Prøvestenen og Ny Amager Strandpark tillæg 2 - lokalplan 326-2

Planforslagene skal muliggøre opførelse af 3 store vindmøller.

Høringsfrist:

8. februar 2012
Indsendt af:
Scan af høringssvar modtaget pr brev og mail - Samlet i PDF
Dato: 22. februar 2012
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
Center for bydesign
Læs høringssvar fra Scan af høringssvar modtaget pr brev og mail - Samlet i PDF
Indsendt af:
Københavns Museum
Dato: 8. februar 2012
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Københavns Museum
Indsendt af:
P Nielsen
Dato: 6. februar 2012
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2100
Lavfrekvent støj i dårligt lydisolerede kolonihaver Der mangler beregninger for overholdelse af grænseværdien på 20dBA for lavfrekvent støj fra vindmøller, som trådte i kraft 22/12 2011. En overholdelse af grænseværdien for lavfrekvent støj i beregningerne, vil dog ikke være en garanti imod støjproblemer i de nærmest liggende huse, som er kolonihaver. Her kan støjniveaet sagtens blive over 20 dBA inde i husene. Beregningerne efter de nye regler indeholder nemlig, at grænseværdien på 20 dBA gerne må overskrides i 33% af typiske danske huse. I kolonihavehuse med tynde trævægge og dårligt lydisolerede vinduer vil overskridelsen være stor selv om grænseværdien overholdes. Der vil formentligt ikke være meget støjdæmpning i det lavfrekente område under 160 Hz. I Delta's undersøgelse af 5 danske huse fra 2008 fandtes der således for det eneste træhus, som indgik i undersøgelsen meget lave dæmpningsværdier for lavfrekvent støj. For visse frekvenser skete der endda en øgning af lydniveauet indendørs, formentlig på grund af rum resonanser. Dette træhus var et top moderne velisoleret træhus med 3 dobbelte termoruder. (Measurements of Sound Insulation of Facades, Delta, 30 april 2008) Jeg vil derfor anbefale at Københavns Kommune udarbejder en realistisk beregning af hvad støjniveauet for lavfrekvent støj bliver i typiske kolonihavehuse, hvor worst case er ingen støjdæmning eller en lille forøgelse af det lavfrekvente støjniveau indendørs. Da kolonihaverne anvendes i sommerhalvåret skal vurderingen laves med et vindue på klem. Et vindue på klem er nødvendigt til sikring af indklimaet i form af varmereduktion, frisk luft og reduktion af fugtproblemer. Der er stor sandsynlighed for at kolonihaverne i området vil blive ramt af problemer med lavfrekvent støj fra de planlagte møller ved Prøvestenen og ved Lynetten. Om dagen vil man nok ikke blive så generet af støjen (under de forhold hvor støjen måles og beregnes efter vindmøllebekendtgørelsen), men om aftenen og natten vil støjniveauet typisk blive øget på grund af ændringer i temperaturlagene opad i atmosfæren, som medfører at lydbølger fra de høje vindmøller drejer nedad. Dette forhold tages der hensyn til i den beregningsmodel, som skal anvendes ved vurdering af traffikstøj. Men det er ikke et forhold, som der tages hensyn til ved beregning af støj fra vindmøller. Opføres møllerne må det derfor forventes, at der bliver mange klager over støjproblemer fra kolonihaver og huse i området, bl.a. fordi mange vil få problemer med at sove om natten. Hvor stort et område det drejer sig om, vil kræve en nærmere beregning. Jeg håber at Københavns Kommune vil udarbejde realistiske beregninger for, hvilke støjproblemer der kan opstå i de rekreative områder med kolonihaver, og herefter vurdere om møllernes symbolværdi står mål med at ødelægge store rekreative områder, som der ikke er for mange af tæt på København. Møllerne kan ende med at blive et symbol på dårlig planlægning frem for et symbol på grøn energi. Grøn energi skal være bæredygtigt såvel lokalt som globalt.
