Statens Naturhistoriske Museum - lokalplan nr. 532

Lokalplanen blev bekendtgjort den 10. maj 2016

Høringsfrist:

25. januar 2016
Indsendt af:
Michelle Lund
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1352
Læs høringssvar fra Michelle Lund
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplanforslaget ”Statens Naturhistoriske Museum” i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 25. januar 2016. Indre By Lokaludvalgs overordnede kommentarer Københavns blå og grønne områder må ikke betragtes som potentielle byggegrunde. Et museumsbyggeri i Botanisk Have forudsætter derfor, at byggeriet tilfører grønne kvaliteter til området, der skal opfattes som hele fæstningsringen. Lokalplanforslaget opfylder delvis denne forudsætning, idet en væsentlig del af byggeriet er placeret under terræn. Herved opstår der en symbiose mellem de udstillede genstande og Botanisk Have, der nærmest bliver udvidet og havens planter bliver en del af museet. Lokalplanforslaget svigter derimod sin forpligtelse til at forøge sammenhængen i fæstningsringen. Byggeriet bliver en del af ”Parkmuseerne”, et navn der understreger forpligtelsen til at skabe sammenhæng mellem Botanisk Have og Østre Anlæg, dvs. bryde Sølvgades trafik som barriere mellem Parkmuseerne. Det er således Indre By Lokaludvalgs overordnede kommentar, at den nuværende smalle tunnel under Sølvgade erstattes af en bred, lys og åben plads, der forbinder Botanisk Have og Østre Anlæg og dermed forbinder alle parkmuseerne. Borgerdialog Lokaludvalget var sammen med forvaltningen og Statens Naturhistoriske Museum vært for et borgermøde den 19. januar 2016 om lokalplanforslaget. Ca. 40 borgere deltog. Indre By Lokaludvalgs detaljerede kommentarer Dette høringssvar er en opsummering af bemærkningerne fra lokaludvalget, da lokaludvalget tog stilling til sagen i sit møde den 14. januar 2016, samt af de bemærkninger, borgerne havde i borgermødet den 19. januar 2016. Projektet i forhold til kvarteret • Selv om projektet er godt og spændende, skal det indpasses i kvarteret. Kvarteret skal ikke tilpasses projektet. Dette gælder for så vidt angår bygningshøjde, trafik og parkering. Lokalplanen og byggeprojektets afgrænsning • Afgrænsningen af lokalplanområdet er for snæver: Både fordi lokalplanen og byggeriet har konsekvenser for omgivelserne og fordi byggeriet bør ses i sammenhæng med omgivelserne; ikke mindst i sammenhæng med Østre Anlæg og Botanisk Have. Der foreligger her en mulighed for at binde parkerne sammen, som bør udnyttes. Lokalplanforslaget bør bl.a. omfatte en grøn forbindelse til Ørstedsparken ad enten Rømersgade eller Linnésgade. • Fortidsmindebeskyttelseslinjen er tilfældigt lagt. Den går gennem det sted, man vil bygge nyt. Det bør der redegøres for. Utilstrækkeligt tegningsgrundlag • Der er ingen tegning af, hvordan Hvalbygningen kommer til at se ud. Indtil videre har offentligheden kun set et billede, der på afstand viser, hvordan bygningen tager sig ud i mørke mellem to eksisterende bygninger – illustrationen på side 5 i lokalplanforslaget. Der mangler således målfaste fotos og tegninger, der viser, hvor høj Hvalbygningen bliver. Det er et utilstrækkeligt grundlag at skulle forholde sig til projektet og lokalplanen på. Hvalbygningen for høj • Umiddelbart vurderer vi – på dette utilstrækkelige grundlag – at Hvalbygningen er for høj og i disharmoni med de to eksisterende bygninger, som den bliver placeret imellem. Den bør ikke kunne ses på afstand fra fx Nørreport, men skal være lavere end de to eksisterende bygninger. Endvidere må lyset fra Hvalbygningen ikke påvirke omgivelserne. Der skal således redegøres for glasbygningens højde og for hvordan lyset påvirker omgivelserne. • Eventuelt kan gulvet i hvalbygningen sænkes svarende til reduktionen af bygningens højde. Den lavere gulvhøjde kan måske forbindes med den foreslåede plads under Sølvgade. Indgangen til museet • Der skal arbejdes mere med indgangen til museet. Indgangs-forholdene til museet er diffuse i og med, der både vil være adgang fra Sølvgade og fra forskellige steder i Botanisk Have. Man må beslutte, hvor indgangen skal være. Lokaludvalget mener, at tunnelen under Sølvgade bør udvides og tjene som en egentlig indgang til museet fra nord. Den vil samtidig kunne udgøre forbindelsen mellem Østre Anlæg og Botanisk Have. I så fald bør åbningstiden i Botanisk Have være noget længere end nu. • Dermed også sagt, at det bør være muligt at komme til museets indgang via Botanisk Have, også når Botanisk Have er lukket. Man kunne anlægge en sti i udkanten af Botanisk Have til dette formål. • Det er ikke holdbart, at folk, der parkerer på parkeringspladsen ved Øster Farimagsgade, skal gå ad fortovet til hovedindgangen. Der bør være en indgang fra parkeringspladsen til Botanisk Have. Tunnel under Sølvgade • Tunnelen under Sølvgade er ved at blive renoveret, hvilket ikke giver mening, når man ved, at den bruges af unge til at holde fester i, men ellers ikke bruges, og når man er klar over, at der foreligger et projekt fra Rambøll for en åben og lys tunnel under Sølvgade, som