Tivolihjørnet - lokalplan nr. 525 med kommuneplantillæg nr. 48

”KUNSTEN AT KVASE TIVOLI – Mens Tivoli bygger ud på livet løs, synes forretningen Tivoli efterhånden at miste grebet om havens egentlige attraktionsværdi” Sådan lød overskriften på en stort opsat artikel i POLITIKEN 5. marts 2015, hvor arkitekt Karsten Ifversen reflekterer over byggeprojekter i Tivoli. Han skriver bl.a.: ”Tivoli er en milliardforretning, der lever af et vist mål af tradition og fornyelse. Men det er, som om fornyelsen nu er ved at miste forbindelsen til traditionen. Eventyret, skalaen og stemningen er ved at forgå i hidsigt voksende udnyttelse af kvadratmeterne. Man skulle tro, at det ikke kunne blive meget værre for Tivoli, end da Dansk Industris udblokkede glasskrummel af en ombygning maste sig på i det nordvestlige hjørne mod Rådhuspladsen. Men Tivoli selv bliver ved med at overraske”. Og her giver Karsten Ifversen Pei, Cobb, Freed & Partners’ projekt for Tivoli Hjørnet følgende ord med på vejen: ”Bygningen er tænkt i let bølgende horisontale bånd af glas og vil således følge op på den skalaløse dematerialisering af området, som Industriens Hus har påbegyndt.” Jeg er enig med Karsten Ifversen i hans professionelle vurdering og i hans konklusion: ”...Nu skylles Tivoli så over af en ny globalisering, hvor international minimalisme sletter sporene af havens lokale karakter. Det handler i enhver fornyelse om at forstå, hvad der er stedets ånd. I og med at Tivolis rand bliver tættere bebygget med nye større huse, bliver haven lige så stille udvandet. Det går op og ned i showbiz. Men i Tivoli er det som om forlystelsesparken kun går ned, hver gang nye bygninger rejser sig omkring den”. Kort sagt: Nej tak til Pei, Cobb, Freed & Partners’ projekt for Tivoli Hjørnet.

