Prinsessegade tillæg 1 - lokalplan nr. 240-1

Lokalplanen blev bekendtgjort den 1. december 2016

Høringsfrist:

9. september 2016
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 9. september 2016
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplanforslag "Prinsessegade tillæg 1" i offentlig høring med svarfrist den 9. september 2016. For Christianshavns Lokaludvalgs vedkommende er historikken i denne sag, at vi den 1. april 2016 i en intern høring afgav vores bemærkninger til sagen (sagsnr. 2016-0040735). Disse bemærkninger blev givet med baggrund i både høring på lokaludvalgets møde i marts 2016 og en borgerhøring, der fandt sted den 17. marts 2016.med deltagelse af Teknik- og Miljøforvaltningen og Rubow Arkitekter, som har tegnet ScienceLAB. Den 16. august 2016 foranstaltede Christianshavns Lokaludvalg en ny høring – en ”vandring” på stedet for opførelsen af det påtænkte ScienceLAB. I ”vandringen” deltog ca. 15 borgere, samt Teknik- og Miljøforvaltningen, Rubow Arkitekter og repræsentanter fra Christianshavns Skole og Christianshavns Lokaludvalg. Idet vi bringer vort høringssvar af 1. april 2016.i erindring, er vi fortsat ”principielt imod, at der skal bygges i baggårde, og at børns/unges udeareal formindskes”. Vi kan derfor ikke støtte, at tæthedsgraden forøges jfr. svar af 1. april 2016. Vi har tidligere peget på det kortsigtede i den foreslåede løsning med ScienceLAB i gården. Der vil ikke på sigt blive plads til et 5.spor på skolen. Vedr. parkeringsproblematikken på stedet, noterede vi os med tilfredshed, at Børne- og Ungdomsudvalget på sit møde den 8. juni 2016 vedtog følgende udtalelse, som kun Venstre stemte imod: ”Skolegården kan ikke bruges som parkeringsplads for motorkøretøjer, men skolelederen kan dog i særlige tilfælde give sin tilladelse til parkering”. Parkering og bilkørsel i en snæver gård med børn er meningsløs og farlig. På baggrund af ”vandringen” den 16. august 2016 med efterfølgende spørgsmål / svar skal vi henstille til hensyntagen til udsigten fra Voldboligerne, hvor skyggevirkningerne blev problematiseret. Beboere fra Prinsessegade-karreen udtrykte bekymring for støj både i byggeperioden og bagefter. Vi noterede os med tilfredshed, at der på ”vandringen” blev nikket ja til, at CIK kan bevare deres to små udeområder samt den blå container i gården. CIK har ca.1.000 medlemmer, som på skift har deres gang i sportscentret. Udearealet er en vigtig platform for CIK-miljøet. Lokaludvalget forudsætter, at Teknik- og Miljøforvaltningen stiller krav om, at tage på ScienceLAB-bygningen er med ovenlys. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 9. september 2016
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Søren Nilsson
Dato: 8. september 2016
Svarnummer:
9
Virksomhed / Organisation :
A/B Cul de Sac
By:
København K
Postnr.:
1416
Der er på tegningerne lidt svært at afgøre om man er opmærksom på den 3m bredde sti der løber mellem matr. nr. 442 og matr. nr. 438 + 439. Stien løber langs gavlen af A/B Cul de Sac Skt. Annæ Gade 37-55 og forbinder de 2 gårdrum i Palæ-karreen. Der er en servitut på denne sti! Vi håber meget at vi kan få lov at beholde denne sti da den som sagt er det eneste der forbinder de 2 gårdrum og samtidig også rummer en stor del af Palæ-karreens renovationbeholdere, der ellers vil skulle flyttes ud i gårdene. Med venlig hilsen Søren Nilsson Næstformand i A/B Cul de Sac Skt. Annæ Gade 37-55
Læs høringssvar fra Søren Nilsson
Indsendt af:
Signe Rasmussen
Dato: 30. august 2016
Svarnummer:
8
By:
København K
Postnr.:
1422
Kære byråd Vi mener at dette tillæg til lokalplan strider imod Københavns Kommunes egne retningslinjer for byudvikling. Københavns Kommune har vedtaget retningslinjer for udvikling af byen og hvordan man ønsker byens rum skal udnyttes. Der er fokus på grønne åbne baggårde med plads og luft til byens borgere. Denne ændring i lokalplanen vil øge mængden af byggeri i baggården, og give en reduktion i mængden af store grønne træer. Når man vælger at ignorere Københavns Kommunes egne retningslinjer, så mister de deres værdi og mening. Så bliver retningslinjerne ligegyldige. Vi vil derfor opfordre til at planerne for placering af udskolingen og det nye ScienceLAB droppes eller udføres på en måde således at man overholder Københavns Kommunes egne retningslinjer. Hvis det absolut skal være fortætning af baggårde, der er vejen frem for byudvikling på Christianshavn, vil vi opfordre til at der ændres i planen, så markant flere træer bevares ved ScienceLAB. Det planlagte fældningsomfang vil i høj grad mindske herlighedsværdien af baggården. Det ville også være godt, hvis der i planen i højere grad blev taget stilling til, hvordan man vil håndtere og forebygge uhensigtsmæssig brug af arealerne i aften og nattetimerne. Her tænkes på de problemer Københavns Kommune har haft flere steder med uautoriseret brug af skolearealer til fest, overnatning mv. Såfremt det skulle blive aktuelt at bygge scienceLAB vil vi opfordre Københavns Kommune til i videst muligt omfang at tage hensyn til at byggeriet skal foregå i tæt bebygget boligkvarter. Dette kunne fx ske ved at arbejdsdagen tidligst starter kl. 7, at arbejdet holdes begrænset til hverdage, samt sættes på pause i helligdage. Det gælder især ved støjende arbejde som pilotering, bortskaffelse af affald, nedrivning, anvendelse og kørsel med maskiner/lastbiler, stilladsopsætning/nedtagning mv. Venlig hilsen Torben Jensen og Signe Rasmussen
Læs høringssvar fra Signe Rasmussen
Indsendt af:
Kim Krogh
Dato: 28. august 2016
Svarnummer:
7
By:
København
Postnr.:
1422
Vi kan ikke acceptere, at kommunen endnu engang ophæver Lokalplan nr. 240 ”Prinsessegade”, bekendtgjort den 26. juli 1994, denne gang for at bygge Christianhavns Skoles ScienceLAB. Vi ønsker naturligvis, at lokalsamfundet skal kunne udvikle sig, og at Christianshavns Skole skal kunne udvikle sig med tiden, men kan ikke acceptere forslaget om placeringen af Christianhavns Skoles ScienceLAB, som vil skabe et stærkt fortættet baggårdsmiljø. I takt med de mange nye bebyggelser på Holmen og Magreteholmen, som er målrettet børnefamilier, vil det være langt mere naturligt og hensigtsmæssigt at udnytte arealer i den retning til en ny udskoling og ScienceLAB for Christianhavns Skoles. Det vil ligge mere i tråd med udviklingen af Holmen, hvor man i forvejen har en række uddannelsesinstitutioner. En placering på Holmen vil ikke ændre på forholdene for Christianshavns skole, som alligevel vedbliver at være delt over to matrikler. Desuden er det muligt at finde arealer på Holmen, hvor byggeriet ikke forringer herlighedsværdien for naboer. Vi mener endvidere, at dette forslag til ændring af lokalplanen strider mod Københavns Kommunes egen retningslinjer for byudvikling. Gennem adskillige årtier har man netop arbejdet målrettet på at åbne gårdmiljøerne op i hele København, og det er mindre end 20 år siden, at netop dette selvsamme baggårdsmiljø blev åbnet op, da man rev de gamle huse i Prinsessegade ned og byggede et nyt i Prinsessegade 56-60; i