kan ses i sammenhæng med det foreliggende lokalplanforslag og med byggeprojektet. Sammenhæng med igangværende og kommende trafikprojekter • Hvordan hænger lokalplanen og projektet for Statens Naturhistoriske Museum sammen med cykelprojektet "Tagensvej-korridoren", som omfatter Sølvtorvet og Sølvgade? • Hvordan hænger lokalplanen og projektet for Statens Naturhistoriske Museum sammen med cykelprojektet "Københavnerruten", som omfatter Øster Farimagsgade mellem Sølvtorvet og Gothersgade? Cykelprojektet "Københavnerruten" bør flyttes fra Farimagsgaderne til Søgaderne. Det understreges med denne lokalplan, at cykelprojektet "Københavnerruten" ikke bør lægges i Øster Farimagsgade. • Hvordan tages der i lokalplanen og i projektet for Statens Naturhistoriske Museum højde for, at busfremkommelighed er prioriteret i Sølvgade? • I Indre By Lokaludvalgs bydelsplan fra 2013 er et projektønske "Dæmpning af biltrafik i Sølvgade og Webersgade", som der bør tages højde for i lokalplanen og i projektet for Statens Naturhistoriske Museum. Se side 40 i bydelsplanen: http://www.indrebylokaludvalg.kk.dk/files/media/dokumenter/Projekter%20og%20arrangementer/2013/1_IndreBy_2013.pdf • Kan hastighedsgrænsen i Sølvgade sættes ned til 30 km/t? Parkering • På borgermødet den 19. januar 2016 blev det nævnt, at behovet for parkeringspladser til byggeriet er vurderet på baggrund af behovet for parkeringspladser til Den Blå Planet i Kastrup. Lokaludvalget mener, at det er et forkert sammenlignings-grundlag. Behovet for parkering skal vurderes på baggrund af behovet for parkeringspladser ved Zoologisk Museum i Universitetsparken. Dog skal der tages højde for, at Statens Naturhistoriske Museum ligger i et område, der er unikt med hensyn til kollektiv trafikbetjening. Det taler for, at der skal være relativt færre parkeringspladser ved Statens Naturhistoriske Museum end ved Zoologisk Museum. Under alle omstændigheder skal regnestykket for antal parkeringspladser, der oprettes som følge af byggeriet, være gennemskueligt. • Især de omkringboende mener, at der er for få parkeringspladser i projektet, idet de frygter at det vil føre til, at der kommer yderligere pres på parkeringen i de omkringliggende gader. Andre mener, at der er for mange parkeringspladser i projektet, idet de frygter, at det vil trække yderligere trafik til kvarteret. Lokaludvalget anerkender de omkringboendes frygt for, at der kommer pres på parkeringspladserne i deres gader. Vi foreslår derfor, at betalingen for parkering i de omkringliggende gader sættes op til det maksimale. Samtidig foreslår vi, at parkeringsmuligheden i tilknytning til projektet bør være minimal, når området er så godt betjent af kollektiv trafik som tilfældet er. Museet må informere offentligheden om, at det ikke er muligt at besøge museet i bil og orientere om, hvordan man kommer dertil med kollektiv trafik. Parkeringen bør styres ved at fastlægge hvor mange bil¬parkerings-pladser, der er behov for til byggeriet; ikke ved at relatere antal bilparkeringspladser til antal etagemeter i byggeriet. Hvis man kan fravige normen for overdækkede cykelparkerings-pladser, bør man også kunne fravige normen for bilparkeringspladser. • Når der lægges op til, at man skal kunne komme til museet via Botanisk Have, bør der etableres cykelparkering i tilknytning til indgangene fra Botanisk Have. Turistbusser • Det er problematisk, at der etableres mulighed for af- og påstigning på tuirstbusser i Øster Farimagsgade, idet busserne da vil skulle køre rundt, mens buspassagererne er inde på museet. Der bør således ikke være af- og påstigningsplads for turistbusser i Øster Farimagsgade. I stedet skal der udvikles et projekt for turistbusparkering i Øster Voldgade mellem Nørreport og Georg Brandes Plads, eventuelt i begge sider af gaden. Øvelokaler i bunkere • Lokaludvalget forudsætter, at der findes en tilfredsstillende løsning for de, der har øvelokaler i bunkerne ved Sølvgade, hvis de skal fjernes som følge af projektet. Hensyn til eksisterende træer • Tænk de eksisterende træer ind i projektet. Hundepark • Med projektet vil en hundepark ved Sølvgade ikke være mulig. Kan man anvise alternativer? Byggefasen • Byggefasen skal tilrettelægges i forhold til omgivelserne, herunder skoler og institutioner i kvarteret. • Projektet omfatter en grundvandssænkning. Det bør man informere ejerne af ejendommene i kvarteret om. De bør ligeledes informeres om, i hvilken grad byggeriet vil medføre vibrationer. Grundvandsænkningen • Hvordan vil det påvirke de omkringliggende ejendomme, at grundvandet sænkes? Lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om at tage hensyn til ovennævnte kommentarer i det videre arbejde med det foreslåede projekt og ikke mindst sørge for, at projektforslaget revideres, så der etableres en bred, lys og åben plads under Sølvgade så der bliver mening i at tale om Parkmuseerne som en enhed. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Sandra Høj
Dato: 24. januar 2016
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Red Byens Træer
By:
København
Postnr.:
2200 N
