Verdensby med Ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018

Københavns Kommune er netop nu i gang med at sætte retningen for udviklingen af København frem mod 2031. Giv din mening til kende ved at afgive et høringssvar og/eller deltag i dialogkampagnen #københavnersnak. Det udarbejdede udkast ’Verdensby med ansvar – Forslag til Kommuneplanstrategi 2018’ er sendt i offentlig høring af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation.

Høringstype

Kommuneplan

Område

Hele byen

Tidsperiode for høringen

24. september 2018 til 20. november 2018

Indsendelsesfrist for høringssvar

20. november 2018

Høringen er lukket

Strategien ’Verdensby med ansvar - Forslag til Kommuneplanstrategi 2018’ formulerer en vision om, at København skal være en verdensby med ansvar. En international storby, der tager ansvar for mennesker. En by, som går foran med bæredygtige byløsninger. Og en storby med kant. Hen over efteråret 2018 inviterer Københavns Kommune alle københavnere til at deltage i debatten om udviklingen af fremtidens København. Det sker gennem kampagnen #københavnersnak, som består af en digital indsats samt en række fysiske events ude i byen. Debatten tager udgangspunkt i strategien, herunder de 6 dilemmaer som er skitseret på side 18-19.

Du kan komme med dine holdninger til Københavns udvikling ved at afgive et høringssvar her på siden. Du kan også deltage i debatten og afgive dine holdninger om byens udvikling på et af 10 åbne arrangementer rundt om i byen, der løber fra uge 40 til uge 46. Eller du kan starte en digital samtale om byens udvikling på #københavnersnak. Læs mere om dialogkampagnen via følgende link www.kk.dk/kobenhavnersnak

Kontakt

Få nyt om høringer

Abonnér