Trælastholmen i Nordhavn - lokalplan 499

Lokalplanen fortsætter realiseringen af Nordhavn som fremtidens bæredygtige bydel.

Høringsfrist:

6. september 2013
Indsendt af:
Inger Hutters
Dato: 6. september 2013
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Havnekomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til lokalplanforslag og kommuneplantillæg til Århusgadekvarteret Vest og Trælastholmen i Nordhavn. Østerbro Havnekomité ser med bekymring på de to lokalplanforslag der nu er i høring. Planerne betyder, at to meget små områder ved de nye metrostationer bliver bebygget meget tæt med bygninger op til 6 etager og samt 4 højhuse. Områderne overgår fra blandet bolig og serviceerhverv (C-rammme) til serviceerhverv (S-ramme). Vi havde i Østerbro Havnekomité forventet, at Københavns kommune inden man satte gang i endnu et kompakt kontorbyggeri gjorde status over - Behovet for yderligere kontorareal i København - Om kontorbyggeriet langs Københavns Havn har fremmet det liv, man ønsker langs havnen, f.eks i den inderste del af Kalkbrænderihavnsløbet. Vi vil fra Østerbro Havnekomité opfordre Borgerrepræsentationen til at få udarbejdet en opgørelse over størrelsen af kontorarealet i København, en opgørelse over hvor meget kontorareal, der står ledig i 2013 og en prognose for behovet for kontorer i 2020 inden lokalplanerne vedtages. Vi vil fra Østerbro Havnekomité endnu en gang udtrykke vores bekymring over betydningen af de økonomiske rammer, der er givet for arealudviklingen i Nordhavn. Om By og Havn står der i bemærkningerne til §2 i loven fra 2007: ” at den nye organisering skal muliggøre, at der etableres pengestrømme fra arealudviklingsaktiviteterne til medfinansiering af Metro aktiviteterne.” By og Havn er dannet med en tocifret milliardstor gæld. Dertil kommer, at statens bidrag på 4 milliarder til Metrocityringen og overskridelser på den beregnede udgift på 15 milliarder i 2005- kr til anlæg af Metrocityringen også skal dækkes, samt udgifterne til Nordhavnsmetroen. Den økonomiske ramme præger desværre den konkrete lokalplan. Det fremlagte lokalplanforslag for Århusgadekvarteret vest i Nordhavn skal sikre etablering af en metrostation Nordhavn. Debatten om metrocityringen er foregået gennem mange år. Vi har fra Østerbro Havnekomité siden 2005 fremført, at man istedet for at placere en metrostation ved Østerport skulle ombygge Nordhavn Station til et trafikknudepunkt med kystbanetog, S-tog, metro, færgeforbindelse til Norge og Polen (alt placeret i niveau med terrænet, som ved Østerport Station eller under jorden). Et sådant projekt ville give østerbroerne adgang til vandet, ville skabe fysisk sammenhæng mellem Østerbro og de nye boligkvarterer i Nordhavn – Københavnerne ville få deres havn tilbage. Det fremlagte forslag er en lappeløsning, der medfører en ret lang gangtunnel til Nordhavn Station og en ombygning af stationen,så den er tilgængelig fra begge sider. Med de fremlagte lokalplaner vil man fortsat have jernbanen som barriere mellem Østerbro og vandet, samt at et massivt, højt kontorbyggeri, som vil udgøre en yderligere barriere. Vi har følgende konkrete kommentarer til lokalplanerne - Der bør ikke placeres et parkeringshus op til metrostationen. Det overordnede princip for Nordhavnen er at området skal være bæredygtigt og CO2 neutralt. - Der er alt for meget lyrik i lokalplanerne om f.eks grønne områder og cykelparkering ved stationerne uden konkret stillingtagen til faktuelle forhold som størrelse og antal.. De ganske små grønne områder ser ikke ud til at have rekreativ værdi. Vi er glade for, at den tidligere aftalte kanal mellem Kalkbrænderihavns bugten og havnen bliver etableret men er bange for, at de kanaler, der bliver