Tidlig indsats- og inklusionspakke

Tidlig indsats- og inklusionspakke

Høringsfrist:

4. november 2011
Indsendt af:
Forældre- & institutionsbestyrelsen på Samuelsgaarden
Dato: 4. november 2011
Svarnummer:
53
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Samuelsgaarden
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Forældre- & institutionsbestyrelsen på Samuelsgaarden
Indsendt af:
Katrinedals Skoles Fritidshjem
Dato: 4. november 2011
Svarnummer:
52
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2727
Bestyrelsen for Katrinedal Fritidshjem og Klub bifalder de overordnede målsætninger der er i pakken, der sigter mod at opfange og inkludere børn med særlige behov. Dog vil vi indledningsvis gerne pointere, at arbejdet efter vores erfaringer er ressourcekrævende, hvilket betyder, at hvis man vil arbejde med inklusion, så er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige og varige ressourcer til arbejdet, så inklusion bliver en win-win situation for alle børn, forældre og ansatte. I en verden hvor de sociale kompetencer er vigtigere end nogensinde, er det nødvendigt at alle professionelle der arbejder med børn, også evner at favne de børn, der har svært ved at passe ind i et stadigt snævrere normalbegreb. Fritidshjemmet og klubben ved Katrinedal skole har i mange år på eget initiativ arbejdet med inklusion som en central del af vores tilbud. Derfor er det godt at se at fritidshjem- og klubtilbud nu er tænkt med. Især er vi glade for at støtteressourcer også fremover kan gives til børn i fritidstilbud fra de er 10 år. Det er imidlertid foruroligende så lidt fritidstilbud fylder i den samlede tekst. Det kan give indtryk af, at der hersker en misforståelse om, at den eksisterende støtteordning med enkelte justeringer er tilstrækkelig. En økonomisk omlægning der sikrer flere penge til støttepædagoger er nok en del af løsningen, men mangler visionerne fra den overordnede målsætning. Vores virkelighed er at der bliver brugt omkring 60 timer om ugen på inklusionsarbejdet, mens vi har fået tildelt 32 timer fra kommunen. Fritidstilbud er kun nævnt på sidelinien når det drejer sig om kompetenceudvikling, der er pakkens store flagskib. Det er bekymrende. Bestyrelsen anbefaler: • At kompetenceudvikling prioriteres, så alt personale bliver bedre rustet til arbejdet med inklusion. • At de foreslåede ressourcecentre på skolerne også skal servicere de tilknyttede fritidstilbud. • At der sikres mulighed for ekstra ressourcer i den første tid på et fritidstilbud for et barn med særlige behov. Dette kan øge efterspørgslen efter inklusionskoordinatorer og andre konsulenter på samme tid i hele kommunen. Derfor er det bekymrende at der skæres i denne konsulentfunktion. • At der sikres mulighed for ekstra ressourcer hvis et barn pludselig mistrives i et fritidstilbud • At institutionerne kompenseres på vikarbudgettet for den tid som personale er på efter- og videreuddannelse. • Koordinering af de ressourcer, der tildeles et barn i undervisningen og i pasningstilbuddet. Det virker meget uhensigtsmæssigt og kortsigtet, at støttekroner i fritidstilbud kun tildeles et halvt år ad gangen, når barnet som udgangspunkt bruger tilbuddet et skoleår ad gangen. • At der sker en vidensoverdragelse fra børnehavedagtilbud til skole og fritidstilbud. Pædagogerne i barnets tidligere dagtilbud har opbygget erfaringer, der kan hjælpe barnet til en lettere start i skole og fritidstilbud. Vidensoverdragelsesskemaet med udvidelse fra de erfaringer som screeningsprojekt Valby høstede er glimrende, og forudsætter at lærere og pædagogisk personale kan læse det og bruge det. En mundtlig vidensoverdragelse bør desuden være obligatorisk ved børn med særlige behov. Bemærkninger til enkelte kapitler Kapitel 3: Fritidshjem- og klubtilbud Først og fremmest, så mener vi, at det er positivt, at det nu bliver anerkendt og prioriteret, at børn også kan have behov for støtte, når de starter i klubtilbud. I 3.1 foreslås det, at op til 80 % af støttepædagogressourcerne fremover anvendes til fastansatte støttepædagoger, for at sikre et højt fagligt niveau i alle støtteforløb. Generelt mener vi, at det er positivt, at det sikres, at den ekspertise, der er på området forankres bla. gennem prioritering af fastansatte støttepædagoger. Dog mener vi, at der også fortsat skal være fokus på at sikre, at institutioner med et mindre behov for