Høringssvar på lokalplanforslag, Statens Naturhistoriske Museum. Dette svar vedrører forpladsen til det nye Naturhistoriske Museum, hvor planerne stadig er så løst lagt, at alt angiveligt stadig kan ske. Men endnu en skitse uden træer, får alle alarmklokker til at ringe. København er fattig på store, gamle træer, og fattig på vejtræer, generelt. Konstant fældes de for at gøre plads til det ene eller det andet projekt. Altid med et løfte om at erstatte hvad man tager. Men det kan man ikke. Hvorfor træerne på forpladsen bør bevares: Træerne hjælper os på så mange måder. De opsuger vand (jo større, jo mere), og aflaster både infrastruktur og kældre ved skybrud. De renser vores luft, lagrer CO2 og fanger en del af de farlige partikler, der årligt tager livet af 500 Københavnere. De dæmper larmen fra trafikken, virker fartdæmpende på bilister, og skaber tryghed for både fodgængerne og cyklister. De store træer begrænser også overophedning af byen. Træer giver borgerne ro i sjælen, vi bliver beviseligt lykkeligere af, at være i nærheden af natur og store træer. Biodiversiteten har trange kår i København, og grønne korridorer afbrydes, når man nedlægger bynatur. Når man fælder gamle træer, forringer man også samtidig overlevelsesmulighederne for byens dyreliv. Erstatningstanken fungerer kun på papiret: En 100 gammel organisme, lader sig ikke genskabe i vores levetid. Bunkerne: En stor del af de gamle træer ved Naturhistorisk Museum er viklet ind i bunkeres fundament, det vil sige at bunkerne bør tænkes ind, i videst mulige udstrækning. Fjerner man bunkerne, ryger en stor del af den lille byskov også. Skurbyen: En del af forpladsen forventes at bruges som skurby til arbejderne. Her er kutyme at jævne hele området med jorden, og fælde alle træer, men vi har set nye måder at indrette sådanne områder på, hvor træerne får lov at blive stående. De minimale gener det måtte give, opvejes af den glæde træerne dagligt giver borgerne de næste 50+ år. Pak stammerne ind og giv træerne en chance for at overleve, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. En sådan instruks bør indgå i den endelige tilladelse. Link, eksempel fra Rigshospitalets byggeri/entreprenører Grontmij og MT Højgaard: http://redbyenstraeer.blogspot.dk/2014/12/en-julehilsen-fra-grontmij-og-mt-hjgaard.html Glastilbygningen: Den store glastilbygning er til fare for fuglene. Erfaringerne fra et tilsvarende design ved det Naturhistoriske Museum i Los Angeles (vedhæftet link), viser at det er en (døds)magnet for de fugle, som området netop prøver at tiltrække. Fuglene kan ikke skelne glas fra luft, og flyver direkte i døden. Alene i USA dør mellem 100 millioner og 1 milliard fugle om året, ved at flyve ind i glasfacader. Kender vi de tilsvarende tal i København/DK? Det bør undersøges, og der bør træffes forebyggende foranstaltninger. Link, Natural History Museum not for the birds: http://blog.archpaper.com/2013/09/las-natural-history-museum-addition-not-for-the-birds/#.VqMtp3tjRLc Endelig er det håbet, at kommune og bygherre vil tage ved lære af skrækeksemplet ved Statens Museum for Kunst, på modsatte hjørne (vedhæftet før/efter satellit foto). Tabet af det frodige, grønne hjørne, er noget Københavnerne stadig taler om med sorg i hjertet. Det må simpelthen ikke gentage sig her. Bevar træerne og byens resterende natur. med venlig hilsen Sandra Høj Red Byens Træer
Læs høringssvar fra Sandra Høj
Indsendt af:
Christian Gregersen
Dato: 24. januar 2016
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
Foreningen BunkerBauer
By:
København K
Postnr.:
1307
Vi er en musikforening ved navn BunkerBauer, der siden 2011 har holdt til i én (senere to) bunkere tæt på det tidligere polytekniske fakultet ved Sølvgade. Vi er dermed et af de fem bunkerkomplekser, inden for det område, der er berørt af det nye lokalplanforslag. Vi er pt. omkring 20 medlemmer, og vi har gennem de sidste fem år opbygget et dejligt studiemiljø og øvelokale for lokale københavnske elektroniske artister. Vi er foreningstøttet af Københavns Kommune, og anser generelt vores samarbejde med kommunen som yderst gavnligt for begge parter. Vi blev af omveje sidste år opmærksom på planerne for det nye naturhistoriske museum, dog uden at blive formelt orienteret – hverken fra kommunen, bygherre eller arkitektfirmaet. Som udgangspunkt kan vi kun bifalde planerne om at investere i kulturlivet i lokalområdet - især i dette område i indre by, der for mange stadig ligger en smule uopdaget hen. Museet vil uden tvivl tiltrække en væsentlig mængde turister, og at sammentænke de københavnske museer vil formentlig løfte det kunstneriske og udstillingsmæssige niveau til nye højder. Vi må dog beklage, at man ikke har følt det nødvendigt, at inddrage lokalområdets aktører i tankerne om museet. Efter vi blev gjort opmærksomme på planerne, erfarede vi, at det ansvarlige arkitektfirma ikke var opmærksomme på vores eksistens – eller det øvrige lokale kulturliv, der eksisterer i bunkerne, hvorfor de ikke havde tilgodeset det i de oprindelige planer. Vi finder det generelt beklageligt, at udviklingen af kulturlivet skal ske på bekostning af et allerede eksisterende og, i vores øjne, spirende lokalt kulturliv. Et kulturliv der efter vores bedste overbevisning både bidrager positivt til områdets udvikling og til København. Vi har skabt et stærkt og lokalt forankret foreningsliv i et område af København, hvor hundeluftning og gennemkørsel tidligere har regeret. Vi mener, om end i mindre skala, at der kan drages direkte paralleller til områder som eksempelvis Dronning Louises Bro, hvor borgerdrevne initiativer har haft en særdeles positiv effekt på lokalmiljøet. Vores forening bidrager løbende til kulturlivet i København med kunstnere, der optræder på københavnske spillesteder, samt arrangementer til diverse festivaler som eksempelvis Strøm Festival. Derudover har vi også stillet vores udstyr og erfaring til rådighed for mindre projekter, der har haft brug for en hjælpende hånd i forhold til planlægning og afvikling af kulturelle arrangementer. Vi mener, at vi bidrager til den nye talentmasse, der skal understøtte og udvikle den efterhånden prøvede elektroniske tradition i København og bringe fornyelse på spillesteder så både lokalbefolkning og gæster i København til stadighed kan finde nye musikkulturelle oplevelser. Vi støtter desuden Københavns musikmiljø, ved at tilbyde billige øvelokaler, hvor avanceret udstyr står til rådighed for nybegyndere og uprøvet artister, men hvor der samtidig er mulighed for at få rådgivning og sparring af mere rutinerede og scenevante kunstnere. Vi betragter området omkring bunkerne som værende unikt og ulig andet i København. De bakkede grønne områder og ældre træer kombineret med de unikke og bevaringsværdige bunkere, der efter vores bedste overbevisning har en betragtelig historisk værdi, medfører at vi som borgere i Københavns Kommune mener, at man har et specielt ansvar for områdets fremtidige udvikling. Som vi forstår de nuværende planer for museet er der intet i vejen for at bevare det grønne område foran i nogenlunde den beskaffenhed, som vi ser i dag. Vi ser i hvert fald ingen nødvendighed i at belægge det unikke område med fliser, som der tidligere har været forslået. Som vi nævnte indledningsvis, er vi i udgangspunktet begejstret for ideen om et nyt museum i området. Vi håber derfor på, at det kan blive muligt at bunkerne sameksisterer med museet og derigennem øge det kulturelle udbud til Københavns borgere og turister. I forlængelse af dette ser vi også mulighed for, at der kan opstå kulturelle synergier mellem de nye museum og de eksisterende kulturforeninger i området. I det tilfælde Københavns Kommune ikke vurderer, det er muligt, at museet kan sameksistere med bunkerne, opfordrer vi Københavns Kommune til at finde en genhusningsløsning, der tilbyder tilsvarende lokaler inden for Indre By i København, da Musikforeningen BunkerBauer er en lokalt forankret kulturforening. Vi håber og tror på, at det er muligt at finde en konstruktiv løsning til glæde for alle parter. Vi er selvfølgelig opmærksomme på høringsvaret indsendt af ”Peter Hansen”, der malende beskriver hans oplevelser af tunnellen under Sølvgade og i Østre Anlæg. På vegne af Foreningen BunkerBauer kan vi kun henvise til at arrangementer, som vi har afholdt (5 i løbet af 5 år) er foregået med de korrekte tilladelser fra både politi og brandvæsen. Vi har ikke kendskab til illegale arrangementer og tager på det kraftigste afstand til disse. Mvh. BunkerBauer
Læs høringssvar fra Christian Gregersen
Indsendt af:
Antoine Améaume
Dato: 24. januar 2016
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2100
Det kan ikke være sandt? Statens Naturhistoriske Museum skal udbygges og de gamle store træer er ikke tænkt ind i projektet? Hvordan kan det være, at man vil falde bevaringsværdige træer? Det er synd for en by, der var Europas grønne hovedstad i 2014, og som hele tiden præsenterer sig selv som en grøn by. Det er synd, og næsten pinligt, når man ved, at gamle store træer optager stor mængde af regnvand, og at skybrudssikring koster millioner skattekroner. Gamle store træer giver hygge og noget særligt til København. Gamle store træer renser partikelforurening og spiller en stor rolle i kampen for at reducere CO2-indholdet i atmosfæren. Jeg håber virkelig, at kommunen, arkitekterne og alle andre parter i projektet vil lytte til borgerne, og vil indarbejde træer i den nuværende plan. Jeg tillader mig at citere Hanne Strager, udstillingschef/formidlingschef, Statens Naturhistoriske Museum: "Når man bor i en by med alt hvad det indebærer af trafik, støj, glas og stål, bygninger, asfalt, sten, beton og kunstigt lys, er træer måske det mest iøjnefaldende eksempel på, at naturen, selv inde i de største byer, er lige her omkring os alligevel. Og de fleste af os følger med glæde – og nogle gange vemod – årets gang fra de første knopper på træerne, der endelig kommer efter en lang vinter, til bladene til sidst slipper taget og hvirvles rundt af efterårsvinden. Træerne er gemmested og levested for tusinder af dyr, fra de mindste biller, møl og myrer til flagermus, fugle og egern, og