Kvæsthusbroen 1

Midlertidig pavillon til DR´s Aftenshowet i en periode på 3 år.

Høringsfrist:

25. juni 2018
Indsendt af:
Nyhavnsgruppen
Dato: 25. juni 2018
Svarnummer:
25
By:
København K
Postnr.:
1253
Nyhavnsgruppen har på et bestyrelsesmøde behandlet den fremsendte ansøgning. I tidens løb har vi ved møder i de relevante organer deltaget i udarbejdelse af de nuværende planer for Nyhavn, Skuespilhus og Kvæsthusmolen. Dette samarbejde har fungeret på flere planer, og givet rammer for udviklingen af Nyhavn og Frederiksstaden. Det nu ansøgte adskiller sig på flere punkter fra det oprindelige aftalegrundlag. Nyhavnsgruppen anmoder derfor om et møde med de ansvarlige for at tale sammen om forløbet siden vores mange fælles planlægningsmøder. Skulle dette ikke kunne lade sig gøre, søger vi i stedet foretræde for udvalget for en nærmere redegørelse af vore synspunkter på det foreslåede projekt. Generelt finder Nyhavnsgruppen, at det i princippet ikke burde være muligt at få dispensation så hurtigt efter at lokalplanen er vedtaget. Endelig finder Nyhavnsgruppen, at de lejeindtægter, der går til Jeudan fra udlejning af TV-studiet, burde gå til billigere parkering for beboerne i området som kompensation for de forringelser af området på Kvæsthusmolen, som det midlertidige TV-studie vil medføre. Med venlig hilsen Nyhavnsgruppen v. Jens Tommerup Venlig hilsen Nyhavnsgruppen
Læs høringssvar fra Nyhavnsgruppen
Indsendt af:
Jens Tommerup
Dato: 25. juni 2018
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1253
Se vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Jens Tommerup
Indsendt af:
Louise HH Villumsen
Dato: 23. juni 2018
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Det ansøgte byggeri vil mindske størrelsen og funktionaliteten af de offentligt tilgængelige op-holdsarealer og promenader nord for Skuespilhuset. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at Nyhavn, Kvæsthusbroen og områderne omkring Nordatlantens Brygge på Christianshavn efter ibrugtagning af Inderhavnsbroen har oplevet et stærkt forøget publikumspres og dermed et endnu større behov for offentligt tilgængelige områder. Den ansøgte dispensation er videre efter DN Københavns opfattelse i modstrid med lokalpla-nens formål, som blandt andet siger: ”at de ubebyggede arealer nord for skuespilhuset samt arealer langs kajkanter anlægges som offentligt tilgængelige opholdsarealer og promenader og udformes, så området fremstår med en enkel og klar struktur, tilpasset områdets overordnede byarkitektoniske træk” (Lokalplan 374, Kvæsthusbroen). Det ansøgte byggeri vil bryde med den enkelthed og klare struktur som Kvæsthusbroen har fået efter den seneste renovering. Endeligt kan der rejses tvivl om, hvorvidt en tilladelse til midlertidig anvendelse vil danne præcedens for yderligere bebyggelser og anlæg på Kvæsthusbroen af mere eller mindre tidsbegrænset karakter.
