F.L. Smidth II tillæg 2 - lokalplan nr. 391-2 med kommuneplantillæg nr. 51

Lokalplanen blev bekendtgjort den 27. november 2015

Høringsfrist:

17. august 2015
Indsendt af:
Erik G Hansen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
19
Virksomhed / Organisation :
Boligforeningen Hjorthøjgaard
By:
Valby
Postnr.:
2500
A/B Hjorthøjgaard Bredahlsvej 1 2500 Valby E-mail. hg@dktvmail.dk Indsigelse til F.L. Smidth II Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 391-1 F.L. Smidth II A/B Hjorthøjgaard med 124 boliger Vigerslev Allè 76 - 78 mf. har følgende indsigelser. Forhøjet bebyggelsesprocent. Parkerings forhold. Trafik støj. • Forhøjelsen af bygge procenten på området. Ved at forhøje byggeprocenten fra 120 % til 150 % på hele området, også der hvor der allerede er bygget, bliver det resterende areal meget tæt bebygget (bebyggelsesprocent op til 180%), da de allerede bebyggede arealers overskydende procenter bliver placeret hvor der endnu ikke er bygget.  De nedprioriterede parkeringsforhold. Der er ikke parkeringspladser nok i forhold til antallet af boliger. De fleste parkeringspladser er betalingspladser i konstruktionen og kun få i terræn. Når der ikke er parkeringspladser nok, vil de nye beboere parkere i de nærliggende gader til stor gene for de 2000 boliger der er naboer til området. Oprettelse af betalingsparkering i området er ingen konstruktiv løsning, men kun til gene for borgerne. Kun Københavns Kommune drager fordel af det.  Trafikstøj. Københavns Kommunes støjmålinger viser, at på Vigerslev Allè er støjen på facaderne op til 73 dB og i sidegaderne op til 68 dB. Miljøstyrelsen grænse på 58 dB er belastende, 68 dB er stærkt støjbelastende. Med det nye byggeri samt udkørsel til Vigerslev Allé kommer der endnu flere biler på Vigerslev Allè og dermed også en hel del mere støj. De nye boliger får specielle vinduer som reducerer støjen i boligerne. Men det hjælper ikke på den eksisterende boligmasse på nordsiden af Vigerslev Allè, som vil blive stærkt plaget af det stigende støjniveau. Forslag Bebyggelsesprocenten hæves ikke eller kun til 150 % på det sidste areal.  Den eksisterende lokalplan fastholdes vedr. parkering og der oprettes et større antal gratis parkeringspladser i terræn.  Udkørslen fra F.L. Smidth grunden mod Vigerslev Allè ændres fra vej til cykelsti. (Der spares lysregulering i krydset. Der er for nærværende ingen institutioner på området, og nuværende skoler og daginstitioner kan nås via eksisterende lysreguleringer).  Der lægges støjdæmpende asfalt på Vigerslev Allè, også selv om det ikke bringer støjniveauet helt ned på et acceptabelt niveau.  Vigerslev Allè indsnævres med helleflader til buspassagererne. Der oprettes båse til parallel parkering på syd siden af Vigerslev Allè. Med venlig hilsen Erik Hansen formand
Læs høringssvar fra Erik G Hansen
Indsendt af:
Anders Jensen
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
18
By:
Valby
Postnr.:
2500
Der bør etableres adgang til Valby station fra sydsiden for kørestolsbrugere og barnevogne. Behovet er stort og voksende. Med udbygningen forsvinder de to sidste græsplæner vest for Gl. Køge Landevej. Hvor er det grønne? Det er ikke i tråd med tankerne om bynatur og adgang til denne. Forøg ikke byggeprocenten. Skyggediagrammerne viser nærmest kun lyse pletter på de tætpakkede blokkes tage. Det ønsker mennesker sig altså ikke. På visse illustrationer skal Lily Brobergs Vej forlænges til Kirsen Walthers vej. I så fald bliver den eksisterende legezone på vejen et oplagt gennemkørselsområde. Der bør laves hastighedssænkende foranstaltninger inden legezonen, hvor børnene opholder sig. Med tillægget skaber Københavns Kommune de facto monopol for private DFE A/S' parkeringskælder. Kommunen må derfor stille strenge krav til prissætning eller skabe alternative parkeringsmuligheder. Jeg forslår konkret, at der ikke bygges og nedrives på matrikel 472G, som der lægges op til. Området er allerede nyanlagt med buske og træer, og det tåler ikke yderligere byggetæthed. Der kan anlægges en god, solrig og brugbar græsplæne på området. Så kære Morten Kabell og Co., jeg håber meget, I lytter til jeres (bekymrede) borgere som vores demokratisk valgte repræsentanter. Området skulle også gerne være attraktivt om 20 år, når boligerne ikke længere fremstår nye. Lokalplanen byder desværre mest på skygge og mangel på grønt, mens den kortsigtede gevinst ligger hos DFE A/S. Med venlig hilsen Anders Jensen
Læs høringssvar fra Anders Jensen
Indsendt af:
Tine og Jonas Duelund
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
17