er dermed afgørende for, at endnu mere natur kommer ind i byerne. Jeg tror, at træer er vigtige for os alle. Træer er noget særligt, måske på grund af deres størrelse, eller måske fordi de kan blive så gamle, men det er næsten, som om træer har en slags personlighed. Når jeg ser et stort gammelt træ, tænker jeg på alt det, der er sket, mens det har stået og langsomt vokset sig større: alle de mennesker, der er gået rundt om det eller har siddet i dets skygge, børn der har klatret i det, fugle der har bygget reder i det og myriader af insekter, der har gnavet og tygget i grene og blade. Træerne er visuelle kendingsmærker, som vi orienterer os efter. De flytter sig ikke, men eksisterer som individuelle organismer, og når de har stået et sted i lang tid, får vi en relation til dem. Nogle arter har hængende grene, andre har krogede og klatrevenlige grene, nogle har et tæt og uigennemtrængeligt løv, andre lader lys slippe gennem i store flimrende pletter på jorden. Men uanset så bliver træer til gamle kendinge, hvis form vi kender på lang afstand. I Danmark bor hele 86 procent af befolkningen i en by, men at leve i en by betyder ikke, at man behøver at leve uden natur. Hvis man er opmærksom på det, og hvis man sørger for at give naturen i byerne så gode vilkår som muligt, kan man også have dejlige naturoplevelser inde midt i en by. Det er baggrunden for de projekter, som Statens Naturhistoriske Museum de seneste år har udført om naturen i byerne." (kilden er vedhæftet som bilag)
Læs høringssvar fra Antoine Améaume
Indsendt af:
Ulla Moulvad
Dato: 24. januar 2016
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
og Mimi Kjær og Mikkel Dam-Larsen
By:
København K
Postnr.:
1353
Se vedhæftede
Læs høringssvar fra Ulla Moulvad
Indsendt af:
Antonella Nielsen
Dato: 22. januar 2016
Svarnummer:
15
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg er skuffet at se, at man endnu engang ikke kan tænke gamle træer ind i fornyelses projekter!! Store og veletablerede træer er ikke noget, man bare fælder og erstatter med nye!! Udover at være smukke, har de en kæmpe værdi for mennesker, dyr og miljøet! Jeg håber, man vil lytte til de mange borgere, der kæmper for at bevare byens træer og udtænke ændringer i den nuværende plan, så træerne kan leve videre til alles glæde og gavn! Med venlig hilsen Antonella Nielsen
Læs høringssvar fra Antonella Nielsen
Indsendt af:
Morten Ledet
Dato: 22. januar 2016
Svarnummer:
14
By:
Frederikssund
Postnr.:
3600
Jeg udtaler mig ikke her som potentiel bruger af det naturhistoriske museum, men som en der ofte flere gange ugentligt bevæger mig rundt i København som cyklist. Det er godt at tænke god og rigelig cykelparkering ind i planen for museets forplads, men det må og skal kunne lade sig gøre samtidigt at bevare de eksisterende træer som er en glæde for øjet (med mere), og som er så gode til at ramme de gode bygninger ind. Det vil også gælde for en tilbygning på forpladsen. På med tegnevanten, arkitekter!
Læs høringssvar fra Morten Ledet
Indsendt af:
Bianca Sadusky
Dato: 21. januar 2016
Svarnummer:
13
By:
Kbh.K:
Postnr.:
1352
Jeg vil tilslutte mig gruppen af borgere, der vil kæmpe for at bevare træerne foran bygningen ud til Sølvgade/Sølvtorvet, når det nye naturhistoriske museum udbygges. Jeg er mener, der fældes alt for mange gamle smukke træer med en tilfældighed og mangel på eftertænksomhed i Kbh. Nej, det er ikke det samme bare at plante nogle nye. Vi ved alle hvor mange år det tager for disse tynde, unge træer at vokse sig store. Os der bor i byen har brug for de gamle træers ilt og sjæl. Jeg ønsker på træernes vegne, at de bliver taget alvorligt og får en stemme, så i oprigtigt medtager de nuværende store træer i jeres udformning af pladsen! Prøv at gøre det til en kreativ udfordring: Det er så nemt og monotont bare at rydde en kæmpe flade til den gennemsnitlige cykelparkering vi ser alle vegne fra statens museum til Nørreport. PS: I øvrigt tiltrækker det blot gamle vragcykler og cykeltyve. (De kan parkeres under træerne). Sølvgade er simpelthen så trafikeret og fyldt med partikelforurening. Det er på sin plads i en moderne tid som denne at medtænke klima. På helt lavpraktisk vis ved at få træerne som er der nu til at manifestere sig, og udgøre den redning for øjet og minimale natur os byboere omkring dette sted hungrer efter. V.H. Bianca Sadusky
Læs høringssvar fra Bianca Sadusky
Indsendt af:
MIkkel Stolt
Dato: 21. januar 2016
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fenris Film & Multimedia ApS
By:
København K
Postnr.:
1123
Et stort træ er er af verdens stærkeste og mest fantastiske organismer, men så uendeligt svagt stillet og direkte dumt, når det kommer til juridiske spørgsmål og lokalplansdiskussioner. Så vi må i vores øjne give træerne al den hjælp, der er mulig. Som repræsentant for det lokale erhvervsliv (dokumentarfilmselskab med kontor i Gothersgade overfor Botanisk Have) vil jeg derfor meget kraftigt henstille til, at der bevares så mange store og gamle træer som overhovedet muligt i ombygningen. Vi kan og vil ikke undvære dem!