Læs høringssvar fra Louise HH Villumsen
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 19. juni 2018
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Med svarfrist den 25. juni 2018 har Teknik- og Miljøforvaltningen den 4. juni 2018 via bliv hørt-portalen bedt offentligheden om bemærkninger til et ønske om dispensation til at opføre en midlertidig pavillon til DR´s Aftenshowet i en periode på tre år på Ofelia Plads. Lokaludvalgets holdning Den 28. februar 2018 sendte Indre By Lokaludvalg bemærkninger til forvaltningen om et ønske om et tillæg til lokalplanen for Kvæsthusbroen nr. 374, der skulle gøre det muligt at afholde lukkede arrangementer, opstille scener mv. og etablere en bådebro til brug for havnerundfart på Ofelia Plads. Indre By Lokaludvalg meddelte her, at lokaludvalget ikke kunne støtte, at der udarbejdes et tillæg til lokalplanen for Kvæsthusbroen på det foreliggende grundlag. Imidlertid var den konkrete brug af området ikke offentliggjort og lokaludvalget var ikke bekendt med planerne om DR’s ønske om en pavillon af området. Ikke desto mindre mener vi ikke, at dette giver anledning til at ændre i vores syn på brugen af Ofelia Plads: Ofelia Plads og bassinet bagved fungerer fint nu, og behøver ikke at blive tilført yderligere aktivitet. En placering af en 293 m2 stor pavillon på Ofelia Plads til et TV-studie er ensbetydende med en indskrænkning af et rekreativt område. Området fremstår i dag forholdsvis fredeligt og er et af de bedste steder på Indre Bys havnefront at nyde aftensolen. I Indre By Lokaludvalg undrer vi os i øvrigt over, at DR vil etablere og bekoste et midlertidigt TV-studie, nu da organisationen har TV-studier i Ørestad få kilometer fra Ofelia Plads. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Lene Jeppe
Dato: 19. juni 2018
Svarnummer:
21
By:
København V
Postnr.:
1658
Som regelmæssig bruger af Kvæsthusmolen er jeg dybt bekymret (og forundret) ved tanken om Aftenshowet i en glaspavillion, skal placeres netop her. Molen er helt unik, med plads til både fordybelse og udfoldelse. Midlertidige pavilloner er velkomne, men det vil i den grad ødelægge stedets helt unikke karakter og intimitet, hvis der bliver placeret et stort TV-studie med alt hvad det vil indebære af ”uro” og trafik i 3 år
Læs høringssvar fra Lene Jeppe
Indsendt af:
Sara Winther
Dato: 19. juni 2018
Svarnummer:
20
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til Studie på Kvæsthusmolen! Kvæsthusmolen står enormt smukt, som et helt unikt fleksibelt rum, der kan rumme en lang række midlertidige events, kulturarrangementer og kunstinstallationer. En stor rå åben flade imellem himmel og hav. Et helt unikt rum for København. En understregelse af borgernes demokratiske ret til byens rum - fri for private og semi-private installationer. Her er højt til loftet både fysisk og i overført betydning. En 'midlertidig' pavillon på 300m2 kan kun forstyrre og kolonisere dette rum. Kunne de ikke lægge til med et skib hvor de kunne etablere et studie? Eller placere et studie et andet sted i havneforløbet - der findes en uendelig række af placeringer hvor det vil forstyrre mindre - og jeg kan ikke komme i tanke om en værre placering en Kvæsthusmolen.
Læs høringssvar fra Sara Winther
Indsendt af:
Søren Aagaard
Dato: 19. juni 2018
Svarnummer:
19
By:
København N
Postnr.:
2200
Et fjernsynsstudie på Kvæsthusmolen kommer ingen til gode! Det er et af de eneste steder tilbage i Københavns inderhavn, der ikke er/bør plastres til med funktioner. Det er kun og kan kun fortsætte med at være et så attraktivt sted i byen, så længe at det ikke overgår til at tilhøre nogen eller noget bestemt. Angsten for tomheden må stoppe her. Se i øvrigt DRs indtog på Islands Brygge, hvor meget infrastruktur og hvor mange hegn og bagsider en pavillon kan og sikkert vil kaste af sig. Midlertidigt eller ej, der må findes langt bedre steder at udøve public service uden at man risikerer samtidig at tage byrummet som gidsel. Mvh.
Læs høringssvar fra Søren Aagaard
Indsendt af:
Johannes
Dato: 18. juni 2018
Svarnummer:
18
By:
København K
Postnr.:
1154
Det fortjener at stå som det arkitektoniske værk det er.
Læs høringssvar fra Johannes
Indsendt af:
Anders Christian Liisberg-Larsen
Dato: 18. juni 2018
Svarnummer:
17
By:
København K
Postnr.:
1311
Finrt med liv osv på kvæsthusmolen. Det som er aller bedst ved kvæsthusmolen er 2 ting: 1.TOMHED Pladsen er i sit udgangspunkt strippet for andet end de mennesker der vælger at bebo den.. derfor er det et vigtigt sted for københavnerne.. et sted man kan stå alene og kigge ud over havet og få et glimt af " jeg står alene ved verdens ende " følelsen. Det andet er . MIDLERTIDIG De ting og aktiviteter der foregår på pladsen har indtil videre haft karakter af fleksible "møbler" som mennesker kan interagere med. En tom plads hvor der sker skiftende forskellige aktiviteter. Det er en kvalitet at man aldrig ved hvad der står på pladsen... En lyskunst installation, et fransk krigskib, en scene med opera, et cirkus, saunaer. Et tvstudie ville være med til at forringe de to ovennævnte kvaliteter ved kvæsthusmolen i de 3 år den ville st der. Den er ikke midlertidig.( ikke et møbel der interagere med brugerne) Den ødelægger fornemmelsen af tomhed og fordybelse. Jeg foreslår at studiet placeres et sted med mere urban puls. Hovedbanegården er perfekt, rådhuspladsen er perfekt. Eller et UP coming område som nordhavn, refshaleøen, måske de ville elske den opmærksomhed studiet ville trække med sig. Tak
Læs høringssvar fra Anders Christian Liisberg-Larsen
Indsendt af:
Robert Schweizer
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
16
By:
Copenhagen
Postnr.:
2300
Flyt dette misfoster til Jylland, så københavnerne kan have Kvæsthusmolen i fred, og så vi kan bruge den til det den er tiltænkt til. Teater og musik og andre events.
