Lundehusskolen II - lokalplan nr. 519

Opførelse af en ny idrætshal.

Høringsfrist:

5. januar 2015
Indsendt af:
Mai Hammer
Dato: 5. januar 2015
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Administrativ Resourcecenter, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
By:
København V
Postnr.:
1502
Børne- og Ungdomsforvaltningen mener, at det er relevant at "Sikre skoleveje" igen ser på de trafikale forhold omkring skolen. I forbindelse med projektet bliver der lavet en del trafikale tiltag, bl.a. omlægning af p-pladser og ny overkørsel fra Lersø Park Alle, samt offentlig cykelsti igennem skolens område. ”Sikre Skoleveje”, som ikke har været inddraget i projektet om etableringen af den nye idrætshal på Lundehusskolen, bør derfor evaluere den trafikale situation i forbindelse med projektet, sådan at skolevejen for områdets børn også sikres fremadrettet.
Læs høringssvar fra Mai Hammer
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 19. december 2014
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Idrætsforum København
Dato: 18. december 2014
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen København, 18. december 2014 Høringssvar til lokalplan for ”Lundehusskolen II - Opførelse af en ny idrætshal” Idrætsforum København har modtaget e-mail fra ”Bliv hørt” den 1. nov. 2014 om, at forslag til lokalplan for ”Lundehusskolen II - Opførelse af en ny idrætshal” er i høring i perioden 31.10.14 – 5.01.15. I den forbindelse afgiver Idrætsforum København hermed høringssvar til Københavns Kommune. Vi har med interesse læst forslaget, ligesom vi løbende følger med i arbejdet med lokalplan og dermed tilblivelsen af idrætshallen. Og vi støtter op om lokalplanens formål om, at ”Idrætshallen skal primært forbedre idrætsfaciliteterne for skolens elever….De udendørs arealer i forbindelse med hallen skal bruges til rekreative formål i relation til badets, skolens og hallens aktiviteter og være offentligt tilgængelige….Der anlægges en offentlig tilgængelig sti for at sikre bedre forhold for gående og cyklende gennem området.” Idrætsforum København arbejder for give den organiserede idræt i Københavns Kommune de bedste betingelser. Når det kommer til faciliteter, handler det om at skabe attraktive, brugbare og fleksible rum, som giver mulighed for, at flere idrætter kan dyrkes. Sammen med tidssvarende faciliteter skal de øvrige rammer også være tilstede. Der skal være omklædningsrum, klublokale, mødelokale m.m., så dét at dyrke idræt er attraktivt og dermed kan skabe grobund for sund livsstil og sociale oplevelser. Vi har noteret os følgende, som henleder til Idrætsforum Københavns største indsatsområde: faciliteter. a. ”Selve hallen, der er på ca. 1.300 m2 indeholder baner til badminton, volleyball, basketball m.m. med plads til 100 tilskuer. Hallen vil kunne inddeles i tre områder der kan fungere uforstyrret af de tilstødende aktiviteter”. Det er et stort plus, at der bliver bygget faciliteter, som kan bruges af flere idrætsgrene. Dette giver flere muligheder og et større udvalg for aktiviteter i undervisningen i skolen, hvor der er fokus på idræt og bevægelse. Desuden giver det plads til foreningerne fra flere idrætsgrene i hallen til fritidsaktiviteter. Med flere idrætsgrene enten under samme tag eller i nærheden er der gode betingelser til at skabe et fællesskab og et socialt liv i området. b. ”Sikker cykelsti” Transporten til skolen/fritidsaktiviteter skal være sikker, uanset om det er på cykel eller som gående. Derfor er det positivt, at området har et godt og sikker net af stier, der er godt belyst. c. ”For at opnå en god visuel sammenhæng mellem aktiviteterne i hallen og uderummene skal der være transparens i stueetagen. Minimum halvdelen af den østlige facade skal udformes med gennemsigtighed og mulighed for udgang til det bagvedliggende haveareal”. Det er vigtigt, at det bliver muligt at skærme af på den del af facaden, der bliver gennemsigtig. Dermed vil gener omkring lysindfald – særligt i solskin - i forbindelsen med bl.a. badminton og volleyball blive fjernes. Lysindfaldet kan virke generende, når der dyrkes idrætsgrene, hvor retningen på spillet er vendt mod lyset, og hvor der bruges lyse bolde. Idrætsforum København indgår gerne i en konstruktiv dialog i etableringen og udviklingen af idrætsfaciliteter på og omkring Lundehusskolen II samt i andre sager, hvor Københavns Kommune har behov for dialog og sparring. Idrætsforum København håber, at ovenstående høringssvar modtages konstruktivt af Københavns Kommune og Idrætsforum København ser frem til et forsat godt samarbejde. Venlig hilsen Sekretariatsleder Søren Hemmingshøj
Læs høringssvar fra Idrætsforum København
Indsendt af:
Kristian K Hansen
Dato: 11. december 2014
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Copenhagen Hucks
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som fast bruger af boldbanerne ved Lundehusskolen og brugere af kommunens indendørsfaciliteter i vinterhalvåret, ser vi frem til en udbygning af idrætsfaciliteterne i Københavns Kommune ved etablering af en ny idrætshal. Som beskrevet i den oprindelige indstilling (2013-39453), henstiller vi til at hallen fortsat etableres med en minimumsbane på 20x40 m som derved kan bruges til ultimate frisbee, håndbold mm. Desuden henstiller vi til, at der i projektet tages højde for at hallens omklædningsfaciliteter også kan servicere brugere af udendørsarealerne (boldbanerne). Af direkte kommentarer til lokalplanen har vi følgende: §5, stk 4: Vi anbefaler at det maximale areal (15 kvm) for mindre bebyggelse i byggefelt C slettes eller tilpasses, så der gives mulighed for at opføre fornuftige/reelle omklædningsfaciliteter/klubhus/redskabsrum (fx op til 150 kvm). Den nuværende maximum på 15 kvm giver ikke realistisk mulighed for etablering af sådanne faciliteter, som ellers kunne understøtte brugerne og udvikle aktiviteterne på både boldbaner og kunstgræsbane. Vi foreslår konkret at byggefelt C kan udvides ind mod kunstgræsbanen, således at græsarelet mod Keldsøvej fortsat holdes fri for bebyggelse. Etablering af en således klubhusfacilitet kunne tilføre yderligere brugerengagement i vedligehold og udnyttelse af arealerne.
Læs høringssvar fra Kristian K Hansen
Indsendt af:
N. E. Hansen
Dato: 3. november 2014
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2100
Det er en dårlig ide at bygge mere i området. Dels giver det mere trafik og støj, som kvarteret i forvejen har rigeligt af (Ring 2 og Lyngbyvejen), dels virker det som om Københavns Kommune absolut skal bebygge et hvert grønt og åbent område. Mig bekendt er der flere gymnastiksale på Lundehusskolen. Der findes tillige sportsfaciliter i Ryparken.
Læs høringssvar fra N. E. Hansen