støtte, fortsat har lige adgang til ressourcer, selvom de ikke har mulighed for at have fastansat personale til opgaven. Vi kan blive meget bekymrede for at det vil minimere antallet at institutioner der kan få hjælp i form af støtte. Støttekorpset er ikke specielt fleksibelt og hver enkelt støttepædagog skal have halv tid 18,5 time. Vi har prøvet at have en støtte fra korpset, og var superheldige med Birgitte, netop fordi hun var meget fleksibel. Men det er ikke den historie vi hører altid. Jeg må også sige at i dagligdagen kan vi ikke bruge konsulterende støttepædagoger til noget, da vi har brug for nogen der er til stede sammen med børnene. I øjeblikket bruger vi omkring 60 timer om ugen til støtte og vi har 32. Alternativt må normeringerne i institutionerne sættes op, for ellers har vi ingen mulighed for at løse opgaven i dagligdagen. Vi synes derfor, at det er meget positivt, at man danner sig overblik over det konkrete behov for fritids- og klubtilbud. Kapitel 4: Kompetenceudvikling I afsnit 4.1 anbefales det, at der udarbejdes en samlet beskrivelse af de krav til kompetencer, der skal være til stede i skolens ressourcecenter, i klyngenetværket og i netværket af selvejende institutioner. Dette er en uklar formulering, der bør præciseres, så det indholdsmæssigt lever op til formuleringen om ”Det er vigtigt at kompetenceudviklingen retter sig mod henholdsvis hele lærergrupper og hele pædagogiske personalegrupper fra de samme skoler og dagtilbud. Det giver en langt større sandsynlighed for, at der sker en ændring i måden lærerne eller det pædagogiske personale arbejder med børnene, når alle har fået den samme viden og efterfølgende er med til at omsætte denne viden i handling på skolen eller i dagtilbuddet.”.Kompetencecentrene er specialiserede skoler eller institutioner, der kan rådgive andre skoler og dagtilbud, og som er beskrevet i afsnit 4.3, forudsætter vi at det også dækker fritidstilbuddene. Dette bør præciseres eksplicit. Kapitel 5: Fokusering af den pædagogiske psykologiske indsats Det anbefales, at alle almenskoler fremover får en fast PPR-ressource. Vi mener, at det er vigtigt, at samme ressource også dækker de fritidshjem- og –klubber, der er tilknyttet den enkelte skole for at sikre koordinering og kontinuitet. Kapitel 5 omhandler PPR og visitation. Vi ved, at kapitlet om visitationsmodel ikke er med i høringen, men vi vil kraftigt anbefale, at der fremadrettet vil være en højere grad af koordinering i den visitation der foregår i skoleregi og fritidshjems- og –klub regi, så vurderingen af behov afstemmes. Kapitel 7: Budgetmodeller og prisstrukturer Den foreslåede model til fordeling af enkeltintegrationsmidler til almenskolerne, vil vi anbefale udvides til at gælde for fritidshjem og –klubber. 7.2 fleksible tilbud – godt I sammenhæng med visitation til et skoletilbud, skal der tages stilling til hvilket fritidstilbud barnet kan profitere af. Det kan være at man efter en periode vil være nødt til at anerkende at enkelte børn ikke kan fungere optimalt i et almindeligt fritidstilbud, og derfor må flyttes til et specialtilbud i forbindelse med deres skole. Bestyrelsen 4. november 2011
Læs høringssvar fra Katrinedals Skoles Fritidshjem
Indsendt af:
Janne Schirmer (på vegne af forældrebestyrelse i Ø10)
Dato: 3. november 2011
Svarnummer:
51
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ø10
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Janne Schirmer (på vegne af forældrebestyrelse i Ø10)
Indsendt af:
forældrebestyrelsen VAL1 "Boulevarden"
Dato: 3. november 2011
Svarnummer:
50
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge VAL1
By:
Valby
Postnr.:
2500
se vedhæftede
Læs høringssvar fra forældrebestyrelsen VAL1 "Boulevarden"
Indsendt af:
niels hansen
Dato: 3. november 2011
Svarnummer:
49
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø2
By:
København
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra niels hansen
Indsendt af:
Anna Fisker
Dato: 2. november 2011
Svarnummer:
48
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Martha Hjemmet
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Anna Fisker
Indsendt af:
Anette Arildsen/Klynge Vi
Dato: 2. november 2011
Svarnummer:
47
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Absalonshave
By:
København V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Anette Arildsen/Klynge Vi
Indsendt af:
Sine Misser Wiggers Pedersen
Dato: 1. november 2011
Svarnummer:
46
Virksomhed / Organisation :
Klyngen Bella/Brønshøj
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Til rette vedkommende. Da vi i forældrebestyrelsen,Klyngen Bella/Brønshøj, har fået sent besked om høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke, har vi ikke haft tid og mulighed for at gennemgå og tage stilling til inklusionspakken. Mvh Sine Pedersen Formand for forældrebestyrelsen Bella/Brønshøj 2700 Brønshøj
Læs høringssvar fra Sine Misser Wiggers Pedersen
Indsendt af:
Lone Beyer (på vegne af Skolebestyrelsen)
Dato: 11. oktober 2011
Svarnummer:
45
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Frejaskolen
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Lone Beyer (på vegne af Skolebestyrelsen)
Indsendt af:
Skolebestyrelsen ved Strandparkskolen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
44
Virksomhed / Organisation :
Strandparkskolen
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hørringssvar vedr.: Tidlig indsats og inklusion Bestyrelsen anbefaler forslaget til tidlig indsats og inklusion, og bestyrelsen roser tiltaget for en udvidelse af klubtilbudet for de 18 - 25 årige med udviklingshæmning. Vi kan dog se, at ressourcerne der skal finansiere dette forbedrede tilbud, gives til én type elever og tages fra en anden bl. a. Strandparkskolens, som får færre ressourcer ved at erstatte lærere med andet pædagogisk personale. Ansættelse af andet pædagogisk personale på specialskolerne forudsætter at en stor del af undervisningstiden på vores skole vil bestå af omsorgsarbejde og socialtræning, som i forvejen foregår på fritidshjemmet. Det er en del af arbejdet på en specialskole, men alt arbejde foregår i undervisningsarrangerede forløb. Undervisningen foregår sjældent som klasseundervisning, da lærerressourcerne er delt ud på små grupper, hvor undervisningen er meget differentieret. I alle situationer i skoledagen foregår der undervisning, hvilket vil sige, at man ikke kan dele omsorgsarbejde og undervisning hver for sig. Det er et paradoks, at vores elever skal i skole i et minimumstimetal, hvor man forventer undervisning, når man samtidig vil udskifte lærere med andet pædagogisk personale, der ikke har erfaring eller uddannelse i at undervise. Dette vil give eleverne et dårligere udbytte af ”undervisningen”, da deres læringspotentiale ikke kan blive afdækket af andet pædagogisk personale. Vi kan derfor ikke leve op til kommunens formål om, at eleverne bliver værdige deltagere i de fællesskaber, de er en del af, og skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, der sikrer alle elever faglig og social udvikling, og skabe fleksible tilbud, der imødekommer elevernes forskellige behov. Vi mener ikke, at vore elever får samme muligheder som elever i andre folkeskoler, hvis lærerne her udskiftes med andet pædagogisk personale, da vi mener, at læring og uddannelse bør være skolens kernekompetence i forhold til vore elever. I folkeskolelovens § 28 står der, at alle elever har krav på at blive undervist af uddannede folkeskolelærere. Folkeskoleloven bør i vores øjne gælde alle elever - også elever indenfor den vidtgående specialundervisning. Ellers vil der i vores øjne være en forskelsbehandling mellem vores elever og elever i et normalt skoletilbud. Specialskolernes elever vil ikke modtage den undervisning de har krav på. De ansvarlige politikere og embedsmænd må melde ud til elevernes forældre og forklare, at deres børn ikke har de samme rettigheder som alle andre elever i Danmark og forklare hvorfor. Vi er meget enige i, at den tidlige indsats kan give positive muligheder for børn med vanskeligheder en bedre start i livet. Det giver bedre muligheder for det forebyggende arbejde i institutionerne, men ressourcen må ikke tages fra specialskolernes svageste elever under dække af det positive begreb:Tidlig indsats og inklusion. De dårligst stillede elever i Københavns Kommune har ikke mulighed for at bliver inkluderet andre steder. Det er uværdigt, at Københavns Kommune med forslaget lægger op til, at de dårligst stillede børn får andre og dårligere undervisningsmuligheder end børn i et normalt skoletilbud. Vi håber derfor, at beslutningstagerne i København er villige til at lave en forbedring af specialreformen, således at vores elever får den undervisning og den fremtid, de har krav på.
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen ved Strandparkskolen
Indsendt af:
Klaus Mygind
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
43
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Blågård Skole
By:
København
Postnr.:
2200
Se vedhæftede fil
Læs høringssvar fra Klaus Mygind
Indsendt af:
Liselotte Christiansen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
42
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Prinsesse Thyras Børnehus
By:
N
Postnr.:
2200
se vedhæftede
Læs høringssvar fra Liselotte Christiansen
Indsendt af:
juliana rodrigues-andersen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KFO
By:
københavn
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra juliana rodrigues-andersen
Indsendt af:
Tommy Hagel Jensen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
Korsager Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Skolebestyrelsen ved Korsager Skole finder det godt, at kommunen investerer i dette område. Vi vil dog anbefale, at man sikrer, at de nødvendige midler til indsatsen reelt er til rådighed. I "Analyse af Specialområdet" (http://www.kk.dk/eDoc/B%C3%B8rne-%20og%20Ungdomsudvalget/22-09-2010%2016.15.00/Referat/28-09-2010%2010.03.26/5739815.PDF) fremgår det, at Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltnings udgifter til specialområdet fra 2007 til 2010 er vokset med ca. 189 mill. kr. i faste priser, og de samlede udgifter til specialområdet nu er på i alt 1,3 mia. kr. I "Analyse af Specialområdet" kan man læse, at man de næste fire år, vil omprioritere op til 50 mill. kr. til mere inkluderende indsatser på almenområdet. Nu fremgår det ikke præcist af høringen, hvor stor en del af børnene fra specialområdet, det er, som almenskolerne fremover skal inkludere. Men under økonomi kan man se, at der er sat 14,4 mill. kr af til opgaven. Det er et noget mindre beløb end angivet som nødvendigt i "Analyse af Specialområdet" og et langt mindre beløb, end specialområdet i dag råder over. Det kan selvfølgeligt være, at høringen kun drejer sig om en ganske lille del af de børn, som aktuelt hører til specialområdet. Men for at undgå, at almenskolerne ikke kommer til at sidde med for få penge til den fremtidige inklusionsopgave, vil vi forslå følgende: Samtlige penge, der spares i specialområdet ved at inkludere flere børn i almenskolen, vil blive overført til almenskolerne. Derudover vil vi gerne bemærke, at det er positivt, at der er fokus på de fysiske rammer. Det er afgørende vigtigt, at der kommer direkte praktisk orienteret vejledning og støtte til lærerne, der skal hjælpes til at anvende de bedste pædagogiske værktøjer og tiltag, for at kunne løfte de nye pædagogiske udfordringer, dette kan medføre.
Læs høringssvar fra Tommy Hagel Jensen
Indsendt af:
Tine Heerup
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Landsforeningen Autisme Kreds København/Frederiksberg
By:
Herlev
Postnr.:
2730
Læs høringssvar fra Tine Heerup
Indsendt af:
Stig Poulsen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skole Forældre København - Ny version
By:
København
Postnr.:
1710
Ny version af tidligere fremsendte
Læs høringssvar fra Stig Poulsen
Indsendt af:
Helle Eilsø
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
37
Virksomhed / Organisation :
Holbergskolen
By:
København NV
Postnr.:
2400
Tidlig indsats og inklusionspakken Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Holbergskolen Skolebestyrelsen ved Holbergskolen støtter fuldt ud op om de tanker, der ligger bag Tidlig indsats og Inklusionspakken. Nemlig at enhver elev har ret til en plads i fællesskabet. Vi vil dog gerne udtrykke vores bekymring i forhold til 3 punkter: Løntilskudsmedarbejdere Vi hilser løntilskudsmedarbejdere velkomne i folkeskolen. Dels giver det den enkelte løntilskudsmedarbejder mulighed for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, og dels giver det en ekstra hånd i en travl skolehverdag. MEN at tage vare på elever med psykiske og fysiske handicap kræver særlige faglige kompetencer, som en løntilskudsmedarbejder ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af. Løntilskudsmedarbejderen er aktiv jobsøgende og vil (forhåbentlig hurtigt)finde sig et job. Dette kan medføre en hurtig og voldsom udskiftning, som kan rykke ved den stabilitet og det relationsarbejde, der er nødvendigt i