Læs høringssvar fra Robert Schweizer
Indsendt af:
Claus F Nissen
Dato: 14. juni 2018
Svarnummer:
15
By:
København K
Postnr.:
1253
Som beboer i lokalområdet vil jeg på det stærkeste anbefale et nej til forslaget. Området er er dejligt og meget besøgt rekreativt område, der ikke fortjener at blive belemret med den ekstra trafik og uro et sådant studie vil medføre. Det vil garanteret også kræve ‘midlertidige’ parkeringer af ekstra biler fra DR og meget andet, der tilsammen vil øge presset på området. Der er sikkert mange andre gode pladser man kunne bruge, f.eks. på den anden side af havneløbet, hvor seerne så ville få en bedre udsigt mod Københavns tårne. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til at forslaget ikke godkendes.
Læs høringssvar fra Claus F Nissen
Indsendt af:
Vagn-Ebbe Kier
Dato: 14. juni 2018
Svarnummer:
14
By:
København
Postnr.:
1430
Enhver ydeligere bygning, hvadenten det er af længere eller kortere varighed, vil være beskæmmende for det helårlige indtryk som gælder for den smukke flade af Ofelia beach som skåner svagt mod vandspejlet. Selv om det hedder DR, er det en commersielisering af et offentlig område af helstøbt akitektonisk værdi. Et tv-studio vil i en lang perise give trafik, parkering, kabler, lys som virker som en kiosk på dyrehavsbakken og ikke tilføre nogen som helst værdi for området.
Læs høringssvar fra Vagn-Ebbe Kier
Indsendt af:
Vagn-Ebbe Kier
Dato: 14. juni 2018
Svarnummer:
13
By:
København
Postnr.:
1430
Enhver ydeligere bygning, hvadenten det er af længere eller kortere varighed, vil være beskæmmende for det helårlige indtryk som gælder for den smukke flade af Ofelia beach som skåner svagt mod vandspejlet. Selv om det hedder DR, er det en commersielisering af et offentlig område af helstøbt akitektonisk værdi. Et tv-studio vil i en lang perise give trafik, parkering, kabler, lys som virker som en kiosk på dyrehavsbakken og ikke tilføre nogen som helst værdi for området.
Læs høringssvar fra Vagn-Ebbe Kier
Indsendt af:
Thomas Rasmussen
Dato: 9. juni 2018
Svarnummer:
11
By:
København K
Postnr.:
1169
Jeg ser essentielle forhold, som kommunen tager stilling sig til i deres orienteringsbrev og jeg opfordrer derfor kommunen til at ændre indstilling til projektet. De problematiske forhold er som følge: 1) Kommunen nævner, at pavillonens kvaliteter er at den er åben/lukket. På tegningen ses, at studiet har glasparti på tre af siderne. Det vil betyde, at når der optages er kvæsthusmolen kulisse. Jeg ser det yderst problematisk, at kommunen ikke forholder sig til, om folk der færdes på kvæsthusmolen ikke ønsker at blive optaget. Mod vest gør afstand til Larsens Plads at man ikke vil optræde synligt på skærmen. Det gælder ikke mod øst. Jeg ser det som krænkende at blive filmet uden samhørighed. Jeg opfordrer på stærkeste at facaden mod øst bliver lukket, så pavillionens formål som studie og dermed optagelser ikke er til gene for privatlivets fred i det offentlige rum! 2) Kommunen forholder sig ikke til hvordan pavillionen og studiet skal inddrages i pladsens tiltænkte funktion som rekreativt byrum. Kvæsthusmolen bliver i dag brugt som et rekreativt byrum, hvor man kan gå en tur, nyde udsigten eller man kan slå sig ned for en stund. Det arkitektoniske program er desuden at pladsen skal kunne danne ramme for større events med storskærme, koncerter, sportsevent. Jeg ser en konflikt mellem det tiltænkte program for pladsen og tv-studie. Kvæsthusmolens formål er at skulle være et kulturelt oplevelsessted, hvor kulturen skal opleves ved at indtage stedet. TV-studies kulturelle værdi opleves i stuen. Kulturen opleves nu i en stue frem for i den 1:1-skala som Kvæsthusmolens ide er. Jeg opfordrer derfor kommunen til at indtænke Kvæsthusmolens program og formål ind i den midlertidige TV-studie. 