Med risiko for at blive en brik i en skin-proces, vil jeg alligevel give min mening og mange forbehold til kende:
Fra nærmeste hold har jeg gennem 16 år som relateret fagperson fulgt og mærket diverse tiltag og ikke mindst besparelser på Børn- og Unge -området.
Ikke mindst decentralisering har været på dagsordenen, nu for blot at centraliseringen vender forstærket tilbage , idag som klynge-struktur på dagsinstitutionsområdet m.v.. og som i den aktuelle debat skolesammenlægninger .
Altsammen for at "effektivisere" og især spare på området...
Trods den lange , men nu omsonste proces, viste det sig relevant at gøre både daginstitutioner og skoler til relativt autonome enheder/virksomheder, som især opfyldte regeringens tidligere målsætninger om "frit valg" og "konkurrence-dygtighed", og som fulgte diverse "kvartérs-løft" delvist til dørs. Et ellers udmærket afsæt.
Og kun delvist, for skatteyderne i kommunen får nu større og større incitament for enten at fraflytte kommunen, eller blive mere og mere udsondret i "A"- og "B"- hold, - det bliver et spørgsmål om pest og kolera:
-Vil vi borgere virkelig en reel fordeling af sociale grupper til gensidighed berigelse og styrkelse (eller som det hedder i kommunens egne termer :"mangfoldighed"), eller
-Er vi os selv nærmest og hylder de abstrakte principper på afstand, bare der er plads på privat-skolerne og de oftere forekommende private pasningstilbud til "vores egne"???
-Skoledistrikterne er fra begge sider blevet bukket og omgået gennem årene, så det passede både forvaltning og borger, ofte ud fra uklare /usaglige forudsætninger.
Dette giver afsæt for en velbegrundet bekymring for, om den fremtidige folkeskole kan opfylde sin oprindelige målsætning, eller om vi ender med amerikanske eller engelske tilstande også på dette område:
-Altså om vi ender med en privat, brugerbetalt institution eller skole med dertilhørende fritidstilbud, som på sin side savner at afspejle et aktuelt og omgivende miljø.
-Eller en "discount-løsning" med mastodont- enheder, lignende Anne Vang o.a.´s forslag (svært at blive klog på hvilke politikere, der følger egne linier og hvilke, der følger partiets!!??)med muligvis "ressource-svage" familier", som er en anden term, der bruges flittigt, uden anden nuancering end om der kan være tale om "to-sprogede", som er en så sammensat befolkningsgruppe som den "etnisk danske".
Bredt set, såvel som for skoleområdet generelt og de berørte skoledistrikter på Amager især, må jeg stille spørgsmålene:
Hvis målene for vores børn og ungdom er ambitioner og uddannelsesmæssige investeringer, hvorfor er der ikke flere ambitioner og investeringer på området??
Hvor ender vi alternativt???
Hvis målene for vores børn og unge er empati, medansvar, ejerskab og engagement, hvorfor giver vi dem så ikke de bedste forudsætninger til at udvikle dette???
-For det er et faktum at disse udvikles over tid og i "håndtérbare, begribelige og meningsfulde sammenhænge" (Antonovsky)- med en gensidig ansvarlighed og udvikling, altså miljøer, hvor både "indskoling" og "udskoling" har en gensidig udveksling.
Dette sker bedst i trygge, nære relationer og IKKE hvis man bare er nr. 1127, i afd.F!
For hvor ender vi alternativt??
Hvis vi vil det "danske knowhow" og den udvikling, vi førhen var kendt på, lad os give det grund og begrundelse til at bestå!!
Hvor ender vi ellers alternativt??
Out-sourcet i Langbortistan?? Som U-land??
Mon ikke vi allerede er ved at få en forsmag på alternativerne???
Finans-krisen er kun toppen af is-bjerget-men lad det ikke blive en lavine!!!
Og det er ikke billigt at afhjælpe på disse skader, senvirkninger, og svigt!!
Lad statistikker tale for sig selv, hvis man ikke selv er pårørende!
Lad skolerne, deres nærhed og miljø bestå, sats på vores fremtid, børn, unge, uddannelse - på alle plan!!!
Med største undren og bekymring