forhold til en positiv inklusion af sårbare børn og unge. En så storstillet indsats, som Tidlig indsats og Inklusionspakken er, bør ikke baseres på, at der pt. er et stort antal arbejdsløse lærere. Kompetenceudvikling Vi er positive over for tanken om praksisnær kompetenceudvikling. Vi imødeser, at der bliver afsat de nødvendige midler til at alle lærere og ledere føler sig rustet til at håndtere de nye udfordringer, således at alle elever kan få de faglige og de pædagogiske udfordringer, den enkelte har behov for. Forældreinddragelse Det er vigtigt at alle forældre inddrages i tankerne bag inklusion. Forældregruppen på den enkelte skole og i den enkelte klasse har brug for redskaber til at deltage i og bakke op omkring inklusionsindsatsen. En åbenhed om de særlige udfordringer, som fx inklusion af særlig udadreagerende børn medfører, er vigtigt for at skabe den nødvendige forståelse og opbakning til indsatsen blandt forældrene. Herudover er der behov for ekstra tid til samarbejde med de forældre, der nu skal til at have deres barn med særlige behov inkluderet i folkeskolen. Forældrenes forskellige bekymringer skal anerkendes og medtænkes. Det er vores opfattelse, at inklusion grundlæggende er positivt, og at børnene kan have stor glæde af at lære og forstå, at vi ikke alle er ens og at vi kan have forskellige behov. Men der påhviler Borgerrepræsentationen en stor forpligtigelse i at sikre, at inklusion ikke medfører en forringelse af den enkelte skoles muligheder for at give faglige og pædagogiske udfordringer til alle elever. Der vil være tilfælde, hvor inklusion af et barn ikke er muligt enten af hensyn til barnet selv eller af hensyn de øvrige børn i en klasse. I sådanne tilfælde er det overordentligt vigtigt, at kommunen er i stand til at reagere hurtigt og sikre en anden løsning. Såfremt dette ikke sker, kan vi frygte, at resursestærke forældre vil vælge privatskole frem for folkeskole.
Læs høringssvar fra Helle Eilsø
Indsendt af:
Peter Aksten
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
36
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Park Skole
By:
Nørrebro
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Peter Aksten
Indsendt af:
Jørgen Hansen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
By:
København K
Postnr.:
1360
Læs høringssvar fra Jørgen Hansen
Indsendt af:
Dorte Søborg Andersen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolen i Charlottegården
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke. Fra skolebestyrelsen på Skolen i Charlottegården. Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Dorte Søborg Andersen
Indsendt af:
Karen Hansen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Inklusionskoordinatorer i København
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Karen Hansen
Indsendt af:
Signe Tved
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Fensmarkskolen
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. de dele af specialreformen der berører Fensmarkskolen. Fensmarkskolen er et 5 år gammelt helhedstilbud for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, heraf ca. 80 % med diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser. Skolen udbygges august 2012. Fensmarkskolen har åbent alle dage fra 7.00-17.00, og der er lærere og pædagoger til stede i hele åbningstiden. I en klasse med 12 elever er der tilknyttet 6 lærere og 6 pædagoger, hvilket er nødvendigt, for at kunne have den strukturerede hverdag med vekselvirkning mellem undervisning og fritid, som er helt nødvendig for vor målgruppe. Vi, som lærere på Fensmarkskolen, ser god mening i at arbejde tæt sammen med pædagoger, da vi netop kan bidrage med hver vores kompetencer og på den måde skabe den mest optimale ramme for netop vores elever. Men hvis der veksles 10 % lærerstillingerne i 2013/14 og 20 % i 2014/15 til pædagoger/ social- og sundhedsassistenter, er det en direkte trussel mod Fensmarkskolens ligeværdighedsbaserede udviklingsprincip i forhold til kerneydelsen, idet en ligelig fordeling, stillingerne imellem, er afgørende for helhedstankegangen. Konsekvensen af dette forslag bliver, at vi, som lærere, ikke har mulighed for at give eleverne den undervisning, de har krav på. I folkeskolelovens § 28 står der, at alle elever har krav på at blive undervist af uddannede folkeskolelærere. Folkeskoleloven