Borgermøde i Nordhavn om skolestruktur

15 jun

Dato

15.06.2020, 18:00 til 19:30
I det omfang coronasituationen tillader det, planlægger lokaludvalgene og Børne- og Ungdomsforvaltningen tre borgermøder om skolestruktur.

I 2026-2027 står fire nye skoler klar i Valby, Ørestad, Nordhavn og på Nørrebro. I forbindelse med opførelsen af de nye skoler har forvaltningen kigget på sammenhængen mellem skolerne i områderne. Børne- og Ungdomsudvalget behandlede den 29. april skolestrukturen omkring de fire nye skoler, som nu er i høring. 

I det omfang coronasituationen tillader det, planlægger lokaludvalgene og Børne- og Ungdomsforvaltningen tre borgermøder i juni.

Her vil du kunne høre mere om skolestruktur, og hvad det kommer til at betyde for skolerne. Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, deltager på møderne.

Borgermødet i Nordhavn forventes at blive afholdt:

15. juni kl. 18.00 - 19.30

Du får tilsendt adressen efter tilmeldingen.

Tilmeld dig ved at sende en mail til km7q@kk.dk senest den 2. juni. 

Der vil være sandwich på møderne.

Hold dig orienteret om borgermøde på www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk.