Foto over lokalplanområdet

Femøren Station - lokalplan nr. 567

Lokalplanen skal gøre det muligt at ændre områdets anvendelse fra rent serviceerhverv til ungdomsbolig, hotel og dagligvarebutik.

Høringsfrist:

24. september 2018
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 24. september 2018
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede bilag.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Mads Perret-Gentil
Dato: 24. september 2018
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Gefion Group
By:
København K
Postnr.:
1100
Indsigelser vedrørende Femøren Station lokalplansforslag – Sagsnummer 2017-0343096 Præcisering af redegørelse for lokalplan - Vedrørende friarealer for hotel og erhvervsfunktioner under ”Byggeønsker” side 4 til 5, afsnit 5. Nuværende: ”Friarealer til hotel og andre erhvervsfunktioner skal etableres i terræn, samt dels på tagterrasser med opholds- arealer i 3. sals højde.” Ændringsforslag: ”Friarealer til hotel og andre erhvervsfunktioner skal etableres i terræn, samt dels på tagterrasser med opholds- arealer i 3. og 4. sals højde.” Det bemærkes af friarealerne til boligerne, gerne må ligge i 3. og 4. sals højde. Indsigelse til §3. stk. 8 og stk. 9 I lokalplansforslagets anvendelse paragraf 3. stk. 8 og stk. 9, må dagligvarebutiksarealet ikke overstige 1.000 m2 bruttoetagearealet. Vi ønsker at dette ændres til 1.200 m2 bruttoetageareal jf. planlovens bestemmelser kapitel 2d, §5q stk. 2. Der henvises i den forbindelse til, forslaget til tillæg til kommuneplanen 2015 som er i høring til d. 9. september 2018. Ændringsforslag: ”For dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 1.200 m2 bruttoetageareal.” Indsigelse til §3. stk. 5 bilag 2a Som vist i Bilag 1, viser lokalplansforslagets bilag 2a et areal i byggefelt III, hvor anvendelsen er begrænset til ungdomsboliger. Ændringsforslag: Anvendelse ønskes udvidet, som vist i Bilag 2. Således at arealet også kan anvendes til serviceerhverv og fritidspræget anvendelse jf. vedlagte ændringsforslag til bilag 2a. Indsigelse til §1. Nuværende: ” Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for en ændret anvendelse til serviceerhverv og ungdomsboliger, samt en kommunal institution, ved ombygning og udvidelse af eksisterende byggeri i det pågældende område nordvest for Femøren Station.” Ændringsforslag: ” Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for en ændret anvendelse til serviceerhverv og ungdomsboliger, samt en institution, ved ombygning og udvidelse af eksisterende byggeri i det pågældende område nordvest for Femøren Station.” Præcisering af §6. stk. 1. C Nuværende: ”Minimum 75 % af facaden i stueetager markeret med orange streg på tegning nr. 3 skal være transparent i form af vinduespartier, så der er visuel kontakt mellem inde og ude.” Ændringsforslag: ”Minimum 75 % af facadelængden i stueetager markeret med orange streg på tegning nr. 3 skal være transparent i form af vinduespartier, så der er visuel kontakt mellem inde og ude.” Indsigelse til §12 Nuværende: ”For området gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er etableret det i § 8, stk. 2 fastlagte byrum 6, som vist på tegning nr. 5.” Ændringsforslag: ”For området gælder, at bygning 5 som vist på tegning nr. 3 ikke må tages i brug, før der er etableret det i § 8, stk. 2 fastlagte byrum 6, som vist på tegning nr. 5. Øvrige byggefelter 1-4 vist på tegning nr. 3 må tages i brug når byrum 1-5 vist på tegning nr. 5 er delvist etableret, således at en etapevis udbygning er mulig.”
