Konkretisering af Skybrudsplan Østerbro

Høringsfrist:

26. august 2013
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 26. august 2013
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Hasse Fich
Dato: 25. august 2013
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Principperne i planen er vældig gode. Jeg håber de får politisk opbakning og ikke bliver udvandet af for mange kompromisser. Men jeg har kælderlejlighed på Østbanegade 41, på et sted som vistnok er gået i glemmebogen. Det er lige for foden af en bakke, hvor skybrudsvand kommer fossende ned fra Østerport Station. Derefter skal vandet så fordele sig ud på den flade del af Østbanegade. Jeg er bange for, hvad der sker ved foden af sådan en bakke. Jeg vil gætte på, at der sker en opstemning, så vi måske får 20-30 cm vand, i situationer hvor andre dele af gaden kun får de "tilladte" 10 cm. Det kan tage mange minutter, før vandet fordeler sig ud over den flade strækning af vejen. I mellemtiden kan vores kælder blive oversvømmet, som det skete i 2011. Det anbefalede værn på 10 cm højde vil måske vise sig at være helt utilstrækkeligt, på grund af vores specielle beliggenhed. Der er altså behov for en modellering af vores præcise situation ved foden af en stor bakke. Hvor meget opstemning kan der risikeres? Hvor længe? Kommer der også bølger og turbulens? Vil en 10 cm. barriere give lige så god beskyttelse hos os, som andre steder i byen? Eller betyder vores placering, at der skal mere vidtgående foranstaltninger til? Jeg vil gætte på, at sådan en modellering vil vise et behov for supplerende foranstaltninger netop i vores del af Østbanegade. En mulighed kunne fx. være at der blev tilføjet et vandfang ved foden af vores bakke, således at vi slap for en opstemning af vand. I stedet kunne vores vand føres i et siderør eller en kanal over til Strandboulevarden, hvor det kunne opfanges i det store planlagte rørsystem. Men det kræver altså ekstra anlægsarbejder, ud over hvad der i øjeblikket indgår i skybrudsplanen. Min opfordring vil derfor være, at der igangsættes et detaljeret modelleringsarbejde, som omfatter særligt følsomme punkter, såsom fx vores beliggenhed. Kun på den måde kan det sikres, at 10 cm kriteriet virkelig bliver implementeret alle steder, og ikke blot som en slags gennemsnit. En detaljeret modellering er nødvendigt for at få fuld klarhed over, hvor planen evt. har nogle svage punkter. Jeg vedlægger et notat som vi udarbejdede i 2012, med opsamling af vores lokale erfaringer. Jeg har markeret de mest relevante passager med gul fremhævning. Venlig hilsen Hasse Fich
Læs høringssvar fra Hasse Fich
Indsendt af:
Sue-Ling Choong Knudsen
Dato: 23. august 2013
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bygningsstyrelsen
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bygningsstyrelsens høringssvar findes i vedhæftede brev.
Læs høringssvar fra Sue-Ling Choong Knudsen
Indsendt af:
Rosenvængets Grundejerkomité
Dato: 7. august 2013
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Rosenvængets Grundejerkomité
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Rosenvængets Grundejerkomité, som er grundejerforeningen for Danmarks ældste villakvarter med omkringliggende større ejendomme på Østerbro, ser med stor glæde på, at Københavns Kommune påtænker at gøre en indsats for i fremtiden at undgå store skader på kvarterets ejendomme forårsaget af skybrud. Vi synes, den fremlagte plan er visionær og spændende og bakker op om den. Mvh Lone Rahbek Christensen, formand.
Læs høringssvar fra Rosenvængets Grundejerkomité
Indsendt af:
Peter Helby
Dato: 19. juni 2013
Svarnummer:
2
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Tak for det gode borgermøde i går, tirsdag d. 18. Jeres fremlæggelse var informativ og forståelig, og der kom også en god debat. De overordnede planer for skybrudsbeskyttelsen virker både gennemtænkte og kreative. I beslutningsprocessen er det nu vigtigt, at der fastholdes et klart fokus på skybrudsproblemet. En effektiv og langsigtet sikring af byen mod oversvømmelse må prioriteres i forhold til andre hensyn, når konflikter dukker op. Jeres forslag viser ganske overbevisende at skybrudssikringen kan gå hånd i hånd med udvikling af en mere grøn by. Faktisk kan projektet medføre meget betydelige fremskridt i den retning. Men når projektet når frem til detailplanlægning, vil der sikkert dukke konflikter op, fx. i forhold til bevarelse af eksisterende grønne løsninger, eksisterende træer, osv. Så bliver det vigtigt at holde hovedet koldt, og holde fast på hovedlinjen, nemlig at der skal gennemføres en effektiv og langsigtet skybrudssikring. Mere lokale eller kortsigtede hensyn må vige for dette. Det nye grønne København må gerne være lidt anderledes, hvad angår de grønne løsninger, end den nuværende tilstand. Det er ikke alt, som behøver bevares. Det samme gælder i forhold til trafik og parkering. Skybrudssikringen må sættes i centrum, og problemer i relation til trafik og parkering må så løses derudfra. Fremtidens københavnere bruger forhåbentligt cykel eller offentlig transport til de fleste behov i dagligdagen. Men samtidig vil de uden tvivl have mange flere biler end idag, som måske ikke kører så meget, men i hvert fald skal have parkeringsplads. Gadeparkering må derfor i alle tilfælde afløses af parkeringshuse og parkeringskældre, ligesom i andre velfungerende storbyer. Derfor vil det være synd, hvis et kortsigtet hensyn til gadeparkeringen forhindrer at vi får de grønne løsninger i gaderne, som dels er gode løsninger på skybrudsproblemet, dels vil give byen et miljømæssigt løft. Altså: Medtag den parkering, som på god måde kan finde plads inden for rammerne af de grønne skybrudsløsninger. Men gå ikke på kompromis med disse løsninger, blot for at skaffe flere parkeringspladser. Vi vil fortryde det om 20 år, når vi har vænnet os til parkeringshuse og -kældre. Til den tid kan vi næppe længere kan se nogen fornuft i overdreven gadeparkering. De grønne skybrudsløsninger skal holde 100 år. Lad dem ikke blive begrænset af et parkeringsproblem, som vil have fundet andre løsninger længe inden disse 100 år er gået. Venlig hilsen Peter Helby
Læs høringssvar fra Peter Helby
Indsendt af:
Thomas Anfinn Joensen
Dato: 17. juni 2013
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
ATP Ejendomme A/S
By:
Kbh
Postnr.:
1016
Finansieringen er i stor udtrækningen baseret på en forøgelse af kloak og afledningsbidraget. Det vil tjene som rigtig god folkeoplysning i skybrudsdelplanerne at indarbejde et skema og en graf som viser den forventede udvikling i vandforbruget og vandpriserne og priserne ffor afledning af spildevand og forventningen til udviklingen i den afledte spildevandsmængde, dels som følge af sparet vandforbrug og dels som følge af frakoblet regnvand.
Læs høringssvar fra Thomas Anfinn Joensen