Læs høringssvar fra P Nielsen
Indsendt af:
Gert Nørgaard
Dato: 30. januar 2012
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Copenhagen Malmö Port AB
By:
København
Postnr.:
2100
Lokalplanhøring om etablering af vindmøller på Prøvestenen – høringssvar. Københavns Kommune har sendt et forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 326-1 ”Prøvestenen og Amager Strandpark” i høring med henblik på at muliggøre etablering af op til 3 vindmøller på Prøvestenen. Vindmøllerne foreslås i lokalplanudkastet placeret på nordsiden af den 8 meter høje og 40 meter brede vold, som er etableret mellem område II mod nord og område III mod syd i tilknytning til et areal i område II, som benyttes til søværts omsætning af tørbulk produkter. Område II er i lokalplanen fastlagt til havneformål, primært tør bulk og område III er fastlagt til offentlige rekreative formål. I lokalplan nr. 326-1 er det fastlagt, at der kan etableres en ca. 20 meter bred tosporet vej med midterrabat umiddelbart nord for volden i område II. Med den foreslåede placering vil vindmøllernes tårnhus og møllevingerne rage ind over vejen og møllevingerne vil også rage et stykke ind over det areal, der anvendes til tørbulk aktiviteter, og som dermed får en væsentlig forringelse af drifts- og udviklingsmulighederne. Der må påses et ikke ubetydeligt driftstab fra aktiviteterne på arealet, hvis møllerne placeres som anført i lokalplanforslaget. Copenhagen Malmö Port (CMP) kan derfor ikke acceptere den placering af vindmøllerne, som fremgår af lokalplanudkastet men foreslår en anden placering syd for volden, hvilket ikke i samme grad vil forringe sikkerheden ved driften af møllerne samt drifts- og udviklingsmulighederne for tørbulk aktiviteterne på Prøvestenen og hvilket væsentlig vil forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere på tørbulk arealet. Dette vil vi begrunde yderligere i det følgende. CMP, som lejer det pågældende areal (område II), By & Havn som ejer det pågældende areal (område II og III) og Københavns Energi, som planlægger at etablere vindmøller på arealet har løbende haft drøftelser om vindmøllernes placering på Prøvestenen. I forbindelse med møderne har KE oplyst, at de ikke ser noget teknisk problem med en anden placering af vindmøllerne syd for volden i område III. Parterne har drøftet tekniske løsninger, som dels fjerner risikoen for sammenstød mellem møllevinger og kraner m.v. på Prøvestenen og dels reducerer og i bedste fald helt fjerner kompensationen for de rådighedsindskrænkninger, der er forbundet med vindmøllernes placering. Parterne går gerne i dialog med kommunens medarbejdere om den nødvendige justering af lokalplanforslaget. En anden placering vil samtidig mindst reducere de arbejdsmiljøproblemer (psykisk arbejdsmiljø), der måtte opstå for de personer, som har deres daglige arbejdsplads på tørbulk arealet. Beskrivelse af tørbulk aktiviteterne på Prøvestenen. Prøvestenens beliggenhed og formål. Prøvestenen er en kunstigt anlagt ø, som historisk fungerede som søfort og var en del af forsvaret af København mod angreb fra søsiden. I vore dage huser øen en række aktiviteter med det formål at forsyne København og Hovedstadsområdet med energi, brændsler og byggematerialer. På den nordlige del af Prøvestenen ligger vådbulk arealerne. Og på den sydlige del ligger tørbulk arealerne. Prøvestenen fungerer som en facilitet, hvor CMP’s kunder søværts kan importere/eksportere og oplagre sit gods, indtil det videretransporteres til forbrugerne. Prøvestenen er således en vigtig facilitet i forbindelse med sikker og miljøbevidst leverance af energi, brændsler og byggematerialer til Hovedstadsområdet, og det er det eneste havneafsnit i København, som er forbeholdt omsætning af bulk produkter i fremtiden, da de øvrige havneafsnit i København, som i dag benyttes til bulk aktiviteter, er udlagt til fremtidige byudviklingsområder. Hvis Prøvestenen