karpro@tmf.kk.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V 8. juni 2015 Høringssvar vedr. Tivolihjørnet. Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 vedtaget at sende ”Forslag til lokalplan for Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg” i høring. Hermed følger høringssvar fra Tivolis Venner: ”Tivolihjørnets” udseende. Den omstændighed, at det nuværende hjørnebyggeri ikke er bevaringsværdigt, betyder ikke, at der ikke skal stilles krav til det nye byggeri. Hovedindgangen er et af Tivolis verdenskendte varemærker ”brands”, er kendt bevaringsværdig samt præmieret af Europa Nostra. Derfor er vores krav til et nyt byggeris udseende: 1. Respekt for størrelsen af Tivolis Hovedindgang. Uanset ”Tivolihjørnets” arkitekts påståede ønske om at vise respekt for Tivolis Hovedindgang, er det ikke lykkedes. ”Tivolihjørnet” indeslutter Hovedindgangen med et byggeri på op til 4 etager og 17 meters højde og er dermed væsentligt højere end Hovedindgangen, hvis side-pavilloner kun har 2 etager. Forslaget er dermed i ødelæggende grad ude af proportioner med Hovedindgangen. Dette synspunkt støttes af Tivoli selv, idet Tivolis ledelse i sit høringssvar til lokalplan for Industriens Hus den 14. April 2009 skrev: ”I Tivoli opleves træernes skala som det bærende motiv, og langt de fleste bygninger indordner sig under at være i en park med maksimale facadehøjder på 10-12 m.” Tivolis Venner synes dette synspunkt skal fastholdes, således at kravet til byggeriet langs Bernstorffsgade er, at det maksimalt bliver 10-12 m, mens kravet til bygningerne på begge sider af Tivolis Hovedindgang af hensyn til total-indtrykket af Hovedindgangen bør være, at det holdes i den nuværende højde, 1 etage, således at Hovedindgangen kan fremtræde som oprindelig tilsigtet. 2. Hensyn til Tivolis byggetradition. ”Tivolihjørnet” er et byggeri i glas og stål. Glas er farveløst og konturløst. Det værste eksempel på glashuse er naboen, DIs glashus, almindeligt omtalt som ”husblassen”. I sit høringssvar til lokalplan for Industriens Hus den 14. April 2009 skrev Tivolis ledelse om DI’s glasfacade: ” Der er tale om en visuel forurening, der knytter sig til de nye, moderne glasfacader, og som selv med den eksisterende bygningsvolumen ville udgøre et stort problem.” Tivolis Venner synes dette synspunkt skal fastholdes, således at kravet til byggematerialerne er, at hvis glas og stål - som er fremmed for Tivolis byggetradition i almindelighed og for Hovedindgangen i særdeleshed - skal anvendes som byggemateriale i det nye byggeri, må det gøres i tæt samspil med de traditionelle materialer og på en sådan måde, at det kan ses, at byggeriet hører til præcis på dette sted og i disse omgivelser og ikke et hvilket som helst andet sted i verden. ”Tivolihjørnets” samspilsforsøg drukner i glas uden sammenhæng med Tivoli. ”Tivolihjørnet” opfylder således ikke de nævnte krav til et nyt byggeris udseende. Tivolis Venner beder derfor Borgerrepræsentationen om at afvise ”Tivolihjørnet” med tilhørende lokalplanforslag alene på grund af ”Tivolihjørnets” udseende. Tivolihjørnets anvendelse. Forslagets anvendelse er i strid med Tivolis formål jfr. skødets § 8. I ”Forslag til lokalplan Tivolihjørnet med tilhørende forslag til kommuneplantillæg” står der, at ud af et samlet areal på ca. 5.300 m2 i første fase af byggeriet, vil det rumme ca. 2.000 m2 til butikker og ca. 2.000 m2 til hoteldelen. Denne anvendelse er i modstrid med den skødeservitut, som Tivoligrunden er omfattet af. I skødeservituttens §8 fastlægges grundens anvendelse: ”Grunden kan alene anvendes til forlystelsespark. Tivolisøen skal opretholdes. Den til enhver tid værende grundejer er forpligtet til fortsat at drive Tivoli som en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum, og til at forandringer og tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på, sker med passende hensyntagen til Tivolis fortid og hidtidige udvikling, således at havens sjældne kombination af kulturformidling og bred folkelig underholdningstradition på kommercielt grundlag, der har givet Kjøbenhavns Sommer-Tivoli internationalt renommé som forlystelsesvirksomhed, fastholdes.” Begrebet ”forlystelsespark”. På borgermødet den 20. Maj 2015 sammenlignede Tivoli sig med andre forlystelsesparker og konstaterede, at mange af disse også indeholdt hoteldrift. Tivoli mente derfor, at begrebet ”forlystelsespark” i dag måtte siges at indeholde hoteldrift. Med henvisning til, at skødet forudså ”tilpasninger af underholdningsbegrebet, som fremtiden vil byde på”, konkluderede Tivoli, at grunden kan anvendes til hotel uden at tilsidesætte servituttens bestemmelse om, at grunden alene kan anvendes til forlystelsespark. Denne konklusion er forkert. Tivoli glemmer, at de andre forlystelsesparker - som Tivoli sammenligner sig med - ikke ligger på grunde, der alene kan anvendes til forlystelsespark, dvs. at de ud over forlystelsespark også kan indeholde andre aktiviteter som hoteller, parkeringspladser, beboelse til funktionærer, etc. Begrebet ”forlystelsespark” bliver ikke ændret af den grund. På internettet kan man læse følgende definition af ”forlystelsespark” (>google>forlystelsespark>Forlystelsespark-Wikipedia, den frie encyklopædi): ”En forlystelsespark er generel betegnelse for en tivolipark med forlystelser såsom karruseller, rutsjebaner og lignende og måske anden underholdning.” Som det ses indeholder definitionen ikke hoteldrift. Når man ser på servituttens anden bestemmelse, at det skal være ”en forlystelsespark beregnet på det store almindelige publikum”, udelukkes den påtænkte hoteldrift også af denne grund, idet hotelværelserne i Nimb koster fra 6.400,- kr. til 20.000,- kr. per dag og derfor ikke kan siges at være beregnet på det store almindelige publikum. De påtænkte butikker falder også udenfor begrebet ”forlystelsespark” med mindre, der er tale om butikker målrettet forlystelserne, hvilket i så fald bør præciseres. De planlagte aktiviteter i ”Tivolihjørnet” er således i strid med den anvendelse af grunden, som er fastlagt i skødeservitutten for Tivoli. Tivolis Venner beder derfor Borgerrepræsentationen om at afvise ”Tivolihjørnet” med tilhørende lokalplanforslag alene på grund af ”Tivolihjørnets” anvendelse. Konklusion: Afvis forslaget Tivoli tilhører os alle. Med sin helt enestående beliggenhed som en oase midt i Københavns centrum er Tivoli blevet en institution, som alle Københavnere har et tilhørsforhold til. Vi elsker Tivoli og betragter Tivoli som ”vores” have, som vi forbinder med hygge, atmosfære, tradition, eventyr, blomster, lys, farver, fantasi, magi, variation, musik, mangfoldighed, fortryllelse, romantik, ornamentik, charme, originalitet, dansk formgivning (design), overraskelser og detaljer, nordiske naturmaterialer og små finurlige forskelligheder. Bevar Tivoli - afvis ”Tivolihjørnet”. Det er derfor vigtigt, at Borgerrepræsentationen - på vegne af alle Københavnere - tager vare på vores fælles kulturarv, så Tivoli bliver ved med at være en lys, folkelig og fantasifuld forlystelsespark, der ikke bliver domineret af højt, utilpasset glasbyggeri eller anvendt til formål, som ikke hører hjemme i en forlystelsespark. Med venlig hilsen Tivolis Venner Peter Holst Eriksen Talsmand Holger Hagelberg Talsmand