etableret mellem kontorbyggeriet ligger i skygge det meste af dagen og ikke vil skabe liv. Det er blevet fremlagt, at man i planerne er gået ud fra en Østerbroskala med karreer op til 5.sal og havneskala med enkelte siloer. Men alt er klemt sammen og man har glemt at indtænke Nordhavnsskalaen – med den store rekreative værdi, som storbymennesket har brug for Muligheden for en oplevelse af himmel, hav og rå natur. Muligheden for at modvirke stress. Fra Østerbro Havnekomité vil vi opfordre til at Københavns Kommune igangsætter et arbejde med Fra Østerbro Havnekomité vil vi opfordre til at Københavns Kommune igangsætter et arbejde med - at udforme en rekreativ plan for Nordhavn som o sikrer en promenade/et offentligt tilgængeligt areal på min 20 m langs alle kajer o definerer konkrete principper for de offentlige, grønne områder, mht. placering i forhold til boligområder, areal i forhold til areal af bolig/bebyggelse/veje, tilgængelighed, og hvilke funktioner og behov de enkelte grønne områder skal tilgodese. - at udforme en rekreativ plan for Nordhavn som sikrer en promenade på min 20 m langs alle kajer og placering af konkrete grønne områder. - at udforme principper for hvor meget boligareal, der skal til for at udløse børnehave med legeplads og offentlig skole med idrætsarealer. - at udarbejde en overordnet kunstplan for arealudviklingsområderne. Planerne bør indgå som krav inden der gives igangsættelsestilladelse til byggefelterne. BR bør ligeledes finde en alternativ finansiering af metroen. F.eks. kunne en finansiering ved kørselafgift indgå. Det vil samtidig have hensigtsmæssige gevinster for københavnerne ved at mindske biltrafikken. Vi ønsker liv i Nordhavnen. Vi ønsker varierede muligheder for rekreative og kulturelle oplevelser. Oplevelsen af, at Nordhavnen giver os fælles muligheder og ansvar Den 5.september 2013. Østerbro Havnekomité.
Læs høringssvar fra Inger Hutters
Indsendt af:
Ole Færge
Dato: 6. september 2013
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
DFDS A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
På vegne DFDS A/S der som lejer af Sundkrogsgade 11/ matr nr 5466 vil være berørt af lokalplan for Trælastholmen skal jeg fremhæve følgende: 1. Adgangsforhold til Nordhavnen Allerede i dag er adgangsforholdene via krydset Sundkrogsgade/Kalkbrænderihavnsgade stærkt mangelfulde, navnlig om morgenen, hvor krydset ikke kan håndtere trafikmængden tilfredsstillende. Dette må forventes forværret både i byggefasen, men også efter færdiggørelse. Der er i materialet en sporadisk omtale af anlæg af Nordhavnsvej, men det er uklart hvornår og hvordan anlægget skal ske. Det vil være afgørende at tænke de nuværende brugeres adgangsforhold ind i lokalplanen, også selvom disse brugere ikke direkte er omfattet af lokalplanens område. 2. Adgangsforhold til matr nr 5466 Som et særligt punkt i fortsættelse af 1. vil det selvsagt være væsentligt for DFDS som en mangeårig bruger af Nordhavnen, at vore medarbejdere og kunder fortsat har uhindret adgang til DFDS House. På vegne DFDS A/S Ole Færge
Læs høringssvar fra Ole Færge
Indsendt af:
Metroselskabet I/S v. Christine Hammer
Dato: 6. september 2013
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede brev med bilag.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S v. Christine Hammer
Indsendt af:
Gerda Engholm
Dato: 5. september 2013
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Hellerup Dameroklub