Læs høringssvar fra MIkkel Stolt
Indsendt af:
Mikkel-Lau Mikkelsen
Dato: 21. januar 2016
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Byhøst.dk
By:
København
Postnr.:
2400
I forbindelse med det nye museumsbyggeri kan det ses, at der omkring forpladsen tænkes at fjerne en del af de gamle træer, som lige nu pryder pladsen. Dette må ses som et betragteligt tab for området specifikt og bynaturen generelt. Herudover kan jeg forstå at der påtænkes at plante nye træer hvor de gamle fælles, dette er dog på ingen måde en holdbar løsning. De smukke træer er ikke kun med til at skabe et unikt æstetisk rum, men ligeledes med til at klimasikre området, hvor man allerede ved ændringerne i miljøet ved Statens Museum for Kunsts, har fjernet en del værdifulde gamle træer. Gamle træer afbøder/sinker og optager regn op til 80% bedre end nye træer for slet ikke at tale om deres kapacitet i forhold til fliser og buskads. Så på dette punkt synes det ikke holdbart at fjerne flere. Herudover er det vigtigt at se på hvordan nye træer i byen trives, for at se om det reelt er en mulighed at erstatte de gamle træer. Forskning viser at nye træer i bymiljøet i gennemsnit lever imellem 10-15 år, grundet manglende mulighed for at danne rodnet i byens jord, slitage ved trafik, saltning m.m. som hæmmer nye træers vækst. Det betyder at nye træer som sådan ikke kan fungere, som en erstatning, der over tid kan indtage samme eller lignende rolle som de gamle træer der fælles. Det betyder at netop de træer på pladsen ikke kan erstattes. Som en af de aktører der arbejder med og formidler bynaturens kvaliteter må jeg stærkt fraråde og opponere mod at træerne her bliver fældet. De er unikke og særegne for områdets udtryk og må bevares. Alt godt Mikkel-Lau Mikkelsen
Læs høringssvar fra Mikkel-Lau Mikkelsen
Indsendt af:
Anette Waaben
Dato: 21. januar 2016
Svarnummer:
10
By:
København K
Postnr.:
1302
Bevar de smukke gamle træer ved naturhistorisk Museum. Træer giver liv og luft til byens borgere, de er med til at forbedre mikroklimaet, de er byens "lunger". Jeg gør hermed indsigelse mod jeres planer om at fælde de gamle træer ved Naturhistorisk Museum og erstatte dem med nye, og færre træer. Det må kunne lade sig gøre at modernisere og udvide samtidig med at man taager hensyn til den eksisterende beplantning. Det kan man finde ud af i f eks Berlin...så kan vi også her i København
Læs høringssvar fra Anette Waaben
Indsendt af:
Tine Schaer
Dato: 21. januar 2016
Svarnummer:
9
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er virkelig synd at fælde de smukke gamle træer på pladsen. At erstatte dem med nyeplantede træer efterfølgende er slet ikke erstatning af den charme, hygge og skønhed, som de gamle træer bidrager med.
Læs høringssvar fra Tine Schaer
Indsendt af:
Birgitte Bisgaard
Dato: 12. januar 2016
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen A/B Sølvholm
By:
København K
Postnr.:
1352
Læs høringssvar fra Birgitte Bisgaard
Indsendt af:
Alvin Ljoså
Dato: 8. januar 2016
Svarnummer:
7
By:
København N
Postnr.:
2200
Det ville være fantastisk hvis Østre Anløg, Botanisk Have og Kongens have bliver forbundet så der er en glidende overgang fra eksempelvis Kongens Have til museet og Botanisk have. Der kan evt. laves en underjordisk løsning med en tunnel fra et museum til et andet eller en gangbro over Sølvgade til Østre Anlæg. I det hele taget burde området være bundet sammen helt fra HC Ørstedsparken over Israels plads. Luk eventuelt Linnésgade eller Rømersgade fra Frederiksborggade og frem til Botanisk Have, begrøn og forskøn det som en naturlig passage med en lille trælinje eller en lille skybrudsopsamlende å og en fin ny indgang til Botanisk Have. Det må der være et par fonde som ønsker at medfinansiere.
Læs høringssvar fra Alvin Ljoså
Indsendt af:
Elsebeth Cato
Dato: 2. januar 2016
Svarnummer:
6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Godt projekt, som vi ser frem til. Dog er der problemer ved det. Som flere andre har nævnt, drejer det sig om parkeringpladserne. Som beboer i Stockholmsgade er der rig mulighed for at iagttage "parkeringsadfærden" her. Pladserne er blevet færre og bilerne flere henover de seneste år. Det afstedkommer en del problemer. Både for de der skal finde et sted at holde og for de der bor her. Det er et museumsområde - Parkmuseerne - et begreb der lanceredes for ikke længe siden, og det betyder at mange søger herind fra omegnen. Det er jo kun glædeligt. Men ofte må vi der bor her døje med busser i tomgang, biler der cirkler forgæves rundt i lang tid efter en ledig plads og biler der sætter af, venter og samler op med øget støjniveau og forurening til følge. Det problem vil helt givet blive langt større, da antallet af P-pladser til det nye museum ikke er stort nok. Vi kan i forvejen konstatere, at vældig mange udefrakommende parkerer deres biler her i Stockholmsgade og går ind til centrum for at handle mm. Det er lettere at parkere her og når man kommer fra omegnen, er en frisk gåtur gennem Kgs. Have eller Botanisk Have, kun en god start på indkøbsturen eller hvad det nu er. Vi kan derfor kun opfordre til, at man revurderer antallet af P-pladser tilknyttet det nye museum og ser på om der kan skabes flere pladser i forbindelse med selve museet.