PS Til orientering kan jeg oplyse, at direktør L. Liebst er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri, og derfor inhabil i forhold til Tivolis beslutning om at godtage det nævnte byggeforslag omkring Tivolis Hovedindgang som jeg opfatter begrebet. Formand for Tivolis bestyrelse, Jørgen Tandrup, er tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri, og kan derfor også drages i tvivl af ovennævnte grunde omkring Liebst. Næstformand for Tivolis bestyrelse, Mads Lebech, er admistrerende direktør for Industriens Fond og må af samme grunde opfattes som inhabil. At sidde på den ene side af bordet og foreslå et nybyggeri i Tivoli, og derpå gå over på den anden side af bordet og godtage det, må på en eller anden måde påvirke kommunens opfattelse af lødigheden i byggeforslaget fra Tivolis side. Tivoli handler med andre ord efter Dansk Industris ønsker, godt lønnede begge steder, hvilket kommunen ikke skal være marionet for som jeg ser det. Et tydeligt inkompetent forløb mener jeg at der er tale om her, så jeg beder Borgerrepræsentationen om at være opmærksomme på den nævnte problematik. Der er ræve bag ørerne her vil jeg mene.

Opsumering: Forkast det foreliggende amerikanske puslespils-byggeri og få en dansk arkitekt med indsigt i kulturen omkring Tivoli til at tegne et byggeri på Tivolihjørnet som Danmark kan være bekendt. Et reelt byggeri med Hovedindgangen som styrende faktor. Det foreliggende projekt ligner en ups-løsning, hvor det vigtigste er at få det hotel og det kontorhus op at stå, med profittens hellige ko som ´førehund´. Bemærk, at hele Tivolifacaden mod Vesterbrogade vil blive iskoldt glas og stål, med DI´s rædselsfulde reklameklods, som det der burde være rædselsscenariet, i den ene ende, og en skumpuppe-lignende mærkværdighed i den anden ende. Gå over på Rådhuspladsen og betragt ´DI-puslespillet´s mangel på sjæl, forlæng i fantasien glasfacaden hen imod og forbi Hovedindgangen til Tivoli og hen til hjørnet af Bernstorffsgade, og føl kulden isne helt ind til marven! Det vil ligne en af Manhattens skyskrabere i samme puslespils-materiale lagt ned, og med en bussemand af en nu nærmest misforstået Hovedindgang som en misforståelse i midten. Forestil jer, at det var den modsatte rækkefølge der var tale om. Glas-puslespillet ligger der, og der skulle tegnes en ny Hovedindgang. Det ville udløse et ramaskrig, hvis en arkitekt foreslog hvad der jo nu er en realitet, Tivolis prisbelønnede Hovedindgang! På den måde er det let at se, at det foreslåede amerikanske glas-uhyre skal forkastes. NB venligst ´Borgerrepræsentation´ og alle andre involverede tak.

Den påtænkte bygning vil 'tilte' hele balancen i strækningen Rådhuspladsen - Bernstorffsgade. Det er slemt nok med DI's øjenbæ samt bebyggelsen på Scala grunden og der er ingen grund til at gøre det værre. Københavns særpræg har altid været og bør vedblive at være bevaringen af den specielle atmosfære, som er ved at blive ofret på det alter, der søger at få København til at ligne en konform metropolis lige som alle de andre ucharmerende storbyer verden over.