3) Skal en pavillon opføres, synes jeg, at kommunen har pligt til at overveje, hvordan TV-studiet skal have en positiv påvirkning på stedet og de mennesker der bruger stedet? Jeg kan hverken selv finde på nogen argumenter eller finde dem i orienteringsbrevet. Jeg opfordrer derfor kommunen til at inddrage reflekterede overvejelser, om hvordan byens rum få en positivt indvirkning at være rum for et TV-studie! Byens rekreative rum skal for mig at se være til for at danne ramme oplevelser. Skal der opføres noget, hvad enten det er midlertidigt eller permanent, i forbindelse med et byrum, ser jeg det som nødvendigt, hvis vi skal skabe en bedre by, at det bidrager med en positiv effekt, forholder sig til omgivelsernes funktion og ikke er til gene for byens mennesker. Jeg mener, at kommunens behandling at dispensationen er kritisabelt mangelfuld på de følgende punkter, og jeg opfordrer derfor på de kraftigste at kommunen reviderer dispensationen jf. egne overvejelser.
Læs høringssvar fra Thomas Rasmussen
Indsendt af:
Martin Hjort Andersen
Dato: 8. juni 2018
Svarnummer:
10
By:
København K
Postnr.:
1256
Jeg troede at DR var blevet pålagt at spare, og derfor burde anvende de faciliter de allerede råder over, man kunne derimod med fornuft anvende området til parkering for de mange turistbusser, man fra kommunen hidtil har foreslået skulle parkeres i Amaliegade og Fredericiagade min. 30 dage om året, så de berørte beboere skulle finde anden plads til deres biler i denne periode
Læs høringssvar fra Martin Hjort Andersen
Indsendt af:
Henrik C. Nielsen
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
9
By:
København V
Postnr.:
1663
Efter min mening er det fuldstændig ude af proportioner, at DR vil bruge penge på at opføre midlertidige studier andre steder end i eller omkring selve DR-byen, blot for at Aftenshowet skal have en 'fancy' beliggenhed i en 3-årig periode. Frihold Kvæsthusbroen/Ofelia og lad DR's aktiviteter blive i DR-byen eller i de nye studier i Århus.
Læs høringssvar fra Henrik C. Nielsen
Indsendt af:
Kristian Schreiber Plet-Hansen
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
8
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg færdes tit i området, hvor mine børns bedsteforældre også bor. Området bliver i den grad brugt som rekreativt område og der undrer mig, at man vil tilsidesætte dette til fordel for et TV-studie især når man tænker på at DR-byen ligger i København og vel ikke allerede er forældet til at sende udsendelser som Aftenshowet fra? Jeg tror også, som andre har skrevet, at det er de færreste, der ser Aftenshowet for de spektakulære udsigters skyld. Jeg synes, det her er et unødvendigt og fortænkt projekt, og jeg vil ærlig talt ikke bryde mig om, at man bruger licens-penge på det. Når man endvidere tager i betragtning at nærområdet indtil fornylig inkluderede Papirøen, som var særdeles populær, virker projektet endnu mere malplaceret. Kvæsthusbroen fungerer som delvist substitut for det Papirøen bød på tidligere. Lad dog beboere og turister beholde Kvæsthusbroen som rekreativt område.
Læs høringssvar fra Kristian Schreiber Plet-Hansen
Indsendt af:
Annelie Nielsen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
7
By:
Kbh.
Postnr.:
1415
Som beboer gennem mange år på Christianshavn, synes jeg det er en rigtig dårlig idé. Aldrig har Christianshavns været så besøgt af turister m.m. Ja jeg vil nærmest kalde det tivolisering. Det medfører selfølgelig en øget trafik mængde, som også er blevet forøget efter de nye boliger på Holmen er kommet til. Dette vil ikke blive mindre, ifald DR får accept til deres projekt. Som andre også har nævnt, har DR for få år siden, bygget et nyt stor tv hus på Røde mellemvej. Der må da være masser af studie plads. Nej tak, siger jeg bare. V. H. Annelie Nielsen
Læs høringssvar fra Annelie Nielsen
Indsendt af:
Torben Bruun
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
6
By:
København SV
Postnr.:
2450
Nej tak, har DR ikke fornyeligt bygget et stort flot domecil for vores licenspenge? Det burde kunne bruges istedet for at bruge flere af vores licenspenge!