tråd med den oprindelige lokalplan og retningslinjer for byudvikling. Det virker direkte ulogisk, at man nu vil fortætte baggårdsmiljøet igen. I lokalplanen for Christianshavn lægges der desuden vægt på bevaringen af de rekreative områder. Alt dette går man direkte imod med dette forslag. Yderlige kommer dette forslag kun få år efter forvaltningen i juni 2013 gav dispensation fra lokalplan nr. 240 ”Prinsessegade” med henblik på udvidelse af Christianshavns Gymnasium ved ombygning af ”Fabrikken”, matr. Nr. 688. Det nye forslag forringer naturligvis endnu engang herlighedsværdien for naboerne betragteligt. Forslaget strider også mod Københavns Kommunes egne retningslinjer for grøn udvikling af byen. Ifølge kommunens "Miljø i byggeri og anlæg 2016" er det målsætningen at ”fastholde eller udvide andelen af bynatur” både ved nye anlægsbyggerier og ved nye byggerier. Københavns Kommune promoverer projektet "Nyt liv til jeres gård” og bryster sig offentligt af at der ”Hvert år forvandles 12 baggårde til Københavns Gårdhaver”, som øger herlighedsværdien for byens borgere. I den nyeste bekendtgørelse fra juli 2014 hedder det, at det ”kan omfatte nedrivning af bebyggelse” for at skabe nye grønne gårdmiljø. Forslaget om 1000m2 nybygget ScienceLAB vil naturligvis indskrænke andelen af bynatur betragteligt og være direkte modstridende kommunens egen målsætning. Forslaget kræver også, at man fælder adskillige af de nuværende store træer, og i et vist omfang erstatter dem med nogle mindre træer, der kun bliver op til 6m høje, og altså på ingen måde dækker det 11m høje ScienceLAB. Også på det plan vil forslaget om ændring i lokalplanen i særlig høj grad mindske herlighedsværdien for naboerne. I det tilfælde at Københavns Kommune stik imod vores manglende accept, og stik imod kommunens egne klare målsætninger og retningslinjer, og helt ulogisk i forhold til udviklingen af det lokal miljø, vælger at give dispensation for lokalplanen til byggeriet, så forventer vi som nærmeste naboer at få en juridisk aftale om begrænsning af støjgener fra byggeriet. Venlig hilsen Bestyrelsen for Prinsessegade 56-60 v/formand, Kim Krogh
Læs høringssvar fra Kim Krogh
Indsendt af:
Winnie Schmidt
Dato: 2. august 2016
Svarnummer:
6
By:
København K
Postnr.:
1425
Nu må I stoppe det her vanvid i Prinsessegade. Vil rigtig gerne invitere jer politikere til en kop kaffe på min altan, så I kan opleve den trafikstøj og de bilkøer, som er kommet, efter I har åbnet slusen ved Holmen. Hvornår er nok nok??? Gaden kan ikke kapere flere bilister, og nu vil I så ødelægge lidt mere for os beboere, som sætter pris på de grønne områder og den luft, vi i det mindste kan få i vores gårde, når I nu fuldstændig har smadret Prinsessegade. Tør slet ikke tænke på, hvordan det bliver, når 600 børn skal sættes af i biler, selvfølgelig, af deres stressede forældre. Hvornår er nok nok?? Skal der en tragisk ulykke til, før I trafiksanerer for alvor? Den såkaldte trafiksanering, I har haft gang i indtil nu, er jo total latterlig. I åbner slusen og lukker bla. Sankt Annægade, så der ingen mulighed er for en smutvej ud af vores egen bolig. Kø kø kø og utålmodige trafikanter, og børn og turister som dårligt kan færdes i området uden, at det er med livet som indsats. Start med at lukke slusen igen, byg så en skole på Holmen, hvor børnene kan komme til på gåben og cykel i sikker afstand af vanvittig trafik. Forældre og besøgende til Operaen? Tja, prøv Kløvermarksvej, der er færre beboere og meget meget mindre trafik.
Læs høringssvar fra Winnie Schmidt
Indsendt af:
gunnar perner
Dato: 24. juni 2016
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
År
By:
1426
Postnr.:
1426k
Der bør bygges en helt ny skole - fx på Arsenaløen. Der bør ikke bygges udvidelser i en karre. - At bygge udvidelser i en gård strider jo mod det fornuftige - som heldigvis har kørt i årtier: At rydde gårde for at skabe mere lys og luft. Det vil også være dårligt at udvide inde i karreen, der støder ud til hhv Bådsmandsstræde og Prinsessegade, da forholdene trafikmæssigt i forvejen er alty for ringe for især så svage trafikanter som skolebørn.
Læs høringssvar fra gunnar perner
Indsendt af:
Birte Pedersen
Dato: 11. juni 2016
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København K. Christianshavn
Postnr.:
1426
Det er en skandale, intet mindre, at man nu belaster dette område yderligere, de frie udearealer mellen husene er i forvejen en mangelvare på Christianshavn. I 40 og 50 sanerede man alle baggårdene med små super oaser til følge, og det var godt, nu går kommunen direkte den modsatte vej, samtidig belaster man alle de ældre der bor i Voldboligerne, for ikke at nævne hvad det betyder for trafikken i Prinsessegade, som lige nu er een af de mast belastede gader i København. På et tidspunkt var der tale om at bygge en ny skole på Holmen, det er ufatteligt at den ide er skrinlagt, samtidig frygter jeg for hvad det vil indebærer når den nye store daginstitution med plads til 600-800 børn og unge i Prinsessegade, hvor første etape skal stå færdig til august 2016, og resten i efteråret 2017, med endnu flere børn og unge i Prinsessegade. DET ER EN SKANDALR af værste skuffe. Byg nu den skole på Holmen!!!!!!
Læs høringssvar fra Birte Pedersen
Indsendt af:
lasse.ottosen
Dato: 11. juni 2016
Svarnummer:
3
By:
christianshavn
Postnr.:
1426
HEJ JEG BOR I BESKYTTET BOLIG GRUNDEET SYGDOM, JEG BOR I STUEN OG I DAGTIMERENE ER DER DAGLIG VOLDSOMT LARM FRA BØRNENE, NEJ JEG IKK EN SUR GAMMEL MAND, MEN DER MANGE ÆLDRE ER SELV KUN 50 ÅR MEN VI MEGET BELASTET A LARMEN. NU VIL KBH,S KOMMUNE UDVIDE SKOLEN. OK MEN HVAD GØR I SÅ MED LARMEN VED VOLDBOLIGERENE VENLIGST LASSE
Læs høringssvar fra lasse.ottosen
Indsendt af:
Søren Kristensen
Dato: 10. juni 2016
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Herr
By:
København
Postnr.:
1416
Nabobebyggelsen Culdesac mod syd har planer om at etablere franske altaner i gavlen og det var måske en idé at holde en vis afstand, elles ser jeg ikke de store problemer i at udvidde skolen, så længe byggeriet efterlader plads til leg og fordybelse i det grønne og ikke for mange gårdrum, hvor solen aldrig når ned.
Læs høringssvar fra Søren Kristensen
Indsendt af:
Ulrik Winding
Dato: 10. juni 2016
Svarnummer:
1
By:
Kbh K
Postnr.:
1432
Det er afgørende vigtigt for en tæt gammel bydel som Christianshavn at bevare åbne rum mellem husene Klart at skolen behøver nye faciliteter men så lav en helt ny skole ude ved Margretheholm hvor der hele tiden kommer flere og flere boliger til Bevar friarealer mellem bygningerne - der blir i den grad brug for flere grønne rum og ikke flere bygningskroppe i et i forvejen tæt bebygget område
Læs høringssvar fra Ulrik Winding