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra Hellerup Dame Roklub – Forslag til lokalplan for Trælastholmen Hellerup Dameroklub ser frem til etableringen af kanalsystemer i Nordhavnsområdet, specielt den planlagte 30 m brede kanal i lokalplanforslaget for Trælastholmen. Kanalen vil gøre det muligt for robåde og andre mindre både at komme ”indenom” fra Kalkbrænderiløbet via Orientbassinet til enten Københavns havn eller videre langs med Amagers kyst. For vores roere har Københavns havn og Amagers østkyst været yndede mål for lange aftenture eller dagture i weekender og der har været en lang række fællesaktiviteter mellem roklubber nord og syd for Nordhavn, f.eks. ”sved på panden” kaproning med turbåde. Efter starten på udbygningen af den ny krydstogtskaj og ny containerterminal mere end 1 km ud i Øresund, er det kun muligt for robåde at passere Nordhavn i meget stabilt og stille vejr. En passage ”indenom” vil derfor gøre de ellers indstillede havnebesøg og fællesaktiviteter mulige og den forkortede rute i forhold til tidligere, vil give flere havnebesøg. Kanalerne vil desuden være attraktive ro-områder, når Øresund bliver for uroligt at ro på i østenvind og dårligt vejr, og roere vil derved kunne bidrage med aktiviteter og liv i Nordhavnsområdet på mindre attraktive tidspunkter og ikke kun når der er høj sommersol. Vores rosæson går fra påske til oktober. Den tidligere skitse for ”roernes” kanal gik fra Kalkbrænderiløbet gennem Skudehavnen og dermed gennem områder tæt på den nuværende containerterminal med terrorsikringsområder. Det ville have betydet at kanalen ikke ville kunne graves før efter etableringen af den ny containerterminal, som skal bygges oven på jord fra metrobyggeriet, dvs tidligst i 2019-20. Den ny placeringsplan for kanalen, der skal munde ud i Orientbassinet, har ikke samme problemer med terrorsikring og burde derfor kunne fremskyndes, selvom området i en periode skal være metrobyggeplads for Nordhavnslinien. Vi tilslutter os høringssvaret fra Danske Studenters Roklub hvad angår bredde af kanalerne og sikkerhedsforhold ved motoriseret trafik og badende. Mange af medlemmerne i Hellerup Dame Roklub er bosiddende i Københavns Kommune. I Hellerup havn findes desuden Hellerup Roklub og 2 kajakklubber. For Hellerup Dame Roklub Gerda Engholm
Læs høringssvar fra Gerda Engholm
Indsendt af:
Ulrik Danneskiold-Samsøe
Dato: 5. september 2013
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokalråd
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se venligst vedhæftede PDF-dokument Høringssvar vedrørende lokalplanforslag, "Trælastholmen i Nordhavn”.på cirka en A4 side.
Læs høringssvar fra Ulrik Danneskiold-Samsøe
Indsendt af:
Jørgen Nielsen
Dato: 4. september 2013
Svarnummer:
12
Virksomhed / Organisation :
Roforeningen KVIK
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Roforeningen KVIK støtter helt op bag høringssvarene fra Danske Studenters Roklub og de øvrige roklubberne med adresse i Svanemøllehavnen/Strandvænget. Gennem oplysninger fra By & Havn og pressen for- står vi, at der er sket en hurtigere tilslutning fra større firmaer og institutioner om at flytte deres domiciler til Nordhavnsområdet, end det måske var forventet. Til lykke med det til By & Havn. Denne hurtigere tilslutning må vel samtidig betyde bedre financieringsforhold for B & H, og samtidig måske en hurtigere etablering af den planlagte kanal fra Kalkbrænderihavnsløbet via Trælastholmen til Københavns Havn. Vi ser meget frem til den nye kanal, der vil betyde, at vi med bedre samvittighed kan sende vore motionsroere og ikke mindst vore ungdomsroere til Kbh. Havn/Kanalerne. Den nuværende rotur udenom Nordhavnens udbygning har givet os større sikkerhedsmæssige problemer, end vi havde forventet og bygherrerne måske havde forudsagt. Men vi er rigtigt glade og tilfredse med, at der nu er taget den positive beslutning om at grave en 30 meter bred kanal til glæde for roere og kajakroere. Tak. Mvh. Jørgen Nielsen formand Roforeningen KVIK.
Læs høringssvar fra Jørgen Nielsen
Indsendt af:
Svend-Erik Fangel Pedersen
Dato: 4. september 2013
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Friluftsrådet København
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed fremsendes Friluftsrådets høringssvar.
Læs høringssvar fra Svend-Erik Fangel Pedersen
Indsendt af:
Bodil Knudsen
Dato: 3. september 2013
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Roklubben Gefion
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Roklubben Gefion har med stor glæde og interesse læst lokalplanforslaget for Trælastholmen med tilhørende tillæg. Vi ser frem til etableringen af kanalerne til Københavns inderhavn. Den vil betyde en væsentlig forbedring af vores daglige roforhold, som i øjeblikket anlægget af den nye krydstogtskaj, primært går nordpå langs Øresundskysten. Med kanalerne vil det være muligt for os at ro ind til havnen på en almindelig aftentur af en varighed på 2-3 timer. Derfor kan vi til fulde tilslutte os høringssvaret fra Danske Studenters Roklub med hensyn til bredde af kanalerne og sikkerhedsforholdene ved dels motoriseret trafik og badende. Roklubben Gefion er en af de 6 tilbageværende dameroklubber i Danmark. Vi har ca. 100 medlemmer i alderen fra 23 til 85 år Vores arrangementer spænder vidt, og vi lægger vægt på, at alle bidrager til sæsonens indhold og form. I Gefion ror vi morgen, middag og aften og i ferien på langture i ind- og udland. Vi ser derfor frem til at kunne være med til at skabe liv i området. Med venlig hilsen Bodil Knudsen, Formand Roklubben Gefion
Læs høringssvar fra Bodil Knudsen
Indsendt af:
lars vestergaard
Dato: 2. september 2013
Svarnummer:
9
By:
N.
Postnr.:
2200
Forslag i anledning af lokalplanerne for Nordhavnsudvidelsen 1. Forslag om tilpassede priser for 30 % almene boliger 2. Bedre tilkørselsforhold 1. Behov for arealer til almene boliger til tilpasset pris. Problem. I forslagene til lokalplaner for Nordhavnsområdet, Århusgade kvarteret, Trælastholmen osv. savnes et væsentligt forhold. Der afsættes betydelige arealer til udgravning af kanaler, som dermed hverken kan sælges eller bebygges, hvilket medfører et direkte tab eller ”kapitaldestruktion”. Derimod afsættes ikke arealer til almene boliger, uanset at grundejeren (By & Havn) er offentlig ejet og uanset at de offentligt kontrollerede almene boligselskaber ikke kan løse de boligsociale opgaver i kommunen med de nuværende kun 20 % almene boliger, og uanset at ghetto-bebyggelserne ikke kan opløses med mindre der fremtidigt bygges mindst 30 % almene boliger årligt. Løsningsforslag: Arealudviklingsselskabet By og Havn samt ejerne København og Staten aftaler evt. ved ændring af selskabets forretningsbetingelser at Arealudviklingsselskabet By og Havn sikrer at ca. 30 % af selskabets boligarealer sælges successivt til almennyttige boligselskaber til en pris pr. etagemeter, som tillader opførelse af alment byggeri inden for de gældende rammebeløb. Forslaget anfægter hverken den private ejendomsret, eller private grundejeres interesser i øvrigt, og kan vedtages uden at ændre planloven. Når grundejeren By & Havn (Stat og kommune) kan vælge at fjerne grundarealer for at etablere kanaler til robåde af hensyn til det samlede bymiljø, må grundejeren By & Havn (Stat og kommune) tilsvarende kunne vælge at sælge arealer til almene boliger til tilpasset pris af hensyn til det samlede bymiljø. En tilpasset pris på almene etagemeter vil ikke forrykke ejendomsmarkedet, da etagemeter til private ejere fortsat vil være i fri handel. Alternativet til en tilpasses pris til alment byggeri er ikke alment byggeri på andre byggegrunde til højere m2-priser, men næsten intet alment byggeri over hovedet i København, hvilket vil opretholde og forstærke kommunens ghetto-dannelser. Det bør erindres at almene ejendomme principielt er uomsættelige. Hvis de undtagelsesvis sælges tilfalder provenuet selskabet, og derefter Landsbyggefonden, som staten kontrollerer. Almene bebyggelser er nok beboerstyrede, men ikke privatejede, men derimod i samfundseje. En lempeligere prisfastsættelse vil være at ligne med en intern overførsel mellem offentlige virksomheder. 2. Utilstrækkelige tilkørselsforhold. Problem: Udbygningen kræver en eller flere bedre vejforbindelser fra det overordnede vejnet til de forventede tusinder af boliger og kontorer, samt de forventede krydstogt og container-aktiviteter. I dag er der udelukkende den ene problematiske Sundkrogsgade til at forbinde Kalkbrænderihavnsgade med den stærkt voksende halvø ”Nordhavnen”. Uanset at Århusgade med tiden forventes åbnet, som grøn rute for cykler og gående, skal Sundkrogsgade på ubestemt tid klare al gående, cyklende, og kørende trafik til og fra tusinder af menneskers fremtidige boliger og arbejdspladser, langvarige og omfattende jordtransporter til jorddeponering og opfyldning, foruden turistbuskørsel til og fra Krydstogtskibene fra maj 2014, og al fremtidig containertrafik. Sundkrogsgade mellem Kalkbrænderihavnsgade og Stubbeløbgade er ikke dimensioneret til trafikpresset, og mangler tilstrækkelig adskillelse og beskyttelse af svage trafikanter, cyklister og gående. Sundkrogsgade har på denne strækning i hver retning, foruden fortov, kun 1-1½ vognbane samt partielle cykelsti-opstregninger, som slides bort af lastbilerne når de kommer langt ud i svingene. Hertil kommer vognmands-erhvervenes udtrykkelige ønske om tilladelse til Mammut-vogntog MVT mellem motorvejsnettet og container-terminalen i Nordhavnen, som i givet fald vil kræve yderligere plads og sikkerhedshensyn over for de svage trafikanter. Akut løsning: Flyt cykelsti og gangsti ind bag den gamle Frihavns gitter-hegn, eller udvid gaden straks. Sundkrogsgade, mellem Kalkbrænderihavnsgade og Stubbeløbgade bør sikres for cyklister og gående på begge sider af gaden, bl.a. ved snarest at forlægge den østlige sides cykel og fodgænger trafik ind i sikkerhed bag den nuværende gittermur langs Frihavnen. Langsigtet behov for fast forbindelse fra Nordhavnsvejen til Baltikavej. Der må nødvendigvis inden for få år skulle etableres en fast forbindelse ud på Nordhavnen i direkte forlængelse af den kommende Nordhavnsforbindelse, der foreløbig skal forbinde Lyngbyvej med Strandvænget (hvis der bliver noget tilbage) og Kalkbrænderihavnsgade. En god forbindelse fra Nordhavnsforbindelsen og ud på halvøen skal nødvendigvis krydse Kalkbrænderihavnen og Svanemøllehavnen med hundreder af luksuriøse lystsejlere. Enten blive bådene spærret inde af en lavbro, hvilket vil kræve nye lystbådehavne eller også må forbindelsen graves ned i en tunnel. Det rigtigste af hensyn til det sydlige område med boliger og kontorer er en tunnel fra Strandvænget til Baltikavej så containertrafikken kan afvikles nord for by-udviklingsområdet. Det bør naturligvis være Arealudviklingsselskabet By og Havn, der skal betale omkostningerne til den påkrævede forbindelse.
Læs høringssvar fra lars vestergaard
Indsendt af:
Knud Johnsen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
LO Faglige Seniorer Storkøbenhavn
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Nytænkning i ældreboligpolitikken Vi mener den fremtidige plejeboligpolitik bør ændres, således: • at planlæggerne accepterer, at ældre mennesker er lige så forskellige som de øvrige borgere i samfundet. • at mennesker, i takt med alderen får en række handicaps, som ikke bør føre til, at de skal placeres i hospitalslignende miljøer, men derimod at de skal kunne blive i deres eget hjem med passende hjælp og hjælpemidler. • at samfundet må tilbyde boligformer for ældre, der ønsker det, hvor man kan flytte ind i boligkomplekser, der er indrettet på en sådan måde, at beboerne kan forblive i deres lejligheder næsten uanset hvilket plejebehov, der opstår. • at sådanne boliger placeres i Nordhavnen, hvor der vil blive behov for de faciliteter der knyttes til boligkomplekset. Blandt andre: sundheds- lægehus, kondirum, restaurant eller cafeteria, forsamlingslokaler, bibliotek og biograf, svømmehal, indkøbscenter, børnehave og skole. Så områdets borgere generelt vil opfatte boligerne som et plus for deres område, og således at de på en uformel måde kan føle sig som en del af dette levende miljø. Man kunne forestille sig, at ældreboligerne indgik i et kulturhuslignende projekt. • at der inddrages ældrespecialister i tilrettelæggelsen af boligerne, ikke kun arkitekter, men også psykologer og samfundsdebattører med særlig interesse på dette felt, samt ældreråd og ældreorganisationer. • at der gives de ældre muligheder for at indflytte i boligerne på et tidspunkt, hvor de ikke er så svage og plejekrævende, at det ikke er muligt for dem at blive en levende del af miljøet, men er i stand til at få opbygget et menneskeligt netværk. Man kan forestille sig, ældrecentret som en del af et kommunalt beboerhus, således at der i tilknytning til centret skabes et rigt og varieret liv, så de derboende ældre får muligheder for at deltage i bydelens liv på en overkommelig måde. Det er uforståeligt, at det i dag er sådan at alle arrangementer ældre kan deltage i placeres i dagtimerne, hvilket er med til at isolere de ældre i forhold til bydelens kulturelle liv generelt. Det er formentlig ikke meningen, men det er virkningen. Hvis kommunen ikke prøver noget nyt, vil den i løbet af kort tid stå i samme situation, som i dag: at de boliger der tilbydes til de ældre borgere er forældede og uhensigtsmæssige. Vi tror man kan bygge større og bedre boliger hvis man ændre financieringen til 60 eller 90 årige lån, og at formuende pensionister investere i egne boliger – ejer eller andelsboliger - i et blandet byggeri. Knud Johnsen Sigfred Damgård Formand Næstformand
Læs høringssvar fra Knud Johnsen
Indsendt af:
Poul Jensen
Dato: 1. september 2013
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Roklubben Skjold
By:
København Ø
Postnr.:
2100
I Roklubben Skjold har vi fulgt arbejdet med kommuneplanen og tillægget nøje. Efter vores gennemgang af tillægget kan vi i det fulde tilslutte os høringssvaret fra Danske Studenters Roklub af 31. august 2013. Det kan for Roklubben Skjolds vedkommende tilføjes, at vi arbejder ihærdigt på at kunne give østerbroborgerne og andre, som måtte frekventere Østerbro, de bedst mulige idrætstilbud. I øjeblikket er Roklubben Skjold for det meste en motionsroklub, men på sigt vil vi satse på endnu flere spor, herunder konkurrenceroning i større omfang end i dag. Dette kræver de bedst mulige faciliteter, herunder dem der omkranser vores egen matrikel. Havnen er og vil i fremtiden være et vigtigt sted for Roklubben Skjold at udøve sin