bør i vores øjne gælde alle elever - også elever indenfor den vidtgående specialundervisning. Realiseres specialreformen version 2,0, vil vores elever og deres forældre møde et stærkt forringet undervisningstilbud, hvor lærere bliver skiftet ud med ikke-læreruddannet personale i undervisningen. Når eleverne hos os, og på de andre specialskoler, ikke modtager den undervisning de har krav på, må de ansvarlige melde ud til elevernes forældre og forklare, at deres børn ikke har de samme rettigheder som alle andre og forklare hvorfor. I vores øjne er der tale om en forringelse og en besparelse som med Specialreform 2,0 får en pædagogisk indpakning. Vi frygter, at vi vil miste vores nuværende udviklingsperspektiv til et mere omsorgsorienteret perspektiv. Vi mener, at mange af vores elever kan nå langt med en målrettet og differentieret undervisning, der netop tager udgangspunkt i deres særlige behov. Dette kræver en undervisning, der didaktisk og indholdsmæssigt har en høj kvalitet. Kan det være rigtigt, at eleverne på Fensmarkskolen skal have færre af disse lærerfaglige kompetencer? Vi håber at beslutningstagerne i København er villige til at lave en forbedring af specialreformen, således at vores elever får den undervisning og den fremtid, de har krav på. På vegne af lærerne på Fensmarkskolen Heidi Hansen (Tillidsrepræsentant-suppleant) og Signe Tved (Tillidsrepræsentant)
Læs høringssvar fra Signe Tved
Indsendt af:
Formand Roal Ulrichsen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Dansk Psykolog Forening
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Dansk Psykolog Forening og vores medlemmer ansat i Københavns Kommune afgiver hermed hør-ringsvar vedr. Specialreform 2.0 ”Tidlig indsats og inklusion”. Vi har bygget vores høringssvar med brevet her som det generelle hørringssvar suppleret med vores medlemmers bemærkning i bilaget ”Bidrag til høringsvar” Vi henvender os, idet der i Specialreformen 2.0 ”Tidlig indsats og inklusion” foreslås, at PPR leder-stillingen nedlægges som følge af, at der ikke ønskes søjleopdelt faglighed. I stedet foreslås det, at der for nogle af faggruppernes vedkommende, som er forankret i PPR, skal være en koordinator funktion. Derudover foreslås det, at der skal være tværfaglig ledelse af alle støttefunktionerne i BUF-området. Støttefunktionerne udgøres af sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter, skolekonsulenter, inklusionskoordinatorer, støttepædagoger, talehørelærer og psykologer. Som repræsentant for den ene kommende støttefunktion – psykologerne – vil vi allerførst påpege, at vi finder mange spændende tanker og indsatsområder i ”Tidlig indsats og Inklusion”.t Bland andet at der lægges vægt på, at dagtilbud og skoler skal inkludere de børn, der kan profitere af at være inkluderet, at den tidlige forebyggende indsats skal opprioriteres, at de fagprofessionelle i dagtilbud, skoler og PPR skal sikres den nødvendige efteruddannelse, at PPR på psykologsiden bliver opnormeret på småbørnsområdet, og at der lægges vægt på en tværfaglig indsats i BUF’ regi. I ”Tidlig indsats og Inklusion” står der endvidere, at der fremadrettet skal være fokus på et ensartet serviceniveau i hele byen, at der skal være nærhed til børnene og de fagprofessionelle i den daglige praksis, at der skal være en tidlig indsats og opsporing af børn med risikoprofiler, og at der skal være effektive administrative procedurer og overholdelse af sagsbehandlingsfrister. I ”Tidlig indsats og inklusion” lægges der vægt på følgende: • at dagtilbud og skoler skal inkludere de børn, der kan profitere af at være inkluderet • at den tidlige forebyggende indsats skal opprioriteres • at de fagprofessionelle i dagtilbud, skoler og PPR skal sikres den nødvendige efteruddannelse • at PPR på psykologsiden bliver opnormeret på småbørnsområdet og • at der lægges vægt på en tværfaglig indsats i BUF’ regi • at der er et ensartet serviceniveau i hele byen, • at der skal være nærhed til børnene og de fagprofessionelle i den daglige praksis, • at der skal være en tidlig indsats og opsporing af børn med risikoprofiler, og • at der skal være effektive administrative procedurer og overholdelse af sagsbehandlingsfrister For at kunne efterleve Specialreformens fokusområder, mener vi, at dette forudsætter en psykolog-faglig ledelse af PPR. Såfremt