrives som et kapitel i Kommuneplanstrategien under afsnit om udvikling af den fysiske planlægning af byen, herunder at der tages konkrete anvisninger i brug til sikringen af de grønne mellemrum. Endvidere foreslås det, at der tilføjes et afsnit til den fysiske planlægning vedr. håndtering af naturfredninger i relevante klasser samt andre relevante naturbestemmelser såsom natura 2000-områderne. https://mst.dk/…/natura-2000-omraaderne/fakta-om-omraaderne/
Læs høringssvar fra Heidi

Sider