aktivitet, til glæde for endnu flere, end tilfældet er i dag. Roklubben Skjold målsætning ligger godt i tråd med den fremtidige anvendelse af området med vandsport som hovedfokus. Roklubben Skjold Roklubben Skjold er en af Danmarks ældste roklubber og har omkring 350 medlemmer. Skjolds klubhus ligger i Svanemøllehavnen. Skjolds idrætsaktiviteter er motions- og turroning, fremover med en ekstra konkurrencedimension bygget på, og omfatter derudover tur- og havkajakroning, gymnastik, pilates, og spinning. Med venlig hilsen Poul Jensen, fmd. for Roklubben Skjold
Læs høringssvar fra Poul Jensen
Indsendt af:
Laurits Rauer Nielsen
Dato: 31. august 2013
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danske Studenters Roklub
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Trælastholmen i Nordhavn Danske Studenters Roklub (DSR) ser frem til etableringen af den nye bydel i Nordhavn, og især til etableringen af kanalen mellem Svanemøllebugten og Københavns Havn, der nu indgår i lokalplanforslaget for Trælastholmen. Kanal Vi er meget glade for kanalforbindelsen mellem Kalkbrænderihavnen og Københavns Havn, der indgår i lokalplanforslaget. Sådan en kanal vil forkorte roturen til Københavns Havn for klubberne i Svanemøllehavnen og klubberne langs kysten nord for København. Desuden vil den forbedre sikkerheden for roerne væsentligt, i sammenligning med den nuværende rute nord om ”Stubben” og det afspærrede område, hvor opfyldningsarbejdet pågår netop nu. Vi vil dog også benytte lejligheden til at gøre opmærksom på at det vil være bedst, hvis to både kan passerer hinanden i kanalen. Det internationale roforbunds standard for en robåds banebredde er 13,5 meter, og der bør være ekstra plads ved siden af banerne. Derfor er 30 meters bredde i underkanten, når man tager i betragtning, at der også skal være plads til kanalrundfarter og flydebroer mv. i kanalerne. Det bør sikres, at disse flydebroer mv. ikke spærrer for trafikken i kanalen og at der ikke bades fra disse flydebroer, med mindre det er i klart afmærkede områder udenfor færdselsarealet for især motoriseret trafik, men også langsommere fartøjer som robåde. Denne opdeling af svømme-/badeområde og færdselsarealet er nødvendig for at begge aktiviteter kan foregå sikkert. Nye idrætsaktiviteter Vi mener i det hele taget, at etableringen af et kanalsystem i kvarteret vil være med til at skabe en levende og attraktiv bydel fra starten. Vi ønsker, at Nordhavnen bliver udstyret med gode idrætsanlæg i bred forstand, naturligvis især søsportsanlæg. Bydelens placering og udformning med kanaler giver os gode muligheder for at udvikle vores idrætsaktiviteter. Eksempelvis er kajakpolo en ny aktivitet i DSR, og en sport i vækst. Der bliver gode muligheder for at lave kajakpolo aktiviteter i bydelens vandrum. Internationale stævner Nordhavnen vil kunne være stedet, hvor København er vært for et forholdsvis nyt verdensmesterskab i roning på havet, ”Coastal Rowing”. Dansk roning er i sagens natur primært på havet (i modsætning til floder og søer), men det er meget nyt, at der konkurreres internationalt i denne disciplin, og at det internationale roforbund udskriver regulære verdensmesterskaber. Helsingborg har netop været vært ved sådan et mesterskab, hvor DSR’s damer blev verdensmestre. Danske Studenters Roklub DSR er Danmarks største roklub med omkring 1.000 medlemmer. DSR’s klubhus ligger i Svanemøllehavnen. DSR's idrætsaktiviteter strækker sig fra motions- til landsholdsroning og omfatter derudover kajakroning, kajakpolo, gymnastik og orienteringsløb. Københavns Havn var tidligere rammen om mange af DSR’s aktiviteter, idet roning i havnen om aftenen eller i weekenden var et fast element i flere arrangementer. Dette er naturligvis begrænset meget af opfyldningsarbejdet nord for ”Stubben”, men vi ser frem til at genoptage dem i fuldt omfang med den nye kanal. Ud over DSR er der yderligere tre roklubber i Svanemøllehavnen, og yderligere syv ro- og kajakklubber har klubhus eller bådhuse syd for Tårbæk. Disse har alle Trælastholmen, og med den foreslåede kanal også Københavns Havn inden for rækkevidde på almindelige motionsture. På vegne af Danske Studenters Roklub Laurits Rauer Nielsen