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære beslutningstagere, Jeg opfordrer jer til, at tænke nøje over hvordan I vil byde fremtidige borgere velkommen i Valby og Københavns Kommune. Jeg har følgende indsigelser m.h.t. lokalplanforlaget F.L. Smidt II tillæg 2: • Byggelinjen bør trækkes tilbage fra vejen – Vi skal ikke have flere stærkt støjplagede boliger i København. • Bevar den nuværende bebyggelsesprocent – Det kommer kun bygherre til gavn hvis den forøges. • Der er for få parkeringspladser (1 stk. pr. 200 m2) – Der er ikke en rød tråd i den politiske linje, da man vil mangedoble parkeringsafgifterne i København og bruge provenuet til, at etablere nye parkeringspladser. Hvis de borgervalgte accepterer denne form for byggeri, hvor der er alt for få parkeringspladser, skal regningen for etablering af flere parkeringspladser sendes videre til borgerne i Københavns Kommune og ikke bygherre. • Der er ikke taget stilling til støjreducerende foranstaltninger – Københavns Kommune har vendt det blinde øje til hvad angår, at reducere den støj og de gener den øgede trafik vil medføre. Ikke engang den støjreducerende asfalt, der var en del af det eksisterende aftalegrundlag, er der udsigt til i nær fremtid. Tine og Jonas Duelund Vigerslev Allé 76, 2. sal 2500 Valby
Læs høringssvar fra Tine og Jonas Duelund
Indsendt af:
De Forenede Ejendomsselskaber A/S
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
De Forenede Ejendomsselskaber A/S
By:
København Ø
Postnr.:
2100
- se vedhæftede skrivelse -
Læs høringssvar fra De Forenede Ejendomsselskaber A/S
Indsendt af:
Jan Houmann
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Bredahl
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Jan Houmann
Indsendt af:
E/F Solbærparken 1
Dato: 17. august 2015
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 2
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra E/F Solbærparken 1
Indsendt af:
Helle Hansen
Dato: 16. august 2015
Svarnummer:
13
By:
Valby
Postnr.:
2500
Endnu en gang kommer min indsigelse vedr. byggeriet. Det føles stadig som om, at man er fuldstændig ligeglad med beboerne på den anden side af Vigerslev Alle - det er mig fuldstændig uforståeligt. Beboerne, der allerede er hårdt plaget af støj skal nu generes yderligere med endnu mere trafik og støj fra F. L. Smidth kvarteret samt nu yderligere fra Carlsbergkvarteret og Grønttorvskvarteret. Vigerslev Alle som allerede er rigtig belastet af trafik, støj og forurening får lige en god tand til. Der er nu også kommet en vej indtil F. L. Smidth grunden og der kommer lysregulering, hvilket vil medføre endnu mere støj og gener. Der kommer endnu flere biler, som formentlig ønsker at parkere i området, hvor der på nuværende tidspunkt ved 16 tiden ikke er muligt at opdrive en ledig parkeringsplads for os, som i forvejen bor der. Jeg er blevet orienteret om, at der er kommet P-kælder, men hvem vil ikke gerne spare disse penge? Endvidere skal vi så belastet yderligere ved, at der bygges skyhøjt lige over for. Det vil sige, at vi ikke har mulighed for at se solen og få lidt lys ind, som dog har været en trøst for os indtil dato. Har man tænkt på, at lys og sol er en væsentlig faktor for, at man kan bevare en sund psyke? Derfor vil jeg opfordre til, at byggeriet kommer flere etager ned i byggehøjde. Der er en stor del af beboerne, som har boet der i mange år og som ikke har samme mulighed som de nye beboere til at vælge til og fra. De kommende beboere i de nye lejligheder vælger jo selv deres bolig og omgivelser. Det lyder også fint, at bygge 2 "støjmure" til beboelse ud med Vigerslev Alle og Gammel Køge Landevej for dem der kommer til at bo på F. L. Smidth grunden, men hvad med dem, som bor der i forvejen? Dem har man åbenbart intet til overs for. Det er der selvfølgelig heller ingen penge i. Så fra den side af forstår jeg godt, at der skal bygge så højt og tæt som overhovedet muligt. Bare rigtig ærgerligt, hvis der er nogle der vil bo der. Nu kommer der så også 2 store supermarkeder, hvilket betyder endnu mere støj, forurening og manglende p-pladser. Men støjen kan vi regulere med ørepropper - tror jeg. Udluftning må vi droppe p.g.a. støj og forurening. Men sol og lys er svært at være foruden. Derfor vil jeg så mindeligt anmode om, at byggeprocenten sættes ned igen fra 200 til 140-150 og ikke mindst, at byggeriet mod Vigerslev Alle sættes ned til maksimalt den højde, som boligblokkene har overfor og rigtig meget gerne lavere. Etabler ca. 200 flere p-plader i gadeplan til heldagsparkering, så vi i det mindste kan have vores p-pladser for os selv og led trafikken væk fra Vigerslev Alle i stedet for at tilføre den. På forhånd mange tusinde tak.