ikke i fremtiden vil kunne opfylde behovet for import af byggematerialer m.v. til København, vil det indebære en mærkbar fordyrelse af byggeaktiviteterne i København og en større miljøbelastning, fordi godset så skal transporteres over længere afstande med lastbil på land. Transportafstandene og transportformen har stor indflydelse på prisen på byggematerialer. Vådbulk arealerne. På vådbulk arealet importeres/eksporteres og oplagres en lang række olie/kemi produkter. Eksempelvis benzin, flybenzin, dieselolie, gasolie, fuelolie og kemikalier. Når skibene losser til losseinstallationerne på kajerne, ledes produkterne via rørledninger videre til lejerne/terminalerne, som alle har cisterner på sit lejemål/terminal. Fra terminalerne transporteres produkterne ud til forbrugerne på tankbil. Dog føres flybenzinen via en rørledning direkte til Kastrup Lufthavn. Tørbulk arealerne. På tørbulk arealerne importeres/eksporteres og oplagres en lang række tørbulk produkter. Eksempelvis sand, sten, skærver, cement, grus, jord, kul, træpiller/træflis, jernskrot, vejsalt, korn m.m. I lighed med godset på vådbulk arealerne losses tørbulk produkterne fra skibene til kajerne med kran. Derfra transporteres godset videre til oplagringsarealerne (lejernes terminaler) med mobile kraner, bulldozere, gravko, transportbånd eller andet. Fra terminalerne transporteres produkterne til forbrugerne i nærområdet med lastbil. I modsætning til vådbulk produkterne, som alle oplagres i cisterner/tanke, oplagres tørbulk produkterne vidt forskelligt. Flere af produkterne som sand, skærver, grus etc. kan opbevares direkte i det fri. Hvorimod andre produkter, f.eks. træpellets, træflis og salt, skal opbevares indendørs. Andre produkter igen, såsom cement og korn, opbevares i høje siloer. Fælles for tørbulk produkterne er at de kræver megen plads. Såvel vertikalt som horisontalt. Stykgods- og projektlaster. Udover de primære godstyper, våd- og tørbulk, kan faciliteten også anvendes til håndtering af stykgods eller projektlaster, f.eks. byggeelementer til den kommende metro eller til andre infrastrukturprojekter i København og Hovedstadsområdet. Specielt den sydlige del af tørbulk arealet er særligt velegnet til den slags projekter, da kaj arealet er ekstra bredt og derfor kan rumme større kraner. Arealet er ligeledes velegnet til oplagring af større byggeelementer etc. Brugerne (kunderne) på Prøvestenen. På Prøvestenen findes ca. 50 brugere som alle har lejet sig ind på større eller mindre lejemål. Den altovervejende del af brugergruppen har søværts omsætning og er afhængig af at kunne få sit gods ind over kaj. Der stilles store krav til driften af deres virksomheder i forhold til brand, sikkerhed og ikke mindst miljø. Brugerne har bundet mange midler i deres terminaler og har derfor lange aftaler med CMP. Typisk aftaler med uopsigelighed på mere end 20 år. Trods et specialiseret segment stilles der store krav til forandringsberedtheden, således at man til enhver tid kan imødekomme skiftende krav til både energi/brændsler og byggematerialer. Dette medfører at infrastrukturen ofte skifter karakter. Specielt på tørbulk- stykgods segmenterne stilles der store krav til infrastrukturen. Siloer, pakhuse og høje kraner hører til den daglige drift, men også endnu større infrastrukturelle tekniske produktionsanlæg kan blive nødvendige. Derfor må brugernes udfoldelsesmuligheder ikke begrænses. Hverken nu eller i fremtiden. Statistik. Der håndteres årligt ca. 2 mio. tons tørbulk og ca. 2 mio. tons vådbulk produkter på og omkring Prøvestenen fordelt på ca. 1.000 skibsanløb. Som følge af aftaler med nye lejere på tørbulk området på Prøvestenen, ventes omsætningen af tørbulk øget med mere end 50 % over de kommende 4-5 år. Prøvestenen er daglig arbejdsplads for 250-300 personer i såvel udendørs som indendørs positioner. Der kører dagligt 7-800 lastbiler og tankbiler til og fra Prøvestenen