Læs høringssvar fra Mads Perret-Gentil
Indsendt af:
Karina Dam
Dato: 23. september 2018
Svarnummer:
12
By:
Kbh
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende Femøren Station – Lokalplanforslag Jeg har kolonihavehus i haveforeningen Engdraget – Hedegaardsvej, og har store bekymringer omkring indsigt i vores haver fra den ekstra etage der er lagt op til skal påføres de allerede eksisterende blokke på Jorisvej. Jeg har deltaget i begge ”kaffemøder” ved Femøren metrostation og modtaget referater fra andre medlemmer i haveforeningen, som deltog ved borgermødet 6. september 2018, hvor lokalplanen blev fremlagt. Det er endnu ikke lykkedes os at få noget klart svar på, om den ekstra etage på bygningerne ved Jorisvej vil give indsigt i vores haver. Vi er flere der undrer os over, at der endnu ikke forelægger en sådan beregning. Og da der ikke er afklaring omkring det, må jeg udtrykke min absolutte modvilje ifht den ekstra etage, der er lagt op til på tegningerne. Ud over indsigt, er jeg også bekymret for lysforurening i haverne, og sidst med ikke mindst: tagterrasser og ungdomsboliger i kombination er dømt til at give lange sommernætter med støj. Vi har erhvervet os haverne for at få et frirum VÆK fra indsigt fra naboejendomme, generende lys og støj. Og sådan som tegningerne foreligger nu, vil det betyde en forringelse af ikke bare herlighedsværdien, men også den faktiske værdi. Der er meget få steder tilbage i København som har de her små rolige lommer. Det må være muligt at lave et lokalt løft (som der også er lagt op til i forslaget) uden at fjerne de rekreative værdier for os, som oprindeligt kom her af netop den grund. Mvh Karina Dam
Læs høringssvar fra Karina Dam
Indsendt af:
Per Henriksen
Dato: 23. september 2018
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Andelshaveforeningen Elmely
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Høringssvar uploaded
Læs høringssvar fra Per Henriksen
Indsendt af:
Poul Degnbol
Dato: 21. september 2018
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
HF Engdraget
By:
København S
Postnr.:
2300
21/9 2018 Høring vedrørende lokalplanforslag Femøren Station Bestyrelsen for H/F Engdraget har følgende bemærkninger til lokalplanforslaget Vi velkommer at der sker en udvikling af området i retning af større brug i det daglige og herunder at der skabes plads til ungdomsboliger, institution og dagligvarehandel. Herudover kan vi bemærke: Indsigt: hverken lokalplanen selv eller det introducerende dokument rummer nogen information om indsigt og udsigt på tværs af metroen. Heller ikke på det borgermøde, som Lokaludvalget afholdt den 6/9 var det muligt at få nogen information om dette. Spørgsmålet om indsigt blev rejst fra flere sider på borgermødet og har også været rejst ved tidligere lejligheder overfor lokaludvalget. Vi mener det er en eklatant mangel i den dokumentation der er tilgængelig for en høring at der ikke er præsenteret tegninger af indsigt mod haverne på den anden side af metroen og tilsvarende udsigt fra haverne mod det nye (højere) projekt. Det er helt simpel geometri at lave sådanne tegninger og som sagen står nu op til høringsfristen er der ingen der har nogen anelse om hvordan indsigtsforholdene vil være, om der er et problem overhovedet og hvis der er, i hvilken afstand og med hvilken vinkel der vil kunne være et indsigts (og udsigts) problem. I mangel af dokumentation om det modsatte har bestyrelsen derfor ikke anden mulighed end at antage at dette vil være et stort problem og gør derfor indsigelse mod den ekstra etage, der tænkes tilføjet bygningerne på tværs langs metroen. Tagterrasser: Vi læser par 7 sådan at der kun kan være tagterrasser på bygning I-IV og ikke på den tilføjede tværetage, byggefelt V. Hvis dette er hvad lokalplanen tilsiger er det OK. Hvis derimod lokalplanen ikke specifikt skriver at der ikke kan etableres tagterrasse ovenpå byggefelt V vil vi gerne have tekst ind, der specifikt forhindrer dette. Lysforurening/udsigt: lokalplanen siger intet om skiltning og der står derfor ikke noget om hvorvidt der ovenpå bygningerne kan monteres skilte – endda evt lysskilte - som f.eks. annoncerer at der er et hotel. Hvis ikke bestemmelserne i lokalplanen på anden måde forhindrer dette må det skrives ind at der ikke kan tilføjes skilte ovenpå 4 etage. Trafik: I anlægsperioden skal der sikres ordentlige trafikforhold omkring metrostationen så alle trafikanter kan færdes sikkert i området. Vi velkommer at der sikres cykelsti langs metroen og at der på s 5 i det introducerende dokument er vist en situationsplan ved femøren station som skaber bedre forhold for cyklister og buspassagerer end de, der er i dag, om end det sidste ikke er en del af lokalplanen. Trafiksikkerheden på Hedegaardsvej forbedres desværre ikke – Hedegaardsvej er fortsat et farligt sted for bløde trafikanter at færdes. Det er muligt at der ikke pt er planer om at etablere cykelsti langs hele Hedegaardsvej, men arealet ud mod Hedegaardsvej indenfor lokalplanområdet må og skal udformes således at man ikke forhindrer en tilføjelse af en cykelsti senere. På bestyrelsens vegne Poul Degnbol – formand HF Engdraget Hedegaardsvej 65, 2300 København S – poul@degnbol.net - 21450656
Læs høringssvar fra Poul Degnbol
Indsendt af:
Anne-Mette Winther Christiansen
Dato: 12. september 2018
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Steinerskolen i København
By:
København S
Postnr.:
2300
Bilagt er en skrivelse, med bekymring vedr. trafikken ved Wibrandtvej, grundet farlig skolevej til flere skoler.