Læs høringssvar fra Laurits Rauer Nielsen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 30. august 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Christen Krogh
Dato: 29. august 2013
Svarnummer:
4
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
1807
Efter min opfattelse indeholder den foreslåede lokalplan for Trælastholmen i Nordhavn rigtigt gode tiltag, der vil være med til at revitalisere en øde del af København. Særligt vil jeg fremhæve planerne om at anlægge kanaler. Udover at være meget fint i trit med Københavns århundrede gamle tradition for 'indre vandveje' vil det give masser af rekreative muligheder for byens borgere. Kanalkajerne er fine steder at holde til, når vejret er til det. Kanalerne kan gøre det lettere for roere af alle slags at komme både fra byen og ud på Øresund og den anden vej - uden at skulle tage den udsatte vej udenom Nordhavn forbi de kommende krydstogtkajer. Og for områdets beboere vil kanalerne give atmosfære og rekreative muligheder.
Læs høringssvar fra Christen Krogh
Indsendt af:
Theis Dencker
Dato: 19. august 2013
Svarnummer:
3
By:
København Ø
Postnr.:
2200
Det er af afgørende betydning for områdets attraktivitet, at den nye bydel bliver levende og udnytter den unikke adgang til vandet. Samtidig er det essentielt at området formår at spille sammen med de omkringliggende bydeles liv og udvikling. Det er dermed glædeligt at se, at der planlægges at have en kanal (kanal A) med adgang for de mange roere som bl.a. har til huse i Svanemøllehavnen samt længere oppe af kysten. Adgang for denne gruppe vil tilføre området liv og aktivitet fra dag et.
Læs høringssvar fra Theis Dencker
Indsendt af:
Jørgen Elgaard Larsen
Dato: 11. juni 2013
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er glædeligt at se, at der indarbejdes krav til butikker m.m. i stueetagen. Det vil medvirke til at give byrummet mere liv og dermed gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Det er også meget glædeligt at se, at der gøres plads til roere i kanalen. I den forbindelse bør der overvejes, hvordan roerne kan sameksistere med kanalrundfarter og havnebusser. Desuden bør det sikres, at roere kan benytte kanalerne som gennemfart mellem Svanemøllehavnen og indre havn. Til gengæld er jeg betænkelig ved det lave antal parkeringspladser til biler. Især bør der stilles krav om parkeringsmuligheder for besøgende og park-and-ride til metroen.
Læs høringssvar fra Jørgen Elgaard Larsen
Indsendt af:
Martin Haupt-Jørgensen
Dato: 10. juni 2013
Svarnummer:
1
By:
København N
Postnr.:
2200
Der er nu en mulighed for at skabe en helt ny og spændende bydel i København. Hvorfor ikke tillade decideret højhusbyggeri i Nordhavn, dvs. over de sædvanlige 80 meter og med lille afstand imellem. Udover at bidrage med diversitet til byen, koncentrerer højhusbyggeri mennesker på et lille sted og giver derved mere liv samt et større udbud af kulturelle tilbud etc. Ydermere, vil der blive frigivet plads til grønne områder eller endda parker, hvilket er en mangelvare i København. Hovedstaden mangler spektakulært højhusbyggeri, da den er i overhængende fare for at drukne i forstadsnormalitet.
Læs høringssvar fra Martin Haupt-Jørgensen