og et tilsvarende antal personbiler. Tallet ventes øget til ca. 1.200 daglige kørsler med lastbil/tankbil i løbet af de kommende 3-5 år og op til 1.600-2.000 daglige kørsler over en 10-årig periode, som følge af byggeaktiviteter i området, omstilling af energiproduktion og befolkningsudviklingen i København og Hovedstadsregionen. Lokalplanen for Prøvestenen versus forslag til møllernes placering Det oprindelige formål – som fortsat er formålet - med at etablere aktiviteter med søværts omsætning af vådbulk- og tørbulk produkter på Prøvestenen - med lang afstand til bebyggelse - har været, at man fra myndighedernes side har ønsket at give mulighed for at betjene Storkøbenhavn med brændselsprodukter og med byggematerialer ved hjælp af den mere miljøvenlige skibstransport. Aktiviteterne på Prøvestenen reducerer således transportafstande ad vej med byggematerialer, brændselsprodukter og kemikalier. Prøvestenen er på vej til at blive det sidste område i Københavns Havn, hvor der i større omfang kan håndteres bulk produkter. Arealerne er meget begrænsede set i forhold til behovet for at oplagre bulk produkter til konsum i lokalområdet og der er derfor behov for, at arealerne kan udnyttes fuldt ud efter lokalplanens forskrifter, også på længere sigt. Omdannelse af energiforsyningen til alternative energikilder vil i de kommende år medføre stigende behov for arealer til indskibning og oplagring af biobrændsel og herunder også træpellets m.v. Det er vigtigt, at vindmøllernes placering ikke optager arealer, som er udlagt til bulk håndtering og dermed udgør en begrænsning for denne aktivitet, som Prøvestenen netop er velegnet til. Den gældende lokalplan for Prøvestenen foreskriver, at der i område II må etableres bebyggelse i en højde af 12 meter, mens tanke og siloer må opføres i indtil 25 meters højde. Desuden må der efter godkendelse af Bygge- og Teknikudvalget etableres tanke og siloer i indtil 50 meters højde og skorstene og kraner i op til 70 meters højde på arealerne nærmest kajer med anløb af skibe. Det er af afgørende betydning, at CMP og lejerne på Prøvestenen kan udnytte lokalplanens bestemmelser om byggehøjder fuldt ud - også på de kajnære arealer. Placeringen af vindmøllerne som anført i lokalplanforslaget kan væsentligt forringe mulighederne for at udnytte de arealer, som er udlagt til tørbulk og placeringen strider som sådan mod formålet med udnyttelsen af Prøvestensområdet. CMP risikerer, at det med den foreslåede mølleplacering ikke i nødvendigt omfang vil være muligt at etablere siloer, skorstene og opstille kraner og transportbånd på de kajnære arealer, så de også kan dække et fremtidigt behov for arealer til oplagring af de bulk produkter til København og Hovedstadsområdet, som mest hensigtsmæssigt miljømæssigt og økonomisk transporteres ad søvejen. Risiko for kollision med møllevingerne Opføres vindmøllerne som angivet i lokalplanforslaget med maksimal højde, vil møllevingerne ikke alene nå ind over vejen nord for voldanlægget men også ind over det tilstødende operationsareal for tørbulk allerede ved ca. 35 meters højde og møllevingerne rækker maksimalt ind over selve operationsarealet ved ca. 47 meters højde. Som beskrevet ovenfor er det nødvendigt, at anvende kraner og andet mobilt udstyr til håndtering af bulk produkterne. Kranerne har en operationshøjde og -radius der indebærer, at der er en alvorlig risiko for, at en kran vil kollidere med møllevingerne. Der er ikke i miljøredegørelsen eller i COWI rapporten om risikovurdering taget højde for denne situation. Ved kollision med en møllevinge er der øget risiko for, at brudstykker fra møllevingerne kan anrette skade på personer i området og på kemikalie- og brændstoflagrene på det nærliggende våd-bulk område, hvilket igen kan føre til lækage af kemikalie- og brandstoftanke. Vi anser denne risiko for betydelig større end risikoen for, at dele af møllevingerne af anden