Læs høringssvar fra Helle Hansen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 13. august 2015
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Thomas Everdahl
Dato: 11. august 2015
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Thomas Everdahl
Indsendt af:
Birgit Meisel
Dato: 8. august 2015
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vigerslev Allé Gruppen
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Birgit Meisel
Indsendt af:
Simon Fjeldsøe
Dato: 1. august 2015
Svarnummer:
9
By:
Valby
Postnr.:
2500
Undertegnede gør indsigelse mod den øgede bebyggelsesprocent på grunden. Endvidere gør jeg indsigelse mod de fremtidige forringede parkeringsforhold på Peder Hjorts Vej samt de omkringliggende veje.
Læs høringssvar fra Simon Fjeldsøe
Indsendt af:
Maja Mikkelsen
Dato: 27. juli 2015
Svarnummer:
8
By:
valby
Postnr.:
2500
Ang. bebyggelse på FLS grunden. Jeg finder det foruroligende at bebyggelsesprocenten øges fra 120 % til 150 %, uden at der oprettes nok parkeringspladser. Det er problematisk hvis ikke der er nok, og det er problematisk, hvis de nye beboere skal betale for de nye parkeringspladser. Dette fordi det er meget muligt, at de i stedet vil benytte sig af de frie parkeringspladser, hvorved der er mindre plads til os der allerede bor her. Der er i forvejen for lidt parkeringspladser i området. Jeg bor Vigerslev Alle 78, og det er ikke unormalt at jeg må parkere ved Faktas parkeringsplads, der ligger 10-15 min. gang væk, da der ikke er plads tættere på. Jeg mener derfor at det er yderst nødvendigt at der overvejes en god løsning for parkering, for de mange nye beboere - eller at bebyggelsesprocenten genovervejes. Jeg mener ikke det er en løsning at de parkeringspladser der nu er gratis, skal være betalingsparkeringspladser. For så kunne jeg have valgt at bosætte mig tættere på byen, og indregnet parkeringsafgift i mit økonomiske budget.
Læs høringssvar fra Maja Mikkelsen
Indsendt af:
Charlotte Bjerregaard
Dato: 23. juli 2015
Svarnummer:
7
By:
Valby
Postnr.:
2500
Som genbo til det nye byggeri er jeg MEGET bekymret over udsigten til en intensiveret kamp om parkeringspladserne i området. I forbindelse med borgermødet om lokalplanen er det kommet frem, at der IKKE er beregnet tilstrækkeligt med parkeringspladser i forhold til antal boliger og erhvervslejemål. Og som beboer i kvarteret er det i forvejen ofte yderst vanskeligt at finde en parkeringsplads efter kl. 17.00. Jeg forudser en evig kamp om p-pladserne i kvarteret Peder Hjorts Vej m.fl., hvor pladserne lige nu er GRATIS mod betaling og for få pladser på FLS-grundens areal. Vi må simpelthen som naboer bede om, at et nybyggeri i området ikke belaster naboerne på urimelig vis!!!
Læs høringssvar fra Charlotte Bjerregaard
Indsendt af:
Jane Vallentin Brandenborg
Dato: 23. juli 2015
Svarnummer:
6
By:
Valby
Postnr.:
2500
Undertegnede gør indsigelse mod den øgede bebyggelsesprocent på grunden. Endvidere gør jeg indsigelse mod de fremtidige forringede parkeringsforhold på Bredahlsvej samt de omkringliggende veje.