Læs høringssvar fra Torben Bruun
Indsendt af:
Thea Lousen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
5
By:
København K
Postnr.:
1302
Jeg bor og færdes i området og undrer mig over, at det skulle være nødvendigt at bygge TV-studie i et at vores rekreative områder, når DR-byen (som vel er fyldt med gode TV-studier indrettet til formålet) ligger nogle få Metro-stop herfra. Jeg tror, det er de færreste af os, der ser Aftenshowet for de spektakulære udsigters skyld. Jeg synes, det her er et unødvendigt og fortænkt projekt, og jeg vil ærlig talt ikke bryde mig om, at man bruger mine licens-penge på at bygge et skur på et af vore friarealer. Byggeri har vi nok af. TV-byen er der. Brug den dog.
Læs høringssvar fra Thea Lousen
Indsendt af:
Svend Erik Povelsen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1437
At plastre Kvæsthusbroen til med en grim kolos for tre år, blot for at kunne sende et par timers aftenTV er ikke alene tåbeligt, men direkte uartigt at foreslå. Grim at se på, på havnepromenaden, og som sagtens kunne placeres andre steder i København. Feks ved Nordhavn eller Sydhavnen. DR kunne også helt undlade at opføre en grim kolos for et par års skyld, og bruge pengene til bedre formål, nu da kassen bliver mindre pga de kommende besparelser. Nej til at DR opfører en bygning ved Kvæsthusbroen
Læs høringssvar fra Svend Erik Povelsen
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Grønne Facader
By:
København
Postnr.:
1264
Bygningens størrelse kræver en rose til at dække dens facade i fuld højde. Er dette ikke muligt bør den ikke tillades. Der er masser af tv studier og ingen speciel grund til at ligge der på den nye dejlige plads
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Mark
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
1250
DR's ønske om pavilion, over tre år, bliver ikke modtaget med glæde fra min side. Kvæsthusbroen kan bruges til så mange andre formål, der kan glæde alle borgere samt turister. Det vurderes at DR har en masse andre muligheder der ikke sætter en stopper for disse aktiviteter - hvilket en ny, midlertidig, bygning vil. Emil Holms Kanal 20 er et fortrinligt bud på en bedre placering. Venligst havnen/området fri for disse tiltag, især over en så lang periode - en terrasse i træ henover sommeren, ville være en lidt anden snak. Nej tak til DRs pavilion.
Læs høringssvar fra Mark
Indsendt af:
Birger Andersen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
1
By:
København S
Postnr.:
2300
Flytning af forslået placering til Nordhavnen. TV-produktion er ikke nært forbundet med inderhavnens udvikling i retning af brugerorienteret udeliv. Bygningen vil ikke tjene formål med at betjene brugere af pladsen. Der vil blive genereret trafik, som alene er relateret til aktivitet inde i bygningen. Ringe kollektiv trafikbetjening. Der er i forvejen massivt pres på byens centrale vejsystem og byrum til udeliv. Ud fra disse betragtninger finder jeg placeringen er en "fiks og smart" idé, der alene tjener DR eget formål og ønske om spektakulær placering af studie. Den nuværende placering ved Rådhuspladsen er belaster f.eks. ikke byens uderum og er samtidigt væsentlig bedre trafikalt betjent. Mange busforbindelser og om lidt også en metrostation. Såfremt der fra politisk side er ønske om at understøtte byens udvikling (gratis branding) ved at give DR en spektakulær placering kunne f.eks. placering yderst på krydstogtskajen i Nordhavnen være en mulighed. Området vil snart være metro-betjent. Her er masser af plads og et område, der gerne skal løftet og have flere aktiviteter og gerne andre brugere end gennemrejsende krydstogtsturister. Der er ret tomt, når der ikke ligger krydstogtsskibe. Fra politisk side kunne ønske om at understøtte omtale af udviklingen af de store byggefelter være et "ædelt motiv" for at få promovering af udviklingen af den nye bydel, således at By&Havn får maksimal støtte til salg af byggeret og dermed afvikling af metrogæld.
Læs høringssvar fra Birger Andersen