Læs høringssvar fra Elsebeth Cato
Indsendt af:
Jonas Hartvigsen
Dato: 14. december 2015
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 4
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Ligesom de allerede indsendte høringer, begærer jeg mig enig i at det overordnet er et godt projekt, men at der er problemer med bl.a. parkering. Jeg parkerer på Stockholmsgade, men har den sidste måneds tid haft ekstraordinært svært ved at finde en parkeringsplads. Jeg tror det kan have noget at gøre med at de parkeringspladser der var på Øster Farimagsgade fra Sølvgade op til Gothersgade, i øjeblikket er fjernet pga. et anlægsarbejde på vejen. I planen for jeres projekt har i tænkt jer at der skal være taxa og bus holdeplads på den ene side af strækningen, det betyder at vores aktuelle problem ser ud til at blive permanent. Derudover mener jeg som andre, også der vil komme flere biler, da der ikke er nok parkeringspladser på det anlæg i vil etablere, samt at Stockholmsgade er betydeligt tættere på end parkeringsanlæget. Jeg synes der er givet nogle okay forslag til løsninger på problemet, som jeg har nogle tilføjelser til. For det første bliver 3 parkeringspladser optaget af skraldevogne på Stockholmsgade. De skal væk, så er der 3 nye pladser. Derudover vil man kunne optimere Stockholmsgades kapacitet, ved at inddele parkeringspladserne i båse. Ved en opmåling på Google Earth får jeg den ene side af stockholmsgades parkerings område til 120 meter, og den anden til 140. Opdeles båsene i 2,5 meters bredde som vejdirektoratet anbefaler, giver det hhv. 48 og 56 pladser, så i alt 104 pladser. Ved en optælling sidste uge talte jeg antallet af biler på Stockholmsgade (uden nogle frie parkeringspladser), til at være 95. Der er ligeledes blevet taget flere parkeringspladser til dele biler og elbiler, som sjældent bliver brugt. Ved at se om man kunne fjerne nogle af disse, og gøre pladserne tilgængelige for alle ville vi opnå endnu flere pladser. Der er blevet etableret en del cykelnedkørsler på Stockholmsgade, der hverken bliver brugt særligt meget, eller efter min overbevisning er nødvendige - jeg er selv cykelist og har aldrig brugt sådan en nedkørsel. Der blev for nyligt blevet lavet en fodgænger overgang ved Øster Farimagsgade skole. Der hvor der er cykelnedkørsler kunne man lave parkering, og bede folk krydse vejen ved en af de to lysreguleringer der ligger ved hhv. sølvtorvet eller Øster Farimagsgade skole. På den måde undgår vi også farlig krydsning af vejen. En cykelnedkørsel fylder ca 2 meter, og man må ikke parkere mindre end 5 meter fra den. Dvs hver cykelparkering kan frigive 12 meter til parkering. Det var mine konstruktive forslag til en problematik, som jeg kan se jeg deler med flere andre, så vi forhåbentligt allesammen bliver glade for det nye ambitiøse projekt i vores nabolag.
Læs høringssvar fra Jonas Hartvigsen
Indsendt af:
Peter Hansen
Dato: 7. december 2015
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2100
Fra et forskningsmæssigt perspektiv Forslaget ser særdeles spændende ud og vil uden tvivl gøre området mere attraktivt for besøgende og ikke mindst for forskere. I et samfund hvor viden og forskning i stigende grad udgår en del at det økonomiske fundament, har Danmark brug for forskere, og som forsker ved jeg at fra mine kollegaer, at lokalmiljøet være afgørende for om en forsker vælger København frem for en anden by, eller et andet land. København score højt på områder som god kontorplads og faciliteter, ren luft, gode transportmuligheder (specielt cykelmuligheder), børnevenlige områder, og grønne miljøer. Men i forbindelse med støjmiljøet er der mange som klager over ikke at kunne sove på grund af støj fra teknofester og store musikarrangementer. Jeg har personligt oplevet at vi har måtte afbryde flere møder med internationale forskere på grund af teknofester i Øster Anlæg som er startet midt på dagen og fortsat til kl 22 om aftenen. Det har fået flere af min kollegaer til at forslå at vi afholder møder i andre lande og rykker forskningscentre til udlandet. Københavns Kommune har siden hen været hjælpsom med at minimere disse arrangementer, men det har været svært at få begrænset støjen fra piratfester som bliver afholdt i gangtunnellen under Sølvgade som forbinder Øster Anlæg og Botanisk Have. Disse piratfester har nogle gange startet omkring midnat om torsdagen og først sluttet søndag formiddag, med nogle timers pause hen over dagtimerne. Festerne har medført omfattende salg af stoffer i området, samt hærværk. Bland andet er den eksisterende gangtunnel blevet ødelagt ved at elkabler er blevet revet ud af væggen og lamperne smadret. Vægge er blevet overmalet med graffiti, og træpanelerne er blevet sparket i stykker. Flere mennesker som jeg har talt med, tør ikke mere gå forbi tunnellen når disse fester finder sted. Dette gælder også om formiddagen hvor stærkt påvirkede mennesker fra teknofesterne har generet forbipasserende. Flere beboere i området har også oplyst om at festerne medføre salg af sex fra østeuropæiske kvinder, som led i et større kriminelt netværk. Derfor er der også mange beboere i området som ikke tør anmelde festerne da de er bange for at personerne bag disse fester skal finde ud af hvem de er. Der er ingen tvivl om at disse fester gør området mindre attraktivt for både besøgende, beboere, og forskere fra ind- og udland. Problemerne er opstået af hovedsagelige to årsager: 1) Store musik arrangementer på plænen foran Statens Museum for Kunst, hvorfra en række piratfester udspringer efter at musik arrangementerne er stoppet i henhold til de tilladelser som er givet fra Københavns Kommune. Nogle af deltagerne forsætter dog ofte festen til næste morgen med deres egne medbragte lydanlæg. 2) Piratfester i tunnellen under Sølvgade som er arrangeret uafhængigt af musik arrangementer i Øster Anlæg. Den foreslået løsning for at forbedre forskningsmiljøet i forbindelse med lokal planen er at der udarbejdes en speciel plan for området som tager støjmiljøet i betragtning. Bland andet kan Københavns Kommune begrænse tilladelserne til store musikarrangementer i Øster Anlæg, og installere lukningsmekanismer på tunnellen under Sølvgade så den lukker på bestemte tider, eventuelt i sammenfald med Botanisk Have og museerne. Der er sikkert en række andre faktorer som skal tages i betragtning, men musikarrangementerne i Øster Anlæg og piratfesterne i tunnelen er de to største faktorer som bør tages i betragtning. Dette indlæg er indsendt anonymt da nogle af tunnelfestarrangørerne har udvist truende og aggressiv adfærd.