det besluttes, at der ikke skal være en psykologfaglig ledelse, forud-ser vi, at dette ville kunne få nedenstående konsekvenser for borgerne. Det vil være vanskeligt: • at opnå målet over hele kommunen om at yde en ensartet psykologbistand • at sikre den enkelte borgers retssikkerhed i forbindelse med behandling af klagesager • at få den tværfaglige indsats til at være fokuseret, målrettet og sammenhængende • at sikre borgeren en neutral og uvildig psykologfaglig rådgivning og vurdering med udgangs-punkt i barnets behov Sluttelig vil vi pege på det forhold, at der er ansat ikke-autoriserede psykologer i PPR København og dette særskilt kræver ledelse, da det er den psykologfaglige leder der har det juridiske ansvar for denne gruppes arbejde og kontakt med borgerne. Bilag: Bidrag til høringssvar
Læs høringssvar fra Formand Roal Ulrichsen
Indsendt af:
Stig Poulsen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skole Forældre København
By:
København
Postnr.:
1710
Læs høringssvar fra Stig Poulsen
Indsendt af:
Ib Pedersen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
29
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Højdevangens skole
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Ib Pedersen
Indsendt af:
Dorthe Thorbech
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Dorthe Thorbech
Indsendt af:
Margrethe Frausing
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
Valby Skole
By:
Valby
Postnr.:
2500
Skolebestyrelsen ved Valby Skole vil hermed gerne tilkendegive sin opbakning til grundtankerne bag materialet "Tidlig indsats og inklusion". Der er beskrevet mange gode tiltag i materialet, og vi kan kun støtte op om, at de tilstedeværende ressourcer anvendes bedst muligt i forhold til vores børns skolegang. Vi har da også et par bemærkninger i forhold til nogle af de elementer, materialet indeholder: Når det pointeres, at inklusion derejer sig om alle børn, er det påfaldende så meget materialet omhandler børn, der har særlige behov og børn fra specialområdet. Man kunne let få den tanke, at inklusion handler om specialområdet, og så kunne man lige så godt have beholdt overskriften "Specialreformen". På Valby Skole har vi allerede et forholdsvis veletableret ressourcecenter , hvor alle vores ressourcepersoner har tilknytning. For langt de fleste personers vedkommende er det lærere, der gennem årene har fået uddannelse til at varetage særlige funktioner på skolen. Derfor er de en ressorce! I materialet fremgår det, at denne ressourcekreds skal udvides med endnu flere personer. Det kan give god mening; men vi vil gerne holde fast i, at det må være op til den enkelte skole at prioritere, hvilke ressourcepersoner, de ønsker. Vi ønsker at fastholde den grundliggende tanke, at ressourcepersonerne også har den faglige lærerbaggrund, så vejledningen af kollegerne tager afsæt i en grundlæggende forståelse for undervisning. En lærers faglighed omfatter også evnen til at give omsorg og udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer. Endelig undrer det os, at løntilskudsmedarbejdere optræder som en ekstra ressource i denne sammenhæng. Skolen er på nuværende tidspunkt forpligtet til at have 9 løntilskudsmedarbejdere. Det er vores erfaring, at der er en del administrativt og personalemæssigt arbejde forbundet med at have løntilskudsmedarbejdere, så umiddelbart ser vi ikke en naturgiven ekstraressource i disse personer, da de har vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Vi modtager dem gerne; men det er en bekymring, hvis man forestiller sig, at disse personer "bare" falder ind i medarbejderstaben. Der skal bruges ressourcer til disse medarbejdere, og de ressourcer kunne tænkes at medføre et "ressourcetab" for vores børn.
Læs høringssvar fra Margrethe Frausing
Indsendt af:
Signe Christensen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Sølvgade Skole
By:
København K
Postnr.:
1307
Læs høringssvar fra Signe Christensen
Indsendt af:
Henriette Brockdorff
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BUPL Hovedstaden
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Henriette Brockdorff
Indsendt af:
skolebestyrelsen ved Engskolen
Dato: 30. september 2011
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Engskolen
By:
Vesterbro
Postnr.:
1671
Læs høringssvar fra skolebestyrelsen ved Engskolen

Sider