Læs høringssvar fra Anne-Mette Winther Christiansen
Indsendt af:
Erik Vester
Dato: 11. september 2018
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
GF Lykkens Prøve
By:
København S
Postnr.:
2300
11. september 2018 Høringsvar til Lokalplansforslag for Femøren Station På vegne af grundejerforeningen Lykkens Prøve fremsendes hermed høringsvar til Lokalplansforslaget for Femøren Station. GF Lykkens Prøve finder planerne om hotel, ungdomsboliger, butik og andre servicefunktioner i de tidligere CSC bygninger langs Engvej spændende, men op- fordrer til, at der etableres flere parkeringspladser, end det fremgår af Lokalplans-forslaget. Samtidig opfordres til, at der indføres tidsbegrænset parkering omkring Metrostationen og på de tilstødende private fællesveje. Gerne med tidsbegræns- ning om dagen og fri parkering efter kl. 17.00. Venlig hilsen Eric Vester Formand for GF Lykkens Prøve
Læs høringssvar fra Erik Vester
Indsendt af:
Flemming Georg
Dato: 10. september 2018
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
FORTVÆNGET Bo-Vita
By:
København S.
Postnr.:
2300
INFRASTRUKTUR OG FORHOLDET TIL OMGIVELSERNE Jeg er mest bekymret for de trafikale problemer der allerede er og vil blive forværret i lokalområdet, hvis ikke der kommer parkeringszoner. (Se billedet på forsiden af forslag til Lokalplan.) Sådan ser der ud alle ugens 7 dage. Hvad med at etablere P-Zoner. vores egne beboere kan ikke holde ved egen bopæl, p.g.a. høje P-afgifter i Lufthavnen. Amager Øst Lokaludvalg har længe arbejdet med projekter om at grave Greis-åen fri flere steder og lave cykel/gangsti, fra Grækenlandsvej til Engvej, og igen grave grøfter langs Engvej, så vi ikke får vand i kældrene. Der er lavet strømningsvejsanalyser for området og de viser at Engvej er meget udsat. Et stort ønske fra Øresundsparken, Hedegårdsparken og FORTVÆNGET er et Fælleshus? Kan der ikke blive plads til det? Vedr. UBEBYGGEDE AREALER Er De opmærksom på at der ligger 4 skoler på Engvej med rigtig mange børn. Vi i FORTVÆNGET er meget generet af elever og lærer der bruger vores friarealer til både ophold/rygning mm både i frikvarterer og efter skoletid? SKYBRUDSSIKRING Hvad er det for planlagte SKYBRUDSLEDNINGER i Jorisvej, Engvej og Hedegårdsvej? Et LAR projekt kunne godt ske i hele området: Greisvej, Sumatravej, Engvej, Jorisvej og Hedegårdsvej, da al regnvand samles i dette område. FACADEUDSTYR Vi har en meget generende lysreklame på Engvej som lyser og blinker hele natten. Blokkene har køkken/bad og soveværelser ud til Engvej. Kan der tages hensyn til dette?
