Fleksible tilbud på almenskolerne og nedlæggelse af gruppeordningerne

Fra begyndelsen af skoleåret 2012/13 trådte en ændring af folkeskoleloven om inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen i kraft. Ændringen af folkeskoleloven medfører, at specialundervisningsbegrebet indsnævres, mens almenundervisningsbegrebet udvides. Det betyder, at almenskoler i højere grad end i dag skal tilrettelægge almenundervisningen så den i højere grad tager højde for elevernes forskellige og særlige behov.

Der findes i alt 127,5 pladser i 16 gruppeordninger (indskolingsklasser, observationsklasser og skolegrupper) fordelt på 14 almenskoler i København. Målgrupperne er forskellige, og tilbuddene retter sig mod forskellige aldersgrupper. Tilbuddene er ikke varige løsninger for børnene. Det betyder, at børn der i forvejen er sårbare sættes i en mellemposition hvor de venter på en videre indsats, og vil opleve flere skoleskift, hvilket er uhensigtsmæssigt for børnenes trivsel og udvikling, og i strid med målet om, at børn med særlige behov hurtigt skal have det rette tilbud. I modsætning til alle andre specialskoletilbud er der ofte ledige pladser i gruppeordningerne, og det er svært at tilpasse tilbuddene til de aktuelle behov. Med udgangspunkt i en analyse af alle gruppeordningerne (se bilag 1) og dialog med ledelse og medarbejdere i ordningerne anbefaler forvaltningen, at gruppeordningerne nedlægges.

Der er tale om en omfordeling af ressourcer fra de nuværende gruppeordninger og enkeltintegrationsmidler til skolerne. Almenskoler vil i alt få udlagt ca. 39 mio. kr. til at lave lokale inkluderende indsatser, tilbud og forløb. Forvaltningen anbefaler, at hovedparten af ressourcerne fra gruppeordningerne og enkeltintegrationsmidler udlægges efter samme økonomiske model. I bilag 2 er forslag til fordelingsmodel beskrevet.