årsag slynges rundt i omgivelserne. Den herskende vindretning betyder, at møllevingerne i en driftssituation det meste af tiden vil rage ind over operationsområdet for tørbulk. Fragmenter fra møllevinger vil ved en kollision med en kran typisk flyve ind mod brændstof- og kemikalietankene på vådbulk området. Konsekvenser af en tanklækage kan være brand, eksplosion eller spredning af giftige dampe til omgivelserne. Det er os magtpåliggende, at møllerne placeres således, at risikoen for, at der sker en sådan kollision med kraner m.v. elimineres. Risikoen for kollision kan elimineres, hvis møllerne opstilles på en anden lokalisering i område III længere mod syd. Den nordligst mulige placering på Prøvestenen er at opstille møllerne på sydsiden af den 40 meter brede vold. Dermed vil møllevingerne være fri af operationsarealet for tørbulk og der vil ikke være risiko for kollision mellem kraner, der opererer på området og møllevingerne. Fastholdes den placering af møllerne, som fremgår af lokalplanudkastet, kan en reel udvikling af Prøvestenen efter lokalplanens egentlige formål umuliggøres, og det vil være nødvendigt at kræve en ikke ubetydelig kompensation af driftsoperatøren for vindmøllerne for tab af indtjening som følge af rådighedsindskrænkninger, hvilket i yderste konsekvens kan gøre vindmølleprojektet urentabelt. Arbejdsmiljøpåvirkning Det anføres i VVM redegørelsen, at møllerne påvirker omgivelserne med støj samt skygge og blink. Med den i lokalplanforslaget angivne placering af vindmøllerne, hvor roterende møllevinger under drift vil operere lodret over arbejdspladser, hvor medarbejdere mange timer hver dag håndterer bulk produkter, vil placeringen også i høj grad påvirke det psykiske arbejdsmiljø. Placeres møllerne syd for voldanlægget vil denne påvirkning i væsentlig grad reduceres, idet møllevingerne så ikke roterer lodret over personer, som håndterer gods på det tilstødende areal. Jo længere mod syd møllerne placeres, jo mere forbedres også arbejdsmiljøsituationen for medarbejderne på tørbulk området og risikoen for, at Arbejdstilsynet påbyder begrænsninger på aktiviteterne - som følge af møllernes aktivitet - reduceres betydeligt. Terrorsikring. Erhvervshavnene er underlagt international regulering med hensyn til terrorsikring, de såkaldte ISPS regler. Reglerne indebærer, at skibe kun må anløbe en havn, hvis havnen og havnenes operationsarealer er ISPS godkendt. Reglerne indebærer, at havnen og havnens brugere skal etablere væsentlig øget overvågning og, at der skal opsættes hegn omkring operationsarealerne med adgangskontrol til arealerne. Dette gælder således også for tørbulk arealerne på Prøvestenen. For at leve op til reglerne, etablerer CMP et ISPS hegn mellem volden og den i lokalplanen anførte vej på nordsiden af volden. Der vil således ikke være offentlig adgang til vejen, der skal benyttes til transport af gods til og fra kajen. Forslag til ændret udformning af vejen langs nordsiden af volden. I lokalplanen er vejen langs voldanlægget på nordsiden mellem område II og III fastlagt til at skulle anlægges i en bredde af ca. 20 meter. Det er anført, at vejen skal anlægges som en 2-sporet vej med midterrabat, fortov i den nordlige side og rabat op mod voldanlægget. Kortmaterialet er i lokalplanen vist med høj beplantning i midterrabatten. Da vejen anlægges med det formål at tjene som forbindelsesvej til arbejdskørsel for den erhvervsmæssige transport af gods fra kajen, og idet der ikke vil være almindelig offentlig adgang ad vejen, har den visuelle udformning af vejen ikke stor betydning, og CMP foreslår derfor, at lokalplanen modificeres, så vejen kan anlægges uden midterrabat men med op til 6 meter brede vognbaner, med 3 m rabat mod jordvold og 2,2 m fortov, i alt ca. 17 meters bredde. En vej uden midterrabat med beplantning vil bedre kunne muliggøre transport med gods, der har større dimensioner, hvilket kombinationen