Læs høringssvar fra Peter Hansen
Indsendt af:
Marie Munksgaard
Dato: 4. december 2015
Svarnummer:
3
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Interessant projekt. Men den voldsom øgede trafik vil medføre forurening af miljøet omkring byens grønne åndehuller. Derudover vil der opstå parkerings kaos, ikke mindst i Stockholmsgade ved Sølvtorvet, hvor indgangen til museet er projekteret. Det er allerede vanskeligt, til tider umuligt, for gadens beboere overhovedet at finde parkeringsplads i nærheden af egen bopæl. Der vil med den øgede trafik opstå en evindelig cirklen rundt efter parkerings muligheder i kvarteret med dertil følgende miljøbelastning. For Krebs Skole og skolebørnene, som færdes omkring Sølvtorvet til og fra skole, vil en sådan trafik ydermere udgøre en risiko. For at komme dette traffik kaos til livs, kunne man f.eks. indføre i de gader der ikke er hovedfærdselsårer, dvs alle omkringliggende gader minus Østre Farimagsgade og Sølvgade, skiltning med at al indkørsel kun er ærindekørsel til gadens beboere, og så ellers sende et ekstra team af parkeringsvagter ud i museets åbningstider for at håndhæve ovennævnte. At vanskeliggøre parkeringsmulighederne i indre by, er jo netop en måde til, at få folk til at bruge den offentlige transport. Som hvad angår Statens Naturhistoriske Museum, vel næppe kunne være meget bedre - omgivet af Metro, S tog og busser.
Læs høringssvar fra Marie Munksgaard
Indsendt af:
Tina Droob
Dato: 2. december 2015
Svarnummer:
2
By:
København K
Postnr.:
1355
Københavns Borgerrepræsentation's forslag om at samle fire allerede eksisterende museer under samme tag er en god idé - idet alle 4 museer emne mæssigt passer fint sammen, og det ville være endnu mere innovativt af Københavns Borgerrepræsentation, at finde et helt ny placering end ved Botanisk Have. En placering hvor der rent faktisk er plads og hvor det ikke skal mases ind i et område der pladsmæssigt er for småt allerede inden man påbegynder et stort og dyrt byggeri. Iht. planforslaget er det nødvendigt, at have ikke mindre end TO nedgravede etager i området mellem Sølvtorvskomplekset og Palmehuset og at man har valgt denne løsning, for at påvirke Botanisk Have og områdets bevaringsværdige og fredede bygninger MINDST muligt. Dvs. at grundvandet igen, som tilfældet var med Jeudans kæmpe monstrum, bygget inden for de sidste år i Gammeltoftsgade, skal sænkes betragteligt og at alle bygninger inden for en betragtelig radius er i fare for at få sætningsrevner blot for at nævne en af de mere alvorlige gener det vil påføre nær-området. Derudover - ja man tør næsten ikke nævne ordet - parkeringspladser - Københavns Kommune sælger i forvejen flere parkerings licenser end der er pladser til rådighed og vi har en daglig kamp om finde en plads når vi returnerer efter at have været på job, et museum vil påføre yderligere udfordringer med at kunne få plads nogenlunde tæt på ens eget hjem. Det må absolut være muligt at finde en mere eget grund til et byggeri af en så anseelig størrelse, Amager Fælled er et godt bud.
Læs høringssvar fra Tina Droob
Indsendt af:
Casper Thorsøe Jr
Dato: 30. november 2015
Svarnummer:
1
By:
København K
Postnr.:
1353
Jeg syntes det er en god idé med det nye museum. Men jeg har følgende bemærkninger, som jeg er kritisk overfor: Med hensyn til parkering for biler, er der afsat (46 stk.) alt lidt pladser til. Behovet vil være lagt større da mange flere er kørende end beregnet. De 46 parkeringspladser placeret for langt væk fra museet hovedindgang og forplads. De 46 afmærkede parkeringspladser er allerede i brug for ansatte i de nærliggende bygninger, og hvis de ikke kan bruge disse, vil det lægge et endnu større tryk for områdets i forvejen få parkeringspladser. De afsatte pladser til turist og taxa pladser vil og give et tryk på de i forvejen få pladser der er i området. Med de mange besøgende og de to omtalte forhold vil der komme et stort pres på områdets parkeringspladser, som i forvejen er overfyldt. Derfor syntes jeg der skal etableres et offentlig parkeringskælder, som kan afhjælpe disse udfordringer. Denne kælder kan etableres fra under Stockholmsgade og under Sølvgade frem til forpladsen. Denne parkeringskælder kan laves med automatisk pakning af biler, som man har set i andre bydele, foreksempel på Islands Brygge og ved Sankt Hans Torv. Midlerne til denne kælder kan findes hos kommunes parkeringsfond for etablering af parkeringspladser. Sidst syntes jeg der stadig skal være frit hundområde i parken mellem Voldgade og Øster Farimagsgade.
Læs høringssvar fra Casper Thorsøe Jr