Læs høringssvar fra Flemming Georg
Indsendt af:
Grethe Løkke Juhl
Dato: 8. september 2018
Svarnummer:
6
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er ked af den måde Amager Øst prioriterer vores unikke område på. At opføre 460 ungdomsboliger samtidig med, at PFA planlægger at opføre et kollegium til 360 unge vil forvandle stedet til en ghetto for 15 - 35 årige. Det strider imod Københavns intentioner om ghettoer. Her kan sagtens ske en befolkningstilvækst, men den skal være tilpasset dette etablerede rekreative område. Sammensæt en befolkningsgruppe af unge, ældre og evt. børnefamilier. Tag støjhensyn til beboerne på Engvej 164-186. Vores lejligheder er indrettet med soveværelser ud mod Engvej. Tagterrasser er ikke en acceptabel løsning, for de kan næppe støjisoleres. Det er positivt, at der kommer et supermarked og evt. andre forretninger. Det kunne da også være skønt med et lægehus og andre lignende servicefag. Da her absolut intet sker i vinterhalvåret kunne bovlingbaner måske live lidt op. Om sommeren er her masser af events og badegæster. Det medfører ofte udrykningskøretøjer ned ad Hedegårdsvej. Her kan jeg i øvrigt ikke se, at der er afsat stoppested for Metrobusserne eller andre i planen. På tegninger ser bygningerne pæne ud, men parkering af cykler og biler vil selvfølgelig skæmme meget. Træerne ved parkeringspladserne bliver sikkert hurtigt fældet. Det plejer de på grund af ringe pladsforhold. Jeg ser frem til, at Amager Øst genovervejer planen med hensyn til beboersammensætning og nabostøj. Jeg har nemlig stor tillid til, at Amager Øst vil det bedste for områdets beboere. I øvrigt tak for et veltilrettelagt borgermøde den 6. september.
Læs høringssvar fra Grethe Løkke Juhl
Indsendt af:
Claus Hindkær
Dato: 30. august 2018
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede dokument
Læs høringssvar fra Claus Hindkær
Indsendt af:
Laura Martensen
Dato: 29. august 2018
Svarnummer:
4
By:
KBH S
Postnr.:
2300
Tilkørsel Hedegårdsvej/Engvej og Engvej /lastvogn holdeplads: a. Er der tale om offentlige veje, private veje eller et mix heraf ? Da antallet af lastbiler vil stige voldsomt, fra det nuværende niveau, vil dette følelig give en større slidtage af vejbaner m.v. Hvem skal dække de herved forbundne udgifter ? b. Hvilken dimensionering af lastbiler giver lokalplanen tilladelse til ? Og hvordan ser de pågældende kørekurve ud? Hedegårdsvej/ Engvej og Engvej/Lastvogn holdeplads. c. Indkørsel via Engvej synes ikke beboer- / daginstitutions mæssigt forsvarlig, idet der er trang plads, træer, masser af parkerede biler m.v. Dette vil unægtelig give dårligt udsyn i kørende -og specielt bakkende - lastbiler. Lokalplanen mangler beskrivelse af hvordan disse forhold vil blive løst. d. Lastbiler samt personbiler, der skal afsætte / hente børn i daginstitutionen, kombineret med den nuværende trafik, vil give mulighed for trafikpropper og farlige situationer på det smalle Engvej. Lokalplanen mangler beskrivelse af hvordan disse forhold vil blive løst. e. Under hotelindgangen er der angivet et begreb “KBH-overgang”, hvad betyder dette og hvilken effekt har det? f. For at reducere ulemperne, som beskrevet ovenfor, foreslås at indkørsel til lastbil holdeplads foregår via Jorisvej. g. Ligeledes foreslås at fra/tilkørsel til daginstitution foregår via Jorisvej. 2) Lastvogn holdeplads: a. Kørsel til lastvogn holdeplads må kun foregår i tidsrummet 7-18 på hverdage og 8-16 på Søn- og helligdage. b. Er lastvogn holdeplads det eneste sted for aflevering af varer ? Eller er er der tænkt på andre steder ? Hvis ja, skal disse steder præciseres og medtages i en revideret lokalplan. c. Varer må ikke henstilles i det offentlige rum, men skal anbringes indendøre. d. Affald må ikke henstilles i det offentlige rum, men skal anbringes indendøre. 3) Diverse a. Lokalplanen vil tilføre mere støj til området end det er tilfældet i dag. Alene trafikstøjen overstiger idag grænseværdien! Masser af aktivitet – beboer, hotel, cafe, daginstitution, leverancer til virksomheder etc. vil forhøje støjniveauet. Kun at fokusere på trafikstøjniveauet giver derfor ikke det rigtige billede af det total forventede støjniveau som de omkringliggende beboer vil opleve. I lokalplanforslaget er der skitseret forskellige initiativer som skal reducere støjniveauet. Hvis disse initiativer ikke medfører at det samlede støjniveau kommer er under grænseværdien, skal de beboere der er hårdest belastet ( Engvej 164-186) kompenseres via støjdæmpende foranstaltninger indtil støjniveauet er under grænseværdien, betalt af udvikleren/bygherren af lokalområdet. Det kan eksempelvis være tale om udskiftning af vinduer mod Engvej. b. Ingen virksomhed må have åbent mellem 22 og 07 på hverdage, weekender dog 00-0700. (Dette gælder ikke for hotelvirksomhed som må have døgnåbent) c. I dag forefindes et busstop på Hedegårdsvej i det område hvor lokalplanen er gældende, hvad forventes der at ske med dette stoppested ? d. De parkeringspladser der etableres vil der være tale om private betalingspladser ? eller offentlige ikke betalingspladser ? e. Er der taget stilling til reetablering af parkeringspladser? Som i dag bl.a. bruges af Metro kunder? f. Støjniveauet til omgivelser må ikke overstige det støjniveauet som vil være gældende lokalt i lokalplans område. g. Hvilke krav kan der, med rette, stilles til anvendelse af naturlige ressourcer så som sol, jord, vand m.v.?