skibstransport-landtransport er særlig velegnet til, idet det reducerer nødvendig kørsel på vej over længere afstande med brede transporter. Den af CMP foreslåede udformning vil således også kunne bidrage til at forbedre de trafikale forhold og reducere miljøbelastningen på det almindelige vejnet. En vej uden midterrabat vil også være bedre ved opstilling og servicering af vindmøller, som eventuelt er placeret umiddelbart syd for voldanlægget, idet den ene kørebane så mere hensigtsmæssigt kan inddrages ved servicering af vindmøllerne samtidig med, at der kan foregå godstransport ad den anden kørebane uden om arbejdsarealet. Konklusion og anbefaling: 1. Den i lokalplanforslaget foreslåede placering af vindmøllerne vil øge risikoen for kollision mellem kraner og møllevinger, vil medføre et væsentligt driftstab for tørbulk aktiviteterne på Prøvestenen og vil samtidig forringe udviklingsmulighederne på tørbulk arealet på Prøvestenen og således stride mod formålet med udnyttelsen af Prøvestenen gennem kommuneplan og lokalplan. Det anbefales, at vindmøllerne opstilles på en anden lokalitet længere mod syd i område III og i det mindste syd for voldanlægget. Alternativt, at møllerne placeres udenfor Prøvestensområdet. 2. Det anbefales at lokalplanens bestemmelser om udformning af vejen umiddelbart nord for voldanlægget modificeres, således, at den kan anlægges uden midterrabat med 2 op til 6 meter brede vognbaner, med 3 m rabat mod jordvold og 2,2 m fortov, i alt ca. 17 meters bredde, idet vejen så er betydelig bedre egnet til godstransport med bred last. Med venlig hilsen Gert Nørgaard Manager, Management Tlf direkte +45 35 46 11 05 gert.norgaard@cmport.com
Læs høringssvar fra Gert Nørgaard
Indsendt af:
Frede Norbrink
Dato: 29. januar 2012
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2300
Forurening !!! Jeg anser vindmøller for visuel forurening. Jeg har gennem årene, kva mit arbejde som omrejsende sanger, set den tiltagende forurening af det Danske landskab. Jeg forsøger ikke på nogen måde at gå nogen nationalromantiker i beddene, men må blot konstatere at man i dag dårligt kan runde et hjørne ude på landet uden at man får en af disse snurrende rædsler ind i synsfeltet. Jeg mener hermed at vindmøller, som jeg bestemt går ind for, kun må opføres på havet og så langt ude at de ikke kan ses fra land. Dette gælder bl.a. Vindmøller på Prøvestenen.
Læs høringssvar fra Frede Norbrink
Indsendt af:
Horst A. Ravn
Dato: 23. januar 2012
Svarnummer:
1
By:
Virum
Postnr.:
2830
Risikovuderingen taler om en øget risiko, selv om den blot er marginal i forhold til Seveso-virksomhederne på Prøvestenen og dermed er risikobekendgørelsen § 2 ikke overhold. Der kan nemt findes andre lokaliceringer for sådanne vindmøller på havområder, hvor risikoen for virksomhederne på Prøvestenen ikke øges. Ydermere skal opmærksomheden henledes på Lystbådehavnen "Prøvestenen", som er at sidestille med et boligområde, idet befolkningstætheden kan være særdeles høj på visse tidspunkter af året, gør at denne marginale øgelse af risikoen ikke kan accepteres. Summen af disse faktorer gør at der er en øget risiko ved at placere møllerne på Prøvestenen. Selv om risikoen beskrives som maginal i forbold til Prøvestenen er der ikke foretaget en konsikvensvurdering for denne magrinale risiko, for de fremtidige omgivelser i form af "et nyt periodisk byområde" i form af en lystbådehavn Det anbefales konsekvenserne af den værst tænkelige ulykke vurderes nærmere på omgivelserne, og at Beredskabsstyrelsen inddrages i fohold til risikobekendgørelsen idet der er først gang at Vindmøller ønskes placeret så tæt på en risikovirksomhed i så tæt befolket område, selv om dette blot er periodisk. Der henvises desuden til Naturklagenævnets afgørelse om Kløverparken, samt til at årsagskæden medtselv små risici kan føre til store katastofer ( f.eks. Fukushima).
Læs høringssvar fra Horst A. Ravn