1.
Brug Amagerbanens tracé som sikker skolevej i stedet for Tvangsruten for farlig trafik.
Fremtidens fredelige skolevej på nordøst Amager bør være den grønne cykelrute ”Amagerruten”, på Amagerbanens tracé fra Prags Boulevard til Øresundsvej, med tilhørende vejudlægsarealer.
Kommune og grundejerne må have en fælles interesse i at sikre et skole-areal med direkte adgang til det nedlagte banetracé Ved Amagerbanen, således at børnene får en fredelig skolevej og undgå at skulle krydse tvangsruten for tung og farlig trafik mellem Prøvestenen og Øresundsmotorvejen ad Amager Strandvej.
Kommunen og grundejerne kunne vel med lidt kreativitet veksle kravet om 25 % almene boliger, som uvægerlig påfører bygherrerne tab, med en billig skole-grund og ingen almene boliger.
En tryg skole og skolevej for bebyggelsernes børn må være i bygherrernes interesse
**
2.
Tænk skolerne med ind i lokalplanerne.
Lokalplan-områderne for nordøst Amager bør tilrettes så de store muligheder for kommunen til at overtage arealer inden for lokalplanområdet til daginstitutioner og skoler, samt almennyttige og selvejende kollegier således at områdets belastning med børnefamilier begrænses, og børnene kan benytte Amagerbanens tracé som fredelig skolevej.
**
3.
De gentagne planer om indskrænkning af vejarealerne til fordel for investorernes overbebyggelse, betyder mindre, fredelige grønne arealer til børn, voksne, hunde, osv.
**
4.
De åbne bebyggelsesplaner stiller store krav til kvaliteten af låse og sikkerhed for døre og vinduer i stueetagerne. Sædvanligvis holdes fælles gårde afspærrede og aflåste for fremmede, eller stueetagerne hæves over terræn. Hvor dette ikke er tilfældet er der ofte utryghed i stueetagerne.
Dette er stærkt uhensigtsmæssigt.
**
5.
Der bør sikres sammenhæng og beboerdemokrati i de almene boliger.
Hvordan vil man, i dette omfattende, men opsplittede byggeri, sikre at de 25 % almene boliger bliver velfungerende, socialt sammenhængende almennyttige boligafdelinger, med et ægte beboerdemokratisk styre af afdelingernes drift, uden sammenblanding med de økonomiske forhold i de omliggende private ejerlejligheder?
Hvordan vil man undgå at de 25 % almene boliger, og deres beboere, ender som politisk magtesløse minoriteter mellem de rige beboere i ejerlejlighederne?
**
6.
Det er en alvorlig fejl at planforslag tillader nedlæggelse af arealer reserveret til vejudlæg, som kunne sikre grønne områder, brede cykel- og gangstier afgrænset af grøn beplantning og/eller parkering, dels langs Strandlodsvej dels Ved Amagerbanen.
**
7.
METROEN
Overbebyggelsen af København og ikke mindst Amager betyder klager over pladsmangel i Metroen. Der er over 5 mio. passagerer pr måned bortset fra sommer-ferien, og mindst 200.000 pr arbejdsdag.
Både de underjordiske Metrostationer, og togsættene har været for små fra starten.
Konsekvensen af det voksende passagertal og de små stationer er at der ikke er rimelig plads i myldretiden. Hertil kommer at stationsbokse og togsæt ikke umiddelbart kan udvides.
Dermed er Metroens kapacitetsgrænse i myldretiden ved at være nået, hvis det skal være rart og behageligt at benytte Metro frem for bil og bus.
Derfor:
• Der er grund til at overveje om overbebyggelsen skal fortsætte, eller om Fingerplanen for byggeri uden for den ligegyldige kommunegrænse bør følges.
• Parkeringsarealet bør øges til de mere normale på 1 p-plads pr. 100 m2 bolig.
• Cykelstier og cykelstativer bør opprioriteres.
**
8.
Form- & farvevalg.
Firkanter på firkanter. Stressende arkitektur?
Lokalplanerne ser ud til at tilstræbe en disharmonisk arkitektur, såvel i form som farve.
Alt er kasser på kasser, med tilfældige skarpe kasseformede vinduer og altaner.
Beskuerens øjne finder aldrig hvile. Der er hverken harmoni, symmetri, eller rytme i arkitekturen. Der savnes menneskelige proportioner.
Man må frygte at beboerne med tiden rammes af stress og uro, og vælger at flytte.
”Facaderne skal jfr. lokalplanerne fremstå i varierede farvenuancer inden for sand- og jordfarve og lyse gråtoner i gårdrum og med mulighed for mørkere toner i de øvre etager og mod veje og de grønne kiler.”
Farvepsykologien burde overvejes, således at der blev bygget i varme og positive nuancer frem for kolde og ubehagelige, og lyse frem for mørke, dystre og tungsindige.
En bolig er ikke bare en bolig, og et hus er ikke bare et hus.
Huse og boliger er rammer om menneskers liv. Hvis rammerne ikke udstråler ro og harmoni, hvordan skal beboerne så finde fred, harmoni, hvile, og stresse af?
Hvis beboerne trives bliver de boende, hvis de mistrives flytter de.
Eksempler er der nok af.
