Jeg har med stor interesse læst om ”kraftværkshalvøen” og Vattenfall A/S’s plan om at erstatte det nuværende kraftværk med et nyt. Det nye projekt lover på mange måder godt for fremtiden. Såvel kapacitets- som designmæssigt søger det nye kraftværk at imødekomme kravene fra en storby i vækst. Det tiltaler mig endvidere, at der i projektet er indtænkt rekreative aspekter.
Derimod undrer jeg mig over, at Miljøstyrelsen i sin miljøvurdering konkluderer, ”at projektet ikke vil være til væsentlig gene i forhold til befolkning, afledte socioøkonomiske effekter, landskab, kulturmiljø, natur, vandmiljø, støj, skygger, trafik, luft og klima”.
Fra Københavns Kommune har jeg nemlig oplysninger om, at man faktisk forventer en 25% stigning i den tunge trafik på Kløvermarksvej inden for en overskuelig årrække som direkte konsekvens af projektet. Og her er vel at mærke ikke medregnet den stigning i tung trafik, som selve opførelsen af det nye kraftværk og nedrivningen af det eksisterende vil medføre.
Som kolonihaveejer med bolig direkte ud mod Kløvermarksvej er jeg en af de mindst 2000 borgere, som en stor del af året (april til oktober) dagligt generes af den nuværende støj- og partikelforurening fra Kløvermarksvej.
Af Miljøstyrelsens støjkort fremgår det, at Kløvermarksvej med sin blå farve allerede nu har et ”uacceptabelt højt støjniveau”. Dette til trods har kommunen informeret mig om, at man ingen umiddelbare planer har om at nedsætte støjniveauet på strækningen. En støjregulering vil først ske ”ad naturlig vej”, dvs. på det tidspunkt, hvor den nuværende belægning er så nedslidt, at den skal udskiftes. Til den tid vil man sandsynligvis vælge at lægge en støjdæmpende belægning. Men da kommunen fattes penge, må man spørge sig selv, hvor mange år der mon kan gå, før en sådan udskiftning skønnes påkrævet.
Ovennævnte kendsgerninger harmonerer efter min mening dårligt med Københavns Kommunes Støjhandlingsplan, hvoraf det fremgår, at ”målet for 2015 er at alle københavnere skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra trafikken”.
Denne målsætning synes ikke at komme til at holde for beboerne på Kløvermarksvej. Og det er ikke rimeligt!
Det er ikke rimeligt, at kolonihaveejerne langs Kløvermarksvej, som er nogle af Københavns mindst energiforbrugende borgere, skal betale en så høj helbredsmæssig pris, for at resten af byens borgere kan få en øget energikapacitet.
Da jeg som udgangspunkt må forvente, at Københavns Kommune også betragter kolonihaveejere som fuldgyldige borgere med ret til støjbeskyttelse, mener jeg, at kommunen som betingelse for en tilladelse til opførelse af et nyt kraftværk bør stille krav om, at Vattenfall A/S bekoster opsætning af støjvægge og belægning med støjdæmpende asfalt for at minimere støj- og luftforureningsgenerne for beboerne langs Kløvermarksvej.
Hvis man har råd til at iværksætte et storstilet prestigeprojekt til milliarder, bør man også anstændigvis have råd til at beskytte de borgere, som projektet vil påvirke.