Læs høringssvar fra Jane Vallentin Brandenborg
Indsendt af:
Inge Stitz
Dato: 22. juli 2015
Svarnummer:
5
By:
Valby
Postnr.:
2500
Først ang.højden på bebyggelsen mod vigerslev alle, så parkerings forholdene,da os som bor overfor ikke skal komme hjem meget efter kl.15.30 for at få en plads.og så bebyggelsprocenten øges fra 120 -150. Har i tænkt at informerer tilflytterene om skole ogvuggestuer/ børnehaver .forholdb
Læs høringssvar fra Inge Stitz
Indsendt af:
Mette Christensen
Dato: 13. juli 2015
Svarnummer:
4
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr. F.L Smidth II tillæg 2. Jeg deltog i borgermøde den 24.6.15, hvor jeg primært blev bekræftet i min bekymring for hvor tæt der bliver bygget og hvor lidt plads der vil være til rekreativt område. Derfor dette høringssvar. Det er fint, der er tænkt parkeringskældre i byggeriet. Men jeg frygter at det samtidig vil øge trafikken på Vigerslev Alle gevaldigt. På mødet blev vi orienteret om at der ikke var tænkt i støjdæmpende asfalt eller andre støjdæmpende foranstaltninger for os, der bor i området. Vi er i forvejen belastet af både lette og tunge køretøjer, og en så stor udbygning af området vil øge støjgenerne. Vigerslev Alle er en skolevej med mange børn, der cykler eller går, desuden bor der en del blinde i området, der gebærder sig i trafikken. Det er i forvejen en vej hvor der bliver kørt stærkt, overfor rødt og hvor der er sket tragiske ulykker, disse mange tilfælde kan jeg forestiller mig kan blive forøget ved en så tæt udbygning af lokalområdet, samtidig med at der sker en stor udbygning ved Carlsberg området og ved Grønttorvet. Jeg har et håb om at der endnu engang bliver overvejet bygningstæthed, rekreativt område samt div. støjdæmpende foranstaltninger til glæde for os der vil blive påvirket af yderligere støjgener. Venlig hilsen Mette Christensen
Læs høringssvar fra Mette Christensen
Indsendt af:
René Sundahl
Dato: 17. juni 2015
Svarnummer:
3
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg er som nuværende beboer i området meget bekymret for de tiltag der lægges op til i tillæg 2. - En tilladelse til en fordobling af byggetætheden på de resterende ubebyggede areal, vil have store følger for miljøet i området, i det bebyggelsen vil komme til at ligge så tæt, at der reelt ikke vil være plads til friarealer i de nye områder. Dette er specielt negativt, da området formodes primært at skulle tiltrække børnefamilier. At De Forenede Ejendomsselskaber har set sig nødsaget til at male tagene grønne på deres skitser, for at give indtryk af grønne områder, understreger blot problemet. Det er nu engang ikke optimalt at spille fodbold i 7. sals højde. - Den øgede bebyggelsestæthed, sammen med den foreslåede forøgelse af privatboligandelen af byggeriet, og de boligtyper og størrelser der er lagt op til, vil betyde en markant forøgelse af børn, i et område der allerede er under pres for at kunne tilbyde nok skolepladser på nuværende tidspunkt. Dette problem vil kun øges yderligere når byggeriet på Grønttorvet sættes i gang. - Ikke alene ligger oplægget op til en halvering af antallet af parkeringspladser, men lige så vigtigt, vil den ændrede fordeling mellem bolig og erhverv, betyde at belægningen af parkeringspladserne vil blive dårligere fordelt. Fordelen ved at blande boliger og erhverv, er jo at man kan deles om de samme parkeringspladser, da man bruger dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Den oprindelige lokalplan er mindre end 10 år gammel og at man allerede nu lægger op til at gennemføre så markante ændringer af denne, finder jeg er uærligt overfor de borgere der har købt bolig i området på baggrund af det miljø, der blev stillet i udsigt i den oprindelige lokalplan. Specielt når formålet med ændringen udelukkende lader til at være bygherrens ønske om at optimere fortjenesten på grunde man købte med fuld viden om den eksisterende lokalplan. Jeg mener ændringsforslagene er så omfattende, at de underminerer visionen med den oprindelige lokalplan. Hvis man på så kort tid kan lave så markante ændringer, giver det reelt ingen mening at have en lokalplan overhovedet, da den så blot ender som et middel til at sælge boliger til borgerne under falske forudsætninger. Mvh. René Sundahl Bodil Ipsens Vej 7 2500 Valby
Læs høringssvar fra René Sundahl
Indsendt af:
Susanne Madsen
Dato: 27. maj 2015
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
H.Lundbeck A/S
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedlagte
Læs høringssvar fra Susanne Madsen
Indsendt af:
Lars Rasmussen
Dato: 26. maj 2015
Svarnummer:
1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg skal hermed på det skarpeste protestere mod beslutningen om at hæve bebyggelsesgraden for området, idet der med den nuværende bebyggelsesgrad allerede ikke levnes tilstrækkelig plads til rekreative/grønne områder. Herudover vil jeg gerne protestere imod, at der ikke påses tilstrækkelige P-pladser til dels eksisterende byggeri og nybyggeriet. Der bør oprettes beboerlicenszoner med mindst en p-plads til hver beboer i området. Herudover bør der ikke bygges ungdomsboliger i bebyggelsen, da området i forvejen er stærkt støjplaget af gennemkørselstrafik m.v. Jeg vil foreslå at der overvejes placering heraf f.eks. i Carsbergområdet, der i forvejen er under udvikling.
Læs høringssvar fra Lars Rasmussen