Læs høringssvar fra Laura Martensen
Indsendt af:
Banedanmark, Dorte Christiansen
Dato: 27. juli 2018
Svarnummer:
3
By:
København SV
Postnr.:
2450
Tak for orienteringsbrev om jeres forslag til lokalplan: Femøren Station. Vi skal for god ordens skyld oplyse, at vi ikke har bemærkninger til forslag.
Læs høringssvar fra Banedanmark, Dorte Christiansen
Indsendt af:
Jacob Packert
Dato: 6. juli 2018
Svarnummer:
2
By:
København S
Postnr.:
2300
Forslaget er godt, særligt fordi det fokuserer på ungdomsboliger, som er en mangelvare i København. Beliggenheden op ad metroen er oplagt for studerende, der vil pendle til nogle af de større uddannelsessteder langs metrolinjen (fx CBS og KU), men også for studerende der pendler til Lund. Området føles p.t. meget dødt, og det vil være en gave for det lokale liv at der tilføres tættere boligbebyggelse og unge mennesker.
Læs høringssvar fra Jacob Packert
Indsendt af:
AB Engvej 4242 4245 - Bestyrelsen
Dato: 3. juli 2018
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen AB Engvej 4242 4245
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar Vedr. Støjhensyn og støjafskærmning ud mod Engvej. Bestyrelsen i Andelsboligforeningen AB Engvej 4242 4245, som er den tætteste nabo til det kommende byggeri ud mod Engvej hilser det nye forslag til Lokalplanområdet Femøren Øst velkommen og de mange nye forandringer, byggeriet vil føre med sig. Bestyrelsen har således et par vigtige anmærkninger iht. afsnittet om Miljøforuering ift. støjniveauet i området omkring Engvej. Anmærkninger, som vi anmoder Københavns Kommune om at tage særligt hensyn til før byggeriet går i gang. Området omkring Engvej er i dag et stille og fredligt område i aftentimerne efter kl 20:00, hvorfor vi er bekymret iht. planerne om de åbne tagterasser og friarealer på Ungdomsboligerne, som kan føre til støjgener i aften og nattetid både i hverdage og weekender. Vi kunne fx være bekymret for hyppige tagteressefester, studenterfester mv. efter kl 22:00 i hverdage, i læseferier og i weekenderne. I forhold til støjgener, anmoder bestyrelsen i AB Engvej derfor om, at der i planlægningen af det nye område påtænkes en grundig gennemført plan for støjisolering og støjafskærmning på friarealerne og tagteresserne ud mod Engvej - primært af hensyn til beboerne på Engvej, således støjgener så vidt muligt undgås. Vi anmoder i samme fobindelse om, at der opstilles nogle husordensregler iht. benyttelse af friarealer og tagterasserne efter kl 22:00 i hverdage og weekender. Vi ser gerne, at fester og lign på friarealer og tagterasserne ikke tillades af hensyn naboerne på Engvej. Der anmodes endeligt om støjafskærmning af daginstintutionens friarealer ud mod Engvej, som I også selv har foreslået det, af hensyn til øget støjforurening for beboerne i dagtimerne. På forhånd tak for at medtænke ovestående hensyn. Mvh Bestyrelsen i AB Engvej 4242 4245 (Henrik, Laura, Gitte og Alex) Engvej 164, kælderen Mail: Abengvej@c.dk
Læs høringssvar fra AB Engvej 4242 4245 - Bestyrelsen